Jyske folkeminder, isser fra Hammerumharred

Google

This is a digital copy of a book that was prcscrvod for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project

to make the world's books discoverablc online.

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books

are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover.

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the

publisher to a library and fmally to you.

Usage guidelines

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave taken steps to
prevent abuse by commercial parties, including placing lechnical restrictions on automated querying.
We also ask that you:

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for
person al, non-commercial purposes.

+ Refrainfivm automated querying Do nol send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine
translation, Optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the
use of public domain materials for these purposes and may be able to help.

+ Maintain attributionTht GoogX'S "watermark" you see on each file is essential for informingpeopleabout this project and helping them find
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are lesponsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countiies. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe.

About Google Book Search

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web

at |http: //books. google .com/l

Google

Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google

som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online.

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog,

der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra

land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der

ofte er vanskelig at opdage.

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange

rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig.

Retningslinjer for anvendelse

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige.
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at
kunne tilvejebringe denne kilde.
Vi beder dig også om følgende:

• Anvend kun disse filer til ikkc-konnnerdolt brug

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål.

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af m;iskl-
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os.
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe.

• Bevar tilegnelse

Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det.

• Overhold reglerne

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at dot du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror,
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden.
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig.

Om Google Bogsøgning

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning
hja^lper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidi g med at det hjælper forfatter e og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan
søge gcnnom hele teksten i denne bog på interncttct på |http : //hooks . google ■ com|

J'SILAS 'WRIOHT DUNNING'I

BEQUEST '

UNIVERSITY T MICHIGAN!

i;, GENERAI, LIBRARY J

Jyske folkeminder,

samlede

af

Evald Tang Kplsteiiseii<

Otteade samlmg.

S

Kolding.

Konrad Jorgensens bogtrykkeri ved H. P. Warberg.

1886.

rn og overtro fra Jylland,

samlede af folkemunde

ved

Evald Tang Kristensen.

Anden samlings

ferste afdeling.

Udgivne med offentlig Understottelse.

4

Kolding.

1 hovedkommission hos Konrad Jorgenseu.

1886.

Anden afdeling af dette værk vil, som jeg håber, udkomme
1887, da trykningen deraf snart vil kunne påbegyndes. Dcrmc
vil følge stedliste til begge afdelinger.

Eftertryk heraf forbydeé^

I

Sagn om bjærgmænd og eliefolk, nisser,
havfolk og alle slags udyr.

1. Troldens koglerier. Ved vejen mellem Osterhy
ogr Onsbfcerg tæt uden for Bisbjærg på Samso ligger der en
hOj, som kaldes Bishoj, og i denne hoj bor der en trold, som
til sine tider driver alle hånde koglerier uden for sin
bolig. Flere har således set hajens overste top stå på
fire gloende pæle, og uden om hajen dansede hånd i
hånd en mængde små nisser med langt hvidt skjæg og
hoje røde tophuer på hovederne, iraens de sang lystige
viser og drak flittigt af gyldne bægere, der gik rundt
imellem dem. Nogle har også set hele hftjen stå i én
gloende ild, og op af hajen har der stået en uhyre ild-
mand, så haj som et hus. Når han kommer, så er det
et ondt varsel. En måneklar aften kom en mand gående
fra Onsbjærg op ad Osterby til. Da han kom lige om
vedBishej, kom der en gjenstand rullende ned ad hOjen
til ham, som hgnede et sold, og ud af det keg en nisse,
der grinede over hele ansigtet. Gjenstand en vedblev
at rulle side om side med ham, og manden var i så
dødelig en angst, at han ikke kimde mæle et eneste ord.
Først da han kom i nærheden af Osterby, mægtede han
at fremstamme et bibelsprog, og strags forsvandt det
hele for hans 6jne.

2 I* Bjærgnuond 6g eliefolk m. m.

2. Bjærgfolk i Mandshoj. Der er en stor hoj på.
Tap hede, der hedder Mandshoj, Nu ligger der en
beboelse lige ind i siden af den. Visse aftener, især;
Voldborg aften og sant-Hans aften, stod hOjen på gloende
pæle, og den var så oplyst, og de små folk med røde:
luer dansede uden for hOjen. Nogle gik efter at ville
se det i nærheden, men så snart de kom noget nær, så,
det ud, som deres hjemsteder brændte, og så løb de til-
bage. Men da betød det jo ikke noget. De fik altså ^
ingen rigtig betragtning om det med den lystighed*^
alligevel.

Mandshoj er den st5rste hOj på Tap hede og skulde-^
have været fredet. Jeg har været med til at byde %0y^
daler for den, og så skulde staten have overtaget den, \
men ejeren vilde på ingen måde sælge den. Den hOj -
er båren sammen af ene lutter trædetOrv. Det kan så
let kj endes, når man graver i den, for der er fulgt et \
bitte lag ler med hver tOrv, og det kan tydelig ses.

Lille Mandshoj er nu plOjet.

3. Det nøgne barn. Dersom der går noget aparte
skidt nu om stunder, så har a set det, og det er lige
så vist, som a er en synder for Gud, te det er passeret,
hvad a nu vil fortælle. Det var oppe i Borris ved
MannehOje, te mig og min mand vi kjørte en morgen-
stund forbi den hOj, de kalder Klovnhdj\ og det var
noget ravs og tåge, så en kunde ikke lystes ved at
færdes ret meget ude, når en ikke var ordentlig klædt
på. Så støder min mand lige med et til mig, men siger
ingen ting. A kunde ikke lige i tiden blive klog på,
hvad han mente, men så puffer han igjen og peger
sådan hen ad hOjen. Da ser a, te der kommer en lille
nøgen en ud af hOjen med et sort hoved og et krøllet
hår, og den var sådan grå over kroppen, for en kunde
retten se både skuldre og ryg, og så løb den og fistrede
og dulrede omkring der ved hOjen. Nu var det sådan

I. BJEETgiiiiKiid Og ellelblk m, m.

råg Og kuld. Og det var jo lige i dagningen, te det var
pa iitke vejr at jage et nøgent barn ud i. Min raand
nridste jo nok, te en må ikke snakke ved sådan en lej-
lighed, men a kunde jo ikke bare mig for at sige; »Men
livad tror du endda, det var?i — *Ja, a véd det ikke«.
ivarer han. »Dersom der er noget aparte kram til, så
bSl denne her skabning da være af dem«, siger a så
^en. »A vilde ønske, te det måtte vise sig én gang
I. Så får a, DOvlen fS, lige mit ønske opfyldt i Oje-
tøkket. Skabningen eller barnet, eller hvad det nu
yax. kommer igjen og løb og sprang og gjorde sig til
fer ude og så op på hojen og så af æ syne. Så vilde
^ have haft min mand til at binde bæsterne og gå op
Og se efter det. Men han sagde nej, »det gjør a ikke,
ilfi skal over åer og bække og véd ikke, hvad uheld der
isai komme over os ved at ransage efter sådant kram;
itej, lad os færdes i Guds navn, og lad det være, hvad
■det er.i Se, han var klogere end a den gang, for det
var jo heller ikke noget at se videre efter. Men godt
Tar det nu alligevel, at han også fik det at se, for hvis
a var kommen og havde fortalt ham det, så havde han
tkit grint mig ud og sagt, te a gik og drOmte. Men
Va havde han da fået det at se med hans egne Ojne,
ogf det endda forst, så han fik ikke noget at gjøre nar ad.
4. Et par bjærgfolk. Peder Bjerregård i Brands-
bup fortæller:

Min kone gik en gang i følge med Kristen Møllers
3atter i Lisbjærg gjennem Ho-jlbjærg skov. Det var en
Sommeraften omtrent ved solens nedgang. Så mødte
dem to meget underlige smaa mennesker, et mandfolk
og et fruentimmer, der var på stOrrelse med et syv
«Uer otte års barn. De så meget gamle ud og var
neget rynkede i ansigtet og havde en mørk, rodbrun
fefve, og så havde de nogle gamle, lasede pjalter på
Kvindfolkene hilste på dem, da de gik. fo'ft^

L BJEErgmmid og eliefolk n. t

men de små mennesker hilste ikke igjen. Så hviskede
Kristen Møllers datter til min kone: »Hvad tykte du
om dem?' - — »Ja, det véd jeg ikke, men lad os sOrge
for at komme ud af skoven, det snareste kan ikke være
for snart.« De var begge meget underlig til mode ved
det møde.

5. BjærgkJ ællinger. En karl' har set den gloende
ild stråle op af Vejlhoj i Mogenstrup, og de har hørt
hammerslag i den. Min fader har set en gammel bjærg-
kjælling komme -uA^s, Brunbjærghoj med tre små unger,
og de vassiede af hen i en anden hOj. Der så han
også en gang en kjælling sætte sig og pisse ved siden i
af hojen. Jaja, I må nu sige, hvad I vil, men det er
ikke lOgn, at han så æ skimming af noget, hvad det så |
var, og vist er det, at han kunde se et og andet. Det
var en gang, han kom a-nær på noget her nede ved .
åen, hvad det var, og kunde ikke vel komme af vejen
for det. Han vilde ikke forskrække vi andre knægte
ved at fortælle, hvad det var, han bavde set.

6. KuramelhSj. Ved Søhy i Albøge sogn mellem ■
Saldrup og Søby ligger Kummellwj, vejen går tæt I
norden om den. Den har folk om natten set stå på I
gloende suller, og de har set små folk danse der inde. |
Det er en mægtig hoj, så der ligger vist nok en konge
over Djursland begravet i den.

7. KlovTufcioj. En gammel kone i Vol har fortalt '
mig følgende:

En aften gik min moder og hendes søster om ved
Klovnhoj. Så lige med et tager min moster en træsko
i hver hånd og giver sig til at løbe af alle kræfter.
Min moder så sig omkring, men kunde ikke opdage
noget. Da hun så kom hen til min moster, sagde hun:
»Hvad lob du da for?* — »A'S, svarede hun, »jeg så
hojen stå. på fire gloende pæle, og jeg så de under-
jcffdiske danse der inde.

I. BjærgHiiEncl og ellefolk m. m. ^

, Men, føjede konen til, min moster var også født
en helligdag-,

8. Syvagerhåj. En mand her fra sognet har sagt
til mig: Der er bjærgfolk til, for jeg har selv set dem.
Den gang jeg tjente som avlskarl i Vium præstegård,
da var jeg en vinteraften bleven sendt til Viborg på
apoteket efter doktorsager. Det var netop selve jule-
aften, og da jeg red hjem, ,da stod hojen der nede på
Syvagre, Syvagerhoj, på fire gloende pæle, og den var
loftet over en alen fi^a jorden.

9. HaldhOj. På Vester-Lem mark er en hej, som
kaldes Naldhoj, og den er der nogle trolde i. De skal
have ord for at ville stjæle brød fra konerne, når de
har baget.

10. Kjedel og ske. Der var to bjærgmænd, som
var brødre, og den ene boede i Kovsbakke ved Kohnd-
sund, den anden på Nasset, så sundet var imellem dem.
Han fra Kovsbakke sejlede over til næsset og råbte til
broderen;

»Broder under Næjst! lån mig kiel å ske,
menu jeg koger lammsup' under Kovsbak'!«
\\. Den trillende bjærgmand. Det var en aften,
jeg var her hjemme — som I jo véd, har jeg i mine
yngre dage været meget på arbejde uden for mit hjem —
da var der flere til stede her i huset, der sa en bitte en
med en bitte rod lue på komme trillende ned ad bak-
ken, som vi kan se her lige sønden for, og som \'i kalder
Trapper hoj en ; han trillede helt her ned til midt i
slånken. Det var ret en bitte dværg. Han kravlede
op igjen, så længe en kunde se, og så snart han var
kommen op, så trimlede han igjen. Det var pænt klart
vejr, men omsider blev det jo for mørkt. Den gamle
Sidsel, der boede i det hus, som du ser der Uge ved
siden af hOjen på den anden side af vejen, hun var al
tid så sildig på færde om aftenen, og hun sagde, at

5 I* Bjærgmænd og eliefolk m. m.

hun kunde se to bitte drenge sidde oppe på hOjen om
aftenerne. (Slunk = hulning i jordsmonnet.) ^

12. Puslinger i lyngtueme. Der var en mand i ^
Flovstrupy der en aften går hjem fra Vtrrtng med hans 3
lille pige, hun var en ni, ti år. Det var sådan om som- j
meren og omkring ved midnat. Da de kommer så lige -^
op i FlGvstrup bakker, hvor der var sådan lange Isnig, • i
da kommer der ud af lyngtueme så mange små bitte i
puslinger med røde luer på, og de råbte: »Leg med os, _,
Karen!« — »A. må ikke for faer«, sagde hun. Men de .\
tog hende og legte med hende, og hun tykte, det var _
så rart, for de skulde sådan putte sig for hverandre. .
Men herides fader savnede hende jo snart, og han kom-
mer så tilbage og råber: »Karen, hvor er du?« I det ;
samme putter de dem alle sammen ned i lyngen, og j
der var ikke andet at se end duskeme af de røde luer. -^
Hun ftilgte så med hendes fader hjem, men traf aldrig :■
de bitte nisser siden. — (Fl6v^trup d. e. Flojstrup.) I

13. Små drenge. Min kone har kjendt enken j
Karen Master (Madsdatter) i Vester-Hærup, som for-
talte, at hun havde set en hel del små drenge med røde j
luer lege ved en hoj, hun kom forbi, da hun skulde gå ^
et ærende til Sinding i Lime sogn. Hun besluttede at |
gå hen til dem, så snart hun havde forrettet sit ærende, '
men da hun kom tilbage, var drengene forsvundne.

En gang, da ejeren af Sinding pl6jede i nærheden
af den samme hOj, rakte en bjærgkone sin ovnrage ud
til ham, for at han skulde gjøre den i stand, og til på-
5kj6nnelse derfor fik han op ad dagen et dejligt finbrød.

14. To småpuslinger, a. Gregers og hans kone
i Ungstrup skulde i fjor vinter over til Impgård til
juleselskab. Så kom der et par småpuslinger hen imod
dem, som de gik på vejen, og gik lige så snært om
ved konen, men hun kunde ikke se dem; manden der-
imod kunde se dem, og han rykkede hende ind til sig,

L BjærgniEend og ellefaik m. la.

for at de ikke skulde komme til at røre ved hende.
Så gik puslingerne hen til en hoj, hvor siden er gravet
ned af, for skjellet går lige over kanten af hOjen, og der
så manden, at de gik ind,

15. To småpusllnger. b. Min oldemoder så to
små drenge en dag, hun var henne at lede efter fårene
i heden i Vorgod. Drengene gik omkring ved en hoj,
og hun var noget nær ved dem, så hun kunde se, at
■de havde rode luer på og var i striberet klæder. Så
vilde hun gå hen at spOrge dem, om de havde ikke
set fårene, men da hun kom til hojen, var de væk.

16. To småpuslinger, c. Min moder fortalte, at
min gamlemoder havde set to puslinger i røde trojer
og med spidse rode luer på komme ud af Krtngelhjærg
imellem Ersted og Arestrup. Der var en dag, Jakob
Vitrup han kom op på klokbakket ved Grravlev, og da
lå der en skade, som var i stykker. Han tog den hjem
og gjorde den i stand, o% så lagde han den igjen. Da
han siden kom op at flytte, var den væk, og der lå en
dejlig fin kage i stnden.

17. Visk og Rage. I Vol, en mils vej Osten for
Silkeborg, ligger en stor sandbakke, der i mangfoldige
år har været plojet og besået. En dag gik en karl og
en dreng og plOjede på bakken, karlen styrede ploven,
og drengen drev på hestene. Da finder de en ovnsrage
og en ovnsvisk, der var i stykker. Karlen havde en
plovhammer hos sig, og drengen havde nogle sOm i
sin lomme, og så gjorde de tingene i stand og lagde
dem, hvor de havde fundet dem. Næste dag, da karlen
og drengen kom ud på bakken, var visk og rage for-
svundne, og i steden lå to dejlige brune kager. Karlen
var bange for dem, men drengen var mere modig, han
spiste først den ene og så den anden. Deraf blev han
så stærk, at han senere blev vidt og bredt bekjendt for
sine svære legemskræfter.

g I. Bjærgmænd og ellefolk m. m.

18. En god hølé. Min fader har fortalt efter hans
fader, at han en gang red til Holstebro og kom da
forbi en h5j, hvor det var akkurat, som de smedede 3|
på kraft der inde. Så tog han en daler af hans pung^ "^
lagde den ved hOjen og sagde: »Her lægger a nu en ^;
daler, så lægger I en hølé, til a kommer tilbage!« Og
da han kom der forbi igjen, lå der også godt nok en '^
hølé, som han tog med sig, og han sagde siden, at haa ^
havde aldrig haft bedre hølé i hans dage. A tror nok,,
det var oppe ved galgehOjene i Finderups han havde "^
det held, og det var nu også et sted, hvor folk ikke :
holdt af at komme forbi ved nattetid.

19. Bjærgfolkenes kirke. Tæt ved Vol ligger tre V
hOje, der kaldes Rtngehoje, Dagen fOr juleaften, lige v-
fOr solen gik ned, var en dreng ude at lede efter nogle g
får og gik længe omkring uden at finde dem. Da han ^
kom til RingehOjene, hørte han en underlig klokkeringen,. |
og ved at se sig omkring fik han 5je på en hvid kirke *\
med et hOjt spir, der lå tæt ved højene. Nu skyndte ;
han sig hjem til byen og fortalte, hvad han havde set. ^
Folk vilde ikke tro det, men nogle gik dog der ud. Da \
var det hele imidlertid forsvundet.

20. Den ihjelslagne bjærgmand. Her nede i
Hornsgård i Vium, på husmand Peder Sallings ejendom,,
ligger der en h5j, hvori der har boet nisser og bjærg-
folk. Den ligger lige i kanten af hans have og er be-
vogset med nogle små egetræer. Når Vium'eme i ældre
dage kom fi-a Viborg om aftenen, så de ikke sjælden^
at hOjen stod på fire gloende pæle, og bjærgfolkene
dansede nok så lystig under den. Så var der en gang
en mand, der havde fået sig en god snidser på i Viborg,,
og han ser også, da hån kjørerhjem, at hOjen står sådan>
og der var dans og lystighed. Men brændevinet havde
sat mod i parykken af ham, sådan te han vover sig ved
og tager en sten, som han slår hen imellem dem. Da

I, Bjærgnifend og ellefolk m. m. g

P^lian strags, at en af dem blatter, og de andre tager
rat huje og skrige: >Nu slog han Vittem ihjel!« Han
blev noget ræd over dette her og kjorte ad Vium til
alt hvad remmer og toj kunde holde, da han var bange
for, at de skulde sætte efter ham. Men han mærkede
imidlertid ikke til dem, og siden den tid var der aldrig
nogen, der mærkede dem ved hOjen, så de må vist nok
være rejst deres vej.

21. Stoj i en ho]. Der er en h6j oppe på vor mark,
der hedder Se m/re-Ka/rki/j (i Vridsted), og i den er der et
bitte hul, som hjorderne sådan kan sidde i, når de går
i ly, og der har a siddet som bitte pige og hort, at det
har gjort den ene skaltorn efter den anden nede i hojen,
omtrent ligesom når en sætter en spand ned på skor-
stenen. Af den nordre Kaph&j er der kastet så mange
sten ud, som vi har sat her i væggene. En gammel
nordmand har spået af, at der skulde være femten pund
guld i den sondre h5j.

22. Stoj i en hbj. b. Der er både i'^r«- og 5/^^^
Gallebjærg (i Fly), og i den store er der bjærgfolk, det
er vist, for jeg har mange gange hort skrald og rabas
i hOjen. Vi hjTdedrenge gik og sagde: sBjærgmand,
bjæi^mand bind'«, o. s. v. og lidt efter gav det skrald.
Så rendte vi sådan ned over bækken for at komme
over rindende vand.

23. En gloende jærnstang. Ane Jensens moders
oldemoder har fortalt, at hun kjendte en hej, hvorfra
der somme tider blev kastet en gloende jærnstang i
luften, men den faldt dog ned på hojen igjen. Hvad
det skulde betyde, vidste hun ikke, men en gang det
skete, brændte der dog et hus lidt derfra nogle dage efter.

24. På Elsted mark er en hoj, hvorpå man for få
år siden kunde ligge og høre, hvorledes bjærgfolkene
klingrede med sølvpengene nede i den.

Q I. fijærgmænd og ellefolk m. m. ^H

25. BJærgfolks goder. a. I Gyvlsbakke sønden for
Bjærghy kirke er der bjærgfolk, det er vist. En mand,
der kom kjorende fra Skaaii'), så så mange solvpotter og
sølvsager liggende der ude, og han tykte på ingen måde,
han kunde lade være at tage en sølvpotte med sig,

1^ Han stod af vogTien og fik et par kopper, både overkop
!■ og underkop; men så blev der sådant et spektakel \
bakken, så det var rent forfærdeligt. Næste morgen,
da konen kom op, var hun nysgjerrig efter at se sølv-
sagerne, som manden fortalte om, men da havde han
slet ingen ting og de ledte al ting igjennem, men fandt
[ intet. Det var konen svært kjed af, for et par sølv-
kopper var nok værd at have haft.

26. BJærgfolks goder. b. Sønden for Gulev er
1 hOj, Karmeskoj, og der brænder lys på om natten

1 og har gjort det i mands minde, jeg har selv set det.

I den h5j skal der være skjult en stor pengekiste, som
I folk har haft fat i somme tider, men den er al tid falden

ned igjen for dera.

27. Kong Dans h5j. Sydost for Rindsholm v. Viborg
findes en stor række af kæmpehoje, der er da i a]t fald over
50. Man mener, de hidrører fra kong Dans dage, og
længst mod syd ligger på et enligt, oph5jet sted den
stOrste h6j, hvor kong Dan siges at være begravet.
Den hed i min drengetid Kong Dans hoj; men nu be-
gynder navnet ligesom alle de andre navne på hOje at
dø ud. Der skal han altså være bleven jordet, siddende
på en opsadlet hest, og alt hvad der ellers plejer at
være af jæm i sadeltOjet, det er her af guld, ligesom
og hesteskoene er af guld. Hvis man kunde udskære

I hOjen uden at sige et ord, kunde den herhghed komme
[ frem. I 1860 var der to mænd, som gjorde et forsøg

') Skage i bestemt fonn. Ordet w allsi hanbjaosord. Det er CjJ nftir-
nsdent at gjare opmærksom pi, hTgidon Siapn udtales i almnemU«^

L Bjtergmænd og eliefolk m. m,

på udgravningen, men de fandt ingen ting, naturligvis
fordi de ikke kom langt nok ned. Prøjserne var meget
ivrige for at udgrave disse h5je i 1864.

Vesten for ligger en række bakker, der kaldes Snahe
bakker, om hvilke fortælles, at de gjemmer mange
skjulte skatte, og man har også ment, at det gamle
snabsting har været holdt der. De nedgravede skatte
formenes da at hidrore fra snabstingets tid.

Sml. hermed sagnet ur, 64.

28. Skattegravning, a. I den bakke, hvorpå Vest-
borg slot tidligere har -stået, skal der være en stor skat
nedgravet, og mange har til forskjellige tider sOgt at
finde den og drage den op af jordens skjød, dog uden
held. En gang havde nogle bønder fra Koldby været
sS. heldige, at de havde fundet skatten og skulde lige
.til at tage fat i hanken af den kjedel, som indeholdt
skatten, da i det samme en karet kom kjørende, der
var forspændt med segs hovedlose haner. Ligesom kusken
kom ud for skattegraveren, gav han et knald med pisken,
og strags røg alle Ijerene af hanerne. »Det var da
fanden til knald!" sagde en af folkene, men i det samme
sank skatten ned i jorden igjen, og kareten forsvandt
ftjr deres ejne, ti hvad det frem for ak kommer an på,
når man vil grave sådanne gamle skatte op, det er at
bevare den flildstændigste tavshed under arbejdet.

29, Skattegravning, b. Der er en hoj ved Iran-
dum kirkegård, der hedder Kirkegårdshoj, og der fra
den hoj har min gamlefader hørt den yndigste sang,
han har hørt nogen tider, og han har også set både
vinduer og dOre på den. Der var en, der havde spået
af, at der skulde stå en kistefuld penge i kanten af
hajen mellem den og kirke gårdsdiget, og så tykte en
karl, der tjente i kirkegården, at det kunde være skjont
at få kastet efter dem, og han fik den anden karl i
gården overtalt til at hjælpe sig dermed.

12 I- Bjærgmænd og ellefolk ro. m.

havde sagt, at de skulde komme til en stor, flad sten,
og når de fik den vættet op, så vilde de komme til
pengene. De kastede nu med god fortrøstning og kom
så langt ned, at den ene måtte hjem efter en stige, så.
en kan nok tænke, det var et slemt dybt hul. Endelig-
kom de til stenen, og så kan den ene i sin glæde ikke
dy sig, men siger: »Her er den!« Straks sank den så
langt ned, at de måtte opgive at kaste. Det hul, de
fik lavet, er nu siden blevet skyviet efter.

30- Skattegravning, c. De gravede en hoj ved
Tirstrup efter bjærgmandens penge, og de havde jo
vedtaget med hverandre, at de ikke måtte snakke eller
løbe derfira, inden de havde fået hold i dem. Så kom
der en kok, som fik dem til at se ned efter byen, og
da var det, som den stod i lys lue. Men folkene blev
ved at grave og kom endelig så vidt, at de fik hold
i pengekisten. I det samme kommer der to kokke ■
kjørende med et læs tom, og de siger: »Go daw å
go hjælp! vi ska kjør' te RindkjøTdng!« — »A, vil I
ikke kjøre til Rindfanden!« slap det så fira en af karlene,
og dermed var det hele forbi Min fader var med til
at grave, og han har fortalt mig det.

31. Skattegravning, d. Da de var ved at gå ned
i Dagbjærg dojs for at grave efter skatten der, kom de
først til en hund, der lå oven på en kjedel. Så sagde
hunden: »Air æ gård' er gloend', det brænder, det
brænder!« og da de nu så efter det, var der ingen ting
alligevel, men så var kjedelen også sunken længere ned.
Så grov de igjen og kom anden gang til kjedelen. Da
sagde hunden: »Sørup er gloend', det står i énklinkend'
brand, det brænder, det brænder!« Nu vilde de jo op
af hullet for at se efter det, men da var der heller ingen
ting ved det. Så skulde de til at grave på nystand, for
kjedelen var atter henne, men da kom det dem for, som

Bjcrsmmid og dlefolk m. m.

selve bjærget brændte, og nu blev de bange og rendte
deres vej fra arbejdet,

32. Skattegravning, e. 'VediSåelshdjiSevflhsx Aer

være! meget underligt i gammel tid. De har kunnet

se den stå i klinkende brand om sommeraftener i tyk

vejrlig. Så er der segs mænd, der kommer i tanker om,

11 de vil have den kastet ud, for de troede jo, der var

gode i den. De blev også godt nok enige om, at det

skulde gjøres tiende. Endelig kommer de til en kjedel-

tM grue, der er muret op af kampesten, og den ligger der

» en bitte hund på. Så tager de den så stille og lægger

■I den på en kavaj. Da siger hunden: »Du tog mig så

sodt og lagde mig så blodt, hejsen skulde du ikke have

Caget mig så Iet.t Nu giver de dem jo til at kaste

muldet fra den grue, men i det samme kom der torode

fcokke kjorende med en karet. Nej, det brod de dem

ikke om. Så kom der fire mus for en kasteskovl, og

de kjørte også forbi. Det tog endnu ikke ved. Men

da kommer den ene til at se ned efter byen, og det

var lige, som de havde kjedelen oppe. Så råber han

— det var netop en, der hed Per Madsen hans faders

feder, der var med til det: »A, nu står æ by i én

klinkend' brand!^ Så slap ørerne af kjedelen, og den

sank tøs så langt ned som fOr. Så skulde den have

sukket sådan, at de ikke turde grave efter den mere.

Ja, der er gode i den hOj, det er vist, jeg har set den

stå som en ovnsmunde i min drenge d o mstid, når jeg

satte ogene tU nat. Der er fundet en næsering af guld

under to flade sten i den hoj. Der var en bøvl til at

sætte ind i mcldbalken i næsen, og en bitte guldplade

at hænge under næsen; og den næsering har jeg set.

Jo, de har også været store på det i gamle tider.

Om samme hOj fortælles videre i nr. 35.

33. Skattegravning. f. Ikke langt fra Tvilum

Jtirke og Gudenå og i nærheden af hyea Sminge ^ger

I^ L Bjærgmænd og ellefolk m. m.

en stor hOj, som kaldes Troldhdj\ og hvor der efter
sigende skal ligge en stor skat gjemt. Så var der en
gang nogle mænd, som ved nattetid havde set lys på
den og gav sig i færd med den følgende nat at grave
efter skatten. Efter nogle timers arbejde fandt de da
også en kobberkjedel ftild af blanke sølvpenge. Men i det
samme traf det sig sådan, at den ene af mændene kom
til at se op og blev da va'r, at en nærliggende by stod
i lys lue. Herover glemte han at holde munden tæt,
hvad (dog er nødvendigt, og begyndte at råbe, men
dermed sank kjedelen, og man har ikke siden set den.
Da mændene kom til byen, stod den både hel og holden.
Efter en andens meddelelse råbte den ene mand i
sin iver til den anden, der havde fat i hanken: »Ryk
nu til!«

34. Skattegravning, g. \Jennum er en hoj, som
Vidlåes Skarrtldhdj\ og den har der somme sinde brændt
et lys på ved nattetid. Så var der en mand, der tænkte,
at det stod over en hel del guld, og han vilde til at
grave det op. Men da kom der en kok kjørende med
et læs favntræ, og så sagde han: »Nej, sikken et kjøre-
tøj!« Dermed var det hele frugtesløst.

35. Skattegravning, h. I Salshoj havde Kristen
Hald taget sig for at grave og fandt lige godt meget
sager. Han boede i et hus tæt ved hOjen, men så
kunde han ikke være i det, det var, ligesom der kom
et tog farende gjennem hele huset om natten, og al
ting klirrede. Det kom på én tid hver nat og blev jo
længere jo værre, og så måtte de have folk til at være
ved dem. Da de grov i hojen, kom de til tre stuer, der
var satte op af ene hugne sten, men så turde de ikke
blive ved at grave videre.

36. Bjærgmandens datter, a. Vejen fra Viborg
til Holstebro gik i forrige tider iorbi Dagbfærg dojs, som
åen går ikke så langt derfra endnu. Så var det en

^Hfcr. der en aften kom ridendo fra Viborg- og forbi
O^en, og han havde vel fået for meget vin at drikke
i Viborg og var bleven hidsig og torstig. Da han kommer
nu der tit, så var bjærget som det skjOnneste slot, og
der var oplyst, og det så ud, som der var gjæstebud
der inde. Som han nu holder stille og ser på dette
her, så kommer der et kvindfolk ud og spOrger ham
om, hvad godt han vil. Ja, han vilde gj'æmc bede om
lidt at drikke, for han var hidsig. Da hun får den
beretning, gir hun ind efter et sølvkrus med drikke i,
men han aner nu uråd, idet han tager imod det og
takker for drikken, for så smider han den bag ved sig,
og da noget af det ramte på hestens lænd, så tog det
både hud og skind med sig. Så var han nu så kjæl-
tringvom tillige med, at han vil beholde kruset, da han
kan se, det er noget værd, og så lader han hesten
springe og rider ad Holstebro til. Men konen vilde
ikke miste hendes krus, og hun rendte efter og fiilgte
ham snært i hælene til Hagebro. Der greb hun fat i
hestens bagsko, da han red over åen, og rykte den af,
men manden slap. Hun kunde nu ikke komme længere,
og så vendte hun om og gik hjem, men havde forrendt
sig, fordi hun var frugtsommelig, og da hun så kom
hen i Engedals hede, var hun i med at få nedkomst,
og der døde hun. Der står en stor grå sten på hendes
grav og står den dag i dag er. Men barnet var en
datter, og den blev opfødt hos bjærgfolkene der i dojsen
hos faderen. Da hun var bleven vogsen, blev hun gift
med en smed ovre på morso, han var nu af vore folk.
Men han var al tid slem ved hende. Så fik hun også
nedkomst, og da deres barn skulde i kirke, blev hendes
fader fra Dagbjærg bedt om at komme og ofre med
dem. Dagen kom, og do pustede længe efter ham, for
de vidste, at han vilde komme og skulde komme.
Bndelig, da de havde biet allerlængst, så kom han, og

1 5 !• Bjærgmænd og eliefolk m. m.

på spOrgsmålet om, hvi han tøvede så længe, da fore- <
gav han, at han ikke havde tænkt, Limfjorden var så \
dyb en bæk. Han måtte have hans vadestøvler flået i
op for ikke at få dem vadet over, og det havde tødet
ham noget. Det var nu det om barselet, men smeden
var jo ikke god ved hende og vilde både slå og støde
hende. Så en dag, da han var ved at sko en hest uden
for vinduerne, så siger han til konen: »A, ræk mig den
hestesko, der hænger ved bjælken!« Hun rækkede den
også lige så pænt, inden hun flyede ham den. Det
studsede han noget ved. »Ja«, siger hun, »a kunde nemt
have rækket dig også for længe siden, men a har ment,
det var bedst at tåle og tie.« Siden levede de et dej-
ligt liv.

37. BJsergmandens datter, b- Dagbjærg dojs kaldtes
forhen Store-hOj. Så vatr der en ungkarl, som ejede en
gård i Sevel, og han var ikke af de allersløveste, han ^
bejlede ad så en og så en anden, men fik alle steder \
nej. Det var han jo kjed af. Så var det en gang, han
havde været ude på frieri igjen i en af byerne her vest
for Viborg, og det var gået ham lige nær, han havde
atter fået nej og var nu helt ærgerlig i sind, da kom-
mer han om ved dojsen på hjemvejen. Så råber han:

»Du Store-hojs buund!

vil du mæ e/ di dæ/er uund?«
Det var jo ikke hans mening, men nu var han bleven ^
opirret. Så kommer han hjem, men kan nu ikke få ro
for bjærgmanden og ikke få hvile i 5jnene, inden han
må til at gå ind på at tage hende, og så bliver han
gift med bjærgmandens datter. Nu var det skik der i
sognet, at når en kone holdt kirkegang, så samledes
alle byens koner ved hende og fik et måltid mad og
fulgte med hende til kirke, men denne her kone for-
agtede de og vilde ikke byde hende med. Det skete
et par gange, men så beklagede hun sig til heijdes

L BjærgmæDii og ellefulk m. m.

'7

feder over det, ^Nu på søndag skal der en kone igjen

Iiolde kirkegangi, sagde hun, »og jeg er ikke bedt med.«
— ija, så skal du møde på kirkegården fOr konerne, og

Jeg kommer også«, sagde han. De modte nu begge
efter aftale. Da konerne kom ind til kirkestetten, sagde
han: »Vil du hvyste, eller vil du tage?« Ja, hun vilde

'tage; for hun vidste nok, at han vilde lade dem falde
'imod Jorden. Lige som de så kom ind ad kirkeporten,
V>g han dem og hvystede dem over kirken, og hun stod

■den anden side og tog dem i hendes forklæde og
[fleni nok så varlig ned. Det hjalp på konerne,
■ik flere bom, og den stærke familie skal være i
r endnu.

Men hendes mand var heller ikke så meget god
imod hende, og hun fik somme tider bank. Så træffer
det en gang, han vil ride til smedje at have en hest
(ikoet og var allerede kommen på hesten, at da kommer
tanker om, at der laa en ny hestesko under
bordet, og så rider han om for ved vinduerne og råber ad
hende, og hun kommer til dOren: »Å, ræk mig den
der ligger under bordet!« Hun går så ind
^en og vil hente den og retter den lige så ret som et
lys og flyr ham den så, »Nå, det kunde du gjore«, siger
han helt forbavset — »Ja.« — »Hvorfor har du da ladet
Inig slå dig så tit, som du har?* — »Jo, for præsten
tagde, da han viede os, at vi ikke måtte give gjenslag,
6g det har a holdt mig efterrettelig.« Se, det svar var
Kl til at skamme ham, og det hjalp nok også, efter hvad
4 har hørt.

Sølvbægeret. På Mundehtruf mark er der
faoj, der somme tider om natten står på pæle, og det
%ser under den som ild. Da kan man se ellefolkene
'lanse der inda En karl red en gang hen til hojen og
»ilde se på dansen. Så kom en ellepige med et sølv-
og bød ham at drikke deraf. Hau smed «\6.-

1 3 I* Bjærgmænd og ellefolk m. m.

holdet bag over sig, og det brændte hårene af hesten,
hvor det ramte den. Han kom lykkelig hjem med sølv-
bægeret, da han fulgte et råd af et andet hold bjærg-
folk, som han kom forbi, og som var vrede på de
første. De råbte nemlig: »Ow de hoor å Owwe de boor!«

39. Hos bjærgfolkene. a. Der boede en smed i
Søgård i Sevel sogn, de kaldte æ sorte smed, han var
nok nede fra Ægypten af, men den villeste smed der
var langt og nær; hans kone rendte med bjærgfolkene.
Det er nu mange år siden, for min kone og den kone
de var ligefødninger. Hun var al tid henne, når hun
fik et barn gjort, saadan en tre uger, og ingen vidste
af hende at sige, men når hun kom igjen, så var hun
frugtsommelig. Sådan bar hun sig ad flere gange og
fødte den ene efter den anden. Den sidste var levende,
til den blev en tolv, fjorten Aar, men de andre døde,
inden de blev så store, at det blev ret kjendt, hvad
slægt de var af. Ham, der levede, han var ikke storre
end en dværg, en lille tyk en, og æ Sevelboer kjendte
ham nok. Så døde han. Men a må nu sige lige så
stille, te æ sorte smed har en s5n, der er smed i Søgaard
den dag i dag er.

40- Hos bjærgfolkene. b. På en gård var der
bryllup, men om natten forlod bruden dansen og gik
ene ud paa marken. Hun vandrede omkring en stund
og kom så til en hoj, hvor hun tiL sin store forundring
så, at den var løftet op paa fire gloende pæle, og en
hel mængde puslinger dansede der inde. Hun blev som
fæstet til stedet og blev ved at se på dværgenes dans,
indtil der kom en af dem ud og rakte hende et bæger,
hvoraf hun drak, og så fulgte hun med ham ind til
dansegildet og fik lyst til at bo hos disse underjordiske.
Dog, da hun havde danset en tid, kom hun i tanker om,
at det var bedst at vende hjem, og kom godt nok ud
af hOjen og hjem, men kjendte da ikke sin egen gård.

Bjærgmænd og ellefolk m. m. jg

[fe. hun så kom inden for og mældte sig, blev folkene
hojlig fbnindrede; for hundrede år siden var her en brud
sporløst forsvunden, og det måtte da være hende. Så
snart hun horte dette, faldt hun om og døde.

Hos hjærgfolkene. c. Der var nogle bjærg-
folk i en hoj i J^a/afers-egnen, og de havde stjålet en
og taget hende ind til dem i hojen. Så var der
som tjente hos hendes fader, og han var sådan
løgtig i det. Da nu forældrene s6rgede så meget
,de, og han vidste, at bjærgfolkene havde taget
så vilde han gå op til h5jen og se at få hende
Han lagde sig nu ved den og lod, som han \-ilde
og da kunde han mærke, at de var ved at bage
der inde. Mens han nu lå der, kom der en lobende ud
Og lagde et finbrod ved ham, som han skulde have spist.
Jaet var da meningen. Men han vidste ikke, hvordan
han skulde bære sig ad med det brod, og tog det under
lians arm og gik hjem med tiet. Han turde nu ikke
^ise det, men konen siger: jDa vil vi andre have noget
det, det ser så .godt ud.* Men han sagde nej, »I må
ikke fil det!« og dermed satte han sig til at skrive et
ord på en seddel, tog brødet og seddelen og gik
til hojen igjen. Lidt efter kom en bjærgmand ud
tog seddelen og sprang ind med den. Da stod der,
A han kunde ikke selv skære hul på brødet, og derfor
bad han om et fruentimmer, der kunde hjælpe ham med
flet Så kommer p^en ud, og hun skærer hul på det;
eEL fik han da sikkerhed for. at hun var der. Da brødet
nu var skaaret, bad han hende om at gå ind og hente
noget smOr til ham, han kunde ikke spise bart brod.
Det vidste hun ikke, om de havde, for hmi havde ikke
■ *■" sraOr der inde. Ja ja, hun kunde da gå ind og
Men hun fik intet, for de havde ikke smOr.
81 havde han en hest, der stod t(>jret ind til siden af
lU^en, og den satte han hende på og sig selv bag ved^

2 o ^ Bjærgmænd og ellefolk m. m.

Og så red han med hende, men bjærgmanden bag efter.
Så råbte hun: »Tværs på renen!« for da han løb sådan,
kunde han ikke indhente ham, da han faldt over renene.
De blev så ved, til de kom til kirkegården, og da sagde
hun: »Ind paa kirkegården!« Da de kommer der ind,
er de fn. »Hvor længe skal vi holde her?« siger hun så.
»Til det bliver dag«, svarer han. Så kom de hjem. Men
hun blev så urolig og skulde af sted igjen og kunde
ingen steder få ro. Han går da til præsten og beder
om hjælp, men han svarer, at han véd ingen råd, uden
at hun skal døbes om. Da han kom tilbage, var hun
væk, hun var rejst af, fOr de vidste noget af det. En
dag efter går han igjen op til hOjen ved aftenstid, og .
da stod den paa fire gloende pæle, og han ser, de danser
der inde med hende. Så råber han ind til dem, at det
var hans pige, de dansede med, og han vilde have
hende, men øjeblikkelig sank hOjen. Nu vilde han til
at prøve at grave hOjen ud for at finde hende, og den
nat efter gav han sig til arbejdet. Så kom pigen atter
ud, og han rei^dte atter hjem med hende, og endskjOnt
de løb efter ham, så nåede de ham dog ikke. Så
blev præsten hentet, hun blev dObt om, og siden fik
hun ro for bjærgfolkene.

42- Den røvede brud- Der var en skipper her
ovre fra, som sejlede på Norge, og han blev der kjendt
med en fin jomfi-u, det var rimeligvis en kjobmands-
datter. Men hun var for god til ham, så han måtte
ikke få hende for forældrene. Så rømte hun med ham
her over, og de rejste her op til Bterby (Bjærgby) kirke
og blev viede, og det gik nu godt nok, men da de
tog tilbage fra kirken og skulde ad Asdal sogn> hvor
han var fra, så blev de stoppede af hOjfolket, da de
kom forbi Brudehoj, Hestene standsede med et og var
ikke til at få af stedet. Saa gik han, der kjørte, ind
imellem hestene og trak puden fra halsen af den ene

L Bjærgmænd og eUefolk c

I hest. Da han nu saa imellem den og^ hestens hals, fik
I lian Oje på en hel del bjærgfolk, der helt havde om-
I ringet vognen, og han kunde aldrig snakke så godt
[ med dem, at han kunde fa lov til at kjøre af stedet,
[ uden de fik lov til at tage btuden. Det måtte de så
[3 at gå ind på, ihvor nodig de end vilde, en kan jo
nok tænke, det var ikke med en god vilje, og så tog
ie den solle brud og gik ind mod i hojen. Siden den
■ tid fik hojen det navn Brudehoj. En mand, der boede
her ved siden af, fandt for en 1 6 år siden en ring i
tejen, og det var sagtens hendes forlovelsesring.

Den første brud. a. Den gang de begyndte
at sætte HSjskv kirke, da blev det revet ned om
natten, de satte om dagen. Så kunde de da aldrig for-
sti det. Men så en eftermiddag kom der en bitte lav
mand til dem med en grå hat på -v den hat skal være
afhugget på den 6stre ende af æ lavkirke — og han
siger til dem: Hvad de vilde nu give ham for at mure
les så meget om natten, som de murede om dagen? —
det var nu murerne, han sagde det tii. Så svarer de
og siger: Hvad det skulde koste? Ja, han vilde ikke
■have andet end den første møbrud og så den sidste, der
hlev viet i den kirke. Så bejaer de jo det, og kirken
blev godt nok færdig. Men da kommer der et fhien-
'tiinmer ude fra Hojslev sandresogn og skulde vies, og
«S. bliver der sådan en tåge, da de kommer for stetten,
te det ene menneske kunde ikke se det andet, og så
kom bjærgmanden og tog hende og slæbte af med
Tiende. Men da hun havde brudesmykket på og var
hrudegivet i Jesu navn, kunde han ikke komme ind ad
bjærget med hende, fOr hun fik det af. Så kom han til
en fårehyrde og bod ham så mange penge for at tage
T det smykke af hende, og det gjorde han, og så rejste
I bjærgmanden ind med hende. Der er siden blevet
[et en gård der i dalen, og den kaldes Brudedals-

Z2 L Bjaoi^mEBnd og ellefolk m. m.

gård. Der skal have været en gammel kone i den gS
der har været inde hos hende, når hun fik sbar«, him
fik da fire efter sigelse. Hun gik da også ud af bjærget
efter vand ved Brudedalsdammen i nærheden ved gården,
det kunde de se ved hjemlys dag, og så vilde de rende
efter hende og tage hende; mon det sagde hun de måtte
ikke, for det Udde hun ilde for, når hun kom ind. Hun
fortalte dem også, at hun kunde stå inde i bjærget
og se hendes gård Uge så Hvagtig, som hun stod for-
ved gården. Det har Henrik fortalt mig.

44, En anden fortæller således: Bjærgmanden, der
byggede Hojslev kirke, har faaet den første brud, men
den sidste får han vel aldrig. Der, hvor han skal have
slæbt den første brud op ad heden, der blev en grSn
sti, hvor der aldrig gror lyng, og deri går fra Brudedals-
gård helt op til bjærget. Det H6jslev sogn har været
et grimt sogn en gang, de har haft sådan med den
Slemme at bestille med hyjen og bråleo og skrigen og
kortspil.

■45. Den ferste brud. b. Om Haderup kirke for-
tælles, at trolden var med til at bygge kirken på deit
betingelse, at han skulde have de tre første brude, der
blev førte til kirken for at vies. Den første brud er
bleven tagen af Djævelen, og han forte hende ned i 1
Brudedal, det er en dal, der ligger sanden for den dal, j
hvori degnen og præsten bor. Derfor t5r ingen brud
komme sonden for kirken, og ethvert brudefølge kjører I
vesten om til den. I

Se en lille lilfojehe i Jyske falkeminder ttt, s. 96.

46. En bytting. Ajs (Anders) Hedegård og hans
kone havde fået dem en lille dreng. Så siger Ajs: »Vi
må passe på den tredje nat, for hejs kommer bjærg-
mandens kone og bytter den og tager vort barn og
lægger hendes eget i steden.« Men de faldt begge to
i søvn den tredje nat, og hvad Ajs har at gjøre, da han .^

J

Bjæi^mænd ag ellefolk m. m. ^i

', han går forst hen og ser efter, om det er deres
barn. Jo. det tykte han jo da, det var. Han går
ind i vævestuen, for han var nu væver — og da han
været der lidt, råber konen ad ham. Han kommer
ind. »Det er rent galt, Ajs«, siger hun, »han vil slet
die, og da a sa lagde ham i vuggen, så siger han:
a 60 år, men a har aldrig ligget i så bitte en
Så siger manden: i>Der er ikke andet at gjorc
tage lidt halm og lægge noget sand oven pi det
'vSe i forstuen; der lægger vi ham så, og da skal bjærg-
konen nok komme med vort barn og tage hendes eget.*
De stod så lidt. da dette her var stUt an, og så kom
der en gammel rynket kjælling med deres barn og ræk-
ker det over til manden og siger: ^Sådan som I har be-
handlet mit, sådan har a ikke behandlet jes,< — sHun
tav (tog) så hendes int (eget) med sig hjem, og vi be-
holdt vort, og hun har aldrig siden provet på at forbytte
noget barn for os«, sådan sluttede Anders Hedegård sin
fortælling.

47. Skiftingen. Der var en kone i nærheden af
Molien</i skov, som havde et dejligt lille barn. Så skete
det en aften, da hun kom ind fra malkning, at det fore-
kom hende så underligt med barnet i vuggen, hun syntes
ikke, det var hendes eget. Hun blev nu bange for, at
det var en skifting. Næste dag sendte hun bud til en
klog mand og lod hara sporge om råd. Han sagde da,
at hun skulde tage en død gris og lægge i vuggen
til barnet med de ord: sDer har du en polse, mit bam.«
Konen gjorde, som der var sagt hende, og blev ikke
lidt forundret over at hare den lille udbryde: »Nej, nu
har jeg levet, mens Vrold skov syv gange er opgroet og
syv gange nedhugget, men aldrig har jeg set sådan en
pelse! polse har Ojne, polse har næse og mund, nej, al-
drig har jeg sot sådan en pølsela Konen sendte da
atter bud til den kloge mand, som lod sige, at de nu

24 ^* Bjærgmænd og eliefolk m. m.

skulde feje barnet tre torsdag-morgener langs ned aÆ
stuegulvet. Det skete, men den tredje morgen, da skift—
ingen blev fejet ned ad gulvet, kom bjærgmanden med.
det rigtige barn og sagde til konen: »Her har du dit
barn! jeg har ikke behandlet dit, som du har behandlet mit«

48- Skiftingen, b- I Haslund ved Randers var
en skifting. Moderen berådte sig med en klog kone
og blev lært, at hun skulde foretage sig noget med
barnet, som ingen andre havde set. Det havde et
grumme stort hoved, men kroppen var meget lille og
spinkel. Så giver hun sig til at brygge i en æggeskal
og lader barnet se paa. Da siger det: »Lænng hår a
l6wet, å mø;' hår a sit, mæn alder hår a endda sit, de di
hår brøgget i etægskåål.« — »Hwa hådowol sit, å hwå.
lænng hå do wol lOze/et?« — »Ja, a hå da lOze/et så lænng,
de a hå sit Rå/d skow åphå^et å åpgrowet sya; goiing.«
— »HÆ do de, så æ do it rat bin.« Så lægger hun det
på gulvet og tager en lime og forestiller, som hun vil
feje det ud. I det samme kommer bjærgmandens kone
med hendes eget barn: »Sådan har a aldrig handlet med
dit, der har du det.« Dermed smider hun det på gulvet^
men der er det så uheldigt, at det brækker den ene
arm, og moderen opdager det strags, da hun tager det op^

49. Midler fra underjordiske- Den sydostligste
gård i Gulev hed Enggård, En af de forrige ejere,
Peder Rasmussen, havde giftet sig den til. Den gamle
mand havde nemlig et par dOtre eller tre, og den ene
var sindssvag, »den tåbelige i Enggård« kaldte de hende
al tid; se, hun blev og døde der i gården; men den
anden af pigerne var Peder Rasmussen gift med. Men
det var det, jeg vilde fortælle, at i den gård har der
været midler i umindelig tid, og de skal stamme fra
underjordiske, som boede under en hyld, der stod ved
den ene gavl af stuehuset.

50- Ellekonens barselfærd. En mand så en dag

L Bjærgraind og ellefolk tn. m. 25

i ud af hans vindue og fik da Oje på en forfeerdelig tyk
t skruptusse, der krøb på stenbroen. Så siger han til den:
iDa skal ikke blive forløst, fbrend jeg kommer til dig.«
Kort tid efter kommer der bud til ham, at nu skulde han
komme, for den tusse var en eliekvinde, der boede i en
hOj. Han måtte til at folge med og slængte en .kappe
ias om sig, sS den ikke var gjort fast under hagen.
Der var anbragt en stige i h5jen, som han skulde gå
ned ad, og i det han steg ned, var der en, som tog fat
i kappen og vilde have haft ham til at falde baglænds
ned ad stigen. Men det lykkedes ikko, for han forliste
blot kappen. Da han kom der ned, gjorde ellekonen
Også barsel, og så fik han tak for hans ulejlighed og
kunde gå igjen.

51. Bjærgfolks besøg. Der er al tid en blå lue
ov&XG^GT Dagbjærg dåes, og det kommer jo o, de koger
og steger der nede. Der boede en gang et par skikke-
Kge bjærgfolk i Dagtjærg dåes, og de må jo ikke rigtig
have haft nogen kakkelovn, for når det var koldt om
vinteren, så kom de alle tider sådan i mørkningen, en
gammel bjærgmand med hans kone, hen til en gård, der
li lidt fra dåsen, og stod ved siden af hinanden ved
kakkelovnen og gik så hjem, naar det var sengetid.
Folkene var saa vante tU, at de kom der, men de snak-
kede lige godt aldrig med dem. Det var i den gård
nærmest ved dåsen.

52. Skadefro bjærgfolk. a. Jeg har ingen men-
ing om, hvor megen sandhed eller usandhed der er i
historien, men jeg giver den jo også fra mig igjen, lige-
som jeg har bort den. I min drengedom fortaltes det,
U der var et hus der ude i llavredal, hvor bjærgfolk
"dier utøj forvoldte beboerne slemme ulæmper. Krum-
men blev ædt ud af deres kager, og der var af og til
sådant svineri i huset, at der var ikke lige til det. Så-
ledes når de sad og spiste, kunde der undertiden vise

BjBtrgmieDd og e

sig- en rygende 1 . . . på bordet ved siden af fadet.
Folkene vidste hverken ud eller ind og rådspurgte prEesten,
men forgjæves. Endelig- henvendte de dem til en klog
mand, og han rådede dem til flittig at bede deres fader-
vor og give den første tigger, der kom, en hel grovkage.
Dagen efter at de havde modtaget dét råd, kom der en
tiggerkone, og så gav de hende en hel kage. Siden
mærkede de ikke noget til utøjet,

53. Skadefro bjærgfolk. b. Der ligger nogle
hOje, en hel række, sønden for Kås i Lime sogn, som
der var bjærgfolk i. De havde jo bOm, det kram. Så
kommer der en ud en dag og siger; »Nu ringler det til
middag på Kåsl« Da siger den stOrste dreng: »Tag mig
min luel« og han render, og de andre bag efter. Maden
kom på bordet, men bj ær gm an dsdr engene er jo mOdt,
og de slubrer i dem, og der kora noget andet i fadena
Sådan gik det, og de var nær gået i armod der pS Kås
over det skidt der i Stmderhoje.

54. En edt brødbægt. Det er virkelig tilfald, at
det har tildraget sig, hvad jeg nu vil fortælle. Der har
i sin tid boet en mand i Åkjær, der hed Jens Hærup,
og den tid han var barn og lå hjemme i Hærup i vugge,
fOr han blev dObt, da kom der en bitte mand ind til
dem, som de var ved at stande til barsel. Der tjente
en pige i gården, som har været kone her ovre i
Akjær, og hun har siden fortalt af det, og så havde de
en grumme stærk karl i samme gård, der hed Jens,

Jens, lige meget, hvad han hed, og han havde

været soldat og var nys kommen hjem. Så traf det, at
det gav en forfærdelig torden og lyssen, og i det Ojeblik
kora denne her bitte mand ind ad storedoren, han var
ikke stOrre end en bitte dreng og havde en gammel i
kjole på, der slæbte efter ham, og en lue på hovedet
Han var jo ræd for at være ude i torden, og så gik
han uden videre ind og satte sig ved siden af kakkel-

L BjxTgmEiid og eUefolk r

2-}

ovnen, men alle folkene i huset var bange for ham. Så
blev der kaldt ad den stærke karl, han var netop ude i
laden, og han kom jo ind og tog fat i denne her mand
og får ham slæbt af sædet og til dflren og får ham
8t6dt ud. Men der er nu en ting imellem, som jeg ikke
må glemme at tage med. I det han nu slæber af med
ham der fe kakkelovnen, får bjærgmanden fat i senge-
omhænget og far det slået til side, og der havde de
netop fået brodene kylt ind på sengene, som de havde
bagt den samme formiddag, det har jo været skik så
mange steder og er endnu at lægge dem der. Så fik
bjærgmanden jo set ind til brødet, men han kom da ud.
Og nu blev der glæde i huset. Så vilde de hen og have
en kage af sengen og noget at leve af på den for-
tPOstning, men da de fik skåret hul på den, kunde de
ikke æde brødet, det var helt uspiseligt, og det blev
altså nødvendigt, at de måtte til at bage om igjen.

55. En menneskeplager. Der var en karl, der
^ente her ovre i Salhng. og han fik bud fra hans broder
på Mors, at han var meget syg. Altså får han lov af
husbonden og rejser over for at se til ham. Da han nu
Var meget dårlig, beslutter karlen at blive der om natten,
men da han skulde møde i hans tjeneste i god tid anden
dagen, rejser han sig tidlig. De havde alkovesenge der,
og han lå i den ene seng, men den syge broder i den
wden, og der var sådan et lavt skillerum imellem dem,
at han kunde magelig figge og se derover. Han fik da
at se, at en underlig skikkelse som en dværg satte sig
tværs over den syge og stak ham i brystet med en syl;
men det var der ingen andre, der kunde se. Den syge
klagede sig forskrækkelig over de smærter, han led.
Nu tænker dværgen jo ikke på, at han bliver set, og
bliver da siddende med bagen til karlen, i det han rejser
sig. Der får han fat i brødkniven og skærer småtojet af
Så fik dværgen andet at bestille end sidde og stikke

28 L Bjærgmænd og eliefolk m. m.

med en syl og flygter, og den syge fik lin. Altså rejser I
karlen af, og i dagningen kommer han til Stilerslev Øre \
for at blive sat over til Ny-Mølle. Da han kommer der, ^
ser han en ellekvinde, der står og vasker et par blodige j
bukser. Han tvivler nok på, hvad det var, og spOrger t
om, hvad hun bestiller her. »Kan I se mig?« siger hun, i
»det er den første gang a er bleven set af noget kristent
menneske, så er vi også nødt til at flytte.« Og så flyt- 3
tede de, og ingen har hørt noget til dem siden. ^

56. Et hus i en hoj. En mand fra Vium fortæller: 3
Her i nærheden er et vinkelhus, som med hjOmet er
bygget ind i en hOj. Så var det en aften, da konen
havde været ude at malke og så gik igjennem den del
af huset med hendes mælk, der ligger bygget ind i
hOjen, at hun ligesom fik hendes ben i en halmslOve, så
hun faldt og spildte hendes mælk. En anden aften sad
hun på en brønding ude i loen et par timer. De kunde
ikke forstå, hvor hun blev af, og da de skulde ud og
se efter hende, sad hun der og kunde ingen vegne
komme og heller ikke finde ind. Hun sagde, at hun
var lige med et bleven sådan naglet til pletten, at hun
ikke kunde flytte en fod. Hun tykte, at hun kun havde
siddet der et Ojeblik, og så havde hun dog siddet i to
timer. En anden aften i juletiden varmanden ude efter
tOrv, som netop sad i det rum, og han fik lige torvene
i armene, men så kunde han ikke finde dOren og gik
der ude i halvanden time, om det ikke var to. For en
tre år siden solgte ejeren huset, og to mænd kjobte det
og tænkte, at de skulde have tjent godt ved det, men
nu kan de ikke få huset solgt for de historier.

57. „Bro'r Pave er død". En ældre mand iLtme
fortæller: Jeg er født her i byen og har i min ungdom
tjent i S3rv år i den gård her ved siden af. Derfor véd
J6g god besked om de gamle tildragelser. Min husbond
var en gang i Randers, og da han så kom kjørende

I. BJEcrgmænd og cilefolk m, m.

29

hjem ad og kom forbi en hOj ude på hans mark, der
kaldes Roeshaj, da var den lettet op på pæle, og bjærg-
folkene de danste under den. Så. kom der eo af dem
rendende over til ham på vejen, den var ikke svar langt
derfra, og siger; sDu kan helsen min bro'r Pier, at nu
er hans bro'rPaww dødl« Manden vidste jo ikke, hvad
det skulde betyde mere end det samme, inden han kom
hjem, så fik han noget at vide, han ikke fOr havde
vidst. Han sidder der inde ved bordet og fortæller
folkene, hvordan det havde sig der ude i marken, og
hvordan en hilsen han havde fået. Da kommer i det
samme en ind ad doren ud til køkkenet, sætter sig ved
siden af kakkelovnen og slår hans hænder sammen.
»Aa nej, er min broder nu dadl« sagde han, og så blev
han siddende der på stolen i samfulde syv år og gik
ikke derfra af ene sorg i al den tid. Den person havde
sin bopæl ude i deres bryggers i enden af stuehuset,
men der var ingen spor af hans beboelse andet, end der
var sådan lidt hult ind ved muren.

Nu er den hOj ikke længere til, det hele er plojet,
men sder hår wa en hOw i me Xt.i

58. En nysgjerrlg mand. Samme mand fortæller
fremdeles: Der var også en hOj lidt uden for byen, der
kaldtes Boonhow (BondehOj), og der havde de lige sådan
tro til, at der boede en familie i. Det gik endog så
vidt, at bjærgfolkene i hojen om aftenerne rendte over
til folk, der kom kjørende ad den vej, som var et lille
stykke derfra. Så kom manden, der ejede marken, i
tanker om, at han vilde ud og se, om det var sandt
med de fortællinger om folk i hOjen, og han satte sig
da en aften på den og rOgte af hans pibe. Han var
sådan en gammel troskyldig mand og mente vel, at
han skulde få dem at se og få snak med dem. Men
det gik ikke sådan til. Han blev siddende så længe,
,4il han blev syg og kunde ikke vel gå hjem, men

7 o !• Bjærgmænd og ellefolk m. m.

bjærgfolk opdagede han ingen tegn til. ' Nu er h5jen
slojfet, og ingen har siden mærket noget til beboerne
eller til, hvor' de er blevne af.

59. Vitti i olkarret. I en gård i Hårmark på
Samsø var man ved at brygge juleol, men hvordan man
end bar sig ad, Oliet vilde ikke gjæres. Man havde lånt
gjær alle vegne i byen, men lige meget hjalp det Der
blev da sendt en pige x!!lPzlemark for der at låne gjær.
Hun fik også nogle og skyndte sig hjem ad med dem,
men da hun kom om veåjamshdj\ der ligger ved vejen
mellem de to byer, hørte hun en stemme råbe: »Sig til
Vitti, at Vatti er død!« Pig-en vendte sig forskrækket
om, men da hun ingen så, gik hun videre og kom
også godt hjem med gjærene. Konen og pigen hjalp
nu hinanden at sætte gjær på oliet, og da det var gjort,
sagde pigen: »Det var dog mærkeligt, hvad der hændtes
mig i aften, for da jeg gik om ved Janishoj, var der
en, der råbte til mig: Sig til Vitti, at Vatti er død!« —
»Er Vatti død, så må jeg af sted!« råbte en stemme nede
i Olkarret, og nu bruste der noget, som ingen af kvind-
folkene kunde se hvad var, op af oliet og ud af glug-
hullet i bryggerset, og siden den tid var der aldrig
noget i vejen med 5llet der i gården.

60. Mislykke i et nøds. Der var en gårdmand i
TindhcBk, dér al tid havde mislykke i hans nøds, han
mistede enhver ko, der kom til at- stå i en vis bås, og
i hvor mange han fik, var det lige nær. Så vilde han
en dag til marked i Viborg for at kjøbe sig en ny ko,
og det blev sildig om aftenen, inden han kom hjem.
Mens han nu rider på vejen, er der noget, der siger:
»Hulter-te-pulter er død!« Så bliver han så a-tagen over
det, at han vilde ikke en gang snakke med hans kone,
da han kom hjem. Hun sporger ham om, hvad der er
i vejen? om han ikke havde haft held på markedet?
Jo, heldet var godt nok, men han vidste ikke, hvad der

efter ham. Hun bKver jo m-sgjeirig og vil have
Ilde, hvad det da var. Ja, det råbte og- sagde, te
■te-pulter var død. Sa springer der en bjærgniand
siden af amea og siger: »Så skal a af sted!*
odbrj'der da: »Så skal da også den .... I«
konen jager i det samme hånden for hans mund.
han måtte ikke bande dem. De havde jo nok en
iing ora, at de var der, for det de mistede al tid en
i den bås. Da bjærginanden var så væk, sagde
en: >Du må ikke bande dem, du skal være forsigtig
det.' — »Å, det Fandens pak, gid vi havde gården
lyttet herfra!* Forend do mi gik til sengs, tog konen
BS ildskovl og hendes jarklove og lagde over kors
det hul. som han var sprungen op af. Da de var
:omne til ro, kunde hun ikke falde i sovn, men lå
i en slum. Noget ud på natten kom så bjærg-
[anden og lister sig hen til hende og siger: »Korset er
jeg ikke bange for, ti jeg er ikke af de onde.« Dermed
1^ han, og om morgenen, hun står ved hendes vask,
-da kommer han igjen og vil betale dem, for det manden
rar komracn med det bud. Hun siger: Nej tak, han
skulde ikke betale for det, det havde ikke ulejliget
hendes mand noget, men om han vilde gjøre dem noget
gode, om han så ikke vilde sige dem, hvi der kunde
■fitke trives nogen ko i den bås. Det var, for det allien
sivede ned på hans sovekammerbord, det kunde han
ikke være tjent med, men nu skulde han nok flytte
koen hen, hvor de skulde lade den stå, så skulde den
nok trives. Så gav hun hendes mand den besked, og
han befandt sig også godt i det. En dag hun så står
ved hendes vaskebalje, da kommer bjærgmanden atter
ind til hende og begjserer, om hun ikke vil folge med
ham hjem, for hans kone var i barnsnød. Hun blev
meget forskrækket for ham, men fulgte med alligevel
og forloste hans kone, omendskjont det varede længe,

^2 !• Bjærgmænd og ellefolk m. m.

Og det var strængt Da hun så fik det overstået og
vilde til at gå, sagde han, at da hun vaskede, skulde
hun nu have en skovlfuld kul at tænde hendes ild op
ved. Så fik hun hendes forklæde fuldt af kul, og da
hun kom hjem, var det ene guldpenge. Siden stram-
mede lykken ind på dem, og de var aldrig mere bange
for bjærgfolkene.

61- En husvild familie, a. En mand på Mors
havde for nogle år siden nogle dage fOr jul hjemkjørt
noget fyld af en hoj, der var på hans mark. Men da
juleaften kom, kunde konen ikke være i køkkenet, der
var sådan en underlig mylren og puslen og ligesom
klynken og jamren, hvorfor hun kaldte paa sin mand,
der var ude i husene. Han kom så ind og råbte fra
stuen ud i køkkenet: Ær der nogen?« — »Ja«, blev der
svaret, »vi er en stor familie, som du har gjort husvild,
og kjører du ikke hOjen sammen igjen, da skal du få
lige så dårlig en nyårsaften, som vi nu har juleaften.«
Manden fik da travlt med at kjøre fyldingen hen, hvor
han havde taget den, og så forlod pusleriet gården.
Næste sommer, da mandens føl græssede på hOjen,
trådte det ned i den løse muld, men da det fik foden
til sig igjen, sad der en tyk guldring om den, og for
den ring fik han mange penge.

62. En husvild familje. b. I Ryde ved Holstebro
var der et sted, hvor de havde en hOj nede i deres eng,
og den havde de kastet ud et efterår og kjørt stenene
hjem af. Dem havde de så for en stor del brugt til at
mure deres skorsten af, men hele vinteren igjennem var
der så hver aften efter solnedgang sådant et spektakel
ude ved den skorsten af bjærgfolkene. Det lignede spil
og dans, og folkene i stuen kunde også høre, at de
snakkede. Der kunde ikke være tanke om næsten, at
de kunde være ude i køkkenet om aftenen for det
tb)en. Men så fik de redelighed på, hvordan det var.

L øjgergmanw og euMow ai. m. 33

for en aften, da konen var framme, kom der en af bjærg-
folkene til hende og sagde, at de havde forstyrret deres
bolig der nede på engen, og nu var det så sildig på
året, at de ikke kunde flytte andre steder hen for kulde;
derfor måtte de tåle dem i huset til om foråret, så skulde
de nok rejse deres vej. Det gjorde de også. og så er
der ikke mere om det.

63. En fredet hoj. Ved en herregård i Ty, der
hedder Oland, ligger en temmelig storhoj, hvortil knyt-
ter sig det sagn, at dersom den jævnes eller udgraves,
vil det gå ejeren af gården ilde. En fordums ejer troede
ej, det kunde betyde noget, og havde tænkt at lægge
en vejrmølle p;ia den. Han havde så begyndt forarbejdet
ved at lade grave i hOjen for at danne en kjælder; men
da kom rOgteren næste dag og bad husbonden dække
hOjen til igjen, for han havde ingen ro haft afvigte nat,
de underjordiske havde været hos ham og påbudt ham
at sige husbonden, at hvis han ej dækkede deres hOj,
vilde det gå ham ilde. Manden troede ej, det havde
nogen fare, og vedblev at arbejde i hojen, men tS dage
efter døde han helt uventet. En senere ejer af gården
var så omhyggelig for hOjen, at han i de skrifthge be-
stemmelser fot forpagteren havde forbudt denne at grave
i eller på nogen måde forandre hOjen.

64. Troldenes bortdrivelse. Tæt ved gården, som
kaldes .^wa^c, i nærheden afRindsholm i Lysgård herred,
ligger eller har der ligget en hoj, som kaldes Konge-
hejen; den skal have fået dette navn af, at en af kong-
erne en gang, han kom fra Viborg, drak te på denne
IK^. Manden, som ejede KongehOj, og som boede der
i nærheden, kunde hare, at to gange om døgnet var
fler en klokke, som slog, det var kl. 12 middag og kl.
12 midnat. Hvad det skulde betyde, vidste manden og
l\aus naboer ikke, men så var der en lærd mand fra
Viborg, som de en gang fik snakket med, han sagde, at

34

I. Bjasrgmænd og ellefolk t

det var noget troldtoj, som boede inde i hojen,
rådede til, at hojen skulde plejes, så drog troldene i
steds hen. Så gav ejeren sig da også til atplOje kd
hojen, men aftenen efter at han havde begyndt deri
kom der ind til ham et par bitte småkarle og spuj
om han ikke vilde lade sig leje til at kjore flyttq
for dem. Manden spurgte, hvor de var fra, og så svgJ
de, at de boede ude i Kongehojen. Han lod ;
leje, det gjorde manden, og han fik nok også en i
hoben penge derfor. Troldene flyttede så til en ;
hOj, en halv mils vej Osten derfor, og siden hørte 1
aldrig, at der var en klokke, som slog i Konge^

65. Forbudt gravning. Ved søndre side af J
bygårds mark oppe på hvad vi kalder bjærget ligge*
ved vejen til Klove en hoj, hvori man i min barx
antog, at der boede hOjfolk, og jeg har tit :
siddet på hOjen en sommeraften og tænkt på, oml
også virkelig var tilfældet, at hOjen sådan var
men jeg har aldrig set noget til dem. Gårdmander
hvis ejendom hOjen lå, tænkte en gang på at jævnefl
og dyrke jorden og begyndte ogsS. en dag på at j
grfinsværen af. Men næste nat fik han besøg af \
folkene, der truede ham med, at hvis han ikke i
solnedgang dækkede deres hoj, skulde han indei
døgn ikke have tag over hovedet. Manden lagdd
atter grOnsværen på og lod de små bo i ro.

66. Den bortjagede bjærgkvlnde. I en hojj
navn Gravenhoj, der hører til byen Boddum i Ty,
åstligst i sognet, boede der i gamle dage en bjsergkvi
som havde to røde køer, der græssede i en langl
som kaldes Gravenhoj-Sig, Ost for hajen. Ejei
dalen sjmtes nu slet ikke om det par køer, skjonti
ikke kunde påvises, at de åd noget af græsset, ,
alligevel vilde de have dem borL Den letteste
efter deres mening var at jævne h5jen med jordei

I L Bjfergnuend og diefolk m. m, j^

si Tar konen jo nødsaget til at flytte med samt hendes
køer. Da troldkonen mærkede det anslag, så vilde hun
gå på akkord med dem og tilbød, at hvis de vilde lade
hende blive ved at bo der, så skulde der omtrent aldrig
blive syge folk i byen, og så skulde Daverkiel blive til
en grOn eng af sig selv, men hvis hun ikke måtte blive
der, skulde det ikke ske, og så skulde byen aldrig blive
fri for tåbelige folk. Hvad enten nu beboerne ikke
troede på konens ord. eller der var noget andet i vejen,
nok er det, en skjOn dag besluttede de dem til at be-
gynde på udgravningen af hojen. Men det var nu ikke
så nemt gjort, som det var sagt, for strags som de be-
gyndte på arbejdet, syntes de, at luen slog i vejret fra
deres huse der hjemme; dem kunde de ikke se på det
sled, men skæret af ilden sås nu så tydelig. Så ilede
3e, skyndsomt hjem, men da var der intet i vejen. Det
gjentog sig tre gange, og hver gang begyndte de
igjen. Endelig fik de da gravet så meget ud i hojen,
at konen kunde ikke være der, og der er endnu den
dag i dag en kloft midt igjennem hOjen. Ret snart
derefter så de også, konen hun sejlede derfra paa et
guldtrug over til øen Agger på Mors. Hvad de tåbe-
lige folk angår, så har det mærkeligt nok vist sig,
3t konens spådom er gået i opfyldelse, for der er al tid
tåbelige folk i den by.

Sml. hermed: Jyske Folkeminder IV, nr. 45.

67. Bjærgfolkenes flytning. Bjærgfolkene i Dag-
ijærg Dås og på Fur holdt omgang og lag med hin-
anden. Så skete det en dag, at bjærgmanden på Fur
havde alt hans sølvtoj ude på bjærget for at få det solet.
Og da kommer der i samme godlag en skytte, de kaldte
for Knud Skytte, der forbi og ser alt det gode. Nu
havde han hørt, at hvad man skød over, det kunde
bjærgmanden ikke tage tilbage, og så skyder han hans
gevær af op over hejen. Så svinder det hele ■^l-aiise.^i.'fe

I

J

36

og e

I

væk, så nær som en sølvkande og en sølvbeslået piM
det går han da hen og tager med sig hjem. Siden kcq
bjærgmanden hver aften og krævede for hans pibe i
hans kande. Han giver ham sS. forst piben og sigi
»Ja, nu i morgen aften skal du få din kande.i Andi
dagen kommer han den fiild af tjære, som han kogi
så den bliver rigtig skoldhed, og da bjærgmanden
kommer, slaar han ham det baade tjære og kande i
ansigtet. Bjærgmanden hylede og skreg forskrække^
og lod sig forstå med, at nu skulde han aldrig se ]
mere, nu vilde han ikke blive længere på Fur.
nat havde færgemanden alt hvad han kunde gjøre i
at færge nogle bitte små. puslinger over. Han fik peæ
som græs for det, men helebjærgmandsfamiljen flytt«
fra Fur over til Dagbjærg og har siden boet der i fcfl
en in g med den gamle bjærgmand. Den gang
bjærgmand red fra sundet og ned til Dagbjærg, kcj
han om ad Viborg og var der for nær ved en
tårnene på domkirken, så han nær havde redet hesten nøj

68. Luftfarten. Der var en mand ved OiteiJt
der hed Rejner, han var rejst til Kjobenhavn og ■
have brev på, at han måtte have overfarten.
det varede så længe, inden han kunde få besked, at \
blev juleaften, inden han kunde komme tilbage. Så, {
han der oppe i gaden og tænkte: eGid a havde '
nuhjemme!« for han var jo så kjedafdet. Der komn]
der en bitte mand til ham og siger: Om han vilde i
gjæme, at han kunde komme hjem den samme f
det var jo juleaftensdag. Så siger han jo, men det viÆ
han jo var umuligt. Jo, det kunde han godt, når 1
vilde gjøre ham en tjeneste, som han vidste, han km
så skulde han sætte ham hjem i god behold. Nu i
manden først vide, hvad det var for en tjeneste.
var ikke andet, end at han vilde sejle over med no^
I fragt ved den anden side af vandet, når han

1. Bjærgwænd og eliefolk m. ro. jt

ved nattetid, og det vilde han endda betale ham for,
Det vilde manden jo godt, og så vilde han da vide,
hvordan det skulde gå til at komme hjem. Jo, han
havde en hest, og når han satte sig selv på den, skulde
manden sætte sig bag ved ham. Det var en ganske
lille hest, men han forstod at styre den, så, han skulde
ikke være bange. Så satte de dem på den, og så fo'r
de lige ud i luften. Da de havde redet en times tid,
efter at de var tagne fra Kjobenhavn, hører manden
noget, der klingrer. Han bliver forskrækket og siger:
•Hvad var det?« — lAa, det var ikke andet, end at
hestens ene bagsko stodte mod spiret af Viborg dom-
kirke. Strags efter var de ved Oddesund, og manden
satte sig af, og den bitte forsvandt. Et par dage gik,
og han glemte, hvad han havde lovet, så hans færgetOj
var ikke blevet gjort i stand. Men så kom den bitte
mand en aften og mindede ham på, at han vilde nu
snart sættes over. Så fik han travlt med at få det gjort
ferdig, og et par aftener efter kom den anden. Rejner
sejlede den hele nat med fragt, uden at han kunde for-
stå, hvad de sejlede med, han kunde ikke se andet end
ene kasser. Da de havde så faet den sidste fragt over,
tog den bitte mand en skjæppe og åbnede et kistelåg.
Og så fyldte han skjæppen med penge og gav Rejner,
Dem skulde han have for hans ulejUghed. »Nu vil du
nok gjæme have at vide, hvad du har sejlet med i nat.'i
Så tog han en stor lue af hans hoved og satte på Rej-
ners, og strags kunde han se, at stranden myldrede med
flere hundrede små bjærgfolk, og han kunde da se, hvad
han havde sejlet med. »Hvor agter du dig nu hen med
alledem?* sagde han. Ja, han vilde nord på, for kristen-
dommen blev så stærkt udbredt fra sonden af. te de kunde
ikke være der. De vilde op til Island, for der troede de ikke,
den skulde komme for det første. Så sagde de to mænd
hverandre farvel og så aldrig til hverandre siden.

" Jyske Folti

I

I

<Wl Oe sldrøe træskoiUTere. Tæl ved Gudenå,
3dce langt fra Resfnbro, boede en gang en træskomand,
I havde kone og^ mange bOoi. Det var ellers Dcke
tA let for den mand at forsteg« dem, han kunde nemlig
Bcdc lave træsko, men de passede aldiig nogen mands
ibddei!, der var sådan en dårlig gang i dem. En aften
taK til jnl sad konen og boniene ene hjemme, og da går
dOreo ijp. og der kommer en lille bitte mand ind med
et mægtigt skjæg. Han spurgte, om han ikke kunde
l^oe en gryde, for han skulde have haft suppe til natter,
men nu var gryden gået i stjkker for ham- Jo, han
lomde så godt låne en gryde, de havde to tre af den
•lags, blot de havde haft noget at pune i dem. Han
vilde da have at tide, hvordan deres omstændigheder
var, og så fortalte him, at hendes mand var træskomand,
raen træskoene vilde ingen kjobe, for der \-ar en dårlig
gaog i denu »Din mand forstar vel ikke rigtig at slibe
navemet, sagde han, "må jeg ikke få en af dem med
hj«n?< Jo, det måtte han godt. Han gik så med gryden
og naverne, og et par aftener efter kom han igjen med
begge dele. Nu var naverne slebne, og det må også
have været godt, ti fra den tid lavede manden træsko,
som næsten alle folk vilde kjobe, de passede dem så
udmærket Om den bitte mand besCigte træskofolkene
siden, mælder historien ikke.

70. Gravning efter en kongelesen. På Vol hede,
tæt ved Skanderup skjel, ligger en hoj, der kaldes
Khvnhoj. Hvor skyggen af denne hOj når til påske-
morgen,- i det solen står op, ligger der en kongeløsen.
Det er en masse penge, efter sigende så mange, så de
kan fylde et par mogfjæL To piger gik en gang der
ude og passede får, og da fandt de en sten med bog^
staver på. Men i det samme løb fårene i skade, og i
måtte tøsene hen at møde dem. Da de kom tilba)
var stenen ikke til at hitte igjen. Den gamle kone,

I. Ejsergmæod og ellefollc m, m.

39

har fortalt mig historien, tilfojede, at hvis pigerne nu
havde lagt mærke af stål på stedet, hvor de fandt stenen,
så kunde de have fondet den igjen; blot de havde lagt
deres meldmader der, kunde det have været nok, for disse
havde dog rørt ved stal. Men da der nu intet mærke
car lagt, kunde de ikke finde den underlige sten igjen.
Det var formodentlig under den sten, kongelosenen lå,
To mænd fra Skanderup — den ene af dem hed Strande-
jens — gik en påskemorgen ud til Klovnhoj, og der,
hvor skyggen af hOjen nåede til, lige i det solen stod
op, satte de et mærke af stål. En tid efter gik de en
aftenstund ud for at grave efter skatten, og ikke ret
langt nede i jorden fandt de også et skrin fuldt af
penge, men lige strags kom der en forfærdelig stor
mandvolm kok og fl6j på dem, og så blev de så rædde,
at de lob og lod skrin være skrin; Ja, Strande-Jens lob
endogså så stærkt, at han blev hjulbenet deraf og blev
ved at være det så længe han levede. Byhyrden fra
Vol så en gang alle pengene ligge oven på jorden.
Han stræbte at løbe til Vol at fortælle det, men da der
fiå kom folk der ud, var pengene ikke til at finde. FOr
lieden blev plojet, kom pengene op en gang imellem,
fcr at de ikke skulde blive mugne, men siden man er
kommen til at pl5je der, er der ingen, som har set
fl dem. ^i"'' Jyslte Folkeminder VI, ur. 44.

71. Fund i øn hoj. Syd for Agerbæk var der en
haj, og om den fortaltes der, at de tit havde set en
mand på den med en rød lue på hovedet. Men ingen havde
nogen sinde kunnet blive klog på, hvad det var for en
nand, og man antog ham da for en bjærgmand. For
en del år siden blev den hOj gravet ud af en mand i
Agerbæk, og han fandt en uhyre stor samhng af klOvne
sten, der var sat på hinanden, og en urne i midten med
kostbarheder i. Men man fik ikke rigtig at "^ide, hvad
4tt var for kostbarheder, da manden gjemte det om-

I. BjærgmEcnd ag eilefolk n

^

hyggelig, for det han vilde ikke være bekjendt, at han
havde gjort sådant et fund.

72. Ellekjællinger. EllekjælUngeme går tit i store
flokke. Det samme gjcir også nisserne, hvormed dog|
her må forstås alle småpuslinger. Bjergtroldene er noget
stOrre. Man hører tit det spørgsmål: Har I hort eller
set noget til ellekj ællingerne ? og der svares nej, for
sagen er, de er ved at do ud. En kvaksalver, der hed
Kriste?i Hald og døde 1865, han sagde, at siden 181I
er der ingen ellekjællinger blevet født. Det var dea
samme mand, der så folk skyde muldskudder ud i Stent& .^
gade, da han gik der igjennem med hans dreng.

73. Elvedansen. Norden for Oster-Alhng der var
så mange elletræer i gamle dage — der er nogle endnu,
kan jeg tro — og der danser ellekj ællingerne hver nat
Der er mange, som har været kjede af at flytte bæst-
erne der ude om aftenen, for ellekj ællingen kommer al
tid og vil byde sig til at ligge ved en. Men så skal en
sige til hende: »Vend dig om og lad mig se, om du er
sådan bag til, som du er for til.« Det skal også være
det første, en siger til hende, for ellers har hun magten,
og hun er værst efter den, der har en kjæreste. Men
får en først det sagt til hende, så må hun vende sig
om, og så kan hun ingen skade gjøre. Så var der en
karl, der tjente i Oster-Alling, og han havde nu en
kjæreste, som boede i en anden by. En aften skulde
han ned for at flytte deres heste, og ligesom han var
færdig, kommer der et grumme pænt kvindfolk hen t^
ham og siger, at hun skulde helsen ham fra hans kjær- (
este. j'Taks, siger han. Men så lo hun, og han måtte '
pænt følge med hende hen under ellerne og danse med |
hende, og det måtte han blive ved med hele natten.
Han levede ikke ret længe efter, så meget fik han da
ved den dansen med eUekvinden. Om dagen kunde has
ikke se dem, men han kunde alligevel ingen steder være

og ellefolk m. m,

for det usynlige tojeri. for hvor han så stod og gik, der
^Ickede og kyssede de ham.

74. Spil og dans. Ikke langt fra Tvilum kirke
ligger der noget, som kaldes Syrktld; der har en gang
været en stor skov, som nu ikke er der mere. Tæt ved
denne skov boede en karl, som hed Jesper, og han var
ugift, men havde en gammel bedstemoder til at holde
hus for sig. En aften noget fOr jul får denne her karl
og hans bedstemoder fremmede, og det var en bitte tyk
mand med et par store træsko på. Manden fortalte, at
ban boede der oppe ved de Gjern bakker. Jesper havde
en gammel spilfjol, og lidt ud på aftenen tager han den
ned og giver sig til at spUIe, og det så ud til, at den
fremmede holdt meget af musik, for han blev helt lystig
og tog fat på den gamle bedstemoder og gav sig til at
danse med hende. Hun vilde i førstningen ikke godt
have noget med denne her dansen at gjøre, men den
bitte mand fik hende dog ved sind, sS de dansede nogle
stykker. Ud på aftenen gik den fremmede, og Jesper
og hans bedstemoder sS. ikke videre til ham. Men så
en aften, da Jesper havde været i Gjern og skulde hjem,
var det slemt mørkt, og han gik vild. Han gik nu
længe og vidste aldrig, hvor han var, men kommer
endelig til Jroldhoj, den kunde han kjende, og der så
han, at ind i den ene side af hOjen var en stor åbning,
og der skinnede et lys inde, Jesper gik nu ind og så
Kgesom en stue, hvor der sad en bitte tyk mand og en
meget gammel kone. Jesper blev helt forundret, da
han så, at det var' den samme bitte mand, som en gang
havde besOgt ham og hans bedstemoder. Trolden bød
Jesper velkommen og sagde så; »Da jeg besOgte dig,
dansede jeg med din bedstemoder, nu skal du ogsS.
danse med min.« Så tog han en gammel spilfjol med
to strenge på, og nu måtte Jesper til at danse med
denne her gamle troldkj ælling. Ud på natten gik

I I. Bjærgmænd og eliefolk m. m.

han fra dem, og han fandt så godt og vel hjem
Syrkild.

75. Det tabte væddemaal. Henrik har også I
talt mig, at eliefolkene vilde rende efter ham, når
satte øgene til nat, og de skal have råbt: oLa våll^J
balle!« det vil sige, at han skulde lobe langs medagi
når han løb tværs over dem; han løb nemlig på tværs
at de ikke skulde indhente ham, men når han løb pål
led, så faldt de over furerne. Han sagde, at det^
nydeligt, som de kunde synge. De var så lettonq
som de fineste toner i et instrument Men han
ikke forstå, hvad de sang. De var ikke hOjere en«
bikube, og så var de hule i ryggen som et driftefl
Det kostede mig en gang 24 skilling at få dem afl
En vagtmester, som jeg godt kjendte, han hed netq
kjær, han sagde til mig en aften, det var drivevand,J
jeg vilde ikke ad Bygholms skov i aften. »Hvad slq
jeg der?« sagde jeg. »Jo, i aften kan du f, gale 1
eliefolkene at se.« Det var jo i den tid, jeg lå vedl
rassererne, og nu havde vi ofte og tit talt sammen orq
her småfolk. Jeg troede, det var bankelans, og '
vædde med ham, at vi fik dem ikke at se. Så vædif
vi om to bitre til 12 skilling stykket. Vi skulde \
os ved en korsvej, og da de havde de»es ophoj
Sønder-Elkjær og skulde drage tilbage til Ndrre-1
så måtte de om ad den korsvej. Da fik jeg det ;
jeg |har aldrig set i mine jdage, og jeg tabte mind
skilling. De havde også toner.

76. EUefolks råb. Folk har om aftenen
solens nedgang kunnet høre ellefolkene råbe til 1
folkene; »Håww, håww! skøwdjer å komhjæw/, det
we h6w vae/'e i muenl« Det skulde betyde, at det i

\ ondt vejr næste dag. H-^'a egnen nord for Athus)J

77. Under en morgenslum. Oppe på en 1
norden for Vedvad ligger Elverhåj, og om den fort

L Bjæi^niKDfl og elletolk m. m.

Bt en forvalter på Vedø, der skulde ride tidlig ud om
morgenen, alligevel var kommen for tidlig op og havde
sat sin hest på græs i nærheden samt lagt sig ved hOjen
fis' at få et blund, men så nær var kommen i med elle-
folkene, og dette fortælles i en vise, der begynder sådan:

Jeg lagde mit hoved til Elverhøj,

mine Sjne de finge en dvale:

der kom gangendes to jomfruer fi-em,

der gjæme vilde med mig tale.

78. En ellepige. I gamle dage skar man tdrv,
iom man brændte til kul, og dem solgte man da til
smedene rundt om i landet. I Langemose sad en nat en
mg karl ved en kulmile. Han sad og tænkte på ingen
ting. da lige med et en smuk pige står forved ham.
Han var nærved strags at blive forelsket i hende, og
Inm så da også helt tillokkende ud. Men han besindede
sig; dog hurtig, tog en glød ii-a milen og kylte efter
hende. Hun blev forskrækket og råbte:

Ælledreng, du røde dreng!

ellepige bliver opbrænd!«
Dermed forsvandt hun, og karlen blev glad, for nu kunde
lUn forstå, at det havde været en ellepige, der vilde
have lokket ham.

79. Barselfærd gjennem stuen. En dag var der
ingen andre hjemme i Hale i Sevel sogn, end en pige,
der tjente der, og så kommer der en bitte kone ind og
fortæller hende, at de skal have deres barn i kirke på
Søndag. Men de havde for hdt beværtning, og derfor
vilde de gjærne have lidt hjælp til det, lidt flade og lidt
mælk og sådant noget. Nej, det kunde pigen ikke have
med at gjore, for hun tjente der. Ja, hun skulde da få
lidt at smore hendes ojne i, så hun kunde se stadsen,
livis hun vilde finde hdt til hende. Nå ja, så giver
[»gen hende også noget. Så om søndagen kom barsel-

:ene kjørende gjennem stuen, just som folkene sad og

_fillfcene

AA I. Bjærgmænd og ellefolk m. m.

spiste deres onden, og den gamle kone sad i kakkel-
ovnskrogen med grødgryden. Da spjattede spillemanden
ud og slog gryden fra konen. Det lo pigen ad, for him
tykte, det så så grinagtig ud. »Hvorfor gj6r du det?«
siger manden. »Jeg kunde ikke lade det være.« —
»Du skal ikke grine ad, at gryden falder fra den gamle.«
Det var heller ikke det, men det var sådan et puds-
igt syn, hun saa. Så skulde hun jo sige dem det. Ja,
skulde hun, så vilde hun flytte i morgen. Nej, det kunde
der ikke være tale om. »Ja, enten vil jeg have min
forlov, eller også får I det ikke at vide.« De blev jo så
nysgjerrige, at de gav hende hendes l6n, og så sagde
hun dem det, inden hun rejste. Sagen var jo, at hun
var bange for, at bjærgmanden skulde straffe hende, når
hun sagde noget om dem, og så vilde hun hellere
strags rejse.

80. Ellepiger og elledrenge. En gammel mand i
Vol fortæller, at i en dal i Astrup så en mand nede ved
en bæk fire kvindfolk, der stod og bankede klæder en
aften. Manden gik der hen ad og så, at kvindfolkene var
klædte i lange grå klæder, men i ryggen var de som
et dejtrug.

I Hinge skov ved det gamle tinghus boede en gang
en hjulmand, og her kom hver jule- og nyårsaften en
hel del ellepiger og sad og sang og drak rundt om
mandens brønd.

I Sminge so, fortæller en mand, som bor der tæt
ved, er der en holm, hvor det al tid ser ud, som om en
hest havde løbet rundt i tøjrslaget, for i en rundkreds
er græsset helt trampet væk. Manden siger, at det er
eliedrenge, som danser der om natten, og derfor kan
intet græs gro på det sted.

81- EUefolkenes ko- I Svenstrup i Sal sogn løb
i fordums tid en bæk, hvorved der groede en mængde
elletræer, og her boede en ellefamilie. Man havde ved

]

^^^ I, BJBcrgmaend og ellefoUc m. m. ^^^^^A^^^^

nattetider hørt klingende spil, til hvilket ellefolket dans-
ede, og alle var bange for at færdes forbi dette gyse-
lige sted. Familien havde en rød ko, som man hver
aften efter solnedgang kunde se komme drivende hen
til stedet, hvor de opholdt sig, og man kunde følge
den med Ojet, indtil den forsvandt under en bro, der
ftirte over bækken.

82. E^ltefolks beseg. Der skal være ellefolk i en
hOj, der ligger ved et kjær i Trevad, Vridsted sogn.
Denne familie tyede jævnlig op i en nærliggende gård
for at danse, når folkene i gården ikke var hjemme. En
aften, da de aUe havde forladt gården på en dreng
nær. der laa i sengen, hørte drengen med et sådan en
larmen og stojen i den stue, hvor han lå. Ellekonen
tog kammen og redte sine bOms hår og benyttede
Også mangfoldige andre gjenstande. Da folkene nær-
mede sig gården, så de imod forventning lys i stuen, men
da de kom ind, var alle eliefolkene forsvundne. Drengen
krab nu frem af sengehalmen, hvor han frygtsomt havde
skjult sig, og fortalte det, dor var sket, og om morgenen
fandt de alt skuret og pudset Uge fra kaffekjedlen til
bordkniven.

83. De to ellefruer. Da en karl fra Hojslev en
aften gik til sit hjebi, kom der et par smukke jomfruer
ned til ham fra en hOj, der lå lidt fra vejen, og de gik
kver til sin side af ham og greb med hænderne hårdt
om hans arme, og han kom således til at gå midt
imellem dem. Han gik nu og spekulerede på, hvorledes
han skulde blive det følgeskab kvit ; men som de kom
til en å, over hvilken en bro førte, vendte de sig og
gik tilbage, endnu fOr de havde betrådt broen, og nu så
karlen, at de var hule i ryggen, hvorimod de set fra
den anden side var særdeles smukke.

84. Hyldefolkene. Uden for et hus i LundS vogs-
der et stort hyldetræ, hvori der boede hyldefolk.

I

Afj I. Bjærgmænd ag Etlefalk n

^
N

hver aften, naar folkene var gaaede i seng, tog
huset i besiddelse, saaledes at de benyttede både rokken,
ildklemmen, gamvinden, knive, gafler o. s. v. Husets
beboere kunde så tydelig høre ildklemmens klang mod
ildstedet, rokkens snurren, og småpuslingemes travlhed.-
Lagde de knivene hen i urenlig tilstand, da kunde åg-.
stole på at finde dem afpudsede om morgenen, og var
der en fejl ved en eller anden ting f. ex. rokken, da!
skulde hyldefolkene nok istandsætte den, men rokken
måtte man ikke skrue ned, så kunde de ikke spinde, for
de kunde ikke skrue ved den.

85. En sort kvinde. Fra Vranum ned til Halt'
sø fører en stor dal. som kaldes Farredåel (Farredal), ■
hvor der til forskjelljge tider af året er truffet en soit
jomfru. Da man i 1852 opdagede brunkulslejerne i bak-
kerne ned imod Hald sø, troede man strags, at den
sorte jomfru stod i forbindelse dermed. Hun er nemlig
ikke set siden.

86. Havfruen i bækken. Der er er en lille smal
bæk imellem Limmer og Ves fer- Alling, der kaldes
Limmer-Bmk, og der ved de siv, som stod langs med
bækken, måtte ingen sætte eller lægge sig ved nattetid, forså
kom der en havfrue og kastede søvn på en og førte en
med sig ned i bækken. Så var der en karl og en pige,
som havde været i Limmer og skulde til Oster-Alling,
og de var kjærester. Da det nu var en kj5n sommer-
aften, tykte de, at det kunde være rart at sidde der og
»snak i syvviem.s Men de sad og faldt i søvn begge to;
pigen vaagnede omsider, men da var karlen væk, og
der har ingen set ham siden.

87. ROsten i åen. Forend der blev bro over åen
mellem Lerhjærg og Svejstrup, var der et vad, som man
skulde kjøre over, og omkring ved det sted hortes der
af flere en rOst, som sagde ; sTiden er omme. men manden
er ikke kommen l» Knap efter at dette forvarsel var

hørt, druknede en i åen, det skulde aldrig s,\§. fe^l. h

I. Bjsergmænd og elleiol^m^m^^^^^^^^^^r^^

88. Nissens gred. a. En nisse havde sit stand-
kvarter i en gård i Attr-up i Koed sogn, og folkene
plejede at komme smOr i hans grød om juleaftningen.
Så var det en gang, de havde strøget smorret over med
grød, og derfor knækkede han halsen på en ko. Men
så fandt han smQrret ved at komme ned i grøden. Nu
vidste han aldrig, hvad han skulde gjøre. I Kjær-ende
Tar- en ko, som lignede akkurat den, han havde kvæ/d,
det vidste han, og da grøden så var sat til livs, tog han
den døde ko på ryggen og vilde til Kjær-ende. Men
den var tung, og da han kom til en forfærdelig stor
sten lige tæt ved vejen, lagde han koen på den, for at
hvile sig. Men den trykkede sådant et hul i stenen, at
de kan se det den dag i dag. Så kom han til Kjær-
ende og fik køerne byttet og kom hjem igjen. Næste
dag. de fandt den døde ko i båsen, kunde de jo aldrig
begribe, hvordan den var kommen af med livet. Den
sten, nissen havde hvilet sig ved, ligger tæt ved Ras
Degns gård, og det er den stOrste sten, jeg har set i
mine dage.

89. Nissens grød. b. I en gård i Smmge skal
der have været en nisse. Han vilde hver aften have
sødgrød med smOr i. En aften havde pigen lagt smOr-
ret ned på bunden af fadet, og da Nis kom, blev han
så vred, at han lob ud og knækkede halsen over på en
"blakket ko. Men da han siden fandt smOrret på bunden
af fadet, så fortrød han, hvad han havde gjort, og lagde
en hel del penge i båsen ved den døde ko.

90. En ond nisse. I gamle dage boede sogne-
præsten til Besser sogn i Osterby, og når der var krig
og ufred på Samsø, måtte han tillige gjøre tjeneste som
feltpræst blandt krigsfolkene. En gang havde han været
ved Langøre i et sådant ærende, og da han sent om
aftenen kom kjørende hjem, måtte hans karl ud til Bøge-
bjærg med heatene. Det er en hoj, der ligger lidt nord-

J

^g I. Bjærgmænd og ellefolk m. m.

vest for byen. Da han gik hjem igjen, kom han forbi
præstens køer, der stod tOjrede lang^ med vejen, og da
han kom til den sidste ko, så han, at den for omkring
i tOjret, som den var gal, og en lille pusling med langt
hvidt skjæg og rød lue på pryglede løs på den arme
ko af alle kræfter. Karlen, der holdt meget af krea-
turerne, blev vred over den adfærd mod koen, greb
tOjrekøUen* og løb bag efter den lille mand, der strags
tog flugten op langs ved et stengjærde. Men som han
løb, syntes karlen, at puslingens hår vogsede mere og
mere, så at det til sidst så ud, som om han havde en
manke på ryggen. Karlen vedblev nu åt løbe efter
ham, indtil den Ulle kom til en stendysse ved mark-
skjellet. Der forsvandt han, og så vendte karlen om og
gik atter langs ned med køerne. Da han kom til den
sidste, var nissen der allerede og havde taget fat på
den samme morskab med koen. Men nu gik karlen
forbi og lod, som han slet ikke så ham. Da han kom
ind til byen, mødte han byens ungdom, der drog stOj-
ende igjennem gaderne. Så fortalte han dem, hvad
han havde set, men det vilde de ikke tro. Da han
påstod, at det var sandt, fulgtes de alle sammen
ad der ud for at undersøge sagen. Men da de kom til
koen, lå den ganske rolig og tyggede drOv.

Nu havde præsten et føl, som han holdt meget af,
og da han næste morgen kom ud i stalden for at se til
det, lå det død i båsen. Han gav nu karlen skyld for,
at føllet var kommet galt af sted ved hans uagtsomhed,
og af ærgrelse over den ugrundede beskyldning gik
karlen hen og hængte sig. Han blev nedgravet i præste-
gårdens markskjel, og det traf sig sådan, at han blev
lagt lige ved den stendysse, hvori nissen havde gjeiiit
sig hin aften. Fra den tid var der aldrig ro nogen nat
i præstegården. Mange af folkene har i måneklare
nætter set karlens skikkelse gå omkring i gården med

I. BJÉergniænd og ellefolk m. n

strikken om halsen og- navnlig sp6gte det slemt i
præstens sovekammer. Til sidst fik man dog en klog
■mand til at nedmane spøgelset, og siden den tid var der
ro i gården.

91. Karlens næse. En karl i Vol fortæller, at der
i en gård var en nisse, som mest opholdt sig oppe på
høladet. En dag tæt til jul var begge gårdens karle
ved at moge under svinene, den ene af dem hed Povl,
men hvad den anden hed, fortælles der ikke noget om.
Som karlen nu stod og mogede, så Povl et par bitte
små ben stikke ned imellem ladestangene, og så tog han
greben og slog så hårdt han kunde med denne over
benene. Nissen, for ham var det, trak sine ben til sig
i en hast og glemte ikke karlen det skrald, for om
natten, da han lå og sov, konn nissen og tog i hans
næse og gav den et par ordentlige ryk, så den om
morgenen, da karlen vågnede, var så lang, at den nå-
ede helt neden for hans mund. Povl var nu slemt kjed
af dette her, og det værste var endda, at han havde en
kjæreste, og hun sagde, da hun så denne her næse, at
hun hverken vilde eje eller have ham nu. Så var det
en dag, at nissen atter løb hen over høladet, og da der var
to ladestange, som var temmelig vidt fra hinanden, faldt
nissen ned imellem dem og plumpede ned i svinetønden,
som stod underneden. Da han nu kom til at ligge der
nede i den store tønde med det tykke svineæde, kunde
han slet ikke redde sig selv op. Men i det samme kom
Povl til og gottede sig ordentlig over, at nissen var
kommen sådan i ufore. Så siger han, det gjOr nissen:
»Vil du nu hjælpe mig op, så skal jeg gjøre din næse,
som den var for.« Det, tykte karlen, kunde være rart
nok, og så hjalp han nissen op. Denne tog nu i Povls
næse og gav den et par tryk op ad, og så var den igjen
Bom for. Karlen, der fortalte denne her historie, fojede
til, at så vilde Povls kjæreste igjen have ham.

CQ I. Bjærgmænd og ellefolk m. m.

92. Nissen og karlen. I en gård i Lznd sogn var
der en nisse, som al tid plejede at være gode venner
med karlen. Men så en gang fik man der i gården en
karl, som nissen ikke kunde lide, hvoraf det kom, vidste
man ikke. Denne karl havde al tid uheld med sig.
Når han var ude at kjøre, væltede han gjæme. Var
han ude at plOje, kjørte han for det meste ploven i
stykker. Var han ved at tærske eller grave, gik red-
skaberne i stykker mellem hænderne på ham. Så blev
han omsider kjed af at være der i gården og rejste sin
vej. Da kom der en ny karl, og ham kunde nissen
svær godt lide, han havde da også næsten al tid held
med sig. Om aftenen, når karlen sad ene i sit kammer,
kom nissen somme tider og gav ham æbler. »Hvor får
du de æbler fra?« spurgte han en aften. »Dem stjæler
jeg nede i præstens have i Linå.« — »Er du da ikke
ræd, at præsten skal komme efter dig?« — »Nej«, svarede
nissen, »når jeg har min røde lue på, så kan præsten
ikke se mig.«

93. En løs stud. Det, a nu vil fortælle, det er
ikke l6gn, det er bestemt, ligesom det hængte sammen.
A tjente ^%. Ejstrup i Hvidbjærg sogn og var den gang
en 15, 1 6 år og havde tjent der i 8 år. Vi var to rOgt-
ere, men a var æ pOjker, og den anden var kronrOgter,
for han var en før karl. Så i marts måned, så vidt a
husker, en aften vi gik og rSgtede ind, det var altså
hverken lyst eller mørkt, men sådan i skumringen, da
står han og viller det sammen, og a kommer og bærer
for hovederne. Så er det, a får Oje paa en stud, den
gang a har taget nogle viller og lige vender mig om
igjen. »Kræjsten«, siger a, »her er en stud løs!« Så går
han hen og viller til seks stude, og dem bærer han selv
op til, men a går bag efter studen, som a har gjort
regning på er løs, og den går ned til vandtruget, som
der kunde stå fire hOveder ved på lige side, og der står

den og slubrer i vandet, som om der kmtde være en
lå bunden af truget, og a lægger min hånd
på den og vender den omkring, så den kunde komme i
æ sønderende af huset igjen, og da tj'kte a, den \'ar
sort, og den anden mgter han står oppe imellem koeme,
fcr det den skulde komme forbi og til sjn bås: men da
åen var kommen forbi ham, svandt den lige hen fi>r
ham, og da tykte han, den ^-ar sortbroget. Så er det,
vi ser efter og foler til hvert hOved, men da var der
ikke én los.

9-4. En mi^sommelig julenat. len gård i Tramd,
Vridsted sogn, havde de en tjenestagtig lille gårdbo,
der gjorde alle hånde sroåtjenester, men til gjengjæld
herfor vilde hver juleaften have sin julegrod, forsynet
med en klump smOr, Pigen gav en gang efter sædvane
nissen et fad grod, som der tilsyneladende intet sm6r
feijdtes i, og herover blev han så vred. at han iøb ud
i stalden og vred halsen om på en rød ko, og derpå
gik han beroliget ind og nød sin grod uden smOr; men
til sin store forbavselse opdagede han da, at pigen
havde gjemt smOrret på bunden af fadet, og det for-
mildede Nis, så han fortrød sin onde gjeming. Han f6r
da af sted til Mors, hvor han vidste, der fandtes en ko,
som lignede den, han havde dræbt, og denne slæbte
han med sig til Trevad, og den døde ko ti! Mors, for at
de folk, hos hvem han opholdt sig, ikke skulde tage
nogen skade.

Om samme nisse fortælles af andre, at han vred
i på de to bedste køer, og at han fandt magen
til dem, den ene på Mors og den anden i Ty. Da pigen
om morgenen skulde malke dem, vilde de ikke stå
rolige, og da hun så skjændte på dem, sagde Nis til
hende:

>Ti og ikke kny!

for den ene er fra Mors, og den anden fra Ty,*

c 2 L Bjærgmænd og eliefolk m. m.

95. Nissens hævn. I en gård i Karstof t, Sevel
sogn, boede en nisse, der til sine tider drev sin spøg
temmelig vidt. Således kunde man være vis på, at når
man lagde sig til at sove i det ene høgulv, var man
ved sin opvågnen flyttet over i et andet gulv. En mid-
dagsstund, da en del karle, der havde været nede i
engon at bjærge hø, g^k op til denne gård for at sove
deres middagssøvn i gårdens hølade, fik en af flokken
Oje på Nis, der sad oppe i en kvistluge og solede sig.
Karlen greb da en stok og langede nissen en på benene
med den, så han gav et stort skrig og lod sig dumpe
ned i høladen, men var dog ikke til at finde, da de
kom hen til stedet. Folkene, der intet ondt anede, lagde
sig nu trygt til at sove, men imedens tænkte Nis paa
hævn. Han fandt et stykke reb, og dermed bandt han
karlenes ben sammen og hejsede dem op over hane-
bjælken med hovedet ned ad. Da de vågnede og befandt
sig i en saa betænkelig stilling, gav de sig til at skrige
af fuld hals, og nu kom husets folk til og befriede dem.

96. Mange nisser i en by. I Mollerup var der i
gamle dage en hel del nisser, og de gik somme tider
sammen om aftenen og spillede kort. De brugte en
skjæppe til bord, og det gik meget rosomt. Men så en
aften blev der i en lade et voldsomt spektakkel, det
var nemlig nisserne, der var komne op at trættes. De
her nisser kom ogsaa somme tider ind i stuerne og tog
af bordet, når det var dækket, alt hvad der var; men
ingen kunde da se dem. I en gård blev hver aften al
den mælk henne, som kattene skulde have, og de fik
ikke noget. Man kunde nok tænke, at det var nissen,
der var på spil, og så tog konen en skål, og hver gang
der blev malket, kom hun noget deri og sagde: »Det der
i skålen er til nissen, og det der i koppen er til katten«.
Det hjalp, og katten fik nu sit. Når manden der i gården
manglede penge, kom de af sig selv og lå på sovekam-

merbortiet. En nisse, der opholdt sig i en gård midt
i Mollerup by, hjalp manden en vinter med at skaffe
foder ti! veje, han var nemlig kommen i fodertrang. En
aften sagde nissen til karlen: »Folg nu med mig, så skal
ri hen og hente noget halm til køerne.« De gik nu til
Kaihygård og tog så meget, som de kunde bære; men
Bissen kunde nu bære fem, segs gange så meget som
karlen. Da de kom til noget, som kaldes Tved, siger
Itarlen: »Skal vi ikke tage pust?* — sTage pust, hvad er
det?« siger nissen. »Det er sådan«, svarer karlen, lat sætte
og tage bedre ved.« — sNå sSdan«. siger så nissen, >havde
Jeg tænkt på det, så havde jeg taget mindst lige så
meget til,* Da de kom hjem, havde de da noget at give
kreaturerne for det forste.

97. Herregftrdsnissen og præstegårdsnissen. I
en herregård og en præstegård havde de begge steder
en nisse, men de lå i evige spektakler med hinanden.
Nu havde de på herregården syv komstakke, hvorimod
de kun havde fem i præstegården, og nissen der var
herover meget misundelig. En nat bestemte han sig
da til at stjæle en af de syv, så havde de begge lige
mange. Til den ende krøb han samme nat ind under en af
dem og tog hele stakken på ryggen og begyndte alle-
rede at vandre afstedmed den. Men da han var kom-
men midt vejs med sin byrde, kom nissen fra herre-
gaarden til og gjorde sin ret til stakken gjældende; men
dea anden vilde ikke mod det gode afstå, hvad han
havde erobret, og det kom da til et voldsomt slagsmål,
hvor den ene brugte en plov til våben, og den anden
en harve, og enden blev, at de begge halvdode måtte
lade stakken stå, og det \,ar med nød og næppe, at de
kunde krybe hver til sit Man blev ikke lidt forundret
over om morgenen på herregården at se en af komstak-
kene stå ude på marken.

Slagsmaal mellem nisser. To nisser, hvoraf

den ene opholdt sig i en gård i Trevad, den anden i en
gå.rd i Børsting, var en aften gåede ud for at stjæle fra
hinanden. Med tyvekosterne, der bestod af ho oghahn,
mødtes de midt vejs på, en hoj, der kaides UglekSj, og
her kom det til et alvorligt skjænderi imellem dem, der
endte i håndgribeligheder; begge fik de sit hø og halm
splittet fra hinanden, så det af vinden vejredes bort,
og fortjenesten blev en banket trOje til dem begge.

99. En lurendrejer. I en gård i Fly sad folkene
oppe om natten for at passe på en ko, der snart vilde
kælve. En karl gik da uden lygte ud i nødset for at
se ti! dyret, og da hørte han, at noget lå og gispede og
stOnnede i grævningen. Karlen, der troede, at det var
den forventede kalv, gik ind i stuen og hentede en lygte,
med hvilken han tillige med en anden karl gik ind i
stalden, hvor koen stod. Han så da, at det ikke var
kalven men nissen, der lå og sparkede i grævningen, så
snavs og ajle sprOjtede op i ansigtet af de kommende.

100. En slem stud. På en gård i Salling kom
pigen en aften ind og fortalte rå gter drengen, at en stor
stud stod med hovedet i fæhusdoren og altså måtte have
revet sig løs. »Ja, den stud kjender jeg nok«, mente
drengen, men pigen lob i sin iver ud og tog i studens
horn og trak den gjennem grævningen. Den lod sig
villig fore, men da pigen nu så, at der ingen bås var
ledig, begyndte hun at fatte gale tanker om studen, og
så rev den sig løs fra hende med et ryk og forsvandt.
Det havde til følge, at pigens ene oje blev revet ud.

101. Til nar for nissen. Jeg har hørt en fortælling
om nissen, hvordan han spillede abekat imellem kre-
aturerne og gjorde anden malor imellem dem, te rOgt-
eren troede, det var ilde fat, men når han så kom ud i
stalden, lå de godt nok alle sammen. En tjenestedreng,
han var bleven fornærmet på, blev slæbt stovsnagen ud
i en dam, men han bar ham dog tilbage igjen, og drengea

var så ankommen, te det var forskrækkeligt, da han kom
ind fra den tur.

102. Et par, der skulde mages. Der var en nisse
l&Si>£^drd pkHolmslajid, og han holdt al tid så grumme
meget af at holde sig i nærheden af kjærestefolk for at
drive små pudserier med dem, og dot skete jo ikke så
sjælden, at en karl og en pige blev gode venner pi
gården. Så var der da også en gang et par, som Nis
Wde et godt 5je til og vilde spille et puds ved lejlig-
hed. En nat, de lå og sov ved hinanden, tog han dem
•jfi^e og lagde dem ud over kjelden. Dernæst gik
han fra hoved til fodder og trak hver gang i den, der
var kortest. Sådan blev han ved og sagde for hver
gang: »KjOnn' mag' er lig' lang'l« Det gik jo ud over
|%en, for hun var kortest, og omsider vågnede hun og
rendte sin vej. Så kunde karlen blive liggende til dag.

i03. En uheldig tvivl. Manden i Hedegård, Vester-
Alling sogn, havde en morgenstund i hOstens tid travlt
med at kjøre rug ind, og han var så tidlig paa færde,
al han kom hjem med det første læs, inden det endnu
^■ar blevet rigtig lyst. Da nu komet holdt uden for
ladegabet, sagde konen: »Nu vil jeg gulve, så kan du
stikke af, Per.« Ja, det var meget godt, og de begyndte
på at tage komet ind. Da det havde varet noget, siger
Per ind til konen: i^Kan du vel begå dig, Maren?4 —
•Nej, det er hårdt nok«, svarer hun, »jeg kunde godt
have hjælp behov.« I det samme horer de begge lige-
som en spæd barnestemme sige: »Tjom sjå da, sjå
stal Nis hjælp' bitte moer!« og de ser en bitte fyr med
rad lue på titte frem fra en af rugkjærvene i hjOmet
af gulvet, som om han havde puttet sig ned bag ved
den. Konen blev ræd, men manden sagde: »Ikke andet,
han gjDr os ingen fortræd, men hjælpe os kan han ikke.t
Aldrig snarere var de ord sagt, fbr nissen var borte,
de så ham aldrig siden.

e5 I* Bjærgmænd og eliefolk m. m.

104. Sejladsen over Gudenå. En gammel mand
i Vol siger, at han tror bestemt, der har været nisser,
trolde og ellefolk til her i landet, men nu er de rejste
til Norge, Han fortæller også, at de underjordiske,
der havde ophold i Lysgård og Hids herreder, blev sej-
lede over Gudenå ved Svostrup af en mand, der hed
Kræn Hansen. Det varede i tre nætter, inden manden
fik dem over, men han fik også så mange penge derfor,
at han byggede et nyt grundmuret hus, der skal stå i
Svostrup den dag i dag.

105. En hovedløs hest. a. En vinteraften var
nogle fra Torning by ovre i Impgård til bindestue^
Knap på aftenen gav det tøvejr, sådan, te da de vilde
tilbage til Torning ved sengetid, så var bækken svulmet
op, og de kunde ikke komme over uden at vade. De
står og ser lidt på dette her og tænker, hvordan de
bedst skal komme over. I det samme får de en hoved-
løs hest at se, der går tæt ved dem. Så siger der en:
»Der går en karl, der kunde nok bære os over, blot vi ■
turde bruge ham.« — »Ja, da er jeg ikke ræd for at .
sætte mig op på ham«, var der en der svarede, og han i
grik strags hen og sprang op. En anden ftilgte efter,
og for hver, der satte sig op, blev hesten længere og
længere, og de drister dem efterhånd til at sætte dem
op til hobe. Så stavrer hesten af med dem, men da
den kom midt i bækken, så siger en kone, der også
var oppe: »J. K. kås, no h^r a alder sit så lå/2g en hås.«

I det samme forsvandt hesten under dem, og de lå alle
sammen i bækken.

106. En hovedløs hest. b. Ved en hoj i den syd-
østlige del af Tvilum sogn, der kaldes Skaldehdj\ skal der
efter sigende om natten gå en hovedløs hest. En aften
kom en del unge folk forbi denne hOj og så da den
hovedløse hest. En modig karl satte sig op på dens
jyg* og d^ii vedblev at stå stille, så flere satte sig op,

I. BjxrgDuead og eliefolk m. m.

Og der var stadig plads nok. Til sidst, da alle folkene
var oppe, begyndte den at gå og vadede nu ud i et stort
kjær, hvor den slap midt over, og så slap de alle i
vandet og havde nær tilsat livet.

107. Et hovedløst bæst. Der kom tre karle fra
X^^vrtng og vilde fil Demstrup til legestue. Så gik c
Ind gjennem skoven og kom over alle de moradser, dér
var i ældre tid. Endelig skal de også over det vandlob,
der er endnu på Avnsbjærg Ostermark ved Kårrehro.
Men vandet var gået over stenene, og de skulde nødes
til at trække hoserne af og vade over. Da får de oje
på et bæst, og det kunde de ride over på. De bliver
ens om, at de to skulde forst ride over, og den ene af
dem skulde så ride tilbage og hente den tredje. Men
da de to var komne på bæstet, var der så god plads,
te de kunde godt ride alle tre. Altså kommer de alle
sammen på det og rider ud i vandet. Så kommer den
bageste til at se sig tilbage og siger så: »J. Kr. kås, no
h(?r a alder sit så låMg en hås!« Lige i det samme slap
bæstet fra hverandt, og de stod i vandet alle tre.

Det samme bæst g]6r så én ulykke til, og det netop
dagen efter, som vi nu skal høre. Der er så en mand i
Sjørslev, der hedder Anders Rask, og hans bæster plejer
at gå nede på æ Ostermark at græsse. Se, han går
derned sådan ad sengetid og vil hente dem hjem. Der
kommer han på det samme sted til bæstet, og det,
tykte han, var hans blissede bæst. Han kommer til
Imlen af hesten og lister ved så stille og vil da fange
den, for de gik jo lose. Ved det han nu kommer hen
ad og vil tage om den, får han hånden om for halsen,
men hvad skerl så er der intet hoved. Manden måtte
gå med uforrettet sag, og bæstet gav et skogger ad
ham. Men den gang han kom hjem, fik han sådan
hovedpine. Sådan er blevet mig fortalt, og det var i

■ge århundrede, det passerede.
l_

cS 1- Bjærgmæiul og ellefolk m. m. ^^å

108. En slem kat. Min fader og min farbroder
gik fra Ostergård op til Dalum. Som de nu kom op
imellem bakkerne, sagde min fader, der hed Kristen Bol,
til Jens Dalum: ^Lå katten ikke i kakkelovnskrogen, da
vi gik?4 — »Jo, den gjorde.« — »Så skulde da også
Dæwien regjere denne her kat, der går og gnider sig op
ad mig og ser mig op under Ojnene!« og dermed giver
han den et træk af en slagel, han gik med i hånden.
Så f6r den af uden om gården og hen i en hOj, der
ligger Osten ind til gården. De gik nu ind og gav
øgene deres nætter og så ind i seng. Jens Dalum han
faldt strags hen i en snorksøvn, men Kristen, der lå ved
stokken, havde sat slagelen ved sengen og lå vågen.
Da kommer det om for vinduerne som en røg og slog
alle dOrene op, som det skulde have væltet huset, og
fussiede hen over gulvet. Han rejste sig af sengen og
greb slagelen og gik med den for ved sig for at for-
nemme, om der var noget, men der var intet. Så bandt
han begge stuedOrene sammen med et bagreb efter at
have lukket uderdOren. Se, det fik han for katten.
Men Jens kunde han ikke få yvret, ihvor meget han
stedte til ham.

109. En stor hund. Jeg kom en aften gangende
fra Haderup til Feldborg og havde en bitte hund med
mig. Da jeg så kom i Brudedal, så jeg en forfærdelig
stor hund, der kom skrås over vejen og flåj på min
hund, som så lob ind imellem mine ben. Den fremmede
hund gjorde ikke mig noget, men jeg havde jo tanke
til, at det var noget spøgeri.

110. En gavnlig forskrækkelse, I Gjødvad var der
en gang nogle karle, der hver aften gik og gjorde spek-
takkel og lejer med folk. Så en aften moder de en
kulsort kvinde, og da de nærmede sig hende mere, snær-
rede hun ad dem som en hund. Så gik kvinden hen

\ på kirkegården, og der forsvandt hun. Karlene blev så
at de ikke mere gik på nattesjov.

_l_

Skikkelser i kapellet. Ad vejen imellDm
td by og- Almind kirke kan man om natten træffe
to hovedløse kalve. Nord for Almind by strækker sig
en lang dal ned til Hald so, der hedder Kafcldal, og i
den nederste ende af den har der ligget et kapeL Tæt
ved er en kilde, hvis vand skal være godt i sygdomstil-
Éelde, For raange år siden skulde en mand hente noget
vand ved den kilde. Efter at være kommen over en
ialsænkning mødte han to hvide jomfruer, som fulgtes
med ham hen til ruinerne af kapellet, og der forsvandt
de, Han gik så længere ned til Idlden, tog vandet og
gik tilbage. Da han atter kom tilbage til kapellet, havde
Ian skikkelserne igjen hos sig, og de fulgte ham til ud-
gangen af dalen. Samme syn har vist sig for en anden
mand, der gik i samme ærende, og det har også gjen-
taget sig for en pige.

U2f Forfulgt af en orne. Der var en karl i
J?a«^e7-j-egnen, der hed Mads Rævbro, han kunde efter-
ligne alle dyrs lyd, og han gjorde nar ad alle spøgelser
Og hegse. Så var det en vinteraften, at han hører en
underlig lyd, som af et svin, i nogle hoje bakker oven
fi» byen, og han efterligner strags den lyd, men et 5je-
blik efter kom en orne farende med en stor guldring i
trynen, og han blev så forskrækket, at han løb ind i
girden og smækkede porten i. Svinet bankede nu så
Voldsomt på porten, at hele huset rystede, og folk troede
Jo, det var den slemme, der var på spil, og han selv
kom til at tro det også. Han havde været meget kåd
i flere år, men siden den aften var han det ikke.

113. En so med grise. Osten for ^/wm(/by ligger
en h5j med nogle buske på, der hedder Br(rndirig buske.
Derfira sås forhen om aftenen i forårstiden en so med et
lyngknippe på hovedet og elleve grise efter sig gå til
en hej længere mod syd, der hedder LodderhSj. NSr de
dertil, så forsvandt de.

^Km dertil,

L BjiSTgniæiid og etlefollc m. m.

U4. To muldvarpe. På Vester-Ålhng mark er
der en tom, som Jeg har gået forbi tit, den kaldes
Fandens tom. En ung karl ved navn Jens Nielsen havde
været i Litnmer sammen med en anden karl — det var
netop min fader — og da de kom til den tom, skiltes
de og vilde hver gå til sit, men Jens råber så etojebUk
efter; sAjjs! stræb og kom herhen og se!* — sHvad er
der at se?« Da han kommer der hen, kunde han ingen
ting se, men Jens Nielsen fortalte, at han havde set to
muldvarpe spændte for en gnldvogn, men da han råbte.
løb de ind under tomen og forsvandt.

Der var ellers noget spøgeri ved den tom, og folk
sagde, at der var lys ved den om aftenen.

115. En lygtemand, a. Ved en legestue i Smede-
mark skulde nogle karle gå om til en høker efter et
spil kort, og da de så kommer ud, ser de lygtemanden,
og da er der en kåd en iblandt dem, der råber: »Kom
naar (kom nærmere) ! Så kom han og tæt ind på dem,
og de blev så forvildede, at det varede længe, inden de
kunde finde nogen steder hen.

Det er en almindelig tro, at de kan forjage lygte-
manden ved at vende et klædemon avet.

116. En lygtemand, b. En mand ovre på Mors var
kjørende til kjobstad, og da han så om aftenen var på
hjemvejen, fik han Qje på æ lygtemand, ilden for fra et
sted til et andet. Så råbte han ad den: »Lygtemand!
kom hen og lys for mig!« Strags kom den hen til
ham og for med ham hjem og opholdt sig ude i gården
og holdt sig henne ved hans bindesten. Han havde
været i den dødeligste angst og kunde iltke blive skilt
ved den igjen. Der blev sådan dunst og lugt i gården
længe efter.

En vred lygtemand. De havde en gajig
bindestue i Vium, som de jo havde så tit på den tid.
og der var en hel del piger og karle forsamlede. H«i

BjiErgniEeDd og eliefolk ti. i

på aftenen går de ud på agrene for at lege, og da ser
de lygtemanden nede i Vium enge. »Der er æ lygte-
mands, hvisker en af pigerne; ider er æ lygtemand*,
hvisker en anden, men så var der en tøs på 17, 18 år,
hun var dygtig modig i det, og hun råber: *A, han kan
lekke mig i min m . . I« Ojeblikkelig kommer lygte-
manden farende op imod dem, og de knyger af ind ad
Iiveren og får dOren hugget i. Det var også på hOje
tid, for lige strags efter kom lygtemanden og s\-ingede
i ag op for vinduerne, men han kunde jo ikke komme ind.
da alle dorene var lukkede.

118. Noget gloende noget. Den gang jeg ^ente
hos pastor Kirkeby i Lem, havde jeg en aften været
bjemme hos mine forældre, og så kom der en tjeneste-
pige, jeg tjente sammen med, ind til vores; og vi skulde
da følges ad hjem til præstegården. Da vi så gik her
oppe på Sonder-Lsm udmark, fik vi Oje på noget gloende
m^t, der rejste nord på fra Lavst Lajsens gård og
satte af ud i nord til landevejen. Så siger jeg til pigen:
Men hvad er det for noget gloende noget? Hun farer
på mig og bliver bange og siger ikke et ord. Vi
bliver så enige om, at det er en lukket vogn med lygter
på, men da det kom til landevejen og svingede om, gik
det med sådan en hurtighed, at vi nok kunde skjtinne,
dfit ikke var noget naturligt, nu kunde vi først se, hvor
rask det for, og da det kom forbi et sted, var både vin-
duer og dOre så tydelig oplyste. Det var noget forfærde-
lig stort og gloende for os at tykke, men hvad det var,
dier hvad det skulde betyde, skal jeg lade være usagt.
Omsider satte det i sønder fige efter Lem kirke.

Lyset pa bakken. Imellem Mollerup og Vol
dtal der have ligget en gård, der kaldtes Bæksdalgård.
og der skal have boet en mand, som hed Niels Madsen.
Den mands heste gik længe ude om efteråret og bjær-
sådaa føden den første del af vinteren. De plejede

62 ^* Bjærgmænd og ellefolk m. m.

selv at komme hjem hver aften, men da de en aften
blev borte, sendte manden sin karl ud at lede om deitL
Det var mørkt, og han kunde ikke finde dem. Til sidst
havde han gået sådan omkring, at han ikke vidste, hvor j
han var. Endelig ser han et lys, og det går han efter; j
men da han omsider kom i nærheden af det, opdagede
han til sin store forundring, at der hverken jvar hus eller
gård, men at lyset stod og brændte i en busk oppe på :
toppen af en bakke. Så g^k han hen i dalen under
bakken og saa, at der ind under denne var en stor ind-
gang. Han gik ind og fikOje på en stor oplukket kiste
med en hvid kok siddende på kistekanten. Længere 1
inde så han en lille trold sidde ved et stenbord med et s
bæger for ved sig. Trolden rejste sig og bød karlen 5
at drikke, men han kylte bægeret og dets indhold ud i j
dalen. Nu vågnede kokken og galede, og dermed var _.
alt forsvundet. Karlen stod midt i dalen, og bægeret ';
kunde han ikke finde, men nu var der kommet mange ■:
stjærner ud, så han efter nogen tid fandt sine heste. ^

120. Lindormens drab. En gang da Kattegattet j
var i oprør, skvulpede der en lindorm op af havet og
lagde sig om domkirken i Århus, I begyndelsen var
den lille, men blev jo længere jo storre, og til sidst vilde
den vælte kirken, når den kunde bide sig selv i halen.
Der var flere, der forsagte at drive den derfra; men det
lykkedes ikke, og til sidst var der ingen der turde. Men
så udlovede kongen en stor belønning til den, der vilde
optage kampen med lindormen. Så var der en væbner,
som kom på en hest, og han havde en flitsbue med pil på,
og med den sårede han lindormen hårdt. Nu gjaldt det
om at få den fra kirken i det Ojeblik, den var bleven
såret, og så red han alt hvad han kunde ud af byen i
fuldt firspring der ud efter Rts skov, og lindormen bag
efter. Der giver han den endnu en pil, og så var den
færdig og døde. Nu måtte han ikke have redet den

L Bjsergnuenii og ellefuUt m.

imme vej tilbage til Århus igjen, for han måtte ikke
:oinme om ved den døde lindorm, fordi det er gammel
nak, at når man har dræbt en lindorm, dor man selv. så
snart man går hen for at se sit offer. Men han red allige-
vel samme vej tilbage og styrtede død af hesten, da han
kom tU lindormen.

121. Lindorme. GamlerStubbergård var bygget på
en lindorm, og når det tilfælde indtraf, at der ikke var
kristenblod eller ild i gården, skulde den omstyrtes
af ormen. Der ligger ligeledes en lindorm rundt om
Fly kirke.

\22. Drengen I dvale. I Vester-ÅUing er der en
hiS], hvori der boede en lindorm ; den hoj kaldtes Knive-
hdj. Ingen måtte lægge sig tik at sove der, for dem,
' der gjorde det, de kunde ikke vågne igjen. Så var
der en dreng, som var meget doven, og han lagde sig
Sge godt der og faldt i søvn. Men da han så ikke kom
l^em om aftenen med køerne, som han plejede, kunde
folkene jo ikke forstå, hvordan det kunde være, og de
måtte da til selv at have dem samlet hjem. Men ham
s& de ikke, og da han ikke heller kom om morgenen,
måtte de jo ud og lede efter ham. Så fandt de ham
endelig der ved Knivehoj, men de kunde ikke få ham
op, han kunde ikke vågne. Endelig måtte de have
præsten der op og læse over ham, og så vågnede han
endelig. Men siden lagde han sig ikke der til at sove.
123. Hvaler i Hald se. Der skal have levet to
store hvaler i Hald se, og de er der vel sagt endnu.
Man fortæller, at når de vender sig, stiger soen over
«ne bredder og langt op over bakkerne. * Det sker
imidlertid meget sjældent. Men når det sker, stiger
Pandet meget hurtigt. Sidste gang man véd af, det
skete, da stod der en mand oppe på bakkeskrænten og
■alog lyng. Han så nok, at soen pludsehg begyndte at
hfflve sig, og holdt da op med sit arbejde, men tænkte

()A L Bjærgmænd og ellefolk m. m.

ellers ikke på, at der var nogen fare på færde. Så vilde
han til at tænde sin pibe, men inden han var færdig
dermed, var vandet steget så hOjt, at han skyndsomst
måtte til at løbe sin vej for at frelse sit liv.

124. Æven. Det mest giftige dyr her i landet er
æven. Den har en tommelfingers længde og hoved i
begge ender, og hvis en bliver stukken af den, så er
der ingen råd for det. Den er meget giftigere end hug-
ormen og findes under eller ved roden af asketræet.
Der var en lille pige, som gik ved en stenmur i Vester-
Alling og legte med sin ældre broder. Hun blev så
pludselig syg og døde et par timer efter. Unge folk
sagde, at hun var stukken af hugormen, men de gamle,
som var klogere, de sagde, at det var æven, for der stod
nogle asketræer ved den mur.

125. Kalven på kuldyngen. En husmandskone i
Mollerup vilde en morgenstund sætte sin ko ud. Hun
trak den ud til noget mark, der kaldes Favrskjær, og
der så hun en nyfødt kalv ligge på en dynge kul.
Konen tænkte, at hun kunde tage dem med hjem og
brænde, men der var den morgen faldet en meget stærk
^^g"? og så tog hun hendes underskjOrt og lagde på
jorden og så kalven på det. Dernæst tog hun så mange
kul, som hun kunde have i hendes forklæde; men da
der var mange flere tilbage, lagde hun igjen kalven på
dem. Da konen så vilde til at gå, sagde kalven: »Du
tog mig sOdt og lagde mig blOdt, ellers havde du ikke
fået lov at tage mine kul.« Hun gik nu hjem og lagde
nogle af kullene i kakkelovnen, men da hun en tid efter
vilde til at rage op i ilden, var der en hel del penge i
cLsken. Altså skyndte hun sig igjen ud i Favrskjær for
at hente flere kul, men da var både kalv og kul forsvundne.

126. En slem lussing. En mand fra Vol havde
en gang været i Skorup. Da han om aftenen vilde g^
hjem, kommer der nede ved Ørevad lige neden for

L BjærgmæDd og ellefolk m. m. gr

Våsbakken en forskrækkelig stor kat til ham. Den
gik og gned sig op ad ham, så han næsten ikke kunde
gå. for den, og derved blev han til sidst arrig og tog i
halen på katten for at smideMen væk. Men da han
havde fået fat, kunde han ikke slippe igjen, katten løb
op ad Våsbakken, og den stakkels mand måtte følge
' med i et voldsomt trav. Lige med et giver katten sig
til at stinde halen, sa den flOj ud af hænderne på, manden,
Og i det samme fik han sådan' en lussing, at han tumlede.
Da manden kom hjem, var hans ene kind så rod som
blod, og det blev den ved at være så længe han levede.

127. Hugormekongen. I en hugormebolig findes
al tid en såkaldt hugormekonge, der har et meget stort
hoved, hvilket kan anvendes til adskilhge ting. Den,
der f. eks. kan få shgt et hoved kogt og blot smage
suppen, kan blive synsk, det vil sige, se, hvad der er
usynligt for andre mennesker. En kone havde en gang
fået sligt et hoved kogt og havde hensat potten, hvori
suppen stod, på skorstenen, imens hun var gået ud at
malke. Hendes lille datter var iraens kommen ud i
køkkenet, og da hun så, at der stod en potte på skor-
stenen, vilde hun smage på det, der var i den. Men
det havde til følge, at moderen ingen gavn fik af det,
hwrimod det kom til at virke på datteren, ti da hun
kom ud i stalden til moderen, sagde hun til denne, at
hun kunde se, der lå en rodbroget tyrkalv i den ko, hun
malkede. *Da skulde pokker komme efter digk sagde
moderen, »har du nu været der?« Adskillige kan ved
at læse over hugorme gjore dem så ydmyge, at de
kan sno dem om armen.

128. Visdomsfedtet. En mand i Silkehorg-^^eia.
fandt en gang en hugormekonge, det var en forskræk-
kehg stor orm med manke som en hest. Manden slog
ormen ihjel og tog den med hjem, og så kogte kan
fedtet af den. Det fedt kom han i en skål og satte

(, T. EiliMn)ea: Sign og overtro. II. h

56 !■ Bjærgmænd og ellefolk m. m.

det ind i et skab. Han vidste nemlig, at den første, som
spiste af dette fedt, blev så grantsynet, at han kunde se
meget, som andre folk ikke kunde se. Så skulde han
strags efter ud i marken og tænkte jo, at fedtet nok
kunde stå i ro, til han kom tilbage. Men så havde haa
en datter, og mens faderen var i marken, fandt hun
skålen, og i den tanke, at det var almindeligt stegefedt,
som hun holdt svært meget af, smurte hun det på en
meldmad og spiste det. Kort efter kom manden hjem,
smurte sig en meldmad og skulde nu til at blive grant-
synet, men han tykte ikke, han kunde se mere, end
han plejede. Ved aftenstid, da køerne blev trukne hjem,
kom tøsen ud i gården, og så siger hun: »Nej se, fader,
der er en stor rødbroget tyrkalv inde i den sorthjelmede
ko!« Nu kunde manden forstå, at hun måtte have spist
først af hugormefedtet og så have fået visdommen i
steden for ham.

129- Mareridt. Maren rider om aftenen på hestene
i stalden, og under ridtet sidder den og sammensnor
eller sammenfiltrer dyrets manke, så det næsten er
umuligt at oprede den igjen. De heste, der rides af
maren, er i almindelighed så kildne i manken, at man
ikke kan røre ved den.

Også menneskene forulempes stundom i søvne af
denne plageånd. Det er da gjærne dem, der en gang
har været forelskede, men har slået op med vennen.
Utysket siges at beg5mde ved foddeme og fortsætte
sin vandring op gjennem legemet, indtil det lægger sig
blytungt på brystet. Dets ofifer kan da ikke røre et
lem, ikke frembringe en lyd; men når man kan konmie
til at røre ved vedkommende, er mennesket løst af
vånden. Der fortælles om en karl, at han var så skrække-
lig plaget af maren, og han prøvede mange midler for
at blive den kvit. Han vendte sine træsko med bunden i
vejret foran sin seng, men alt forgjæves. Endelig gav

67

en ham det råd, at han skulde anbringe en le med
odden i vejret i samme seng, hvor han lå. Den nat
mærkede han ikke til maren; men om morgenen op-
dagede han blodspor på sengklædeme og videre ud i
stuen; og da han havde fulgt sporet langt ud på marken,
fandt han ^ed dets ende en smuk kvindeskikkelse. Siden
den tid plagede maren ham aldrig.

130. En kongelig formaning. Pastor Friis sagde
til kongen, da de stod på Dagbjærg Doj's: »Her står vi,
hvor alle de hedenske djævle har regeret i gammel tid.e
Dertil svarede kongen: sTror du på det?* Præsten tav
til det spOrgsmål, men så tog kongen atter ordet og
sagde: aDe må se at udrydde alt det hedenskab af
Deres menighed.«

n.

Sagn om kæmper, konger, herremænd,

krigsfolk, røvere og kjæltringer,

om kirker, gårde, søer og skove m. m.

131. Et stort kæmpeslag. En gang boede der
en stor kæmpe i Flettenshoj på Knudstrup mark, de
kaldte ham Runemand, og hans elskte viv kaldtes Rune-
kvind". Om hende siges, at

hun væved med guldskytte sin
af guldtråden ægte lin,
hvoraf hun gjorde smykker fin'.
Så boede der en i Bredhoj, og han kaldtes den Onde,
for han vilde gjøre alle folk fortræd og var sådan meget

68

n. Kæmper, konger, kirker m. o

demj

ideoj
ikkej

ondskabsfuld af sig. Men han havde en moder, hun
var endda meget værre, og- det eneste gode var. at hun
sjælden kom ud af hojen, for hun var så ældgammel^
Så gik den Onde hen og forelskede sig i Runemands
kvinde, og han var ovre i FlettenshOj at besøge dem
begge, men det var jo rigtig nok nærmest kvindt
hans besøg gjaldt. Så kunde begge mændene ikkcj
komme til ens om deres snak, og de blev så uklar
deres sager, at de undsagde hinanden på liv og ås6
Runemand blev så vred, at han sagde:
sFor du skal få min ægtevyifi,
fOr skal a wojj i blo7P te mai o mi lyw*,
og han sagde fremdeles, da de aftalte kampen:
»i de^^d haar
så skal di ejet bloiti kom te å flyy om får di daar.
I det samme mode så runekvinde lejlighed til at give
den Onde et forræderisk tegn. Hun lod nemlig, soi
hun holdt med ham og lovede at stå ham bi, når det
store slag skulde gå for sig. Hvis det skulde gå hanf
imod, vilde hun vaje hajt med hendes vævestang, der
jo var rod af guld, når det var på nippet med ham, og
så skulde han komme nærmere hen imod hende,
hun- vilde da komme ham til hjælp. Det blev så en
aftale imellem dem, men hun vidste, at han havde et
guldhår midt i hans pande, og når en ikke kunda
komme til at slå ham der, så kunde en slet ikke slå
ham ihjel.

Så boede der en bjærgmand der oppe i DoskSj.
han kaldtes for den Gode, og ham henvendte Runemand
sig til om hjælp. Det gjaldt først og fremmest om at
hindre den Ondes moder i at komme ud af hQjen, for,
hun var kjendt for den værste hegs her i egnen, at hun
ikke skulde komme til at gjøre skade, og da den Gode
godt vilde have den anden af med livet og forstod så
meget, at han kunde sætte en pind for den gamle bjærg-

n. KxmpeT, konger, kirker m.

kvindes dOr, så hun ikke kunde komme ud, var det den
Wste, Runemand kunde henvende sig- til, og den Gode
lovede også at hjælpe.

Nu samlede begge de stridende parter deres små-
folk sammen, dem havde de jo mange af på begge
sider nmdt omkring i hfljene, og så var de væbnede
med køller. Nu begyndte slaget, der stod her på
malkerne, og det var blodigt, og det var strængt. Be-
standig måtte den Onde trække sig tilbage hen imod
hins hoje, og der vilde de også helst have ham slået
ihjel. Men da det så kneb for ham, vajrede Runckvinde
med hendes vævestang til tegn på, at hun nu vilde
komme ham til hjælp, og så trængte han sig så langt
&eni igjen, at de kunde komme ham nær nok og fik
ram til at slå ham på dette her guldhår, så han drat-
tede død ned imod jorden, og da var manden fra Dos-
hoj til rede og satte pinden for BredhOj og dermed en
stopper for kvinden der inde, men endda rumsterede
hun så fælt inde i hOjen, at den rystede og gik op og
ned, men det kunde jo ikke nytte, hun kunde ikke
komme ud. Til sidst måtte hun dø af ærgrelse og sult
der inde.

Men så var det hendes s5n. Han var nok slået
ihjel, men han gik og blæste bakker og bjærge sammen,
ja, de kunde snart ikke være her i egnen for skidt og
mog. Det var nu især om natten, de dåjede med ham,
for om dagen kimde de nok styre ham. Men så boede
der en mand nede i Dagbjærg Dos, han kaldtes den
^^g^t og han kunde mane. Så fik de bud efter ham.
Dg han manede den Onde ned i en pol der ved hejen,
ret te det blånede. Den pol er der endnu, a har tit
ræd for at færdes om ved den, for folk sagde,
at der gik noget ved den, som en kunde ikke gå i fred
for. Det var altså ikke nok endnu, der var blevet gjort,
han sprudede op af hojen og gjorde endnu en slem

yo ^ Kæmper, kongeri kirker m. m.

velstand, endda han var manet Men så boede der en
henne i Bjærgs-næse ved Rindsholm, han vilde al tid
gjøre godt, når der var noget i ulave, og rette ved alt
ondt, og tilmed var han så umådelig stærk, ham kaldte
de Holger Danske. Ham sendte de altså bud efter, og
han kom med en stor spids pæl, han havde lavet til,
fra en af de skove der. henne, og den var femten alen
lang. Desuden havde han en stor kølle med, og så
ramte han den pæl ned i pølen, og under låg med den.
Men han fik den karrelig så langt ned, som den skulde,
for når vandet tOrredes noget bort om sommeren, og
enden af pinden* så kom til at sidde oven for, revnede
den af tOrren i ovret, og op af den revne kunde der
til visse tider om sommeren ved nattetid mærkes lidt
skrumleri endnu. Men han selv kom jo aldrig op mere,
for nu var han jo sat. forsvarlig veje for. Derefter gik
Holger Danske op på den store hOj, hvor den Ondes
moder sad inde, og bankede hOjen sammen med køllen,
så hun helt forgikkes, det skulde hun jo nødes til, og
dermed var den onde slægt udryddet. Til sidst bød
Runemand alle de gode venner sammen, han havde
haft nytte og tjeneste af i kampen, og gjorde et stort
gilde, hvor de fremdeles lovede hinanden huldskab og
troskab og lovede at stå hinanden bi for fremtiden.

De skjænked af kande og drak af horn,

de fik dem en herlig rus,
og der står fremdeles i verset, der er lavet om det gilde:

De talf om så mange kæmpetag,

det vart' gjennem hele nat til dag.
132. En stor kvinde. En mand, der en aften
vadede over åen neden for Mogenstrup og var gået op
i lyngen for at trække stromperne på, blev meget for-
skrækket ved synet af en jættestor kvinde, der råbte
til ham: »Du sidder på min vante plads, flyt dig!« Det
var manden ikke længe om at efterkomme.

IL Kæmpeii konger, kirker a

mand kom en aften om ved en hoj, der
på Trandum-Kirkegårds mark, og han så da, at
hojen stod på ildstOtter, og ud fra samme hørte han den
dejligste musik, han nogen sinde havde hørt,

133. En kirkes bygmester. På Vinderslev kirke-
jljd er en kæmpegrav, ved hvis hoved- og fodende
er sat to sært tilhuggede sten, hvilke nogenlunde an-
giver den deri jordede mands hojde, idet man siger, at
den ene sten er sat over hans bryst, og den anden
over hans knæ. Han skal have været kirkens byg-
mester, og man har sOgt bevis herfor i de figurer, der
er udhuggede på den vestre sten, nemlig på den ene
side en mand, en hammer, en knibtang og en ambolt,
samt på den anden en kirkeklokke. Der fortælles om
fani, at han skal have fået sin død ved at styrte ned
fra en svær bjælke, som han gik ud på.

134. En borren jord. En bjærgkone fra ZJa^i^^Æ^^
iojs flygtede for et kristent menneske her over efter
Stendes til, og så for at jorden skulde have åbnet sig
Og slugt den kristne, tog hun en stor barren jord med
sig: men hun tabte af og til en klat, og på den måde
fremkom en hel række hftje, som er på det atrOg endnu.
Den stOrste bakke af dem kaldes Stenrevlen og findes
syd for Møgelmose og norden for BjOmkjær op efter
Salsh6j til. Til sidst blev hun træt og læssede den
rest jord, hun endnu havde, af i æ Itngkdje, Ost for
Stendis.

135. Skovhage og Jegindtap. Der er to h6je
sonden for Kås i Lime sogn, de kaldes Sønderhoje, og
dem har en trold lavet, der boede ovre i Salling. Så
boede der også en trold på Jegtnd side, og de vidste af
lunanden at sige og var blevne gale på hverandre. Men
de kunde ikke komme sammen, for det Kås dyb var
imellem dem. Så gav de dem til at bære jord derned

at fylde dybet, og han fra Salling bar det ned i

n2 II* Kæmper, konger, kirker ro. m.

sin lufvante til stranden vesten for Kås skov, men så
går det hen og slår tåge ned i det samme. De blev
lige godt ved at bære jord ned, og de vilde jo se at
træffe hverandre på midten; men det slår så meget fejl
for Sallingmanden, at Skovkage kom til at gå i nord-
vest, og ham fra Jegind han fik Jegindtap til at gå i
sydost. Den sidste gang han fra Salling kom op at
hente jord, slog det tågen op, og han får da at se, hvor
gal retning det har taget, og han ryster da sandet af
hans lufvante, og deraf blev de to h5je.

136. Havrum søsten. På Havrum mark i Horn-
borg sogn noget syd for byen og hen imod Bøgballe
og KroUerup findes en slette, der kaldes Havrum sør
fordi den om sommeren på lumre dage, navnlig når den
ses fra Uldum, synes at være dækket med en tåge
nærmest jorden, så at den får et udseende, som om man
ser ud over et hav, og det øverste af huse t>g træer
får en skuffende lighed med skibe, medens det nederste
ikke ses for tågen. De fleste, der er komne med vejen
fra BOgballe til Kj-oUerup og altså komne forbi søen,
vil sikkert have lagt mærke til en meget stor sten lidt
nord for vejen og henne i søen. Det er den sten, der
kaldes Havrum søsten. Om den fortælles, at en jætte-
kvinde skal have lagt den i sit hårbånd og kastet efter
Sindbjærg kirke, der just var bleven bygget; men hår-
båndet gik i stykker, og stenen, der havde fået nogen
fart, faldt, hvor den nu ligger, formodentlig til stor
ærgrelse for jættekvinden. Hun stod, hvor Tandrup
kirke nu ligger, og havde til hensigt at omstyrte Sind-
bjærg kirke, da hun harmedes over at se den, men som
sagt, hun fik ikke held deraf. SkjOnt stenen endnu rager
et godt stykke op over jorden, arbejder den sig dog
stadig ned ad, og gamle folk véd at fortælle om, hvor-
ledes de som b5m har kjørt ned ad den med skudt5rv.

Knuper, faonger, kirker n

73

Kæmpekast. a. I gamle dage boede en
fpe på Vestborg slot, og han var i god forståelse
med en anden kæmpe, der levede på Fynshoved. En
gang var der imidlertid kommen strid imellem disse to
venner, og i vrede tog den fynske kæmpe en stor sten
og kastede den efter Vestborg slot; men stenen ramte
ikke sit mål og faldt i vandet omtrent loo alen fra
det nuværende Vestborg fyr, hvor den ligger den dag
i dag. Om en anden stor sten, der ligger sydost for en
gård i Koldby, fortælles, at den skal være udslynget af
ovennævTite kæmpe på Vestborg, Som alle andre kæmper
var han hedning og havde som sådan et ondt eje til
kirker. Da derfor bygningen af Koldby kirke begyndte
Bge for hans ojne, blev han så harmfuld, at han tog
en sten for at knuse kirken med ét kast, men formodent-
liff må han i sin hidsighed have rystet på hånden, ti
EndskjOnt afstanden mellem Yestborg og Koldby kirker
kun er ringe i sammenligning med afstanden mellem
Vestborg og Fynshoved, var han dog ikke heldigere
med at ramme sit mål end hans kammerat på Fyns-
ioved.

138. Kæmpekast. b. Der har en gang boet en
kæmpe på Venøland. Så havde han været ovre i Sal-
ling; hvad hans ærende var, véd a ikke, men nok er
det, han og manden på Spotrup blev uklar, og han
reJBte hjem igjen, det gjorde manden på Venø, men så
gik han og kom i tanker om, at han vilde slå borg-
gården på SpOtrup ned, og den er just ikke så nem at
grutte, for den er noget før i det. Så tog han en sten,
der lå på hans mark, og så satte han den det ligeste
han kunde. Men han kunde jo ikke nå målet, og stenen

Iialdt her ude på Ni3rre-Lem hede, og der er huller i
den af hans fingre. Når den havde været ret i sin drift,
så havde den gjort nogen tur ved borggården, og der må

nA n. Kæmper, konger, kirker m. m.

mange læs af den og brugt til bygning, og noget er
der endnu.

139. Kæxnpekast. c. Der boede en kæmpe i
Knivhoj i Vester-Alling, og han blev vred, for det de
vilde bygge kirken, hvorfor han tog en stor sten og
kylte efter den for at slå den ned. Men stenen den
faldt midt vejs i Stente -gade og ligger derj den dag i
dag» og" d^^ h^ir mærker af hans fem fingre.

140. Kæmpekast. d. Der har stået en kæmpe
på Niels Peders mark her i Lime på en h5j, de kalder
AneshoWy og kylt en sten over 'pk Scktldenseje hovmark
efter en anden kæmpe, han var i slagsmål med. Den
sten har godt nok ligget der ude på marken i min
tid, men den er vist nok smadderet nu. Schildenseje
ligger under Klavsholm gods.

141. Kæmpekast. e. Lidt syd for Koldt kirke

o

tæt ved vejen, som fører fra byen ned til Arhus-Skan-
derborg landevejen, har ligget en stor sten, om hvilken
der fortælles, at en trold, som boede inde ad Odder-
kanten, ikke kunde tåle at se kirken, hvilken nemlig
kan ses langt hen, og derfor tog han ovennævnte sten
i sit strompebånd og kastede den efter kirken. Stenen
ramte ikke, fordi den faldt et par hundrede alen syd
for kirken, hvor den har ligget, indtil den i sommeren
1879 blev sprængt og skaffet bort. Mange gange til-
forn har man forgjæves prøvet på at splitte den ad.

142. En runesten. En 'kæmpe \ Sønder- Vtnge var
fornærmet over at se Vellev kirke blive bygget og
vUde så knuse den med en sten, men slog den for langt,
så den faldt Yeå Enslev og har der i mands minde
stået oppe på en bakketop. Man sagde, at der var
runer på den. I den samme bakke har man taget megen
mergel og kom til sidst stenen for nær, så den skred
ned i graven, og der ligger den endnu. Der har været
gravet omkring den for at opdage runerne, men man

^^^^^ IL Kæmper, liong^^HB^Tttfli^^^^^^^^^^^^

liar ikke nået at få den underliggende side efterset.
Nogle har sagt, at det var en anden sten, der var
runer på, og at den er slået i stykker, men det er
ikke sandt.

143. To kæmpestene. På Langå mark, et godt
stykke norden for byen og lige ved vejen, der fører
til Oster- Vellin g, står to meget heje og svære sten op
på enden ikke langt fra hinanden. Der fortælles, at to
kæmper har villet kaste dem efter hinanden, men al
stenene stOdte sammen midt vejs og da blev stående
der på stedet.

Det er klart, B,t disse to mærlceiige sCeu er oldtidsmioder, si. meget
uKre soiD de stir i kanten af en slkaldet skibshoj.

144. Vrove og Resen kirker. Det er to kæmper,
der skal have bygget Vrovc og Resen kirker, så at de
hver byggede sin, og de indgik det væddemål, at den,
der blev sidst færdig, skulde betale dem begge. Kæmpen
i Resen blev forst færdig, og da han i Vrove så det, tog
han en sten af uhyre sttirrelso og slog den over mod
Resen kirke for at knuse den, men nåede ikke fiildt ud
sit mål, og stenen blev siden muret ind i tårnet, hvor
den sad i mange år, og man kunde tydelig se fem
huller i den som mærker af hans fingre. Afstanden
mellem kirkerne er omtrent en mil.

145. Kirkers bygning, a. Da Haderup kirke skulde
bygges, vidste man ikke, hvor man skulde opføre den
i det store sogn. Man blev da enig om at spænde to
røde nybær kvier for en vogn, og i den lagde man da
en del teglsten. Så lod man køerne ga, hvorhen de
vilde, og hvor de standsede, skulde kirken opfares. De
stod så stille på den bakke, hvor kirken nu står, i den
nordligste del af sognet, så at de længst mod syd og
Ost boende har over to mil til kirke.

146. b. Da .(^/røjwi/ kirke, sydOst for Viborg, skulde
bygges, vidste beboerne i alverden ikke, hvor de skulde

y5 ^ Kæmper, konger, kirker m. m.

lægge den. De blev da ens om at binde et par køer
sammen og drive dem ud i sognet. Hvor de da fandtes
liggende næste morgen, skulde kirken stå. På kirke-
gården, der ligger meget hOjt, fandtes i fordums tid en
hellig kilde, hvortil folk valfartede st. Hans og Vold-
borg aften. Når man om aftenen kastede en grav på
kirkegården, var den om morgenen ftild af vand.

147- Skive kirke. En gang for mange tider
siden hændte det sig, at en frue kom i havsnød på
Limfjorden. Hun lovede så Vorherre, at når han vilde
frelse hende, vilde hun bygge ham en kirke på det
sted, hvor hun kom i land. Hun strandede ved
en bakkeside, der hvor byen Skive nu ligger; ti den
gang gik fjorden langt længere op end nu om stunder.
Her byggede hun da en kirke, men da den blev lagt
på bakkesiden, kom den til at ligge skjævt, og så fik
de huse, der i tidens løb samlede sig om den, navn af
Skjæve, hvilket siden er blevet forandret til Skive.

148. Jomfruernes gravhoj. I en hoj, der har været
i Linå præstegårds have, ligger tre jomfruer begravede,
de hed Lin, Bjarup og Dal, og de har bygget kirkerne
i Linå, Bjarup og Dallerup, Dersom der nogen sinde
blev gravet i den hOj, så kunde ingen præst leve ti år i
Linå. En mand grov dog i hOjen og slOjfede den, men
siden den tid døde præsterne i Linå al tid, inden de
havde været der i ti år. Den gamle mand, der har
fortalt mig dette, fojede til, at det er derfor, præsterne
i Linå sogn nu er flyttede til Silkeborg, de tOr ikke bo
i Linå.

149. For skjonhed og for syns skyld- To jom-
fruer byggede Sal og Ejsing kirker. Den, der byggede
den sidstnævnte, byggede for skjOnheden, og den har
da også forhen været meget skjOn; men Sal kirke byg-
gedes for at være synet, og tårnet har også været uhyre

n. Kæmper, kiinger, kirker m. m. 77

hejL Det skal havet været så hojt, at det har tjent
sqlere på Vesterhavet som sømærke.

150. To småkongers kaiupe. I Hjelm hede skal
en kong- Hjelm være slået ihjel, og- så har heden fået
navnet efter ham. Så ligg"er der en konge, der hed
Grim, begravet i æ Grim-bakker, og- de har da fået
navn »fter ham. De to konger lå i strid med hinanden.
Den danske armé skal have ligget på æ nOrre Grim-
bakker, der hvor bavnen nu står, men de fjendtlige var
i æ søndre Grim-bakker. Beg-ge kongerne skal være
kastede ned i æ nOrre Grim-bakker. Jeg har der fundet
et sværd med et træhåndfang på og en jæmbovl over
hånden. Jeg fik fire gode huggejæm lavet- af det, og
de var skarpe, kan I tro, der ligger endnu resten af det
ene (dermed pegte fortælleren på et stykke jæm under
kakkelovnen).

151. Kongsgården i Viby. Lige vest for Viby kirke
ved Århus ligger Kotigsbakken, der er omgivet af en
lavning, som om vinteren til. dels står under vand. På
denne bakke har forhen ligget en borg, som en gang
var beboet af to adehge jomfi^er; de byggede Viby
kirke, og så forbandt de den med slottet ved en bro
over graven, der omgav slotspladsen. 1 mands minde
er der gravet bjælker op i borggraven, som skjOnnedes
at have hørt tU broens underlag, og på bakketoppen
har man fundet mursten med vedhængende kalk.

Der fortælles også, at prins Buris skal være dOmt
til døde på deime kongsgård.

152. Ammel og Krog. Der boede to småkonger
ovre ved Virring, en halv mil her norden for, og de
kom noget imellem og slog hinanden ihjel. Den ene
hed Ammel og boede ovre ved Åmmelhede, han hgger
begravet i en bitte hoj tæt der Osten for. Den anden
hed Krog og boede i Krogsgård. Der har været sejlads

a" op til fra Randers fjord, nu er der kun en Me bæk,

^dej-op t

yg n. Kæmper, konger, kirker m. m.

der kaldes Ogsenhæk, På Tinghow på Kj-ogsager mark:
har været holdt ting i gamle dage.

153. Strid om kirkebygning, a. Det var to konger,
der byggede Oster- og Vester, Alling kirker. Den ene
var gal på den anden, og han lovede ham, at han skulde
nok få hans kirke bygget, men aldrig skulde han
komme i den. Det var ham fra Vester-Alling, og han
boede i Boelshave, imens hans modpart boede i Ovstrup.
Så vilde han fra Boelshave endda i kirken, den gangf
den var færdig, og han blev skjult i et læs — måske
det var gjødning; men den anden fik nys om det
(Og kom over ham og stak ham ihjel på vejen til kirken,
så han kom lige godt ikke i den.

Sagnet om disse to kirker er også blevet fortalt
mig meget omstændeligere således:

154. Strid om kirkebygning- b. Der boede en
mand, der hed hr. Jesper^ på en stor gård her i sognet
(Vester-Alling), og han havde gjort meget, som han
ikke måtte, men fik at vide af biskoppen, at dersom
han vilde bygge en kirke og selv betale den, så skulde
han nok få hans synder forladt. Hr. Jesper var nu ikke
meget rig, og det tog derfor tid for ham at bygge den
kirke færdig, som han havde begyndt på. Så boede
der en anden herremand lidt derfra, og han hed hr.
Ove. Da han hører og ser, at Jesper var ved at bygge
en kirke, så vilde han ikke være ringere, men vilde
bygge en i Oster- AlUng, og den skulde blive meget vil-
lere end Jespers i Vester-Alling. Han sagde så til
bønderne, om de vilde ikke gjæme have dem en kirke.
»Jo, vi vil«, siger de. »Hvad vil I så give mig for at
bygge den?« Ja, det vidste de jo da ikke. »Vil I give
mig så meget jord, som jeg kan indhegne, mens den
første præken bliver holdt i den nye kirke?« Ja, det
vilde de da godt. Han begynder så at bygge på kirken
og den blev færdig og var så stor og svær. Men den

i Vester-Alling var ikke nær færdig-, og så siger Jesper,
at den Slemme havde hjulpet Ove med at fS, hans kirke
ferdig. Hvordan det nu var eller ikke, så skulde den
jo indvies, og Ove skulde til at indhegne et stykke
mark, når præsten begyndte at præke, og holde op,
når han gik ned af prækestolen, lir. Jesper han vilde
også hen at se på dette her, for ham og Ove de havde
aldrig kunnet lide hinanden. Så holdt Ove lidt fra
kirken, og han var enlig mand, men der var mange,
som stod og så på, hvordan han vilde bære sig ad, og
Jesper var der også, men han sagde nu ikke et ord til
Ove. Der var også mange, der gik ind og horte på
prækenen. Lige idet præsten så gik på stolen, begyndte
hr. Ove jo at ride i galop, og lige som han red, blev
der en dyb groft efter ham. Jesper og de andre kunde
jo nok se, at det ikke vilde vare længe, inden han kom
om hele bymarken, og han springer da ind i kirken og
Tiber ad præsten. Men ingen af menigheden hørte efter
ham. Derefter går han op på prækestolen og river
præsten ned på gulvet, men lige i det samme som præsten
var kommen ned, såstowt(styrtede)hr.Oveshe5t, ogdet var
si forbi med ham, nu kunde den hest ikke hjælpe ham
længere. Jesper kommer så ud af kirken, og hr. Ove
siger til ham: »Ja, du har spillet mig et slemt puds i
dag, og du kan tro, jeg skal huske dig, for du skal
aldrig i (Une dage komme levende tit den kirke, du er
ved at bygge.« Det svarede Jesper ikke noget til, og
han red hans vej, men hr. Ove havde jo slet ingen ting
fået, for det han havde bygget kirken, og det var da
ikke så underligt, om han vilde hævne sig. Han holdt
nu med hans svende både nat og dag på vejen
mellem Jespers gård og kirken, og der var da ingen
råd til, at Jesper kunde komme derned. Han prøvede
lige godt på det mange gange, men det kunde ikke
4ade sig gjøre, for Ove havde mange flere folk. Kirken

8o

n. Kæmper, konger, kirker m. m.

*

blev da endelig færdig, og så skulde den jo også indj
Nu skulde Jesper jo der ned. Så lagde han sig i bu]
af en vogn, og oven på ham lagde de halra og i
og så kjorte en af hans karle til Vester-Alling j
vognen. Men hans hund fulgte med, og da de nu \
til det sted der nede i Stente-gade, hvor hr. Ove 1
med hans folk, så regnede de jo i førstningen i
denne her vogn for noget, men da de så hundet
tænkte de strags, der var noget i vejen med vod
og de siger: »Vi skal se, hvad det er«. De kylt|
mogget og halmen af, og der lå så godt nok Jes
bunden. Nu trak de ham af vognen og slog ham I
med det samme, og de slængte ham ligefrem i (
der, hvor de havde slået ham ihjel, idet hr, Ove !
at han havde al tid været mand for at kunne holdej
han havde lovet. Så er der nu lige godt nogen, I
sfortølera, at Jespers folk tog deres husbonds lig og-
grov det æpå Vester-Alling kirkeg^d. Se sådan j
det til med de to kirker, og nu véd vi, hvorfor VeS
Alling er stOrre end Oster-Alling.

Den gård, hvor Jesper boede, hed Boelshæve,
den blev siden brækket ned, og så blev der to (
ud af den; den ene kaldte de Hedegård, og den :
Fiskergård. Hr. Ove boede på Ovstriip. Da han (
fik han ikke ro i graven, og folk så hver nat enl
mand komme farende på en hest, der var skoet
ildsko, og kom nogen ham for nær, så blev dej
tumlede eller tabte bevidstheden. Der turde slet i
bo på Ovstrup, og så blev marken delt, og der 1
bygget to nye gårde. Men han gik igjen i dem beg
I den ene storstue var der en kjælder og i den kjæ
en blodde sten, den kunde stæres« (tOrres), så tit I
skulde være, men var lige blodde. I den samme stod
turde der ingen Ugge om natten, og til sidst vilde I
ingen have den gård for det spøgeris skyld.

n. KEemper. konger, kirker m. m. g|

yar der en modig karl, der hed Niels Brøstid, ham
dLjænkede greven »gån*. og han skulde svare grumme
'Udi i fæste. Han tykte jo, det var rart at blive gård-
■niand, og så. vilde han da strags vise, at han duede til
noget, for han lagde sig den første nat i denne her
Sorstue. Men det skulde han ikke have gjort, for da
havdf ligget der til over raidnat, så kom der et
kærapebam og lagde sig op og ned ad ham og havde
helt klemt ham flad. Han kom jo nok op om ■
len, men duede aldrig siden og dode et års tid
den anden gård er der også spektakel om
for der står en stor sort hund i deres port, og
kan ingen komme om ved den andt end dem, der
'ikke kjender den. Ved deres foosdor (fårehusdor), der
Hdder en gammel kjælling og svober et barn, og der
fcan ingen komme ind i foost for hende om natten.

155. Et menneskeoffer. På muren af Hvidbjærg
kirke på Tyholm til hajre for tagrygningen af våben-
huset findes udhugget en drengefigur, der ligger ned
på. siden. Den skal have sin oprindelse fra, at munkene,
da de byggede kirken, mente ikke at kunne holde kirken
6i for trolde og utoj, undtagen de fik et levende drenge-
,1)am nedgravet under indgangen til kirken. Denne dreng,
der da ofredes, blev så udhugget på en sten i muren.

156. En vase over fjorden. Fra Gammclsogns
kirke på Holmsland skal der endnu findes levninger, af
en vase tværs over fjorden til klitten, bestående af en
masse sten. Denne vase skal i gamle dage have været^
kirkevej for klitboeme, som s6gte til denne kirke, for
Nysogns blev bygget. Begge kirker har navn efter to
helgener og kaldes st. Laurentii og st. Mauritii kirke.

157. En kirkes nedbrydning. Om Tor up kirke
fortælles, at grevinden på Ulstrup vilde liave den bræk-
ket ned, fordi hun kunde kuns komme til kirke en. gang
hver fjortende dag, og gav da befaling til, at den skulde .

K. T. EiiHteiiiKn: Siøo og overtro, n. S

g 2 n. Kæmper, konger, kirker m. m.

brækkes ned. Men ingen turde tage fat på arbejdet
Endelig var der en forvoven karl, som gav sig i lag
med det, men da han brækkede den første sten ned,
visnede hans hånd. De andre, der så tog fat, gjorde
det ikke noget.

158. Et ødelagt kapel. Der skulde bygges et
bedehus for Lime og Lem sogne, men de vidste ikke,
hvordan de skulde få det mest passelige sted udset.
Så blev de enige om at lade to røde tyre binde sam-
men ved deres t5jrer, og hvor de lå om morgenen, skulde
huset sættes. Så blev kapellet bygget her norden for,
hvor a bor. Der er en kilde til det hus, som ligger
ved siden af og kaldes Kapelhus, og den kaldtes den
hellige kilde, for der var visse tider, da^ svagelige folk
havde godt af at få vand af den. Da hedenskabet rejste
væk fra Danmark, blev alt sådant redet (revet) ned, og
nu har grundvolden ligget hen siden, indtil for en halv snes
år siden. Da lod Kiisten Madsen den brække op og"
stenene kløve, og de sidder nu i hans bygning. Det er
på Vester-Lem mark en fjerdingvej fra kirken.

159. En ny byggeplads. I gamle dage boede der
en bisp på gården Boddum-bispegård (nu hedder den
Boddum-Bisgård), og da var kirken ikke bygget Så.
opstod der uenighed mellem ham og beboerne om, hvor
kirken skulde stå, idet beboerne vilde have den oppe
midt i byen, men bispen vilde have den til at stå i
nærheden af gården. Beboerne fik imidlertid magt og
begyndte at bygge kirken, men nu kom der noget
andet i vejen, idet alt hvad der byggedes om dagen,
blev af trolde nedbrudt om natten, så det var klart, at
det var et fejlt sted, der var valgt til byggeplads. Så
måtte de henvende sig til bispen, og han gav dem det
råd, at de skulde tage tvende to års gamle tyre, binde
dem for Ojnene og slå dem løse om aftenen. Hvor de
så fandtes om morgenen, skulde kirken bygges. Sådan

XL Kæmper, konger, Idrker m. m. gi

skete det, og 'studene fandtes næste morgen liggende
tæt op tii den lille arm af Limfjorden, der kaldes Dover-
hie, lidt vest for bispens gård, og der byggedes kirken
Og står den dag i dag er. Se, det er grunden til, at
kirken i Boddum ligger så afsides fra byen, eller som
man vil sige der ovre: »Si, soent ka ed wæær, te as
'k lejfer så uddele i æ bø/'.

En bellig kirke. En gammel mand i Vol
ler, at Skmiderup kirke var en ualmindelig hellig
og at forbcinnen for syge i den havde en særdeles
Enten kom den syge sig snart, eller også døde
lian inden kort tid. På kirkegården har der været en
B&aldet hellig kilde, men den tOrredes, fordi '^n mand
badede Ojnene på en blind hest deri.

161. Det formindskede kirkespir. Da Anders
Bille havde brudt Faldbjær^ kirke ned, måtte han gå
ind på, sandsynligvis ved øvrighedens mellemkomst, i
»It fald fordi han måtte høre ilde for den gjeming, at
bygge et tårn til Vindum kirke o^ sætte et hojt spir
derpå. Kirken var nemlig forhen kullet. Nu er spiret
&ke nær så hOjt som forhen, idet der ved en reparation
{å træværket, som var blevet meget brflstfældigt, for
mange år tilbage blev taget ti alen af hojden, og for
en 30 år siden, da kirken brændte og atter opbyggedes,
Mev hOjden ydeligere formindsket med fem alen. Man
W endog villet fortælle, at det oprindelige hoje spir
bragtes som sømærke. Vindum kirkes våbenhus er
Også fra Anders Billes tid,

162. En hund på kirkeloftet. Ja, I tykkes nok.
dat er sært, at Krogsbæk kirke ligger så enlig, og byen
er så langt derfra. Den skulde da også have ligget i
Karlby, og de begyndte også at bygge på den der,
men alt det, de byggede op om dagen, det blev brækket
ned om natten og flyttet derhen til gården Krogsbæk.
i)e måtte jo så til sidst bygge kirken der, men det var

84

heller ikke, som det skulde være, for de så tit en i
hund gå der, og en aften, da ringeren var oppe:|
loftet for at sætte et nyt reb i klokken, så han en s
sort hund ligge henno i noget halm og hø, og ■
havde et ben så tykt og en grumme lang tunge 1
ende ud af halsen. Han blev jo så ræd, at han.1
nær ved at have død, men kom jo da ned bm^
og fortaler så hjemme, hvad han har set, men bUfl
helt syg bag efter. Siden den tid har den hund i
uden for kirken ora natten, men om dagen bor 1
på, loftet.

163. En pengekasse med ring i. I S/årrt»^M
står en kobberkasse med en hank i, og den indeholq
en stor skat. Folk har godt vidst, hvad sted i
for de så stadig væk, te lys brand over den. MenJ
var en gang nogle ude for at ville fiske efter deii,.<^
de fik den da så langt, at de kunde se den. Det*!
en forfærdelig stor kasse med en svær ring i, og- I
var meget glade ved skatten og greb fat i ringen i
ville liale den op i båden, men til ol ulykke slap rmfå
af kassen, og de beholdt ikke andet end ringen, hvorii^
kassen gik til bunds. Lyset brændte aldrig mere
den, og derfor har ingen siden forsftgt på at finde t
for de kan ikke kjende stedet. Det var i den tid, 3
byggede kirker, og ved den sø skulde de (
bygget en kirke. Så havde de denne her ring, og i
tykte de også skulde anvendes, nu havde de hafl i
og gjemt på i så mange år. Så tog de den og sat^
kirkedåren at trække den op og i med, og deraf 2
kirken sit navn, for ringen kaldte de Søring, og så 1
kirken kaldt Søring kirke.

164. En skat I en klrkegårdshoj. JVi;f kirke jJ
sydlige Ty er allerede to gange bleven antændt af I
ilden og brændt ned til grunden, men hver gani
den bleven gjenopbygget af de fire kirkeejej

IL K3:mper, konger, kirker m. m. gc

stal vanheldet ramme den endnu en gang, men
behover de ikke at anstrænge sig for at skaffe de
fbmødne midler til veje, ti ude på kirkegården findes
en hoj, og i denne ligger der en skat, som er bevogtet
af en lindorm, og som er stor nok til derfor at få en
ny kirke opfort. Der har naturligvis været folk, som i
utide har villet prøve på at løfte denne skat for selv at
tiiegne sig den. og flere steder omkring på hajen ser
man tydelig spor af, at nogen er begyndt med at grave
teri, men de er dog aldrig komne ret dybt, da der
pludselig er faret dem noget ind i Gjnene, så de har

Iittet hore op med arbejdet og er gåede blinde derfra.
fcegårdsdiget findes et dybt hul, og skj6nt der er
fpnange forsog på at fylde det, er dette dog aldrig
pldes. Det er nemlig den åbning, hvorigjennem
dormen trækker frisk luft. Jeg har selv været med.
til at kaste sten der ned, og det klang virkelig, som
om de faldt meget dybt.

Fortælles også på følgende måder:
165. Ydby kirke har nu brojen to. gange, og der
er spået af det, at den skal brænde én gang til. Men
nSr den får brojen tredje gang, så skal de grave den
luy ud, der ligger på æ nordOstre hjdme af kirkegården,
Og i den h5j skal de finde en jomfru tillige med hendes
rok, og det er af guld begge dele og skal have så
megen værdi, at de magelig kan bygge kirken op for.
Der fortælles, at der var en gang en mand, som vilde
have gravet den jorafi-u ud af den hoj, men da han
*atte greben i den tredje gang, så sank hans hOjre arm
ned til siden, og den kunde han aldrig løfte mere. Siden
den tid har der ingen forsOgt at grave i hOjen. I det
attende århundrede har kirken brændt, det er sikkert,
men gamle folk fortæller også, at den er brændt én
for.
i6. I det sydlige Ty ligger l'db^' kirke. Den

g 5 n. Kæmper, konger, kirker m. m.

er noget simpelt bygget og er to gange brændt; men
sagnet melder, at når den tredje gang er brændt, skal
der i den store hoj, som er på kirkegården findes så
stor en skat, at man derfor igjen kan opbygge den.
Hoj en er temmelig nedsunken i toppen.

167. Det bristende klokketov. Tranehjærg kirke
er den st5rste på Samsø. Den har to klokker, et tårnur
og to våbenhuse, et mod syd og et i den vestUge side
af tårnet. Dette er forsynet med mange skråhuller, og
der menes, at det en gang har tjent til forsvar for Sølle-
markgård, en borg, hvoraf der endnu står stykker af
muren tilbage, og som har ligget på en bakke lidt syd
for kirken. Der fortælles endvidere, at da den store
klokke blev hejset op i tårnet, sad der en mand oven
på klokken for at smøre tovet, eftersom det gik ind i
taljen. Men da den næsten var kommen h5jt nok op,
begyndte tovet at briste, så at der til sidst kun var
en streng af det, der holdt. Han bad da til Gud, at det
endelig måtte holde, indtil klokken var bleven gjort fast,
og det gjorde det også.

168. Jegsen kirke. På en bakke lidt nord for
Jegsen by, på den nuværende skolelod og tæt ved den
såkaldte »Kolden skov«, har nok en gang ligget en kirke.
Det er i alt fald vist, at man ofte finder stumper af
mursten på stedet, så der må da have stået en bygning
der. Sagnet fortæller, at da stedets præst en gang stod
og skulde holde sin prædiken for menigheden inde i
kirken, havde han pludselig glemt det alt sammen, hvad
han vilde have sagt, og det kom sagtens på, at han
aftenen i forvejen havde været til gilde og fået sig en
lille rus. I sin forvirring greb han sit lommetørklæde,
gned sig i ansigtet og udbrød pustende: »Pu! hvilken
hede der dog er her inde i dag!« Det var endda midt
om vinteren. Derfor hører man endnu almindelig på
den egn det udråb: Det er dog en forfærdelig hede i

n. Kæmper, konger, kirker n

87

Jegsen kirke i dag! når en og anden er sal i en pludse-
lig- forlegenhed.

169. riojstrup kirkeklokke. Her ovre i Flovsfrup
har der været en kirke. Den skal være bygget af en
jomtru, som var i havsnød, og så. gjorde hun det lofte,
at hvis hun blev frelst, så vilde hun bygge en kirke,
hvor hun kom i land. Så blev kirken bygget der ude
i en pynt eller bakke ved det sted, hvor vanddragene
skilles ad, for der kom hun i land. Man kan altså for-
Stå, at der må have været svært vånd fra Randers fjord
og langt ind forbi Allingå-bro. Nu var den kirke og
kirkegård til i mange tider, men så blev det hele splittet
ad, og de har solgt både stenene af kirken og benene
pi Idrkegården. Ja, de har tit været i handelen. I den
gamle gård, der lå tæt ved pladsen, og som de kaldte
Kirkegården, der sad mange hugne sten i grunden, som
vist nok stammede fra kirken, men nu er gården flyttet
uii, og stenene adspredte, så ingen véd, hvor do er. Nu
var der ikke mere om det, men det er sandt, vi skulde
også høre noget om kirkeklokken. Den floj ud af kirken
en gang — det var vel sagtens hen imod den tid, da
den skulde rives ned — og floj ned i engene, hvor den
så ringede:

Skam for den mand,
der førte mig fra Engeland!
Den har siddet sa langt oppe, at de kunde stikke ned
raedriveskafteme og fornemme den, når de rev i engene.
Den lå i en bæk, og så vilde de en gang grave efter
den for at have den op, og de var også heldige nok
Wed at få hold i den, men da den var sådan ved ovret
afvandet, var der en af folkene, som sagde: »Nu skal
den fanneme op!« Men det skulde han ikke have sagt,
for så sank den igjen og Hgger der endnu.

På den samme sandbakke, hvor kirken har stået,

38 n* Kæmper, konger, kirker m. m.

har der også ligget et slot, som hed Brattenborg, Det
lå lidt norden for helt oppe i de h5je bakker. "

170. Kirkeklokken i Alling å. I Flojstrup har
der en gang både været en kirke og en præst, og han
skulde også præke i Virring, Men det var så langt
for ham at kjore, for han skulde uden om kjæret, og
så blev kirken brækket ned, og klokken den blev lagt
ned i Alling å. Men de fortrød lige strags, hvad de
havde gjort, for klokken den ringede både morgen og
aften nede i åen. De gik så til en klog mand, og han
sagde, at de skulde sejle ud ved midnatstid i en båd,
men de måtte ingen ting snakke om, og de skulde så
blive ved at mede, til de fik fat på klokken, og de
måtte ikke lade dem forskrække, hvis de så noget.
Der var da to mænd, der prøvede på det, og de fik
også fat på klokken, men lige i det samme så tykte de,
at Flojstrup by stod i lys lue. Så siger den ene: »Der
er ildebrand«, og dermed falder klokken fi-a dem. Men
så var der slet ikke noget at se ved byen.

Klokken blev lige godt ved at ringe, og der var
så en tid efter to andre mænd, der vilde prøve det*
De fik også fat på klokken, og de så godtnok, at byen
stod i lys lue, men det brød de dem ikke om, og de
var lige ved at skulle have den ned i båden, men så siger
den ene: »Træk mere over til dig!« og dermed faldt
klokken fra dem ned i vandet igjen. Dem, der har
sejlet på Alling å, de har tit st5dt på den, men der har
ingen siden prøvet at trække den op, og nu ringer den
ikke andre tider, end når nogen skal dø i Flojstrup.
Den dag i dag er der en gård i den by, som hedder
Kirkegård, og manden dér kaldes al tid Kirkemanden.

171. Kirkeklokkens fald. 1 743 faldt Torning kirke-
klokke ned — jeg véd for sikkert, at det var ved den
tid, for min oldefader tjente den gang i præstegården
for fårehyrde, og han har fortalt om, at han tykte, det

II- Kæmper, konger, kirker m. m. £

var et prægtigt syn, da den trimlede ud af kirkestetteo,
som var i den vestre side af kirkegårdsmuren. Den
slog det ene ore af sig ved det fald, men nu i pastor
Schebels tid er den bleven stobt om. Efter klokkens
feld blev der opført et spir at hænge klokken i, og det
hviler på to stottcpiller som er murede op til kirkegavlen.

172. Strid om et ærestegn. 1788 blev Tapdrup
kirke gjort i stand af to brOdre, den ene boede i Sønder- -
mølle, den anden i Pindhus (der nu kaldes Rindsholm)*
og den er jo meget pæn indvendig af en landsbykirke
at være. Den ene var snedker, og den anden billed-
hugger, og de var fælles om arbejdet. Så. blev der
skjænket dem et ærestegn, for det de var komne så
godt fra det, men da de gik hjem og var færdige med
kirken, kom de i træde om, hvem af dem der skulde
have det, og så kom de til at slås her ude på en toft
vesten for byen, der kaldes den dag i dag Bitte-Kræns
toft, og snedkeren havde ingen følge deraf, men billed-
huggeren blev rort sådan, at han aldrig kunde være

i stilhed siden, han skulde vugges og ruitres med be-
standig. Han havde en stol at sidde i med to lange
ben og to stakkede, og der skulde et menneske så sidde
og skubbe ham; min moder har stået og skultret ham
mange dage. Billedhuggeren fik tegnet, men hvad
kunde det snart hjælpe, når han tabte hans helsen
ved det.

Bitte-Kræn, som toften har navn efter, var i sin tid
bødker og skoleholder i Tapdrup.

173. De gamle provster. For en del år siden
hængte der inde i Ydby kirke en lille trætavle, som
kirken var tegnet af på i det Ojeblik den brændte, og
neden under stod der også, hvad år det skete, men

^'det kan a nu ikke huske. Den tavle var malet af en
mel degn fra Boddum, der hed Lavrids Kjær.

ine samme degn udstafferede flere kirker og især

I

go n. Kæmper, konger, kirker m. m.

Boddum. Der havde han på prækestolen malet de fire
evangeUster i røde, glimrende dragter. En gang provst
Poulsen var på kirkesyn, sagde han til kirkeværgen, som
var til stede: »Hvad mon de billeder skal forestille, min

o

gode mand?« — »A, det er nogle gamle provster, der
har været her på kirkesyn, og disse her var de bedste
af dem.«

174. Præstens drab. Tæt ved Kjølbygårds mark-
skjel ligger en lille holm, der er omgivet af eng og
dejlige kniplingsblomster. Den hedder Humleholm og
har sit navn af en præst, der hed Humle^ og som var
der for mange år siden. Da tilhørte denne holm præste-
gården og gjOr det måske endnu. Så var præsten en
dag gået ud at se til sine folk, da de slog engene.
Hans avlskarl hed Kristen Bi og var et meget hidsigt
menneske. Hvad nu præsten sagde, der gjorde karlen
vred, véd jeg ikke, men da præsten mærkede, at han
blev hed i hovedet, så sagde han for at give til kjende,
at han mærkede det: »I sådan en varme sværmer bierne.«
Denne hentydning til hans navn gjorde karlen endnu mere
gram, og i sin hidsighed gav han præsten et hug med
høleen, så han døde på stedet. Men nu blev karlen
bange for at blive greben, og da han kj endte det gamle
sagn, at når en forbryder kan nå at ringe med tre
kirkeklokker, fOr han pågribes, kan han vogte sig for
at blive opdaget, så løb han strags til Hundstrup,
Hjardemål og Osterild kirker og ringede med hver
klokke. Siden hørte man ej til karlen.

I Wibergs præstehistorie siges, at præsten Peder el. Christen Chri-
stensen Quist (Humble?) er ded 1550. £n mand, SorenBie (hans avlskarl?),
kom i trætte med ham og hug ham af i midten med sin hale.

175. En præst på Holntisland. Da præsten Lam-
bert første gang skulde lade sig høre for menigheden
på Holmsland, hvortil han var kaldet, var der en; frue
på Søgård (hun hed fru Regitse Westeni), som ingen-

\

^

D. Kæmper, lioager, kirker m. m. nj

lunde vilde have ham til præst, og for at hindre, at han
skulde komme til at prædike, lod hun kirkedøren lukke
og nøglerne bringe i sin forvaring. Men hr, Lambert
var ikke rådvild, han begyndte tjenesten under åben
himmel, stående lidet fra våbenhuset Osten for gang-
stien, og talte til den forsamlede menigheds store til-
fredshed. Just det samme sted. hvor han da stod, ud-
valgte han til sit gravsted, og der blev på hans grav
åden lagt en lang kampesten.

Præsten boede i Sønderholm præstegård, der kaldes
således, fordi Holmsland i gammel tid egentlig har været
lo holme, og lavningen mellem ROjklit sø og Gadgårds-
kjær viser spor af vandforbindelse mellem Von å og
den vestlige del af Stadil fjord tværs igjennem landet.

176. Præstens to dotre. Hr. Jakob From var i
*m tid præst i Torning. Hans ene datter blev gift med
præsten i Vium, hr. Ånders, og mens de var forlovede,
kom han til Torning for at besøge hende. Der blev da
lagt et gangtræ over bækken nord for Torning kirke,
fian kunde have at gå over på, og på det sted er nu
en Iqorevej med en stenkiste samt en del store sten i
«i række, man kan have at gå over på ved vintertid.
Det blev en aftale imellem kjæreste folk ene, at når ban
besOgte hende, skulde hun følge ham på hjemvejen ned
ti! broen, og når hun besogte ham, skulde han folge
hende dertil. Siden er broen bleven kaldt hr. Anderses
bro, og man kan endnu høre det spOrgsmål af en og
anden: »Går du over hr. Anderses bro?=: Den anden af
præstens dtitre blev gift med hans avlskarl. Præsten var
meget fornærmet over, at hun vilde tage ham, og vilde
ikke en gang vie hende, hvorfor svogeren hr, Anders
udførte vielsen. Han havde ti! text i vielsestalen:
»Hvorledes kan den knarvume Jakob være så misunde-
lig over de spraglede lam, da han selv har lagt kjæp-
pen i vandrenden? Jakob From var selv noget berygtet

Q2 n. Kæmper, koDger, kirker m. m.

for udskejelser med hensyn til det sjette bud. Så blev
Arremark kjobt til ægteparret og Arrehus blev bygget
Det ældste barn blev kaldt Jakob efter morfaderen, og
familien er til endnu, for der er en mand i Ungstrup, som
præsten er oldefader til, han hedder Jakob og er således
opkaldt efter ham.

177. Pastor Hartman og Thomas Degn. Den
pastor Hartman, der har bygget Randlev præstegårds
stuehus og plantet de der uden for stående lindetræer,
ligger begravet 5sten for koret, hvor hans ligsten endnu
findes. Hans sOn Jens blev præst efter ham og var
en gudsforgåen krop. Han kunde ride til Odder og
svire med en grev Trampe hele løverdag nat og så
komme tilbage søndag morgen og gå lige på præke-
stolen og tale sådan, at de stride tårer løb ned ad de
gamle kjællingers kinder. Han havde en degn, som
hed Thorsø, og ham holdt han stadig for nar. Ved et
bryllup i Bovlstrup blev der en af sølvskeerne henne.
Præsten foreslog da, at alle folk, der var til stede, skulde
visiteres. Dette skete, og nu fandtes skeen i degnens
baglomme, der havde præsten puttet den i. Degnen
blev naturligvis gal, men det blev jo lige godt ikke til
mere end det samme. Den samme degn var også hof-
nar på Rodstenseje. Der spiste han undertiden til mid-
^^g" og var også til stede, når der var fremmede. Han
var den eneste af omegnens skolemestre, der kom med
til sådan finhed, men det var mest for, at de kunde have
l5jer med ham. Men han kunde også bide fra sig og
give træffende svar somme tider.

Thomas Degn kom en dag i skident føre til Rod-
stenseje, og da han nu kommer med hans snavsede
støvler ind i stuen og sviner det pæne gulv til, bliver
fruen noget stodt og siger: »Hvordan er det, han snavser
det til, se, hvordan en fod der nu står, jeg har ikke
set mage til svineri!« — »Da har missel a«, siger degnen,

U. R lemper, koog^^

93

»Og hun kan også gjæme få magen til den at se.«
Dermed sætter han den anden fod ved siden af, og nu
havde hun magen til den.

Ved en forsamling i Rørt var folk blevne enige
om, at de vilde have noget lojer med degnen, og havde
da aftalt, hvordan det skulde gå til. Så er der en spilop-
mager ved navn Dynnes, som får en kohud svObt om
Mg i al stilhed og Ihr hornene sådan stilt an, at de sad
midi i hans pande, og så kommer han ind i stuen til
gjæsteme, som de sad i laget om aftenen. De andre
forsvandt i en håndevending; men degnen, som ikke
vidste, hvad dette her skulde betyde, han rygger sig
for utysket og kommer til sidst hen i en krog imellem
sengene. Da han nu ikke kunde komme længere, og
den anden trængte ind på ham, tog han mod til sig og
rihte: »Er du Fanden, så er a. Thomas Degn fra Rand-
levh idet han slog tyren en på kjæften, så huden fl6j
af ham, og det viste sig, hvad fyren bestod af.

Der fortælles, at Thomas Degn og præsten red på
én iiest til Bjærgager kirke,

178. Præsten i Vrove. I ældre tider var præsterne
i almindelighed meget gjerrige, det kan der findes ilcke
si få. beviser på. I Vrove havde man en gang en provst
Clausen, som var en meget skarp og efter de tider
dygtig taler. Da han som præst i Vrove også prækede
' annexet Sønder-Resen, gik de bønder fra Haderup
over til denne kirke for at høre hans præken. Det
kunde provsten imidlertid ikke lide, da de aldrig bod
ham noget herfor. En dag, da kusken kjørte ham over
til Resen, spurgte han denne: »Ser du ikke noget til
Icrabateme?« Kusken svarer: »Hwa m;he I mæ de,
frfe?< — »Jeg mener de lus der ovre fra Haderup, de
Itommer her over og stjæler mig mine prækenor fra,
men giver mig ikke noget derfor.* En gang, da samme
rødcde en mand fra Vrove, der havde ligget t

94

n. Kxmger, lionger, kiiM

proces og spektakler med sine naboer og samlet
I mange uvenner for sin stridbare naturs skyld, venÆ

han sig til de omkringstående med disse ord: sFrygi
[ ikke, mænd i de hvide kjortler, manden er død, stridei
I er endt.«

[ kleeder, og det ;
[ meget migert og

i hedeegnene gik i d(
jler prtestens udiryk t
tttigl hedesogn..

der i hvide ufarvede vadmi
Haderup er soia bekjendtfl

179. Losning præst. Præsten Jakob Kjæ.

! ning var en meget stridig mand og var ikke godt yaåt

. af sine sognefolk. En gang sagde han på prækestolen,
at Stubberup hyrdekald var bedre end Låsning præste-
kald. Nogle dage efter døde hyrden i Stubberup. og
så skrev bymændene til ham, at nu kunde han søge
Stubberup hyrdekald, nu var det ledigt, hvilket han
imidlertid dog ikke gjorde.

En gang kom der en karl til ham og skulde have

\ skrevet på sit skudsmål. Da det var gjort, takkede han
vilde gå. Men så siger præsten, at han skulde

' have en mark for det. Den vilde karlen ikke give, han
puttede bogen i lommen og gik. Da han var næsten
ude ved porten, lukker præsten et vindue op og siger:
»Hej du! kom herhen og lad mig se, jeg er bange, jeg
glemte at skrive dato!« Så kommer karlen også og viser

. ham bogen. Men præsten putter den i lommen og siger:
»Nu kan den sidde der, til du kommer med marken.«
Han havde en anden gang en proces, som så tit, og var

[ da en dag inde hos prokuratoren for at se papirerne
igjennem. Så siger han; »Jeg kan ikke forstå det, der
er musereder i det«. Ja, så vilde prokuratoren da have
at vide, hvad han ikke kunde forstå; men han kunde

' ikke få andet ud af ham, end at der var musereder. Senere

' fik prokuratoren sagen klaret lidt bedre, og så tager
han op ti! præsten og viser ham atter papirerne med
de ord: »Nu véd jeg da, der er ingen musereder Lt

H. Kæmper, konger, kirker m. m. gc

dem igjennem og siger så: »Der er endda
skåren hakkelse.«

præst. Præsten S-vihcr i Saal havde al
kardus siddende i brystlommen, når han stod på
prækestolen, og af denne kardus tog han sig en skrå og
^JgGde på, imens han prækede, så tobakken hang ud
af mundkrogene, og til med sprudede han den ene klat
ned over menigheden efter den anden. Ellers var han
en dygtig prædikant og brugte tit det mundheld på
stolen: »Fanden far i mæl« En gang holdt han over-
høring på gulvet, og da kom der en mand for silde.
Så KpOrger præsten om, hvorfor han kom så sent? og
manden svarer: sDen kommer altid betids, der kommer
med Herren.* — »Kommer du med ham?« siger Svitzer
og giver sig til at examinere ham. Han svarte så godt,
at han til sidst begynder at sp5rge præsten til. der gik
i stå Dg måtte til at gå op på prækestolen for at sige
til folkene, der var til stede, at de skulde se at lære af
den fremmede mand, som nylig var kommen til sognet,
for han var klogere end de alle sammen.

En anden gang var en tjenestedreng fra Levring
til overhøring. »Hvor er du fra?« siger præsten, da han
ser ham. »Fra Levrings, svarer han. »Nå, du kommer
ovre fra den katekismus-præst, ja, så kan du vel ingen
ting.i Sådan kaldte han Levring præst, fordi han
gjorde så få fordringer til konfirmanteme og tog dem
god med katekismen.

181. Fjaltring præst. Der var en gammel præst
i Fjaltring, der hed Remer, svire vilde han og spille
kort og slås. Tit og ofte blev han siddende i Lemvig
om loverdag aften og kom ikke hjem inden om søndag
morgen, når folk kom og vilde til kirke; så kom han
kjørende i gården og gik til kirken med det samme.
Men den dag det skete, da fik de en præken, der
duede noget, da var han hård i huden. Han sagde så.

jI skal gjøre efter, hvad jeg siger, men ikke (
I hvad jeg gjcJr«.

Han havde en gang en mand fra Trans til at tærs

Cfor sig. Sk vilde Rømer gå. ud i laden for at se

I om han tarsk det rent, og der bliver han jo én byg-

rvippe var, og han bliver en anden vår, og for hver gang

siger han: sDer sidder nu én djævels. Det kunde

manden jo ikke lide, og så svarer han og siger: »Kan

a ikke tærske dot godt nok, så har han pinedø der

plejlen, så kan han selv give sig til det!« og dermed

. vilde han have været af sted, den præst vilde han ikke

I tærske længere for; men da den første sturis var ovre,

følger de med hinanden ind og giver dem til at svire.

Log så bliver de ved at drikke med hinanden så længe, til

J de bliver svirende begge to. Da de omsider fik afsviret,

|.,gik Jens Krænsen ud ad laden igjen, for nu var de

f blevne kontent med hinanden, og præsten følger med.

I Men så for en ulykke kom de en gang til at tages ude

gården, for slås vilde de begge to, både Jens og

)ræsten, og det forulykkes sådan, at den bitte sorte

I lue, præsten gik med, den kom ad møddingen, for det

I var sådan ved møddingsiden, det gik for sig; og de kan

[ på ingen måder finde den. Men endelig er de da så,

[ heldige at få den hjasket op, og nu var de gode venner

En gang sad der tre kortspillere oppe på æ Sand,
de bhver siddende der og spiller over en hel nat
dag. Omsider kommer kjæltringerne til at slås, og
f de splitter både borde og bænke ad, og ingen turde
l.komme til dem, for det var tre stærke børster, hvikken
I en af dem det var. Det var denne her tærsker hans broder
[ den ene af dem, og den anden var hans nabomand, og
[ så én, der hed Lavst Lind. Som nu denne her slåsen står
I på, er manden i æ Sand jo elendig og ved ikke, hvem
i skal få ind til dem for at få skilt dem ad. Nu yaj

n. KOMiiper, konger, kirki;r m. m,

han fæstet til præstegården, og- så véd han ikke bedre
råd. end han rejser lige ad præstegården. Han bærer
hans tale op til præsten, te sådan og sådan var det, de
tre personer havde siddet der i to dage, og nu var de
fa&de fulde og gale og havde slået borde og bænke i
Stykker, så han turde da ikke være i hans eget hus;
em han vilde ikke vise ham den tjeneste at følge med
op Dg få dem ad æ dår, for han vidste, at præsten var
en mand, der kunde rore sig imellem folk. Men præsten
tOr ikke og svarer, at det var ikke nogle mennesker at
komme til. Endelig, da manden bliver ved at trænge
på, beslutter han sig til at sige Ja. Så går han hen og
tet'der sig om, tager både kjole og ki-ave på og folger
iå med manden. Da han kommer ind ad dOren, siger
Aa«,r broder, der har været ved præsten at tærske: »Nå,
kommer du nu, din sorte hund! du er pinnede ikke bedre
»færd, end du skulde sættes ad æ dor.« Så siger præsten,
»tuu måtte de helst rejse ad æ dOr, det enskede han
helst Så turde de heller ikke rore ham, for det han
Wde kjole og krave på, og de beslutter tlem da til at
pikke af.

182. Torsted præst. Om en præst, der for nogle
Sr siden var i Torsted, haves fiere historier. Hans folk
klagede en gang over, at de fik ingen skifte på maden,
og 3agen kom for ovrigheden ; men præsten forsvarede
sig tappert og sagde, at det var slet ikke tilfældet, det,
de der beklagede sig over, for de iik kartofler og fisk
hver anden dag og fisk og kartofler hver anden.

En gang havde han slagtet en ko, og så skulde
han følges med karlen over til Tim til en høker for at
&a huden solgt. Den laa i kjokkenet sammenrullet, og
der havde kvindfolkene jo travlt. Pigen var saa forrelig,
at hun allerede havde fået finker lavet og fået dem over
ilden i en sort lergrydc. Men nu er .der kanskesig blevet
fyret for skrapt under den, nok er det, at bunden sUpper

g s n. Kæmper, konger, kirker m. m.

af gryden, og da hun er ræd for, at præsten skal komme i
og faa det at se, og slet ikke véd, hvor hun skal for- \
vare alle de finker i en jagehast, indtil hun kan fi j
lånt en anden gryde hos nabokonen, så tager hun i en j
snæver vending huden, slår den lidt ud, og kommer afle ^
finkerne deri, svøber den dernæst sammen igjen, som ^
den laa fOr, og render nu sin vej om til naboens. Et
5jeblik efter kommer præsten og tager huden, som han
rejser af sted med samt goden finker. Da høkeren i Tim
så slår huden ud, så kom han til muUi, det kan nok
være, den hele redelighed lå nu der for hvers Ojesyn.

183. Bjærgegrav præst. Pastor Sinding i Bjærger
grav sagde til en mand, han var vred paa: »Hør, min
kjære broder — for han sagde nu al tid »kjære brodere
til dem, han var vred paa — hvis du kommer i Himme-
rig, så ønsker jeg ikke at komme der.« Dertil svarede
manden; »Ja, så får fåV jo at blive uden for, for a håber
med Guds hjælp at komme der.«

Betegnende er det med ovenstående i minde at an-
føre, at Sinding blev selvmorder.

o

Da han holdt afskedspræken iAlum kirke, forekona

o

deri følgende udtalelse: »Med beboerne i Alum sogn
har jeg været vel tilfreds, når undtages en familje, som
i 36 år forfulgte min embedsformand og ligeså mig i
min embedstid, samt nogle ugudelige husmænd, som jeg
håber skal bøde derfor i Helvede.«

Det er ogsaa ham, der har oversmurt nogle blade
i kirkebogen med blæk, så at de er blevne helt ulæse-
lige. FOr sin afrejse har han sagtens skrevet noget, som
han bagefter er kommen i tanker om, at han ikke vilde
stå ved, og har da på denne måde sOgt at udslette
det skrevne.

Når han vilde straffe en af konfirmanteme, lod han den
ride »den gule dreng«, det vil sige, han tvang den til at
sidde og holde en pilekvist i undervisningstiden.

n. K«miMT, kong«, kiricer m. m. qg

' 184. Præsten 1 Brande og hans son. Ciatis Clau-

soh, der i sin tid var præst i St/it'dslrup, kaldtes af
faderen Klavs Klumpe. Denne var præst i Brande og
var en fodt nordmand, ligesom han også døde der oppe.

Om faderen fortælles, at han hoMt så urimelig meget
af svedsketærte og kom kun til de bryllupper, hvor der
var udsigt for ham til at få sin yndlingsret at smage.
De havde en tærtepande i præstegården, ogi det var
kommet i skik. at den blev lånt ud, hvor der skulde
bages tærte til gilder. Når altså der kom bud efter
panden, hvor de lavede til bryllup, sagde præsten ja til
indbydelsen, men ellers nej. Men en gang skete det, at
de, da sagerne kjobtes ind hos kjåbmanden, havde glemt
at få svedsker kjObt, og tærtepanden var endda bleven
lånt, hvorfor den ikke kom i brug. Da nu bydemanden
kom til præstegården, sagde præsten ja og kom også,
men blev så vred ved brylluppet, at han aldrig tilgav
folkene det siden.

Han var meget hård ved konfirmanteme og gjorde
så store fordringer til dem, at næsten ingen blev kon-
firmeret uden at have gået til ham i tre år til forbe-
redelse. Men så gjorde han en gang en norgesrejse,
og på den kom han i havsnød og gav i hans store
dødsangst dot løfte fra sig, at dersom han kom levende
i land, vilde han for eftertiden behandle sine konfirmanter
mildere, hvilket han da også gjorde, for siden lod han
dem slippe igjennem, hvordan de var,

SOnnen i Smidstrup var den særeste præst til at
holde en brudevielse, som man kunde høre. Først talte
han noget om Guds bud, ægtefolks pligter og slige
ti"gi og så sluttede han på følgende måde: »Kjære
brudepar! dersom I nu bliver gifte (dette sagdes med
hoj, pibende stemme) og avler båm (dette med grov og
dyb rost), og den ene vil have dem tykt klædt (pibende),
og den anden tjTidt klædt (grovt), så skal I kjOnt for-

i

I liges om det (dette i en syngende tone, som om h^
Éstod og messede)!« Dermed var den brudevielse til ddj

185. Præsten i Åby. Præsten i Afy. hr. Peiii
\£ondor_ff, brod sig ikke om det udvendige arbejde i
B præstegård en, men passede sin bog. Degnen, PetJi
•Thorning, gik derfor cg så til ved arbejdet. Da han i
F dag kom ind i præstegårdens lade, lå hov-tømm^

manden Kristen Kaisen i noget halm og røg tobi
»Kan det mk gå an, at du ligger og røger i halmei
spurgte degnen. *Ja, det kan«, lød svaret. »Men hv^
I tænder du din pibe?« spurgte degnen atter. »Å,.j(
ænder den ved lidt ild, jeg har derhenne ved en sai^
fctOrvi, svarode Kristen Kaisen, sjeg kan ingen ild i
■sagde degnen. »Ja, jeg har lagt noget gammelt tag ]
Bj)egnen løb da ind og fortalte det til præsten, for 1
■syntes jo, det var forskrækkeligt. Men præsten lo ;
■ham og sagde: 'Kan han ikke forstå, at Kristen Kai
■vil gjøre nar ad ham, for det han sådan går og sna^
Bi præstegårdens drivning, endskjiint han forstår sig lid
L hdt derpå som jeg.« Siden den dag holdt degna
■sig for sig selv.

186. Bøssen i vognen. Pastor Kannenor^ff i ÅA
Bvar meget ny.sgjerrig. Der fortælles, at da han en ga^
rijørte fra Biersted kirke, havde kusken lagt

bag i vognen. Da nu vognen skuinpede stærkt, skj
bøssen ind under præstens fodder. »Hvad er det, hvj^
er det?« spurgte præsten. »A, det er en plov«, svare
L kusken, der troede, at han spurgte efter, hvad det i
[for en ting, der stod ude på marken. »Plov i vognei
i vognen«, mumlede præsten. Da de havde kjø]
3jdt længere, skred bøssen mere frem ad, og præst

Lger atter: «Hvad er dog det, hvad er dog det?a
»Det er bare nogle lam«, sagde kusken. »Lam i vogne(
lam i vognen«, mumlede præsten atter. Lidt efter,
Uet skumpede meget slemt, skred bøssen helt ind \m.6^

D. Kæmper, konger, kirker m. m. tt^^^^

fbddeme ad ham. »Men hvad er det, men hvad er det
råbte han. »Det er et par kartoffelkuler', svarede
kusken igjcn. »Kartoffslkuler i vognen, kartoffelkuler i
vognen, han vil nok narre mig-*, mumlede præsten atter,
Da de kom hjem, var det det forste, præsten gjorde, da
de kom af vognen, at se efter, hvad dc^ havde ligget
under hans fodder. Han fandt nu bossen, holdt den op
for karlen og sagde: »Det var min salighed et gevær
Kristen.« Kusken havde stadig troet, at det var ting,
de kjørte forbi, som præsten spurgte efter, for han var
jo gammel og nærsynet.

187. Den ny pige. Om pastor facohsefi i Pje^
sted går der mange besynderlige historier, og han var
også en mærkelig mand på stolen, man kunde næsten
ikke bare sig for at le ad ham. En dag far han, som
han går gjennem våbenhuset, Oje på en pige, som han
ikke kjendte, og- han spOrger hende da: »Hvem er du?«
— »A er Peder SOrensens ny pige«, svarer hun. Så
kommer hun ind i kirken, og der falder hun i savn
under prækenen. Men så var det netop tredje sondag i
advent, og så råber præsten det noget hejt ud et par
gange: »Hvem er du?« Nok er det, pigen vågner ved
det råb, og hun farer op, og da hun endnu kan huske
sp6rgsmålet fra fOr, svarer hun: »A har jo sagt jer det,
a er Peder SCrensens ny pige.«

188. Hentydning til navne. Pastor Kampmanns
kone i Skjæve hed Valborg, og degnen i Hugdrup hed
Hvas. Så hændte det sig en Voldborg dag (i. maj), at
degnen kom op til præstegården i et grumme vejr. Fruen
siger så til hamr »Hun er hvas i dag.« — »Ja«, svarede
degnen, »Voldborg tæs, vil gjæm' både regn' og blæs',«

Andre fortæller dot sSdan, at det var en sondag, hr.
Kampmann kom op i kirken, og da var det et strængt
vejr. Så siger han til degnen: sHun er hvas i dag.« —
Jija. hård som kampesten«, svarede degnen.

I02 ^* KæmpeTi konger, kirker m. m.

189. Provsten på huset. Hr. Mogens Marqvart i
Sønder- Onsild vilde hen at hilse på provsten, som boede
i Kovsted. Da han kommer til præstegården, ser han
en mand sidde over porten og var ved at tække. Ær
provsten hjemme?« råber han op til ham. »Ja, her er
han.« — »Er det provsten, jeg har den ære at tale med?«
— »Jo, nu skal jeg strags komme, hvis I vil tale
med mig.«

190. En præst på Holmsland. Pastor Outzen
^%i Holmsland var en stor studepranger, og derved tjente
han sig dygtig penge. Han kunde tit komme ind til degnen
om eftermiddagen og sige: »Giv nu skolen fri og følg
med mig ud på landet!« Da han var 66 år, giftede han
sig med sin stuepige, men døde så et års tid efter. Han
besviniede i kirken ved en brudevielse, måtte hjælpes ud
af degnen og døde kort efter. Med sin første kone
havde han mange børn, med den anden et; men de blev
ingen ting til. En af dem, Niels, gik til sidst omkring
og solgte homskeer. Hans ældste datter gik klitlangs
med en kurv på ryggen og tiggede fisk. Folk var
meget gode mod hende, da hun var den gamle præsts
datter. Folk syntes sært om, at han ikke vilde koste
noget på sine b6m og lade en eneste studere, da han
dog var en velhavende mand.

191. Tim præstegård. Den sidste præst \Tim, hr.
Laurits Christensen^ var en gammel pebersvend, og da
han var død, blev præstegårdsj orden solgt. Gården hed-
der endnu Tim præstegård. Hele gårdens bygninger
blev snart efter helt bortstjålne sådan lidt efter lidt, så
der kun var fire fag hus tilbage, hvori karlen og pigen
boede.

192. Åndsfraværelse. Biskop Bloch i Viborg var
meget åndsfraværende. Da han en gang var på visitats
i Hjermind og så spaserede med præstekonen ude i
haven, var der faldet nogle æbler ned fra et træ, og

n. Kæmper, konger, kirker

103

dem giver han sig uden videre til at samle op og; putte
i baglomrnen. endskjOnt præstekonen sagde, at han skulde
da ikke have den umage; når han kom ind, skulde han
fS så mange, han vilde have. Da de var komne til-
bage til forstuen, og biskoppen skulde have chenillen af,
mærkede han den udstoppede baglomme og trak et par
æbler frem. »Men hvad er det? det må sandelig være
en foræring til Dem fra min konek

En anden gang skulde han ud og havde meget
travlt. Tjeneren hjalp ham i klæderne, og det gik
endda ikke hurtig nok. »Min vest! min Vest!« skreg
lian, og da han var kommen i den, råbte han atter : min
vest! Tjeneren hentede da en til, og sådan blev hiui
ved at trække ham i syv veste, den ene uden over den
anden. Så kom fruen, og hun blev vred, så tjeneren fik
»n afsked.

193. En ligtale. Hr. Søren i Levring var så uhyre
dygtig. Han holdt en gang en ligtale over en ladefoged
fra Palstrup og valgte til sin text: Og Farao satte
plagefogder over Israels bOm, Da herskabet fik nys
om det, sendte de bud efter præsten. Han kora også,
men tog sin bibel med. Hvordan det nu gik eller ikke
gik, han fik en tønde rug med sig hjem, så han sagens
har kunnet bevise det, han har sagt.

194. Den skudte bøg. Præsten hr. Mikkel i Hovl-
bjærg var meget frimodig over for greven på Frisenborg,
endskjOnt han var hans patron og foresatte, og turde
nok have en lille spøg for med ham. En dag kommer
greven ned til præstegården og spOrger, om han ikke
vil med ham på jagt. Nej, han lod, som han havde
ingen lyst til det. Jo, det var rarest, han fulgte med,
og greven lovede ham, han maatte have det, han skød.
X>a de kommer ud i skoven, skød hr. Mikkel ogsaa.
»Nå, hvad fik han?« siger greven, da han kommer hen
til ham. Ja, han vidste ikke, om han ramte, og så går

XOA ^* Kæmper, konger, kirker m. m.

han hen til en stor bøg for at se ad. Jo, det var rigtig
nok, den var ramt. Ja, greven begyndte jo at ymte om,
at det var ikke sådan ment; men præsten sagde, han
tænkte, greven mente, hvad han sagde, og nu glædede
han sig til at få noget at varme sig ved i vinter. Ja, så
vilde greven jo også stå ved sit ord, og præsten fik træet

195. Et takkebrev. En anden gang var hr.
Mikkel henne at besøge en anden præst på godset, der
havde leveret to forspand til greven på en rejse, i følge
dennes anmodning, og nu sad han just og spekulerede
på at stile et ydmygt taksigelsesbrev, som han vilde
skrive og skikke greven, fordi han havde vist ham den
ære at lade sig trække af hans heste. Han havde be-
gyndt brevet således:

Tak, nådige hr. greve,
men kunde ikke komme videre eller finde på at gjøre
det ydmygt nok. Hr. Mikkel ser efter, da den anden
en gang er gået ud, hvad det var, der brød ham, og
finder da begyndelsen til brevet. Så tilfojer han nogets
sådan at det kom til at lyde, som følger:

Tak, nådige hr. greve!

for dine forspandsbreve,

som byder dine præster

at være dine hester.
Da præsten kom ind og så disse linjer, blev han meget
forbavset over hr. Mikkels dristighed. Om brevet blev
afsendt, mælder historien ikke, men der er liden rime-
lighed for det.

196. Sangdal. Da de her Kartoffeltyskere kom her
ind tra Westphalen og blev bosatte på Alheden, havde
de jo ingen kirke, og så i førstningen holdt de b5n og
sang i en dal vesten for Knudstrup, som deraf fik navnet
Sang-dal, og det er siden blevet til Sangtid, for det de
i udtalen fattede dem sådan i en korthed. De kunde jo
ikke forstå eller følge med i Danskernes gudstjeneste.

197. En degnebolig. Degnen Fentz skal have
bygget den gamle degnebolig i Nysogn på Holmsland,
hvoraf der endnu i min (E. T. K..5) barndom var et lille
stykke hus tilbage, som brugtes til fårehus. Det var et
åshus og stod altså på suler, medens der langs hen ad
tagryggen lå en åsbjælke, som bar hele taget, Fentz
skal have levet 1727, og den næste degn, Christoffer
Lylow, blev gift med hans enke. Han døde 1769.

198. En ugudelig herremand. Sønden for Vester-
Ålling er der en bakke, der kaldes Møgelhoj, og der
har stået et slot i gamle dage; men der er ingen, der
véd retten besked om det, for det er så længe siden.
Men der er al tid spøgeri ved den hoj. Der kommer
en karet med fire gloende heste for kjorende omkring
ved tejen, og der er sådan en syngen og trallen og
spektakel på de kjorende, sa det er grov. De kjorer
om til Brattingsborg oven for FIftvstrup, og de kjører
også tgjennem Vester-Alling ved juletider. Nu færdes
de ad vejen, men i gamle dage kjørtc de igjennem en
gård.'

På Bratiifigsborg der boede en herremand, som ikke
bestilte andf t end svirede, drak og bandte, og han var
også meget slem ved fattigfolk. Han hørte heller aldrig
et Guds ord i kirken. Så er det en dag, der kommer
en fattig stodder og beder om lidt i Guds navn. »Du
kan rejse ad Helvede til!«, siger herremanden, og han
jav ham ud. Men så vender ståkclen sig om og siger
til herremanden: »Dette her vil du komme til at for-
tiyde.e Han grind ad det. Men en tid efter, da der
var stort sviregilde hos herremanden, da sank slottet
under socndet (sandet) og forsvandt, og ingen har set
det siden. Hver jul rejser det sig op igjen på ildstænger,
og så horer man drikkeviser og allarm, og det bliver
allergalest, nar de kommer kjorende fi-a Møgelhoj.

199. Sunkne gårde, a. Den gård, der sank i Stof-

lo6 O- Kæmper, konger, kirker m. m.

Sø kundo man se spændtræeme af i mange år. De
kunde ikke fiske i soen for træ af gården, der stak ud

alle vegne. Se: Jyske Folkem. m, 148.

200. b. I Gårdbo sø har der stået en gård, hvor
folkene, lige som så mange andre steder, vilde have
præsten til bedste med et svin i sengen. Da han så]
svineansigtet, siger han: »A, jeg har glemt noget hjemmec,
og så gik han ud af dOren. Men da han kom på vognen,
sagde han: »Herre, straf!« og så blev søen til, aldrig
så snart præsten var borte. Man har fundet hustømmer
der ude i søen.

201. c. Neden for Lyngsøgårds have i Vorde sogn
er en lille sø, elle.e tønder land stor, som er temmelig
dyb omkring ved landkanten, men ude i midten er en
banke, som dog ikke rager op til vandfladen. På denne
banke fortæller man, at gården en gang skal have lig-
get Mærkeligt nok er det, at søens midte har fast
bund og kun lidt vand, hvorimod det modsatte er til-
fældet nærmere ved land.

202. Mose og sø. Der ude på de to småøer eller
grunde, der er midt i Nipgård sø, fortælles, at Ntpgård
skal have ligget i gamle dage, og så været forbunden
med landet ved en lang bro. Søen skal den gang have
været et morads, som efterhånden var sunket mere
sammen og blevet til en mose. Men så for en seks,
syw hundrede år siden kom der ild i mosen — sådan
fortælles der — og ved den lejlighed brændte det meste
af mosejorden helt bort, så der blev en sø, og gården
gik med op i luer. Min fader har fundet flere store
pæle, som var tilspidsede i enden, der over ad, hvor
gården skal have ligget, og det tyder jo på, at de har
været brugte til bro. Den 0, hvor de mener, at gården
skal have ligget på, kaldes endnu den dag i dag Gant-
mel-Ntpgårdy og på øen tæt ved gårdspladsen blev for
nogle år siden af min fader fundet et stykke sølv

II. Kæmper, konger, kirker m. m. [q7

med smukke ornamenter på, som blev indsendt til old-
nordisk museum.

203. Oversvommet eng. For la-stum sø blev til,
var der på stedet meget græs, som alle mente at have
ret til, og som også alle nyttede efter behag. Det fæl-
lesskab fremkaldte, som vi nok kan vide, evindelige
spektakler og uenighed mellem folk. Derfor tog mænd-
ene i de tilgrændsende byer Tasiuin, Søby. Kobberup og
Dommerby den bestemmelse, at de en søndag skulde
samles, for at hver enkelt kunde få sit stykke af græs-
ningen og så holde sig til dette i fremtiden. Om for-
middagen, da de var samlede, kunde de ikke komme
til nogen overenskomst, og om eftermiddagen gik de til
kirke for så at fortsætte forhandlingerne, når de kom
ud derfra. Men hvad sketej? Da prækenen havde ende,
og kirkefolkene vilde til at gå hjem, var det store eng-
drag forvandlet til en dyb so, og så fik de kjævlerier
om mit og dit en ende.

204. Oversvømmet eng. b. Da Taslnm sø i gamle
dage var eng, havde Lundgård 18 karles slæt der, og
andre gårdfolk i egnen i hgning derefter. Der var 17
strOmgange, der brækkede op lige på én gang, da folk
en søndag var i kirke, og sådan blev soen til.

Sml. Jyske Folkemmder IV, nr, 106.

205. Gildesig. I ældre tider var det skik, at hyrd-
erne fra de to byer Utrtip og Hvorup ved NOrre-Sundby
hvert år samledes i de sige, som ligger imellem byerne,
og holdt der et vældigt gilde; de opslog en hytte og
spillede, legede og drak dygtig. Siden, da denne skik
havde begyndt at tabe sig, blev der bygget en gård på
det sted, hvor hytten havde været, og den 6k så navnet
Gildsig (Gildesig), Oppe i nogle bakker et stykke fra
gården boede en kone, som udøvede en hel masse onde
gjeminger og des årsag, da hun var død, ikke kunde 1
ro i graven, men foretog sig hver nat en vandring hen

I08 ^* Kæmper, kongeri kirker m. m.

1

over de steder, hvor hun i levende live havde færdedes,
og ved at hun sådan gik og sled jorden, fremkom en
stor dal. Den findes endnu lige nord for gården Gild- ,
sig. Nu gik der en vej over dalen, og folk var natur- ^
ligvis bange for at færdes der om natten, hvorfor de
sOgte lærde folk på hånd, at de kunde få det spøgeri
sat væk, men der var ingen råd at finde. Så kom der
endelig en ny præst til sognet, og han gav sig i lag
med spøgelset og fik hende narret ind i en stor hoj, der
ligger for enden af den dal. Men nu var de jo bange
for, at hun skulde komme op igjen, og så tog de en
rigtig lang smal sten og drev den ned på det sted, hvor
hun var manet, for at holde hende nede. Den sten
bærer endnu navnet Tjællingstjæn (Kjællingstenen), og
der fortælles, at hvis man vil gå derop ved midnatstid
og rundt omkring den sten, så er det, ligesom det stik-
ker med knive og gafler fra jorden op i ens fodder,

I nærheden af den hoj findes en lille dam, der ligger
temmelig ensomt, og midt i den er en lille holm, hvor
alle hegsene i nabolaget forsamles hver st-Hans aften.
De rider naturligvis der ud på deres kosteskafter
og holder der en slags råd og opfører vilde danse. Blandt
hegsene skulde også være en kone, der i sin tid har
levet på Gildsig.

206. Et nyt gab. Byen Ar^^ad på klitten er efter
de gamles fortælling bortskyllet af j^orden, idet den har
brudt sig et nyt gab der, og deraf skal stedets navn
være fremkommet. Senere flyttede så gabet syd pa
helt ned til Nymtnde, to mil derfra. Man kan endnu
dybt under jordens overflade finde spor af syldsten, hvor
den gamle by har stået, i en afstand fra den ny.

207. En longang. a. Lidt ost for Ny-Brattingsborg
i denne gårds have er der en hOj, som kaldes Bafreholm
eller Blaffersholm, og der fortælles, at på den har der
en gang stået en borg, som tilhørte vikingen på Vest-

borg slot, og at der imellem disse to borge fandtes en
underjordisk gang. Tillige fortælles, at når borgfruen
^på Vestborg var frugtsommelig, blev hun ført gjennem
■den underjordiske gang til I5afreholm for at ligge i
'barselseng der. Af Bafreholms levninger er der kun
I de dobbelte voldgrave tilbage, der nu bevares som et
I smukt old ti dsmin desmærke.

I 208. En IGngang. b. I Hald sti, tæt norden for
1, Kapeldal, Hgger tre store sten. Sagnet fortæller, at der-

4i og over tQ Hald har der i sin tid været en lOngang
[ilUnder soen, hvor igjennem beboerne på Hald i krigstid
liloinde gå over til kapellet i dalen og holde deres gu ds-
P'^este. Der menes, at denne lOngang særlig skal være
bleven benyttet under Valdemar Atterdags belejring
f.Bf gården.

! 209. En urørt hvælving. Da den gamle hoved-
ji bygning på LandWng skulde rives ned, stadte de på en
I' hvælving ind til en endemur, og om den gik der det
I sagn, at hvem der åbnede den, vilde blive meget ulyk-
I iwlig. Ingen turde da bryde hul på hvælvingen. Som
I' folkene nu stod i beråd om, hvad der skulde gjøres, be-
! stemte de dem først til at gå ind og spise meldmad.
' Men da do kom tilbage, var endemuren væltet ud over

hvælvingen, og så tog ejeren det som et varsel om, at

den ikke matte røres, og han lod da det hele ligge.

210. En opbrudt port. På ROddinggård i R5d-
-dingsogn (Sønderjylland) var en tilmuret port, som ikke

måtte åbnes, ti ellers vilde der ramme vedkommende
^er mange ulykker. Da min morbroder så fik gården,
lod han porten bryde op, for han vilde ikke vide noget
af den gamle snak, men siden ramte ham meget ondt.
Han kom der som en rig mand og døde som en fattig
stakkel, Forst mistede han en hingst, og året efter
døde hans kone, og sådan fulgte det ene uheld efter

211. Vinderup. Tæt ved Vinderup station er j^|
en gård, som hedder Vinderup. På en eng vest^^|
nord for gården ligger en smuk hej, hvor der er p^^H
murbrokker og sten op, og på den skal der have H^^H
en borg, som blev afbrændt i skipper Clements fejcl^^H

Landting fjord skal i gamle dage have gået ^^H
ind til den hoje mark, der ligger nord for Sal ^^^|
og til bevis for rigtigheden af dette sagn findes '^^|
endnu muslingskaller i kjjerene , hvor man gra,^^|
ned i dem. ^H

Tømmeret tit Sal kirke skal have groet på <d^|
oven for nævnte mark, men nu findes der ikke ^^H
af skov. ^^1

212. En hellig dam. Der er en fjerdingvej ^^|
Ydby til Dover og hele vejen færdes man mellem^^l
temmelig regelmæssige rækker afkæmpeh&je. Omtt^^|
midt vejs findes mellem to sådanne hOje en dyb k^^|
med en hellig dam, hvorhen folk i forrige tider valfå^H
ede st. Hans aften, fordi vandet i dammen da ski^^f
have en undergjørende kraft. Denne overtro er en^^|
ikke helt udryddet, om man end ikke åbenlyst vil V^^|
kjende sig at tro derpå. Dammen er forøvrigt nu ^^|
dårligt ord, og det er det eneste sted, hvor det bli^H
forbudt bOmene at bade og glide på isen, da dette al4^H
skal have haft gnde folger, ^^|

213. Helligkilden. Lidt syd for Alstrup, i et ^^H
der ligger 5st for Trevady fandtes fordum en héll3^^|
ende kilde, der endnu kaldes Helligkilden. Man hu^^|
stedet fundet adskillige gamle mønter, der skal i^^H
lagt af belbredede syge. Stedet er nu omtrent helt^^H
groet med græs. ^H

214. Forsvunden skov. Der har gået megen s^H
imellem folk om de store skove, der har været imeHeBP

Viborg og Randers, og hvor der nu kun er sorte lyng-
tjakker eller lidt egepurL Der har således vær^ j

', konger, kirker n

Stor skov imellem Tapdrup og Tisted og- fra Tapdnip
tUNOrre-å, samt langs ad den tilRindsholm. Tømmeret
i Tapdrup kirke er skovet et godt kugleskud syd
for byen. hvor der nu ikke er tanke om skov. Men det
sted har der været egekrat siden a kan huske. Der
har fremdeles gået sagn om, at en mand kimde gå fra
Hald til Fussing i trætoppene uden at røre ved Jorden.

215. En skovlevning. Et sted Osten for Lindvig
er et krat, som hører til Felding sogn, og der skal i for-
rige tider have været træer så store, at der har ligget
tgælker i Felding kirke, som var skovede i det krat, og

■ yed Krog \ Borris er et krat, hvorfra bjælkerne er blevne
tagne til Faslrr kirke. Min fader kjrtbte det krat fra
Lundesnæs, og da var det ikke så stort groet til, at et
hoved kunde skyvle sig i det, men så sagde provst Vil-
strup til ham, at han skulde lyse det i hegne, for enhver
8^ jo og tog af det til tojrehæle og andre småting, og
nu er det siden gi'oet godt til og blevet kjOnt stort.

216. Pramfart. Der har været pramfart ad Skals
i helt ud i Limfjorden. Tæt Ost forX-ovel bro deler åen
sig og samler sig igjen og danner da en holm, som ejes
af en mand i Fovlum. De har altså kunnet sejle træ
helt fra Tjele skov og ned ad åen.

217. Et reddet mandskab. 1772 om foråret for-
gik 5 fiskerbåde på Vesterhavet med 35 mands besæt-
ning, alle fra Holmsland og de fleste familjefædre. Et
bådsmandskab blev reddet af et koffardiskib og ført til
Holland, hvorfra mændene vandrede til fods her hjem
og to måneder efter hojlig overraskede deres slægtninge,
(om for længe siden havde troet dem døde. Men der
var dog sorg nok endda, og de næste sondage efter
ulykken var næsten alle folk i Ny- og Gammelsogns
Hrker sørgeklædte.

218. Sognedelingen i Lime og Hvilsager. Da
UB^^eUs^ea skete, gik det tU på.. den. måde*. sX. hver

n. Kæmper, konger, kliker m. m.

degn gik omkring og snakkede mod folk om, h^
sogn de vilde hare til, og den, der vor bedst
snakke og endda kunde komme hurtig om ad mal
fik jo det stOrste sogn til sig, for det gjaldt jo om
få så stort et offer som mulig ud af det. Degnene
gang kaldtes løbedegne, for det de skulde bruge 1
og komme rask over bunden; men der var jo fors
på dem den gang sa vel som nu. I L/'me havde (
rask degn i de dage, men han i Hvilsager var vel 1
i snakken cg vilde gjæme se lidt dybt i flasken,
var ikke sådan tit zX jage med. Det vidste Lime c
og da de skulde nu til at have sognegrænsen bestM
benyttede han sij deraf. Da han kom ud til .den j
på Bojen mark, der ligger nærmest ved Lime,
at vide, at Hvilsager degn var der inde, og si skyi
han sig at rende forbi og op til Bojen by, hvor han i
fart gik hele byen rundt og fik den tU at hore t
så. nær som den sidste gård, for da endelig tivils
degn havde fået ende på snakken i udflyttergårdei
kom ind til byen, mæikede han jo, at hele byen i
overhørt så nær som den sidste gård, og så gik han \
ind og fik den. Imidlertid skyndte Lime degn sij
Kastrup og lob hele den by om, og da Hvilsager (
endelig havde fået afsuppet i BOjen og kom til Kasti
så var Lime degn inde i den sidste gård, altså m4(
han skynde sig lidt over til Dalsgård, for dog at i
Se, deraf kommer det, at blot to gårde i Bojen o
strup hører til Hvilsager sogn, endskjont de to byer 1
har en god fjerdingvej til Hvilsager kirke, og at 1
sogn er blevet skilt ad i to stumper, der slet
hænger sammen.

Når man ser på Lime sogns grænse,
meget påfaldende. Kastnip ligger en mil fra '.
kirke og kun en ^erdingvej fi-a Hvilsager. Den i
unaturlige deling er til dels bleven ophævet, da ]

m. 4,01

e foRoIer er de samme, som jeg udelod at den i J. F. VI af-
nstbog (se i, 3S6). Den lacngere hen i bogen værende formel

[743, Ulvkors.

Herre Jesu, kom!

fri mig fra ulven den grum'l

Gud bevar (eller spar) mit får og mit fæ,

at han ej gjOr mig mere men

end en lille mus under en jordfæld sten.

I navn G. F. o. s. v.

e formel brugtes for at bevare fawt fra ulvenes odelæggelse.
hnBvnel anvendtes for at betegne, *l det var tignet, som man onskede
Efbr nugec ondt. sBlsse korseti, som hyrdedrengene brugte, begynder

A sæjjner dæ Ryygi,
a be/'er a mi bryygi . . .
1 7-44. Vrede. For at stille, vrede har man brugt
mde formular:

l»Vi skal vandre i dag«, sagde Sanct-Pcder. »Der

jnder 1 vejen«, sagde Michael engelen. »Da skal jeg

Ubindci, sagde Jesus. »Hvormed?? sagde Sanct-PoveL

I mine ti fingre og med mine tolv gode Guds ord

r de himle så blå, under de stene så grå, med det

i stærke jæmbånd; alle mine fjender og uvenner

vb&je sig for mig i knæ, som l6v på træ. I navn G. F.

Imedens dette læses, ser man sin fjende imellem

s på sin hOjre hånd.

Eftsrskrift.

De ord, jeg uedsltrev i begyndelsen at forordet til i
sagDsamling (der udkom 1SS3), kon i endnu fuldere må.1 passe pS dni
min fjerde sagnsamling. Materialet vogsede s&dan under hæodeme 1
mig, menfi jeg arbejdede pi. bogen, at jeg ikke kunde nå tii i
og væsentlige afdelinger taget med og laSlle da endelig bestemme :
til at kalde den nu foreliggende bog 1. afdeling, forevrigt sS. håbende j
at resten nu ai& kunne ih plads i 2. afdeling. Uagtet altsfi allerede i
ene bog er bleven til to (i det manuskriptet ijl den anden næste:
arbejdet), har jeg alligevel et ret stort forrld liggende til en 5.
om det ellerji var min agt at lude en sidan nogen sinde se lyse
det er for ojeblikket ikke tilfældet. Sagen er, at jeg har ta;nkt ptM
indlemme, bvad jeg selv for fremtiden mitte samle, i de
samling, der er tilvejebragt ved Foikemindcsam fundets medlemmer, t
som jeg i det nu forlebne forir har ordnet. Denne samling, der far i
blikket Indeholder 1664 ur,, burde en gang se lyset, naar tiderne bl^
gunstige derfor, og da vil de dele deraf, jeg selv har samlet, let kunne kjeu

Denne nn toreliggende bog;s indbold er for storste pa
af mig efter mundtlige kilder, ag kun hist og lier især i de sidste 4
findes nogle sagn, der er opskrevne af andre. Det syntes
meget heldigt, nfir jeg fandt et og andet iblandt de mig betroede papt
der passede godt ind i min hele plan for bogen, at jeg tag dette D
' Selve hovedsagen, at fremstille en bog af mundtlig kilde, er ikke tab£
I ^ne, og mine meddelere tager mig ikke ilde op, at jeg har mlltet n
• deres arbejde, det er dog kun sft lidt, der p& denne måde e
En anden væsentlig grund til deoue rain fremgangsmåde
s&ledes kunde fi de 6 afdelinger afrundede til netop aj ark, soi
det håje ministeriums stadige velvilje har fiet 400 kr. til udgivelsenfl

Hovedsagelig fik jeg mit materiale samlet pi, de sinSreJEer, ,
foretog i vinteren 1884 — 85 i Sydsaltiitg, i Pjindi htmd og i

r bjenune bar jeg ogdi ffief betydeligt oplegnet. Ea just ikke
Mdig, toen dog nogenlnnde nejledende aversigt OTcr mine bjeminela-
X [alge med anden afdelJDg. Meddelere, der kun hej ydet enkelte
et par sagn, vil j«g dog ikke der kunne medtage. Fra tre nngkarle, Mikkil
i Brundby pS Samse, Svtiui Piter yiHsen \ Vol v. Silkeborg og
^Jcnsm i Fly V. Skive, har jeg fSet flere meget gode sagn, og da de
l>r ttillet deres optegnelser til min r&digtied, hu- jeg ikke taget i be-
txnlffiing at nytte det gode tilbud.

Delle bind er blevet adseodt li! Mindesam fundets medlemmer i
BStis følgehæfter med den hensigt, at man der igjenncm yderligere skulde
icticfles med hensyn til indsamliugen af denne slags folkeminder, at man
ikuldE holde interessen for sagen bedre vedlige, og at man ogsil skulde ad den
'EjfiadeiDin påskjonnelse, fordi man du pi. tredje &r har holdt ^t ved at
stille den sag, der for mig er en hovedopgave at fremme. Det er en selvfelge,
■t en syan uddeling bar krævet et storre peogeofTer. i det jeg af den grund
»dlte bestemme mig til at lade bogen trykke i looo egspl., hvorimod jeg
'liers kunde bave nejedes med 500, men hvis jeg ad den vej kunde op-
"^e samlerlysten, fremkalde krasfter til gjerningeo og frelse nogle af de
^minder, var mit pengetab dug rigelig erstattet. Bogens anden afdeling
ifl derimod ikke kunne addeles pS den mide, den vil blive trykt i et op-
H if 500 og vKre at fl gjcnnem boghandelen. Det er mit hSb, at dgg
»iliillige vil gjere sig kjendt dermed. Af indholdet vil jeg blot her frem-
1 betydelig samling af jyske dialekter.

Hist og her i bogen findes indflettet lidt i dialekt, og disse dia-
kit-ord er i regelen betegnede med de dem særegne tonelioW, sS at der
nåde er gjort et skridt hen imod den ^Ikaldte lydskrift. Den lange
selvlyden er betegnet ved fordobling af denne, og samme frem-
pngsmlde er anvendt over for den lange (rullende) medlyd. Stodtone
pi selvlyd og medlyd er betegnet ved kursivskrift. Altsft findes her de
summe betegnelser for toneholdene som i t Skattegraveren«.

Et sledregister til samlingen vil sikkert være mange velkomment
■Jg vil i ah fald vtere nedvendigt for dem, der pi en mere indtrængende
mide vil gjBre min bog til gjenstand for undersagelse og granskning.
Ilet siisl komme i samlingens slutning.

=«/, 1;

. 7. K.

I

i

Indholdsliste.

Side.

I. Sagn om bjærgmænd og ellefolk, nisger, hav-
folk og alle slags udyr (nr. i — 130) i

(Skattegravning 28—35. Bjærgtagne og skiftinger 39 — 4S.
Bortflytning 66—68. Eliefolk 72—83. Nisser 88 — 103.)

IL Sagn om kæmper, konger og herremænd, krigs-
folk, røvere og kjæltringer, om kirker, gårde,
søer og skove m. m. (nr. 131 — 320) 67

(Kæmper og kirkebygning 131 — 149. Sysselkonger 150 — 153.
Præster 174 — 195. Stærke mænd 230 — 237. Ulve 248 — 256.
Herremænd 264 — 286. Fra krigstid 287 — 294. Røvere
309—314' Rakkere 315-320).

III. Sagn om gjenfærd og alle hånde spøgelser, om

nedmaninger og kloge præster (nr. 321 — 438) 193

(Skjelflytning og natteplojning 329—343. Jomfru>gjenfærd
355 — 366. Kloge præster 407 — 415. Nedmaninger 416 — 431)

IV. Sagn om hegse, trolddom og Fanden (nr.

439—549) 259

(HegsekjælliDger 439—465. Cyprianus 468—475. Trold- *

domsskunster 478 — 494. I Djævelens vold 524 — 547.)

V. Sagn om sygdomme, liglam, varsler og lys

(nr. 550—654) 324

Råd for sygdomme 550 — 564. Pesten 569 — 577. Liglam •

579 — 584. Ligskarer og liglys 585 — 592. Varsler for død
593 — 622. Forbrand 638 — 641. Lys over skatte 650 — 654.) .

VI. Religiøse sagn, legender m. m. (nr. 655— :744) 368

(Legender 655 — 671 m. fl. Sybille 691—699. Holger
Danske 700 — 703. Om Djævelen 717—726. Gamle bdnner -
730 — 74i» Formler 742—744.)

i

^

ager og Lime sogne 1848 blev slåede sammen til ét
pastorat, i det Kastrup ogBojen så blev lagte til Hvils-
ager kirke, men da disse byer fra g-amrael tid har deres
l^esteder (agersteder) pa Lime kirkegård, så bliver de
døde endnu førte dertil og jordfæstede.

219. En selvejergård. Til Bondegården i Lime
har der hart noget skov, som kaldes Bondehave. Det
var indhegnet, og der inden for den indhegning måtte
de på Gammel-Estrup ikke komme at skyde, for det
var bondeeje. Den gård havde været en selvejergård,
og der var pergamentskjade på den, men en tidligere
ejer havde sandsynligvis lånt penge af herremanden og
så sat noget af sin rettighed i pant, for Gammel-Estrup
havde fået vel meget hold på ham, og han måtte svare

16 daler i landgilde. Herremanden var tit omme ved
bondemanden og vilde gjæme have ham til at tage
fæstebrev, men der havde nok nogen lært ham, at han
skulde vare sig for det, nok er det, han tog intet fæste-
brev, og da de blev selvejere, måtte herren gå ind på ■
en billig akkord for den gårds vedkommende.

220. Fra udskiftningens tid. Der er ussel lidt
mark til Røde-mølle i Grandslev sogn, men der blev
ikke lagt mere ejendom til den ved udskiftningen. En
ladefoged ved Bidstrup, der siden blev ejer af møllen,
skal så have udtalt sig således: »Havde jeg troet, den
tid marken blev byttet op, at jeg skulde have blevet
ejer af den, så skulde skjellet have kommet til at gå
Oppe ved hovvejen.< Man kan allså skjOnne, at han
havde meget at sige ved den forretning, for den mark,
han der pegede på, vilde have blevet mere end det dob-
Iwlte af, hvad der nu kom til at høre møllen til,

221. En jordgjerrig mand. Da jordudbytningen
sted, skete der mange steder blodige uretfærdig-

Et godt måltid eller en sOmmelig gave, et lis-
lags o. s. V. til den, der forestod udbj^ningen, sagdes

IIA n. Kæmper, konger, kirker m. m.

at kunne veje op mod et forønsket kjær eller engskifte,
Således fortælles, at der boede en stolt niand i Trevad,
Jakob Pedersen, der stod hCjt hos hr. Sehested på
Rydhave, og da bønderne fra Akjær tillige med omtalte
mand var samlede, begyndte Jakob at tale h5jt om, at

o

det kjær, der alle dage havde hørt Akjær til, vilde han have.
Det blev herremanden opmærksom på, og denne, hvem
Jakob flere gange havde velsignet med et lispund lags,
sagde beroligende: »Du skal få det, du skal få det, Ja-
kob Pedersen«, og han fik det, trods de andres ivrige
modstand, og skjOnt det var en stor uretfærdighed
Samme Jakob lå i strid med en af naboerne. Da denne
en dag var ved at grave en brønd og just skulde til
at sætte stenene ind — brøndene muredes i de tider af
kampesten, teglsten kjendtes ikke — råbte man ned til
ham, at nu kjørte Jakob hen for atpl5je. »Hvad«, sagde
manden i brønden, »æ Jakob Pae/'sen v^ o plåww, så vel
a défpejn (død og pine) åsse åp å plåww.« Han op og
spændte for ploven og ud på marken til Jakob, hvor de
plojede om kap med hinanden, ti var den ene ikke til
stede, når den anden plejede, vilde den første ploje den
anden for nær. Sagnet siger da, at denne gj^rrige mand
ved nattetider færdes omkring ved markskjellet, og aldrig
får hans sjæl hvile, fOrend skjellet får sin rette plads.
Det er ikke få steder, hvor der fortælles, at en mand
kjører og plejer ved nattetid, iført læder-knæbugser og
rød tophue, ti flytning af markskjel har i fordums tid
været meget hyppig, endskjOnt det regnedes for en af
de allerstørste forbrydelser, der kunde udøves.

222, Skyldsmorret. Der boede en stærk mand i
Torning, de kaldte Villum, Så sendte herskabet bud til
ham, at han skulde betale sit skyldsm5r. Men han sva-
rede nej, han vilde ikke betale, for det stod ikke i hans
fæstebrev. Så skulde han komme ned til Kjærsholm,
herskabet vilde tale med ham. Da han nu gik, tog han

n. Rsemper, konger, kirker m. i

to slageler med sig-, en i hver hånd, og kom godt nok
over vindebroen — den har været der i min tid ^ og
si ind i borggården. Så skulde en tjener da mælde
ham, men han spOrger Jo først om, hvad de slageler
skal tiL Ja, dem skulde han have at værge sig med.
Nå, så kommer Villum ind til herskabet, og herren
spOrger, om han så. vil betale. Nej, han vilde ikke, for
det stod ikke i hans festebrev, sHar du det med dig?«
Nej, han havde ikke, men det stod nu ikke i det. »Ja,
du skal betale*, råbte herren, xim det så skal kjæmes
ud af dit rygben k — ija. så skal det ud af herrens
også!« svarede Vilium og satte et slemt bistert ansigt
Hf. Så blev herremanden vred og befalede tjeneren at
sætte ham ud. Da havde de stilt to store hunde an |
lindebroen, hver ved sin side, sådan at de kunde nå
sammen på midten. Men da Villum kom ned til dem,
tog han først den ene i nakken og halen og smed den
ud i graven og så den anden, og så gik han. Men siden
krævede de ham ikke mere. En mand fra Ungsfrup,
der heller ikke vilde betale, bankede de sådan op i en
skorsten, at han duede aldrig mere. I den tid gik det
jo efter næverettens regler,

223. Dårlige tider. I Trandum var de så fattige
i min bedstefaders tid, at de gik med strikker om træ-
skoene, når de skulde til hove. De havde træhjul uden
beslag på deres vogne og skulde have dem i vand hver
aften, for at de kunde bønses om natten. Der er en
dam, og den var der al tid vognsager i til bonsning.
De havde klinker og fald og hasper af træ til at lukke
dOrcne med, og hængslerne var også af træ. Da a kom
her i gården, var der endnu to træklinker på dOrene.
A har siddet på kuglen der ved kakelen mange gange
og banket blårgamet for at få æ possel. æ skywwer og æ
skidt fra, at det kunde være nemmere at vinde. Vi
'k^mde hjælpe os med et pund sæbe om året til vask-

I j 5 ^* Kæmper, konger, kirker m. tu.

ning i hele gården. Der var ingen forstue, sådan som
der nu er, nej, Gu s^^n var der ikke, men de havde bi-
slag uden for deres gangdOre, der var klinede op af ler,
og så var der knager til at hænge tOjrer i om vinteren
og til at sætte skovl og greb ind i. Men tror De, te
det er sandt, der har været læderpenge med tre sølv-
nagler i? For det skal virkelig have været tilfældet.

224. For 100 år siden. I hele Hoven sogn havde
de ikke uden én halv beslagen vogn og tre stue visere
og en gammel bikakkelovn. De måtte ikke på nogen
måde have mere end tre tønder kom på en vogn, når
de kjørte til kjobstad, de to på den halve beslagne vogn,
og den ene æbag. Når de kom ad marken og skulde
plove, tog de hjulene af vognene og satte under ploven,
og når de var færdige, satte de dem igjen under vognen.
De havde først segs heste for en plov, men så nOjedes
de senere med fire, for de kunde nok forstå, at de to i
grunden var til overs. Så slog de én til af og så atter
én. Den gang a gav mig til at plove med to, sagde
min fader: »Nu ser a, du plover med to, og det kan vel
og gå, men det er pinede for strængt.« A nænte slet
ikke at sige ham, at der nu også er somme, der plojer
med en. De havde træhammelstokke med to træpinde
som en klemme, og så var der hul igjennem dem ved
svingeltræet. De gamle tykte nu, det var så meget
let og godt stilt an. Så havde de også trægrebe og
træharver af purrede egepinde. I Hoven mølle havde
de kun to små heste og fire køer, og når de skulde
have jorden behandlet, måtte de jo hen at låne.

Skorstenene var store, og der var åbne ovne, hvor
de fyrede med lyseklyne. Der er folk endnu levende,
som har siddet og arbejdet ved lyseklynene og pirret i
dem. I deres lygter havde de skjold af et slagtet kre-
atur i steden for glas, og det var slået uden på. Vin-
duesrudeme var ussel bitte og indfattede i bly. Deres

n. Kæmper, ItoltgeT

117

svin havde de i jordhytter uden for husene, og sS stod
deres trug i forstuen, så de kunde gå ind til det og få
æde. Honsene sad på en bitte rane i køkkenet eller
ude i bryggerset. Alle væggene på husene var stavrede,
først fra syldstenene til losholteme og derfra igjen op
ul remmen, og så var væggene Jo klinede op af ler.

225. Brug af kartofler. 1809 fik de kartofler i
Satiderbygård'i'QoTns. De fik dem af provst Krarup, men
det var kun en bitte få, 1813 kom de første kartofler til
Krog. Da min fader kjørte med min broder til Frede-
rits, den gang han skulde til Frankrig, da fik han nogle
i Rybjærg, og dem satte de hjemme i den bedste kål-
plet i haven. De her kartofler kan være gode nok. men
a tror. te folk bliver åde af den megen kartoffelæden.

226. En modig fattigfoged. Der var en stodder-
konge \ Hvorslev, A^V.cAAXj& Jens Isak, han var en lille bitte
mand, men hjærtet sad overlig i ham. Så kommer der
en kræmmer i mode med ham en dag imellem Hvors-
lev ogAldrup, og de hilser god-dag på hinanden. Jens
Isak havde en morgenstjæme, og kræmmeren kjendte
ham nu meget godt, men for at drive Ifljer med ham
så letter han på kaskjetten og siger meget hoflig: »Med
forlov at spOrge, hvad er denne her mand?« Jens Isak
svarer: »A æ fa/efooed,« — *Men hvad bruger du det
remeddi til, du har der?« — »Den bruger a til tiggere
Og besekræramere og sådanne karle, og a møder dem
under vejs, og de vil ikke lystre.* — >Men herregud«.
sigiH' kræmmeren, wda må du ikke gjøre mig nogen for-
træd.« Nu var kræmmeren en stor færdig mand. »Ja-a,
I er så temmelig niesvisset, I gode kræmmere, her kom-
mer I og lægger jer ind i næsen af både præst og degn
Og mig.« Nu var det sådan i Hvorslev, at præsten og
skolen og fattighuset lå tæt ved hverandre, og kræm-
merne logerede sig al lid ind hos en mand i nærheden,
d^ hed Mikkel Povlsen. sMen nu er det bedst, du

I bl

II. Kæmper, konger, kirker □

følger med til præsten, han er formand i sogneforstander-
skabeti — 'Men dersom a nu ikke vil det, vil du så
bruge det romeddi, du har der?* — »Ja, det både a vil
og a må.* I det samme trækker kræmmeren en gammel
pistol op af lommen og viser Jens Isak. s^Men hvad
tror du da, a bruger den til? den bruger a til dig og
sådanne karle, når I ikke vil lade mig færdes i fred.« —
iNå, er du sådan en karl k sagde Jens Isak, og han tog
benene med sig, det bedste han kunde, ind til præsten,
og fortalte ham, at han havde mødt en kræmmer, der
vilde have skudt ham*

227. Født i dølgsmål. En pige, der tjente i
Ålbæk præstegård — det er ældre, som min fader
for han har fortalt det som noget gammelt — hun blev
frugtsommelig, men vidste ikke. hvem der var fader til
barnet, og havde slet ingen mærke på det andet end
som et hosebånd, hun havde fundet ved sig. K-arlen
må jo have været så klog, at han kunde kaste s5vne
på hende, ellers kunde han jo ikke have gjort det, uden
at hun havde vidst af det at sige. Det hosebånd viste
hun siden frem for dem selv og andre, og den, der vilde
kjendes ved det, skulde jo være barnets fader, men der
kom ingen. Hun fulgtes med karlen æ æ mark og æ
æ hede og alle steder sådan ti! arbejde, og så fik hun
barnet ude på hedemarken i den plet, der kaldes Någen-
toft. Det stykke lå den gang i hode, men nu er heden
dyrket op, og der er nu en beboelse, om der ikke er to,
på den plet inden æ hovdige, for det hører jo til Kås
ejendom. Der var så meget lynghede og krat, og der
fik også præsten noget at slå, sådan til limer og brænd-
sel, og ved slig lejlighed var hun kommen derud at
gjøre barsel, men det var jo i dølgsmål, og hun tog
barnet med hjem i haven og havde det i et skrin i flere
måneder, uden at nogen vidste af det Det var nu om
sommeren, og de undrede dem nok over der i præste-

U. Kæmper, konger, kirker m. m. I^^^^^

gården, hvad hun så tit gjorde sig ærende der ud i
haven efter, men der gik som sagt længere tid, inden
de faldt på at lede efter noget, og det kom vel af, at
der somme tider blev noget fødevarer henne også. Så '
fijider de skrinet, hun havde det i en tomebusk, og
tager barnet ind, og pigen skal da se om middagen,
hvad de har fundet. Da de nu holdt barnet frem, blev
hun så forskrækket, al hun dånede stendød om. Det
barn blev så fodt op der i præstegården og blev siden
kaldt Mads Någentoft alle de dag;e, han levede. Præsten
"vilde jo i førstningen ikke tro, at hun ikke havde nogen
feder til barnet, men si tog han sig af det, og karlen
blev hørt ud. Da han så hosebåndet, gik han ojeblikke-
lig ved det og kjendtes siden godt nok ved barnet.

228. Karen fårepige. For mange år siden fandt
man en morgen et fremmed fhientimmer siddende på
en plov, der stod ude i marken ved Vester-Lem by.
Man spurgte hende om, hvor hun var fra, og hvad hun
hed, men fik ikke andet end forvirrede svar, så de kunde
iverken fa det jet eller det andet ud af hende. Fattig-
væsenet måtte altså tage sig af hende, og man kaldte
hende Karen. Alle iorsog på at indhente oplysninger
om, hvor hun var kommen fra, forte ikke til noget. Det
var den dd skik, at folks får gik i flok om efteråret, og
så var hun det meste af tiden fårehyrde, deraf kom det
navn, hun havde til daglig brug: Karen fårehyrde (Ka'
foorpiig). Jeg har set hende, hun sad på en slol og rok-
kede from og tilbage der hos den mand, der havde
taget sig hendes forsOrgelse på. Til sidst kom hun til
at gå på omgang ved sognets beboere, da hun blev for i
svag til at bestille noget. Munden løb rask nok på '
hende, men aldrig talte hun om forbigangne ting. Om-
sider døde hun og blev jordet, uden at der senere er
fremkommet nogen oplysning om hende. Det var dog
^^werkeUgt nok, synes jeg, i

1 20 ^ Kæmper, konger, kirker m. m.

229. Du. Det var, imens æ nordmænd gik om-
kring og betlede og tiggede, som de kunde bedst, da '
kom der sådan en nordmand til Strandetgård^ og han
gik ind i kjøkkenet og vilde bede om lidt der også.
Så stod der ude i kjøkkenet en jomfru så fin og så
skj6n og bestilte vel noget der. Hende kommer da
nordmanden til og siger: »Kan du give mig noget i
Herrens navn, du!« Hun svarer ham lige så brat og
siger: »Skal du sige du til mig!« — »Ja, hvad skal jeg
sige? jeg kan sige du til kongen, landsens fader, og jeg
kan sige du til Vorherre, kan jeg så ikke også sige du
til sådan en ginte som du, hvad du?«

230. En gravskrift. I fiskerbyen Agger boede for
mange år siden en mand, de kaldte æ kålld-dreng. Han
udmærkede sig ved en overordentlig styrke og kunde
således blandt andet bære en tønde tjære ene mand
hjem fra havet. Den kom han jo heller ikke al tid for
dyrt til. Nu døde denne kold-dreng, og beboerne hædrede
ham da ved at sætte følgende gravskrift over ham:

»O, kold-dreng, o kold-dreng, du bolde!
vi måtte dig ej længere beholde,
skjOnt nødig vi kund' dig undvære,
du har bjærget så mange tønder tjære;
men nu er du visselig borte
og ligger i jorden den sorte.«

231. Den stærke mand og ladefogden. Der var
en mand i Vttten, det kommer mig halvt om halvt for,
at han hed Per Smed, men bestemt véd jeg det ikke.
Han var umådelig stærk, og når han var til hove, bar
ladefogden megen respekt for ham. Det traf også
undertiden, at han udeblev fra hovarbejdet, når han var
bojet, men så turde ingen, ikke en gang ladefogden, ride
hen og minde ham om hans forsOmmelse. Så kom der
en ny ladefoged, og da traf det sig, at Per Smed ude-
blev kort efter, at han havde begyndt sin bestilling.

n. Kæmper, kuDger, kirker m. m.

han Stor på det og sagde: »Da skal jeg hente
ig det skal ikke vare svar længe, om han er end
så stærk!« Så rider han og kommer til manden
IS mark, hanjkjører og plover med en hjulplov,
te brugte dem den gang. Ladefogden kjendte
;ke og hilser god-dag til ham. sKan du ikke sige
ivor Per Smed han bor?« — »Jo, når a kommer
længere her op, så kan vi se hans gård.« —
skal jo være så meget stærkt, siger ladefogden,
så meget skrøbelig er han ikke«, siger manden.
;n er så aldrig så stærk, så skal han«, som lade-
kunde bande, »alligevel møde til hovarbejde, når
liver bojet, og jeg skal også nok få ham til at
»A, det skal du ikke være så ganske sikker
iger manden, »der har flere prøvet på det, men det
da gået dem åpå.« Da var de komne så langt,
:unde se gården. Så holder han med bæsterne,
.tager han i håndvidjen med den hojre hånd og
den op i stiv arm: »Der er hans gård, der kan
men har du ellers noget at snakke med den
så er det mig, så kan vi afgjore det med det
Da ladefogden så det, tabte han lysten til
binde an med manden og lod ham blive ved
K plove.

Sådan fortælles der, men hvem der ellers kj end er en
hjulplov, de må sige, at det var en aldeles umulighed
sådan at lofte den, om også man havde fire karles
styrke. Håndvidjen (hånd vid di), er det håndtag, som
flovåsen er tappet ind i, og som man under plejningen
liolder ved med venstre hånd, hvorimod man med hojre
lind holder på håndskeden (håndskie). Den stang,
åst , her på egnen kaldes plovshandel, kaldes i Vitten
Uiidskie.

232. En stærk skovfoged. Da Vindum skov
ifnte under Vindum-Overgård, forinden den blev statens

12 2 n* Kæmper, konger, kirker m. m.

ejendom, var Rasmtis Kjeldsen skovfoged her, og haoj
var begavet med kæmpekræfter. Han plejede at sige?
»Min store styrke den giver mig mod, jeg er ikke vanl
til at fire.« Han var en gang tillige med en kammerat
i hans unge dage inde på en beværtning eller dansebul^?
og der kom det til klammeri mellem gjæsteme. SS^
siger Rasmus Kjeldsen til sin ledsager: »Vil du trække-
til d6rs, eller vil du smide ud, Peder Søndergård?« Ja^
han vilde da trække til dOrs, og Rasmus smed ud, ojf
så blev huset snart ryddet.

Da der i hans tid kom en ny ejer på gården, ogf
han vilde se Rasmus Kjeldsen noget efter i sOmmene
noget mere end denne syntes om, fordi han i den forrige
ejers tid havde været vant til at gjøre omtrent hvad
han selv behagede, så kom det en dag, da han var pi
gården, til noget skjænderi imellem dem, og Rasmus
blev så opirret, at han trådte i gulvet, så fjælene rev*
nede under hans fodder; og dernæst tog han Gjørup
temmelig ublidt i frakken. »Hvad, vil du slå!« siger haa-
»Nej, gode husbond, jeg vil blot holde mig ved Dem.«

233. To stærke mænd. For en del år siden vaf
der en mand i Sevely som var af den familje, som skal
nedstamme fra bjærgmandens datter i Dagbjærg dojs^
og han gik almindelig vidt og bredt under navnet »den
stærke mand i Sevek. Så havde han hørt, at der vat
en mand i Kragelund, som kaldtes »den stærke mand i
Kragelund«, og da han en gang var på rejse der ud ad,
fik han i sinde at besøge ham. Så kommer han i nær-
heden af byen til en mand, der kjørte med en stor klods
af en hjulplov, og siger til ham, at han havde hørt sige
af den stærke mand i Kragelund, om han kunde ikke
sige ham, hvor han var. Uden at sige et ord gik
manden hen og tog dragkisten af åsen og snap i den
smalle ende af åsen med den ene hånd og pegte med
handlerne ad hans gård, i det han sagde: »Det har jeg

IL KEBOiper, konger, kirker n

1^3

ved at sige dig, for der bor han.* Den gang han
vist ham det, sagde Sevelbomanden: »Nu behøver
at spOrge længere, for du er min mand, det kan
gjøre.T De fulgtes nu ad hjem, og da de vilde
bave en stor dram begge to, så fik de dem en

over det.
!n stærke mand i Kragelund hed J^i'eis Rode, og
han lå ved de Horsens kyrasserer, var han en gang
[kvarteret ved en præst i Holsten, der vilde drive
narrestreger med soldaterne og gik og plukkede Niels
Rode og vilde brydes med ham, men det var nu også
ea pur ung mand, En dag, de gik og spaserede i
■præstens have, der lå ned til en madeeng med et tre alen
bOjt risgjærde omkring, så tykte Niels, at præsten blev
vel nærgående, og inden denne vidste et ord af, lå han
ovre på engen. Siden kunde Niels Rode gå i fred.

234. Mikkel Bødker. Den stærke Mikkel Bødker
var en gang på Brdrup marked kommen i noget klam-
meri, og horredsfuldraægtigen, der var kommen tilstede,
sagde til de andre, at de skulde trække ham væk; men
dertil svarede Mikkel blotr »Den mand er ikke fodt, der
skal trække migl« og de måtte ogsåkjont lade ham gå,
da han havde fejet sine modstandere bort.

235. En stærk raand. Der var en mand, der var
så stærk, te der er snart ingen, der har kjendt mage til .
hans kræfter. En dag var han henne, som det er så tit
tilfældet hos mig også. og skulde gjøre et harvebed for
«n husmand. Der bliver hans ene hest kjørt træt, og
den anden, han havde for, det var ikke andet end en
plag. Så spændte han den fra og gik selv hen for
harven, og så gjorde han et harvebed, te der er ingen,
der gjOr det bedre end han. Et par dage efter kjorte
ban til Horsens, og lav han kjører hjem ^ han havde
fået et godt læs ho på — så var han kommen fra vejen
Og kjører tværs over en mands mark. Men nu er der ikke

j 2 4 H- Kæmper, konger, kirker m. m.

svar mange, der har lyst til at få deres mark overkjørt,
og da manden vidste, te den anden var ingen frossen-
pind, og det kunde ikke hjælpe at få enten en eller to
efter ham, så sender han en halv snes af Horsens kyras«
serer på jagten. De giver ham jo knottere ord og gik ^
ham sådan nær nok, han skulde da af med nogen be- '*
taling. Manden var al tid meget stilfærdig af sig og /
gav aldrig mange ord for pengene i en hast, så han lod ^
dem revle op, men så siger han: »Jaja, det behøver vel
ikke at gå så hårdt til; men vil I nu lige vente et Oje-
blik, ilav a spiser min meldmad.« Så jager han til at
spise lige atten meldmader, og da de var nu satte veje
for, står han op og hvister de her soldater over hans
hølæs og et par agre hen, den ene efter den anden lige
så Stærkt, som han kunde napse dem. Ilav de havde
fået den sneglefart, var der ingen, der talte til ham
hverken om betaling eller nogen ting, de luskede af lige
så stille. En tid efter kommer han en dag til Ry mølle.
Så var der en mand til mølle med sådan et par forfser-
delig store bøller, og der var megen snak imellem
møllegjæsteme, at det var da et par farlige nogle. Han
går og hører så stille på dette her, der var endog en,
der sagde, de var stærkere end et par heste. Så siger
han: »Hvad vil I sætte med mig på, te a skal rykke
dem baglænds ad baghøUet?« Det vilde de sætte bøllerne
på, når han vilde sætte lige så meget imod, som bøllerne
var værd. Nej, det var ikke værd at vove så meget,
men en pot brændevin den kunde de være enige om at
drikke, sagde han. Ja, de får tojet på bøllerne og en
kusk til at gjenne på dem, og så får de et hæslig stort
bagreb, som de stikker i Ojet på hammelrebene, imens
han får rebet omsurret her for brystet. Så bliver det
stilt an hver ved en side af høUet; og nu skulde de til
at trække. Bøllerne de krattede i brinkerne, te jorden
sturrede op om dem, og manden han stridser også imod»

n. Kæmper, koag^

men til sidst må bøllerne give sig', og de kommer bag-
lænds i høUet. Så gik der jo en forfærdelig snak om
den mand, og det var intet under, ja, det rygtedes både
vidt og bredt. Så var der én lang vejs fra, han var
også meg-et stærk, og han havde da også lyst til at se
den stærke mand og brydes med ham, om det skulde
komme så vidt, det var nu da heller ingen frossenpind,
kan a tro. Den gang var det skik, de havde hjulplove.
Så går den stærke mand en dag og pl6jer ude på
marken, og der kommer den anden, der var rejsende
efter at få ham at se, hen til ham, uden at vide, hvem
det var, han havde for sig. Han siger god -da g. »Tak«,
siger den stærke mand. »Der skulde være en mand her
på egnen, der er så berygtet for hans styrke, kunde du
ikke tjene mig i og sige, hvor han bor; det er sagt mig,
han skulde bo her i nærheden.« Jo, det vilde han godt,
og så gik han hen og tog bagploven fra hjulene, tog
så om den spidse ende af den og løftede den op for at
pege med den, som én peger med en kjæp. »Der kan
du se, der bor han henne.t Nu kunde den anden nok
forstå, hvor på lag den stærke mand var. Sådanne
plove, som de havde i gamle dage, de var ikke så lige
at håndtere elier løfte i én hånd. Den stærke mand
spænder nu hans bæster fra og siger: han kunde følge
med hjem og få, en bid brød og en dram. Ja tak, det
kunde jo da være godt nok. Så tager han bæsterne
med, og de følges ad ind. Manden havde nylig fået en
pibe hjem med brændevin i, og den ligger der inde
sådan i stuen. Så går han hen og tager spundselen af,
og derefter tager han ved begge ender af piben, letter
den op til munden og siger: sSkålU Da han havde taget
sig en god slurk af den, rækker han den hen til den
anden og siger: >Vær så god og tag dig en mundfuld!
du har gået en lang vej og kan gjæme have en styrk-
ning behov!« Men den mundfuld blev den anden for

J

126 ^ Kæmper, konger, kirker m. m. j

slem at tage, og nu behøvede han ikke at sp5rge om, j
hvor den stærke mand var, nu havde han håndg^belige J
beviser nok for sig. |

236. Kristen S6- a- Kristen Sø i Voldby var ;
daglejer på Frisenborg, og da greven var godt fomOjet"
med ham, gav han ham løfte på en sæk rug til juL '
Altså kommer Kristen op på gården med en stor tønde- '
sæk og får den godt nok fyldt. Nu lod forvalteren ag •
forstå med, at den vilde blive vanskelig for ham at slæbe
hjem — han havde nemlig vel en halv mils vej at gå.
»Ja, var det ikke for skams skyld«, svarede Kristen, »så
kunde jeg for den sag gjæme have taget en tøndesæk
med til.« Da dette lød forvalteren noget utroligt, fik
han lyst til at prøve storpraleren af og gav ordre til,
at de skulde fylde endnu en sæk. Nu satte Kristen Sø
begge sækkene op på lobalken, bandt dem forsvarlig
sammen med et stykke reb og gik så ind under dem,
sådan at han fik den ene sæk på brystet og den anden
på ryggen. Da han nu rejste af, lod forvalteren nogle
gå bag efter for at se, hvordan det vilde gå. Lidt efter
at Kristen var kommen uden for gården, tog han tobak
og fyrtOj frem, stoppede og tændte piben og gik videre
nu kunde det gå så rosomt. Han kom godt nok ti
vejende og tjente sig på den måde to tønder rug.

En anden gang, da de var i færd med at sko henn^
ved smedjen og havde megen fortrædelighed af en bal*
styrig hest, som de ikke kunde få benene op på, kom
Kristen Sø til, så lidt på dem og sagde så: »Vover I
hesten, så skal jeg tage benet!« Ja, det vilde de nok,
for de mente, det var en umulighed. Han snappede til^
men det gik lige godt så uheldig, at han rykkede låret
helt af hesten.

237- Kristen Sø- b- Kristen Sø i Voldby skulde
en gang have tre tønder rug, når han kunde bære dem
fra Frisenborg hovlade til y oldby, hvor han boede. Det

IL Kæmper, konger, kirker ni^W^^^^^^^^^P^^^

t sig nu, at Grev Friis stod i et vindue og fik at
Rder gik en mand ud af porten med en så umaade-
r barren på nakken. Han lader forvalteren kalde
■ger ham, hvem det var, og hvad han gik med,
jKger, at det var Kristen Sø, der gik med tre tønder
Ksom han havde påtaget sig at bære fra hovladerf
Eddby. Derover blev greven meget fortørnet og
pldt forvalteren det urigtige i sådan kådhed, samt
XJe ham, at han skulde, så hurtig ske kunde, lade
spænde for og indhente Kristen So og så tage
og kjøre den til mandens hjem. Det sker nu i
Tiding, men da karlen når ham, er han i færd
cat stoppe sin kridpibe, og da h.nn var færdig med
, trak han fyrtojet op af lommen, alt imens han gik,
f ild i tønderet og pustede til det for at se, om der
Wr ild, hvorefter han begyndte at bakke væk på piben.
i forretter karlen jo sit ærende, at han skulde have
Mgen og kjøre den hjem for ham, da de mente, han
kunde tage skade af at bære så stor en barren så lang
V^. Men Kristen Sø svarede: sHils den nådige greve
Og sig ham tak for hans gode vilje; men no le^r et
så wal. no vel æ wåst^l blyw ve å rak d mw et (han
sagde æ til sig selv, hvad han nu var for en landsmand).
Han bliver altså ved, og karlen kjarer hjem.

Kristen Sø havde i almindelighed akkordarbejde på

Frisenborg, og især grøftekastning. Ved det arbejde

liavde han en træsko til den ventre fod til at træde

spaden ned med, og den kom aldrig hjem, men lå stadig

på arbejdspladsen. Den træsko var så beslået medjæm,

I K et almindeligt menneske knap kunde løfte foden fra

I jorden, når han fik den på. Nu havde Kristen også

I neget grøftearbejde i den nærmeste tid efter at have

I biret rugen hjem, og greven kom jævnlig i marken,

I men i de første ti, tolv dage efter snakkede han ikke

Uj^^ktea Sø, sådaa som han ellers plejede, når han

128 n* Kæmper, konger, kirker m. m.

kom i nærheden; han gik nemlig gjærne hen til ham
på hans spaseretur og snakkede til ham om dit og dat
Endelig kommer han om ved Kristen, og så tager denne
drist til sig og spOrger om, hvormed han har fortOmet
den nådige greve, at han ikke havde snakket til ham
så længe. Dertil svarer greven: »Jeg blev meget vred
på dig. Kristen, for det du var så overmodig at ville,
bære det, der var mere end et halvt læs til en alminde-j
lig bondevogn. I steden for sådan at prale og'misbruge^
din styrke skulde du derimod takke Vorherre for de
kræfter, du har.« Kristen undskyldte sig med, at han
vilde gjærne have rugen til den pris, og det besværede
ham ikke det mindste at bære rugen hjem.

Kristen Sø var en hoj svær mand, han havde i sin
tid været garder, og en kan da forstå, han var ikke
så bitte; men hans kone var et lille bitte menneske.
Hun trådte en gang op på hans træsko og slog ham
en under øret. Så siger Kristen: »Huden kund du gy^
de, Krestjåne? de kund æ wåsæl e/ å nændt te å gjo
ve dæ.«

De Voldby mænd havde nogle torvegrave og noget
kjær, der var fælles, og som de solgte høet af ved avk-
tion. Der bedommer de et stykke til to læs, nogle
mente endogså, der kunde nærere blive tre. Kristen Sø
stod og hørte det, og så ytrede han i forbigående: »Dær
æ wås^l e/ mier, end æ ku gjænn kyer å jæn læs o mi
kjæær.« Ja, når han kunde det, så måtte han få høet ]
for intet, men hvis ikke, så skulde han betale det med i
en sum, der blev fastsat. Da høet så var bjærget og
var tOrt, læsser han det på hans kærre og kjører til ■
byen med det. Da han kjørte ind ad den ene ende af |
byen, mens han boede i den anden, så skulde han jo kjøre
igjennem hele byen, og det var et helt pudserligt optog,
for han lod konen sidde oven på læsset og binde af
hendes bindehose.

Kæmper, konger, kirker m. in. lag

^n kærre var en hjulbør af jæm, som han havde
W^g lave, og- som han i almindelighed brugte til at
f§øte brænde hjem af skoven på.

238. En hurtigløber. Der boede en gang en
mand i Sa/, som kunde løbe så stærkt, at ingen hest
^ande følges med ham. SogTiefolkene lejede ham til at
^be til Ringkjøbing med skatterne; men når han så
Au)m derud, var han fiffig nok til at gjøre sig betalt af
skattepengene for rejsen. Inde på Amtstuen talte han
^en ene dynge penge op efter den anden, mens skriverne
is& på det, og da det jo skulde gå i en fart, som alt
'livad han tog sig for, lagde han som i en snarhed sine
istore lufvanter oven på de dynger, der var talte: men
^lår han så tog dem til sig igjen, var han behændig nok
Jtil at rage en dynge til sig med vanten og fik da rejsen
Jgodt betalt. På hans tur til Ringkjøbing var han en,
^gang kommen til at følges med manden på Rydhave,
■ der var ridende. Da nu herremanden havde passiaret
llidt med Niels Andersen, for der var mange, som gjæme
jyilde snakke med Niels, og herren havde ogsaa sin
fom6jelse deraf, så sagde han: tja, nu vil jeg sige dig
fervel, Niels Andersenl« Men han svarede: »Nej, a vil
tikke sige farvel endnu.* Dermed stak herren i at ride.
Og Niels stak i at løbe, og så måtte den første give
litebti for Niels løb fra ham.

I Der skal have været en mølle ovre i Håsum i gamle
dage, og når nu Niels Andersen kjorte derover til Salling
!lil mølle, kunde han godt fa i sinde at sige, at han vilde
lige trine et løb ned til Sallingsund, imens de malede
hans korn, og det var sådan en tre mil. Det var for
mig at tykke et godt bevis på, hvor rap han var til
bens. Han gik meget simpelt klædt hjemme og gik
Bndertiden rtied et stykke sime bundet om livet for at
(lolde frakken sammen.

Der skal også på den tid have boet en gammel

MCrUlenxn: Biigi. oa otmWo, II. »

^KuKt

I20 U. Kæmper, konger, kirker m. m.

kone i Sal, de kaldte Ane Knudsd'er, og hun vild«
somme tider tage sig en jævn god dram, for det var i
de tider, da de lavede selv brændevin. Hun kunde også
hegse lidt, og hun og Niels Andersen havde nu mange
ture og sådan mange ting sammen. Når de så imel-
lem fik en stor dram, vilde han lade hende høre, om
hun kunde huske den tid, de red til Troms kirke, og
hun fik hendes lår af skålen. Når han kom med den.
snak, begyndte hun at skjælde ud og sagde, at nu var
han fuld igjen.

239. En dygtig taiaimermand- a. Den tømmer-
mand, der huggede Ulstrup hovlade, gav sig først til
at lave nagler og havde travlt dermed i flere dage.
Det syntes fruen varede for længe med så ubetydeligt \
et arbejde, men han blev ved endnu dagen efter at lave
nagler. Så går fruen ned til ham og siger, at haft
måtte helst rejse, det blev jo ikke til noget, da han nu
havde lavet nagler en hel uge. Det var han også villig ,
til, men i akkorden skulde hun foruden pengene give \
ham lærred til en skjorte, og den vilde han gjæme
have, og så, om en af pigerne måtte sy den til ham, •
men han vilde selv skære den. Det gad fruen se, i
hvordan han skar den. Så lagde han lærredet sammen ^
og hug et hug i det med hans bredøgse, ét hug blot. j
Da det er nu gjort, tager han stykkerne' og flyr fiiien "i
og siger: »Vær så god og se, om det er nu, som I ■
plejer at skære skjorter, nu tænker a nok, det skal j
passe.« Da fruen nu så, at der var alt, hvad der hørte •
til, som en skjorte skulde være, så troede hun, at hvis
han kunde det, kunde han og gjøre mere, og så sagde
hun til ham, at det var bedst, han blev og gjorde laden
færdig, som han havde lovet. Da han var færdig med
at hugge den og rejse den, da kommer fruen ned til
ham og siger: »N^ æ dæ gon sveT^d i nalvyrw^dønget« —
»Ja, der er«, siger tømmermesteren, »men der er to blevet

t fra mig.* Ja, dem kunde han have glemt, siger
•r også kunde han have gjort en fejl beregning
eller huske fejl. Nej, ingen af delene, siger han. »Nå
ja, vær så god, så har I her jeres nagler, jeg må op-
rigtig tilstå, at jeg har taget dem for at se, om det
kunde passe.«

240. En dygtig temmermand. b. Da Estvadgårds
lade skulde bygges, fik man en norsk bygmester til at
udføre arbejdet, og han stod da og lavede naglerne
først, idet han påstod, at han vidste bestemt, hvor mange
der skulde bruges til hele laden. Fruen, der da ejede
gården, fik nu en af pigerne til at stjæle en nagle, og
bygmesteren savnede den godt nok, da laden skulde
rejses, og spurgte folkene, om de ikke havde laget den.
Men så kom sandheden for en dag, idet pigen tilstod at
have taget [den. Fruen gav ham nu lærred til en
skjorte, og det lagde han sammen på så underlig en
måde, at han, efter at have hugget med sin øgse ned i
lærredet og så tog det op, nu havde en sy færdig
gjorte. Hans svend var meget pralende til sine tider,
og mesteren besluttede da at ville sætte ham på prøve.
Han gik ud på en bjælke, der hang langt ud over
moren, og hug sin ogse fast i bjælkeenden, hvorpå han
bød svenden at hente den tilbage. Men da denne kom
derud, råbte han til mesteren: »Hvilken skal jeg tage?«
Han var nemlig bleven svimmel og syntes, at der var
to øgser, og som han havde sagt dette, faldt han ned.

24L En klog skytte. De har mange fortællinger
om Knud Skytte, der var på Tjele i mange år. Det er
netop ham, der er bleven opkaldt af en degn, a véd
ikke, hvor han bor, men han skriver nok meget om
gamle fortælhnger fra den egn, og han lader sig også
kalde Knud Skytte, Nå, denne her gamle Knud Skytte
var paa hans gamle dage ikke regnet meget af de finere
på gården og af herskabet for han var sådan noget

1^2 Q* K^emper, konger, kirker m. m.

grov i det, men de kunde ikke undvære ham alligeYd,]
og- de var nodt til at skulle have ham med ved
lejligheder. Der var sådan indbudt til en stor jagtj
en gang-, men de bød ikke Knud med, og ho^j
over blev han fornærmet og lovede for, at de alc
skulde skyde et 6je. Det traf nu og^så godt nok ii
De anstrængte dem så vel, men ikke så meg^et soml
de fik et eneste dyr på skud, og de kom helt toflhj
hændede hjem. Han sad en dag og svirede i Vasehi
kroen, og der lod han sig forstå med, at han skulde!
have et dyr med hjem til herskabet, absolut skulde det]
være, for der skulde komme fremmede, men han vidste^
nok, hvor han kunde tage det, for det stod her oppe pli
Yd is bakke. Folk lo ad det, for den bakke var ikke^
uden et par bøsseskud fra kroen; men godt nok, han^
går lige ud en vending, og dyret står der rele nok,i
og han skyder det og kommer med det. En anden
gang sad han i et hus ude på Vejrum hede, og da
skulde han også have et dyr skudt, men det blev silde,
og klokken blev ti, inden han kom af sted ud på jagt
Folkene sagde, at det kunde da ikke nytte, han gik på
jagt i aften, for det var så næsten, hvad en kalder
brandmørkt; men han sagde, at han vidste nok, hvor
dyret stod, og han skulde nok finde det. Så gik han
også uden videre hen og skød det.

242. To om én kone. Klavs Nielsen i Vatrup
var gift med Kristen Østergårds datter. Hun hed
Maren, og hendes fader boede i Ungstrup. Da han
skulde giftes med hende, blev brylluppet bestemt, og \
der blev givet send, men Klavs og Kristen Ostergård :
kunde ikke blive enige om aftægten, som svigerfor- ■
ældrene skulde have af gården, og så gik det hele over-
styr, og sendingen blev sendt tilbage til hendes familie.
Det andet, der var kommet, spiste de selv. Siden blev
Kristen Ostergårds datter gift med en anden, men ham

n. Kæmper, konger, kirker n

i3T

befandt hun sig ikke godt med. En dag kom så Klavs
med en plejl i hånden og tog Maren uden videre. Han
var jo et frygteligt Menneske> og ingen turde den dag
sætte sig op imod ham. Men så kom det til proces.
Der gik ti daler én gang, og der gik ti daler en anden,
og det blev KJavs til sidst kjed af. Så bestak han pro-
kuratoren og ytrede sig senere derom således: »Og så
blev der to blade så rent henne af æ protokol, roen a
kom ikke andre forlegenheder i, end a mistede mine tyve
daler.« Så beholdt han Maren.

243. Knuds meldmad. Om Klage-Knud, der var
kromand i Avlum, fortælles en lille krOnnike. der viser
hans snildhed. Han var en gang gået ud på jagt i
herrens jagtrettighed og skyder et par urhons, for dem
var der mange af den gang. Men i det samme kom
der to skytter, og så fik han travlt med at få både
bøsse og hOns forvaret i lyngen. Da skytterne kom der
hen, stod han og havde travlt med at grave tOrv. han
må vel have haft en spade i nærheden. Det var nu
godt nok, men så kunde deres hunde lugte hOnsene, og
de snusede omkring efter dem. Knud griber da et par
tarv og kyler efter hundene. »De forbandede hundel
nu kan de ikke lade min meldmad være i fred!« Så
flOjtede skytterne ad dem, og sådan friede Knud sig.

244. En ovnfuld brod. En teglbrænder på Pals-
trup var ved at brænde en ovnfuld sten. Så forlanger
han af herremanden at fS fire skjæpper rug på kredit,
indtil hån fik stenene brændt, inden havde han jo ikke
hans lOn tjent. Men det kunde han ikke få. »Når du
har stenene brændt, kan du få din betalings sagde
herremanden. Da teglbrænderen så kom tilbage til
teglværket, sagde han til folkene: tNu bliver a fri for at
gå til mølle i dag og for at hjælpe konen at bage i
morgen, herremanden vilde ingen rug lade mig få. Men

i skal a bage ham en ovnfuld brod, der skal blive

124 fl' Kæmper, konger, kirker m. m.

siddende i ovnen, så længe verden står.« Så fyrede han
sådan under stenene, at de løb sammen i en klump og
blev siddende, for det var umuligt at tage dem ud. De
sidder søftden for gården i nærheden af en dam, der
kaldes Tegldammen.

Sådan skal der findes sammenbrændte ovnfulde sten
flere steder. Men mere morsomt var det, at Jens Kusk
på Skovsborg mark for nogle år siden fandt en ovnfiild
sten, der ikke var sammenbrændte, ved at grave ned i
jorden. Der var vel en snes tusend sten, og han brugte ]
dem til at bygge et nyt stuehus af.

245. En ond rogter. Skovsborg har i sih tid hørt-
til Palstrup og var da for en del overgroet med skov,
Niels Kristian Ravnholt har fortalt mig, at de en gang
på Palstrup havde en gammel rygter, der havde sådan
nogle forfærdelig røde Ojne, og han var et rigtigt spek-
takel. Så havde hyrdedrengene — de havde jo mange 3
drenge på gården, for det der var løs drift — fået kik <
til en af drengene, og de vilde da gjøre ham fortræd. \
Nu véd vi jo nok, te sådanne kåde knægte kan finde '\
på at gjøre nogle slemme kupser, og hvad den ene nu !
ikke kan finde på, det kan den anden, når de går i
flok. Så var det nu denne her sOlle dreng, ham finder
de en dag på at binde i halen af et gammelt øg, der
gik på Skovsborg mark, og så driver de jo på det, og
øget slæber drengen efter sig der i halen. Men hårene
var jo glatte, og knuden går snart op. Da de vil nu
til at knytte den igjen, råber denne her gamle rOgter
med de røde djne, han gik jo og var som kommandør
over dem og havde set, hvad de havde for: »Spyt på
knuden, så holder den!« Så gjorde de det, og nu slap
den ikke op. Øget travede omkring på marken med
drengen i halen, til han var slæbt ihjel.

246. Knuds spilopper- Knud Sønderhus, der i
sin tid boede i Ivts søndresogn, var rigtig en skompi.

. Kiemper, konger, k.irU.er m. m. jjj

Det var i den tid de gjorde hove ti) Tvis kloster, og så
^ blev der i vintertiden budet segs karle daglig til at
tærske der nede, Knud var nu en af dem, og når han
så morgen og aften gik vejen imellem Sønderhos, hvor
han boede, og Klosteret, så. skulde han om ved Ska/iru-p,
Der lægger han mærke til et hul, der var i en væg,
det brugte de at skyde harer ud af i vintertiden, når
der var sne pi Men det hul var lige ind for tjeneste-
drengens seng. Det vidste nu Knud, og så rækker han
ind en morgen og får fat i drengens skjorte, for den
trak han af om natten, som de jo gjOr så mange steder
endnu, kan a tro, og lagde den op i æ sengehvojem
til om morgenen. Da Knud nu får drengens skjorte
halet ud til sig, kyler han den op på huset, der kunde
den Ugge og fryse stiv, så den var ikke så rar for
drengen at komme i, så frossen som den var, og det
var snart det værste for ham at få den hentet. Det
timede sig nu sådan flere gange, te Knud Sønderhos
fik det spil drevet, og folkene der i Skaftrup gavede jo
snart, hvem der stod for det. Så en aften vidste de, te
i morgen skulde Knud på hovearbejde, og de siger da
til drengen; »Nu i morgen vil din skjorte rejse igjen,
men nu må du helst passe på den.« Ja, det skulde han
da også. Så giver de drengen en plejlslagel med i
h^den og lovede at tale til ham, inden klokken var
segs, for da vidste de, Knud skulde komme. Det gjOr
de nu også, og drengen ligger lysvågen. Da det bliver ved
tiden, sætter drengen sig op på knæene i sengen og
sidder på vagt. Så kommer Knud. Drengen ser, at
den halmtol. der var sat i hullet, den begynder at liste
ud ad. »Godt, nu skal min skjorte snart tén!« tænkte
han. Så kommer der en arm i steden, og da den var
rigtig inde og havde fået hold på skjorten, så lægger
drengen ham en ordentlig en over armen med slagelen.
Fanden og Helvede navn!* brøler Knud og får

É.

1^5 ^ Kæmper, konger, kirker m. m.

armen til sig i en fart, uden at skjorten fulgte med.
Siden den tid kunde den også få lov at ligge.

Knuds hoveri fik også nu snart ende for tærsk-
ningens vedkommende, han var ondskabsfuld og vilde
altid være tvær; men det skulde jo tage sig ud, som
han var enfoldig. Når de andre tærskekarle slog til, så ]
slog Knud også, og når de løftede plejlen, gjorde han
lige så, de kunde ikke nogen af dem gjøre ham be-
gribelig, at de skulde skiftes til, så ingen af karlene
kunde tærske med ham. Så skulde han ad smedjen,
for smeden skulde hver dag have en karl til at
hjælpe sig. Men der var det lige nær, når smeden
slog, slog Knud også. Ja, sådan skulde han ikke bære
sig ad, og smeden viste ham det. Nå sådan, ja det
skulde han nok, for Knud svarte al tid vel. Men så
slog han på jæmet uden for ambolten, og somme tider
slog han jæmet fra smeden. Han kunde da heller ikke
bruge ham. Så skulde han til møllen at bilde på
kværnstenen. De spurgte ham, om han kunde bilde.
Ja vist kunde han det. Nå, han kommer på møllen og
får bildehammeren, men så hugger han strøgene af
stenen og gj5r det jævnt det hele. Nej, så kunde de
ikke bruge ham til det heller. Ja, så skulde han ad
haven og hjælpe gartneren at luge. Han sætter ham
til at luge, da han havde spurgt ham, om han nu for-
stod det, og Knud svarte jo ja som sædvanlig; men da
gartneren senere skulde se arbejdet efter, havde Knud
rykket al frugten op og ladet ukrudet stå. Der kunde
han heller ikke bruges, og da de nu ingen som helst
brug eller nytte kunde have af ham, blev han helt fri
for hovearbejde.

En anden gang viste han også hans skamvomhed.
Det var en aften, han vilde hjem fra klosteret, da var
der en dreng, der skulde ad søndresognet med bud til
nogle bønder, der skulde gjøre hove om morgenen efter.

Kæmper, konger, kirker m.

K siger han til ham, de kunde følges ad, for de
jo én vej. Ja, så tykte drengen godt nok om
an kunde sådan få følgeskab, det var jo aften.
Da de havde gået en lidt og var komne på ICrag-
bæk hede , var det blevet morkt. Så siger Knud
til drengen: »Har du set æ Djævel?« Nej, han havde
ikke. Ja, der kunde han se ham. der stod han henne.
Han tager ved drengen og trækker ham hen til djæv-
elen: »Kom her hen og føl på ham.« Da er det en
tOrveskrue, og der staar han så og gnider både hud og
hår og kjOd af drengens arme. »FOl æ-på ham, han
gSr i lawerk Siden har de det sige i den egn: Det
går i lawer lissom Kraagbæk dæifel.

247. Lavst Povlsen. Lavsf Povlsen i Mærsk i
J-faltritig- var al tid sådan en sær skompi, men kunde
godt være god med det, når han havde forskrækket
folk allermest. Klog. var han jo og stod på den plads,
at folk skulde tit have hjælp og tjeneste af ham, foruden
det, at han havde krohold, ligesom der er der endnu.
En gang kommer der en fattig mand fra Fabjærg —
for der har været mange stakler i gamle dage — og
bad om en fisk i Guds navn. Nu var det i den tid. da
de allerførste gang begyndte at lyse efter stakler og
landløbere. Så siger Lavst Povlsen: »Hvor er du fra?«
— »A er fra Fabjærg.« — sDu skal transporteres til
Lemvig.« Ja, han bad dag om det, der vilde han da nødig
til. »Ja«, siger han Lavst, ^dersom du kommer her
tiere på den forretning, så skal du hænges.« Det var
han da endnu mere kjed af Lavst lod, han var heller
ikke hover på det; men det var nu lige meget, når han
gav en pot brændevin til deling imellem de havkarle,
der var der inde, så måtte han være fti for den gang-
Men staklen havde jo ingen penge. »Ja, har du ingen,
så skal du hænges med det samme.« Han tager fat i
staklen og trækker ham frem, der skal han hænges i

1^8 ^ Kæmper, konger, kirker m. m.

en takkel, de havde at hejse komet op på loftet med.
Nok er det, det stakkels menneske kommer til at græde.
»Hvad græder du for?« siger Lavst Povlsen, »graeder du
for, du skal af med dit liv?« Ja, han havde da kone
og to små born hjemme. »Ja, giver du den pot brænde-
vin ?^ Nu havde staklen et lille nyt, rOdt klæde om hans
hals, det vilde han give ham. »Ja, lad mig så få deb,
siger I^avst Povlsen. Han løser klædet af halsen og
flyr ham, og nu er de kontent om den ting. Den pot
brændevin er jo i huset og bliver strags skiftet. Så vil
staklen til gang. »Ja, du kan salle nok bie«, siger Lavst;
»nu er brændevinet drukket, og du har intet klæde, du
kan jo ikke gå sådan med bar hals, der har du klædet
Og så kan du gå fram til konen og få en snes hå.«
Kvindfolkene må være så god og lystre og udlevere
ham den snes fisk. »Kan du bruge et stykke brød?« —
»Ja tak!« Lavst henter så næsten en halv kage og flyr
ham. Nu havde han fået hans almisse, og så går han
og lover ikke at komme der mere.

Der var to, der var r5mt fra kongens tjeneste, og
de kommer til Mærsk og træffer Lavst Povlsen. Nu
var det sådan i herskabernes tid, at når de der oppe
nord fra kunde komme over Torsmtndey så var de fri,
og de der sOnder fra kunde komme over Kongeå, så
var de også fri. De her to beder da Lavst Povlsen så
mindelig om at skjule dem, for der kommer to ridende
bag efter og vil tage dem, og de var lige for æ vestre
gravende. Nu véd han ikke i en hast, hvor han skal
gjøre af dem, da de andre er så nær, men han er snar-
rådig til at tage dem og jage dem i hans kjelde og
hyller låget over dem, så kan de stå der og hvile næb.
De to ridende fyre kommer knap efter og står af hest-
ene i gården, og de kommer ind og spOrger, om der
var ikke kommet to personer her på lag til. »To per-
soner!« siger Lavst Povlsen, »hvad skal det være for to?

II. Kæmper, konger, kirker m. m.

a har salle JngBn set.* Ja, det var da to rammendes
mænd, og de vilde lede efter dem der i gården. »Hvor
er de her folk fra?« — »Vi er fra Irup, en herregård
Ml milsvej sønden Tisted.s — •! Inipper! hvad har I i
mit hus at bestillePt Ja, de vilde lede. »Vil I lede i
mine hysse?« og Lavst Povlsen tager til bjælken, der
sad en helvedes stor standende kniv. Da han begyndte
at stryge på den, så kjæltringeme ad doren lod de kl«
og påhelmisseme og af sted. Så blev rOmningsmændene
fri, og han hjalp dem selv over æ minde.

En anden gang gik det snart lige sådan, da havde
han også et par rOramende i hans værge, og de, der
kommer efter dem, dem viste han ned ad den herregård
BSvlifig, og de kommer i et morads og mister den
ene hest.

Der kom en gang to hølésmede og loserede i æ
Mærsk om natten. Om morgenen, de spiser frokost,
kjøber da Lavst Povlsen to høleer af dem og skulde give en
gammel daler for stykket af dem. Så går han hen og
tager pengene og vil betale dem, men de siger, at det
kunde være det samme o æ sted, for de vilde komme
ad aften igjen og vilde have nattelosi, om de kunde.
Det var der jo ikke noget i vejen for, og så rejser de
ud på deres handel som enten mig eller et andet men-
neske. De sælger da en hølé i Tiiskj'iir og en til Sk^t-
tesgård og gjOr handel flere andre steder; men Lavst
havde fået opspurgt, at de i de to gårde havde solgt
dem for fem mark. Så kommer de jo ad aften, da de
havde gjort deres handel hist og her i sognet. Han
tager godt nok imod dem. »Nå«, siger han Lavst Povl-
sen, »har handelen så været god for jer i dag?» Ja, så
nogenlunde. »Har I så fået lige så meget ved de andre,
som I skal have ved mig?* Ja, havde de så. »Det er
s^e lOgn i jer hals, I er nogle kjæltringer, og er ikke
bedre værd, end I skal skydes.« De bhver ved at )

1

I^O ^* Kæmper, konger, kirker m. m.

at de har fået sådan alle steder. »Dersom I siger ikke
sandt«, brøler nu Lavst, »så skal a«, som han kunde
bande, »skyde jer!« Han snapper bøssen fra bjælken, og
de to usle mennesker ten ad æ d5r; den første fik fet
på hans høleer, den anden ikke, og Lavst Povlsen bag
efter med bøssen. Nu var der intet holdtræ over åen
den gang, men blot en gang^æl. Den første er lidt for
ved den anden, og da han er på broen, skyder Lavst
Nu vil karlen i det samme vende sig for at se efter hans
kammerat, han tror jo, han er skudt, men derover falder
han i åen og ligger og plasker, til den anden, der var
i god behold, kommer til og hjælper ham op. De sOlle
mennesker rejste af med det, de havde, og havde fået
en ordentlig forskrækkelse for Lavst Povlsen; men han
havde hans spil af det og især det, at den ene faldt i )
åen. Desuden havde han jo også tre høleer tillige med •,
de to, han havde kjobt.

248. Den iturevne pels. I forrige tider havde vi j
ulve her i landet, og de var hejsen slemme. Jeg kan j

fortælle, hvad der har tildraget sig med min bedstefaders
aldemoder, der boede i Torning, Den gang brugte de
den skik, at de havde deres kjæp lige så lang som en
rivestage, og de flyttede den sådan for ved dem. Så
gik de også i skindkjortler af allunet skind, og det lådne
vendte ind ad. Så var hun en dag ovre iSkræ, og det
blev vel sildig, inden hun kom på hjemvejen, for der var
noget skov, hun skulde igjennem — den gang var der
jo meget skov på Torning mark — og det var tæt imod
aften. Den gang hun så gik ned ad det mark, der
kaldes Ilkom, der kom ulven i møde med hende. Der
var nu skov på begge sider af vejen, men i førstningen
var der temmelig stor åbning, og længere nede blev der
snævrere og snævrere. Der var det jo, hun så ulven,
og den så så skikkelig ud og kikkede hende lige så
venligt op under hendes Ojne. Så troede de jo i forrige

IL Kiemper, konger, kirker m. m. i^f

ider pa varulve, d, v. s. folk, som er skabt om, og hun
s&r rede til at komme i tanker om, at det var sådan en.
S8. bliver hun bange, for varulve vil jo ligefrem splitte
folk ad. Men for at den nu ikke skulde gjørc det ved
hende, når hun kom længere ned i skoven, så gav hun
åg stille til det og kom i tanker om at stikke kjæppen
i jorden og så trække af pelsen og hænge den derpå.
Derefter listede hun af ud til siden og ind i skoven,
|inen ulven blev ved pelsen. Den gang hun var kommen
md i skoven, gav ulven sig til at tude, og så strOmmede
der ulve til fra alle sider. De lob efter den tuden og
rendte lige forbi hende og brød gig ikke det mindste
om andet end at samles. Hun kommer altså til Torning
uden pels og uden stav — for den gang kaldte de det stav
— og naturligvis hun ind og fortæller, hvordan det er
,gået. Hendes svigerson. Kristen Andersen, tor ikke gå
ud at se efter det den aften, men om morgenen rejser
han sig og vil over at se, hvordan det står sig. Da var
pelsen splittet ad i ene lapper, der var ikke så stort
et stykke, at man kunde svøbe om en hånd, og pelsen
var endda så stor, at den kunde nå fra konens hage og ned
til jorden.

Dette her gik nu for sig, inden Alheden blev be-
tygget. Min fader har fortalt, at han ude på heden
har set mange flokke hjorte og dyr, ulve og hinder,
der rendte omkring.

249. Ulve på Elsebjærg. I egnen omkring Sevel
har der i fordums tid været meget skov, og da også
mange ulve. Der fortælles blandt andet, at en mand en
aften kjørte over Hjelm hede, og så kom ulvene og
nlde tage hestene. Han spændte da en af disse fr'a
vognen, nemlig en meget stærk og velbeslået hest, og
den kom ikke hjem for længe efter den anden, men
man fandt også en del døde ulve på heden, som var
jydoe for hestens- hove. Ligeledes skete det en aften.

1^2 ^ Kæmper, konger, kirker m. m.

da en pige ved navn Else kom fra Sevel og vilde be-
grive sig hjem, at der på en skovbevogset bakke vest
for byen mødte hende en ulv, som n5je betragtede
hende, men vilde kalde kammeraterne til, forinden den i
åd pigen. Imedens trak hun helt forvovent af sine
klæder og stablede disse således op ved hjælp af grene,
at det så ud, som om det var hende selv. Derefter
listede hun sig sin vej og kom lykkelig fra ulven;
men om morgenen fandt man hendes klæder splittede ]
og sønderrevne. Bakken har siden den tid haft navn
af ELsebjærg,

På samme bakke var der i fordums tider opslået
et bræt, hvorpå der stod: Se vel! Det var en ad-
varsel til rejsende om at tage sig i agt for rovdyrene, af
hvilke der, som for omtalt, var mange på det sted, og
det gav anledning til byens navn: Sevel.

250. Den sidste ulv. A kan fortælle en ulvehi-
storie fra den mose, der ligger her tæt ved mit hus, og \
som de kalder Skiftemose, Der var en hyrdedreng, som \
drev med løse hOveder for Ole Simonsen i Fly, og han !
drev med en drift her ned ad heden, for de skulde ud ^
ad engen n5r på. Da han kom til Skiftemose, så rejste
ulven sig, han havde ligget her om natten, som mit hus
står, og var nu i omløb her i egnen og havde splittet
føller og sager ad flere steder. Altså han rejste sig og .
satte ud ad æ hede, og hovederne bag efter og brølte
og tog på, og drengen bag efter det hele naturligvis.
Det var mere sært, at ulven sådan stak af frem for at
vise tænderne til. Nå, så listede hati jo omkring- nede i
Norrekjær-Vie, der var sådan noget krat, og var der en
dag over, men om natten efter var han så kommen over
åen tW Estvadgård, og der vagter de ham op og skyder
ham. Så kjørte de ham død til Holstebro. Det var
den sidste ulv, vi véd af at sige. — Ja, tiden at be-
stemme så nOjagtig er ikke så let endda for mig, men

CLECmper, konger, J

143

det har da Været i allerførste af atten hundrede. Hyrde-
drengen har fortalt mig det personlig mange gange, og
han er vist levende endnu.

251. Ulve i Skive-egnen. Der er en bakke i Fly
hede lige til nord for kirken, der kaldes æ Ulvegravs-
bakke, og der er også. ulvegrave ude i Hjelm hede. Det
var i Konrad Lundsgårds tid, da kommer der en ulv og
vil tage deres føl i Estvadgård. Den var kommen fra Fly-
hede og var så sprungen over åen. Så ser han ud af
et vindue, at ulven sigter efter føllet, og så kalder han
på, en gammel skj^e, der hed Hans Skytte. Han skød
den da ud af deres sovekammervindue. Magen til den
skal have gjort ondt nede i Egeris. Der vilde den også
have taget et fsl fra et øg, som var hildet og gik i en
fenne. Men øget sprang på ulven og holdt den nede
med hilden og forbenene. Ulven overgnavede nu øgets
koder eller fellinger, forend der kom folk til og fik den
frelst, Henrik, som jeg tjente sammen med der, han
sagde, at der var virkelig sandt.

Efter en andens fortælling så skytten, at ulven kom
svommende over åen, og sprang da til og sendte den
en ladning lige ind i gabet, så den deraf fik sin gode
bekomst.

252. Ulven i svinestien. Kristen Svansø havde
al tid det mundheld: Var jer for æ ulv, den kommer og
ta'r jer! men de havde også haft godt nok med ulvene
at gjøre der på lag. Mens Kristens fader var mand der
i Svansø, kom der en ulv og stod i deres svinesti en
morgen. Han kom ud og vilde forrette hans ærende,
og da stod den der.. Så kom den jo nok ud for dem,
men de tog den endda nede i åen mellem gården og
Estvadgård med grebe og skovle og forke, og hvad de
havde. Den ulv havde sit bo i æ Ulvegravsbakker, som
de kaldes den dag i dag er.

253. Ulven i galgen. Den sidste ulv, der blsv

lAA 11* Kæmper, konger, kirker m. m.

skudt her i egnen, blev hængt i en galg« ved Galge-
vasen ind til Viborg på kanten af vejen og hængte der
i lange tider, så enhver kunde se den. Det sidste men-
neske, der blev hængt i galgen-, var Jakob Viftrup.

254. Ulven og hyrdedrengen. Da min oldefader
var en stumlingsdreng, kom han til at tjene i PåbøL Så
en dag gik hovederne op ad Tishjærg^ ilav han sad og
ådmeldmad i et lille grOnt hul på siden af bakken. Da
hører han, at der er en af køerne, der giver sig til at
puste, og da han skal nu til at se efter den, står den
allerøverst oppe på bakken og ser noget hojt. Så tænkte
han, det var Hejbøl hjorder, der vilde komme og holde
meldmadlag; men da han kom op til koen, da var det
tre ulve, der stod en efter anden på den søndre side.
Det kan nok være, han så fik svøbeskaftet i vejret og
gav sig til at råbe op. Så skred de væk, og det var
de sidste ulve, han så.

255. Peder Ulv. Det var et sted her i nærheden,
te en gårdhund sogte så meget skrapt en aften. Så rejser
manden sig og går ud i hans ene skjorte for at se efter, \
hvad de fældede så skrapt for. Da står hunden henne ^
ved fårestidOren. Der var nu som sædvanlig to halve 1
dore, og de var lukkede begge to. Nu var manden ^
ikke så meget ræd af sig, og han lukker den øverste ^
dOr op, men da kommer ulven, og han får lige fat i j
nakken af den, som den der kommer springende, og
det ene ben over den, og så sætter han den lige ud i ;
møddingstedet, hvor han holder hovedet nede på den
så længe, til han får karlen hujet op. Så kom han med
en fork og fik den af med livet. Det var i Filskov i
Sønder- Omme, dette her gik for sig, og manden fik
siden, for den bedrifts skyld. Ulv til tilnavn, så de kaldte
ham Peder Ulv,

256. øgets kamp med ulven. I Sveltkrog stod
et øg med sit føl om natten; det var en plet, der nu er

n. Kicmper, konger, kirker n

skilt fra Ågård. Manden var nemlig kommen sildig
hjem, og så havde han sat øget ud på græs og tykte.
at han ikke vilde tage det ind den aften. Men næste
morgen, da så de et syn. Øget havde rigtig nok haft
en travl nat for at forsvare sig selv og sit føl for ulven;
det var så fomappet omkring på lårene og var så for-
svedt, men det havde dog forsvaret sig tappert.

257. Folmer Spillemand. På Hvirring præste-
gårds mark er en meget stor langdysse, om hvilken
sagnet fortæller, at Folmer Spillemand er begravet deri,
og at han endnu spiller inde i hOjen, saa det kan hores
uden for. For et par år tilbage levede her endnu gamle

I, folk, som fortalte, at de, da de en julemorgen vilde gå
I til kirken og kom forbi langdyssen, tydelig hørte hans
I smukke spil lyde ud fra hOjen.

258. Marsk Stig. På Hjortholm i Stavnstjord findes
endnu tydelige ruiner (meget h6je jordvolde) af et gam-
melt slot, der bestemt siges at være opført af marsk
Stig Åndersen. På denne borg og på en lignende på
oen Hjelmen skal han skiftevis have opholdt sig under
de forfølgelser, han var udsat for, efter at han var bleven
bandlyst for drabet i Finderup. Der fortælles, at han
en gang på lljortholm skal have opdaget en sammen-
sværgelse mod ham, og at han da om natten flygtede
eller sv6mmede med sin hest op til Hjelm, som er om-
trent fire mil. Også til byen iVbrrféy skal han ofte være
kommen på sine rejser til og fra Samso, og dette sagn
bekræftes endmere derved, at der endnu i denne by
findes et indhegnet stykke jord, der bærer navnet »Stigs
gård.« Her på Samso har jeg set en bordplade, af ege-
træ, der var en halvanden alen bred og et kvarter tykt,
og denne sagdes at have tjent som drikkebord på Hjort-
holm i Marsk Stigs tid. Rundt omkring på kanten af
pladen var der en række tænder inddrevne, og der for-

Bat når nogen af gjæsteme mistede en tand under
r. KriBlPmen: Sign Dg Qvcrtro, U. 10

t^b

IL Kæmper, koDger. kirker n

drikkelaget, var det hans pligt at drive den ind i bord-
pladen. Ost for jordvolden på Hjortholm er der en lille
slette, hvor der endnu vogser tome og vilde roser, si
her har måske værat en have, og i den har Marsk Stigs
dotre måske leget som små og spaseret som vogsne.
Marsk Stig siges at være dod paa Hjelmen år 1 293.

259. Kong Valdemars tanke. Det skete i konf
Valdemars tid, at han en gang var ude på en ridetur i
skoven og var så stegen af hans hest der ude. Men
da han så vilde til hest igjen, blev han standende med
den ene fod i stigbojlen og stod i dybe tanker, hvorover
det faldt hans folk ind at driste dem til at spOrge, hvad
der fejlede ham. Så siger han blot, om de kunde ud-
tyde ham, hvad tid det skulde gå i opfyldelse, som han
tænkte på. Der var ingen af dem, der kunde sige det
og så kom det til at gå videre omkring i landet, og
den, der kunde sige det, skulde da faa en stor belOn-
ning fore det. Imidlertid kom det en slave eller fange
for øren, og han vilde tage sig det på for at vinde
hans frihed. Så rejser han omkring og vil herover tit
Jylland til DagbjÆrg dojs, som de fleste kjender ha*
omkring, hvor der boede en trold, som han troede kunde
give oplysning. Han går med hans stav i hans hånd
og kommer til dojsen og pikker på. Da kommer trolden
og siger, hvad godt han vil. Ja, fangen forretter hans
ærende til ham. Men han kunde ikke sige noget til
den ting, men han havde en oldefader ude i Vesterhavet
på en klippe eller 0, de kalder Bovbjarg, og han var
klogere end ham, så måske han kimde sige det Da han
kommer der og pikker på, så kommer han også ud af
bjærget, æ trold, og fangen forretter hans ærende til
ham. Men han kunde ikke forklare eller sige noget om
den ting, men han havde en tipoldefader på Furland i
Rødstenen, og dersom han vidste det ikke, så var der
ingen, der vidste det. Altså kommer han til J2*i

IL Ktemper, kongtr, klTker d

M7

og pikker på, og der kommer en lille bitte mand ud
med så lange skjæg, der kunde nå helt ned til knæerne,
og han spurgte ham, hvad han for efter. Ja, han for-
klarer da, hvad han var ude efter at ville have kundskab
om, hvad kong Valdemar tænkte på og sådan og sådan,
Ja, det kunde han nok sige, men så skulde fangen først
Mge trolden tre sandheder. Det begynder han med, at
han havde aldrig set så fast et hus, som hans var, det
var hulet af en sten. Hvorpå trolden svarer: »Ja, nok
CD én endnu.« Nu havde han rejst så langt omkring,
men aldrig set så meget sølv og guld på etsted, som i
hans hus. Ja, det var også sandt, sagde trolden, »men
nok en én endnu, det er så den tredje.« Og det var, at
han havde rejst så vidt omkring, men havde aldrig set
så lille en mand med så. store skjæg. Nu var trolden
betrygget, og så siger han, at kongen tænkte på, hvad
tid te Danmark, Norge og Sverige skulde blive forenede
til ét rige. Men det skulde ikke blive i hans tid, men
i hans datters. Den forklaring mødte han så med ved
kongen, og så blev hans frihed ham skjænket, og han
fik nok tilmed en stor belOnning.

260. Kong Albrekts nederlag, a. Der er en
laog voldrække ude i Fly hede, som kojig Albrekt med
^e tropper har ladet opkaste, da han der krigedes med
dronning Margrete. Henne for den vestre ende af
volden findes en dyb kule, der er lige så stor som en
hel gårdsplads, og den kaldes Swartståwm (Svartstue)
Der skal den svenske lejr have været, >Den svenske
brewjdfi er en stor, nu temmelig tilgroet dam, som de
har haft at vande deres heste i. Forhen har der al tid
været vand i den, men nu er den tor om sommeren.

261. Kong Albrekts nederlag, b. Imedens dron-
ning Margrete krigede med kong Albrekt på Fly hede,
havde hun gravet nogle store huller i jorden der ude,

4e afbenyttedes som hestestalde. Der ses tydelige

^tm- de aibei

U. Kæmper, konger, kliker m. m.

spor af dem endnu. Hendes heste vilde hun have vandet
med det letteste vand i Danmark, og- hun havde ud-
fundet, at det fandtes i Skajbmk i Kobberup sogn, et
lille løb, der risler endnu. Natten for hun tog kongen
til fange, opholdt hun sig på EstvadgÉLrd, og endnu for
^ red hun til Kobberup, men forinden lod hun skoene
vende paa sin egen og sit følges heste, så Ijenden antog,
a,t hun var reden dertil i steden for derfra.

262. Kong Albrekts nederlag, c. Den hest, hvci>
på den svenske kong Albrekt red under slaget på fl^
kede, var kridhvid, og derfor kunde dronning Margrete
fra Kobberup kirketårn se, hvorledes den blev skudt
for at tjene kongen som skjulested. Stedet, hvor dron-
ningen tog ham til fange, kaldes Birkeniose og ligger
omtrent en halv mil vest for Kobberup kirke. Det sted,
som tjente svenskerne til hestestald, kaldes Svartstui.
På Fly hede findes tydelige spor af slag, i det der findes
en del jordvolde, som bærer præg af at være dannede
af menneskehænder. Om kong Albrekt fortælles, at han
havde det yderst dårlig i sit fængsel på Koldinghus.
Hver gang, når Margrete steg til hest, mens hun op-
holdt sig på slottet, måtte den stakkels udpinte konge
op af sit fængsel for at tjene hende som fodskaromeL
Han måtte lægge sig ned på alle fire, og Margrete satte
sin fod på hans ryg for at komme op i sadlen. Hver
dag blev en kurv med steg fra dronningens bord hisset
ned i hans fængsel lige for hans næse, men strags taget
op igjen, for han måtte blot lugte det, ikke smage.
Hans kost bestod i tort brod og vand, og til syvende
og sidst skar man rinden af brodet. Men da brødets
kraft indesluttes i rinden, døde han, da denne var taget
fra ham.

263. Henrik Smed. Om Henrik Smed fortælles
følgende. Dronningen var i barnsnød, og ingen kunde
forløse hende. Men så iførte han sig kvindeklæder og

gik til hende og hjalp hende til at føde barnet. Der
er han nu så uheldig, som han er ved at skære barnet for
tungebånd, at da falder sagsen fra ham, og han slår
derved knæene sammen. De kunde så forstå, at det var
en mandsperson, og til straf fordi han sådan havde for-
klædt sig, og tilmed var gået ind i en kvindelig bestil-
Ung, blev hans Ojne stukne ud.

264. Ridder Bugge. Der har været fire store
hoje imellem Tisted og Tapdntp, som kaldtes Buggeshoje
efter en ridder Bugge, som man imidlertid ikke véd
mere at fortælle om. Kun den ene hOj er endnu rigtig
tilbage i sin fulde stOrrelse.

265. Sten Hvide. Der er en sal på Bidstrup, der
kaldes Sq'en Hwirens (Sten Hvides) sal, og fra den gik

H der en ISngang under åen over i Lavrbjærg krat; om
den er der endnu, skal jeg lade være usagt. Enten var
I Sten Hi'ide bleven arresteret i den sal, eller også var en
■ jomfru bleven hentet af hendes elsker igjennem den, men jeg
I kan ikke huske det. Nogle gamle fortællinger har der
i hvert fald været om den sal.

266. Jomfruens ring. Der boede en gang en hel-
lig jomfru på Kalbygård. En søndag morgen vilde hun
begive sig til kirken i Bjarup, og da der var en sø
imellem kirken og gården, måtte hun sejle derover. Der
var hun så uheldig at tabe en meget kostbar ring. Man
rådede hende til strags at lade søge efter ringen, men
hun gjorde det ikke og begav sig i det sted videre frem
og fuldendte sin kirkefærd. Næste morgen havde søen
hævet sin bund og var bleven Vir, så der kunde fanges
en mængde iisk. En del af dem blev bragte tU herre-
gården, og den første fisk, man skar op, havde ringen i
sin mave.

267. Danset til døde. Koldinghjis blev en gang
besmittet ved en prinsesse eller hvad en skal kalde hende.
Det var da datteren der pa slottet, og når I nu véd det.

U. Kæmper, konger, kirker iii. m.

så kan I jo kalde hende, hvad I vil, men hun var da
bleven kjærester med en tommerkarl. og det var til
stort mishag for forFeldrene; men da de kunde ikke af-
værge det, sa blev hun dOmt til at skulle danses ihjel,
og syv riddere blev udvalgt ti! at danse med hende.
De skulde skiftes til, for én kunde jo ikke holde det
ud. Så dansede de, men hun stod godt nok pinen ud.
Da faderen nu mærkede, at de ikke kunde gjore det
ved hende, listede han sig tU hende bagfra og skar et
bælte i stykker, hun havde om hendes liv. Så sprang
blodet ud af hende og syv blodpletter stænkede hen på
væggen. De kan ikke vaskes af og kan ikke kalkes
hen, og de er synt den dag i dag.

268. En indmuret jomfru. I førgen Skeeh tid
blev datteren paa Gammel-Estrup muret inde i den
vestre side af porten. Der blev indrettet et kammer
til hende, og hun blev sat derind. Hun skreg der inde
og bad om nåde i tre døgn, men så stjal kusken, som
hun hemmelig var forlovet med, hende ud, og de flygt-
ede, men aldrig 6k nogen at vide, hvor de blev af. Da
de tre dage var gåede, og der blev stille i kammeret,
troede den gamle greve, at hun var død, og en Qorten
dage efter blev kammeret åbnet, men da var hun jo væt

269. Pletten på muren. En adelsmand på Spottrup
slog sin søster ihjel inde i et kammer, og i det samme
jog hun sin hånd mod væggen. Siden har der på det
sted været en rød plet, der ligner en hånd. Man har
siden taget sten ud af muren for at få pletten bort og
kalket flere gange, men det har ikke hjulpet.

270. Gråsvends drab. En fru Kirsten på Kjærs-
holm bedrev en højtidelighed med en hund ligesom med
et andet menneske, og den blev begravet i en hfij på
Ungstrup hede, som endnu kaldes fru Kirstens hOj.
Hun var moder til Tule, der boede ved hende i Kjærs-
holm, og Gråsvend boede på den tid i Avnsbjairg, o^ d?

U. Kcemper, konger, kirker m. m. i e j

:o deres foderer var en gang komne op at slås. Det
endte med, at Gråsvends fader slog Tules fader ihjel,
og han måtte så give bede for det. Det var altså fru
Kirstens mand, der blev slået ihjel, og den svære hoben
guld, hun fik i bøde, den tog hun og lod en guldstol
lave for, som hun satte i Lunde kirke. Den er nu under
plov, men a kan huske, at den kirkegård har ligget hen,
for når a kom fra Lund (Gjelleruplund) marked, så var
bæsterne al tid rædde og vilde snare, når de kom der
forbi. Men så var det om Gråsvend, vi skulde hore
videre. Da han kommer i kirken og ser, at hun står i
denne her guldstol, så yndte han ikke det svar godt, for
det var dog hans gods, og det var dog kommet her
fra Avnsbjærg. Altså går han uden videre hen i guld-
stolen til hende og vU også stå der. Så siger hun til ham:
*Hr. Gråsvend, lad fare bort gammen I
vi to forliges ikke i guldstolen tilsammen.s
Så bliver han vred og tager hende og smider hende
ud af guldstolen, og hun går grædende hjem til sin son
Tule og beklager sig over den overlast, der er hende
vederfaret. Han boede jo på Kjærsholm, og den var
befeestet med volde — en kan se en tegning af det
eadnu. Tule kaster uden videre brynje om hals, og fru
Kirsten spændte den foruden al falsk, og så satte han
af til kirken, inden Gråsvend endnu var gået af den.
lien han var dog så meget æbag, at Gråsvend var
kommen ud på æ kirkestette. Der kommer de til at
snakke sammen og kommer op at trædes. Tule skylder
på, at han havde slået hans fader ihjel. »Derfor har jeg
med det røde guld bødt»^ svarer Gråsvend. »Men du har
min moder af guldstolen stodt!« Gråsvend rtimte nu ind
ad kirken, men så hug han ham ihjel for æ alter. Min
modw kunde retten visen om det, for det går sådan på
rim. For den ugjernings skyld blev kirken reven ned,
og. de kunde heller ikke være der for det spøgeri. Det

152

II. Kæmper, konger, kirker m. m.

kunde vinde op som to slævvere kalve midt under præk-
enen og give sig til at slås. Hvor længe det er siden,
at dette her er passeret, og kirken er revet ned, véd a
ikke, men min moder har fortalt mig det.

271. Comtessens grav. Når man færdes ad vejen
mellem Ormslev og Stavtrup, bemærker man omtrent
midt vejs mellem nævnte byer på marken, som tilhorer
Konstantinsborg eller Stadsgård, som den også kaldes,
et lille kjær, der af omegnens beboere kaldes Comtessens
grav. Sagnet fortæller, at en gammel comtesse, der
boede på den omtalte gård, havde været i besøg på en
af omegnens herregårde, og da hun om aftenen kjørte
hjem, var det temmelig mørkt, så kusken tog fejl af
vejen og for vild, I sin vrede her over stedte hun
ham til side, greb selv tcijleme for at fore hestene pi
rette vej igjen og kjørte, men var ikke heldigere iqed
at finde til rette og kjørte lige lukt ud i kjæret, som
antoges for at være bundlost. Der sank hun ned tillige
med både heste og vogn, og man så aldrig siden spor
deraf. En ny ejer af gården forsOgte at fylde kjæret,
men uden held, der syntes intet at forslå, ihvor meget
fyld man så kjørte deri. Gamle folk er endnu ikke
rigtig fortrolige med stedet og påstår, at de ved at færdes
der omkring ved nattetid ofte har set en hovedløs so
løbe tværs over vejen.

272. Fru Anna Soe på Kjblbygård. Når man
rejser fra Tisted til Ålborg, kommer man to små mil fra
Tisted til et hojland, og når man kommer lidt hen over
det, ser man til venstre i en dal den herregård ligge,
hvortil der knytter sig mangt et sagn ovn iT\i Anna Søe,
som i sin tid har boet der og vist nok har bygget det
nuværende stuehus. SkjOnt hun var to gange gift,
hørte man aldrig hendes mænd omtale der i egnen, og
enten må hun da have vidst helt grundig at tilvende
sig regeringen over dem begge, eller også må de kun

Kæmper, konger, kirker □

■53

have levet kort, og hun således længe have siddet enke,
for i min barndom vidste enhver der i egnen at fortælle om
hende, men ingen vidste noget om hendes mænd. Histo-
rierne drejede sig navnlig om hendes gjerrighed og det
meget ondt, hun ved denne begjærlighed efter at samle
penge forlededes til. Således undså hun sig ikke ved at lade
sælgekoner sidde ved kirkedøren og falbyde brændevin
og brød til kirkefolkene; de penge hjalp jo også til at
j fylde den store ørk, hun havde stående, og som var
banket så tæt fuld af pengestykker, at ingen med blotte
1 fingre kunde lOsne en af dem. Fruen havde en datter,
I til hvem præsten der i sognet bejlede, men det var
' moderen meget for ringe, at datteren skulde være lands-
I bypræstekone, og hun fik hende da siden gift med en
■ herremand, der boede en mils vej derfra. Denne sviger-
sOn må hun imidlertid senere være bleven kjed af, og
datteren må jo heller ikke have holdt meget af ham,
siden begge kvinderne kunde lægge råd op om at slå
manden ihjel. Det skulde udfores på den måde, at en
bjælke oven over sengen skulde losnes og så falde ned
I og knuse ham, mens han sov. Han plejede nu at ligge
yderst i sengen, men da han mærkede uråd. tvang han
konen til at ligge yderst, og hun blev så slået ihjel af
den nedfaldende bjælke. Da Anna Søe næste morgen
fira sit vindue så den sorgklædte tjener komme ridende,
lab hun ud på trappen for at modtage budskabet, men
blev noget lang i ansigtet ved at høre, hvordan udfaldet
var blevet, og at se sit anslag tilintetgjort. Præsten,
der ikke fik datteren, førte siden Anna Soe en proces
på halsen, i det han beskyldte hende for hegseri, men
den vandt hun, og hvor vidt det gik ud over præsten,
véd jeg ikke. Nogle af de vidner, der blev førte i denne
s^. dOmtes til at kagstryges. En karl, der havde tjent
hende længe, skulde en søndag ride til kirken med alter-
tOjet, men det blev ødt under vejs, og så vilde hun have

154

IL Kæmper, konger, kirker n

erstatning af ham. Da hun ved fardag udbetalte hans
lOn, talte hun pengene op og sagde: »Her er nu. hvad
du skulde have. men nu skal du give så meget for
altertojet.« og så strøg hun pengene til sig, »Nej, nådige
fi-ue, det går a ikke ind på, for det var ikke min
skyld, at tOjet blev ødt«. Men han fik alligevel ingen
penge tilbage. Nu mældes der videre, at for at få alt
det mammon havde hun forskrevet sin sjæl til Fanden,
og da den frist var udlob en, som han havde givet
hende, måtte hun indfinde sig på et bestemt aftalt sted
uden for hendes hjem, og der afhentede han hende,
Hun lod hendes gamle kusk spænde for, og da hun
salte sig i kareten, gav hun ham den befaling, at hm
skulde kjore rask til og ej standse hestene, fOr de selv
stod stille, det skulde da nok blive på det sted, hvor
hun skulde mode. Så bad hun også kusken ej at se
efter hende og ej heller bie der, ti hun kom aldrig
mere tilbage. De kjørte nu, og hestene for af sted ben
over ukjendte veje og kom til et stort gloende hus, hvor
de standsede, og AnnaSøe stod af vognen og forsvandt
der inde. Så bandt kusken hestene og gik også ind i huset
Her hørte han hende jamre sig stærkt, og da han gik
efter lyden, kom han til en dOr, hvor han kiggede ind
ad nøglehullet. Der så han Ham selv stå og redehen^fs
hår. Så kunde fruen nok mærke, at karlen var ved
dOren, og hun bad ham da kjøre hjem uden hende, forci
hun ikke kunde slippe af Djævelens kløer. Nu blev der
gjort store forberedelser til begravelsen, og da de mang-
lede liget, lagde de nogle store kampesten i kisten, og
denne blev da indsat i et gravkapel ved siden af begge
hendes mænds (Langs og Berggaards, hvilken sidste var
bleven adlet). Til dette kapel, som findes bygget til Tisted
kirke, havde hun i forvejen betalt en stor del penge, og
er i samme kirke eller kapel de tre menneskers billeder
i fuld legemsstørrelse ophængte. Jeg har selv set be-

IL Kæmper, kooger, kirker m. m.

graveisen, der var en stor jæmport eller gitter for af
filigranarbejde med så mange smådjævle i. Men nu er
der sat en mur op inden for gitteret, så man kan ikke
komme ind til kisterne. Disse var betrukne med flOjl
og besatte med sølvags og andet stads. De tre per-
soners billeder var indskruede over kaminerne på Kjolby-
gård i havestuen. Under en storre reparation blev Anna
Søes billede udtaget og sat ud i forstuen, og de gjæstcr,
der kom til gården på den tid, morede sig med at skyde
til måls efter hendes billede, som således blev en del
ramponeret, men skaden or dog nu rettet så vidt mulig.
Men hvem der vandrer på Osterild hede ved nattetid og har
eje for at se gjenfærd, den ser ofte en gloende karet med
fire heste for fare hen over heden.

273. Kården i Almind kirke. Der har fra ældre
tid hængt en kårde i Almind kirke, som man ikke vidste
eller mindedes noget om, og da heller ikke, hvem den
havde tilhørt. Men da så i 1866 kirken varunder hoved-
reparation, blev korgulvet optaget, og derunder fandtes
flere begravelser. Deriblandt var en med en kiste, hvor-
på fandtes en plade, hvis indskrift angav, at den deri
hvilende afdøde var en ritmester Falkenskjold, og der
henvistes til den i kirken hængende kårde. Pladen blev
da tagen af kisten og hængt på kirkens væg med kården
oven paa.

274. Familjen Linde. Der boede en gang en mand
i Ribe, der var værtshusholder og var sådan en oprigtig
mand, og hans kone var en grumme gudfrygtig kone.
Men så var det i de tider, da de her protestanter blev
brændte på bålet, og denne her kone bliver mistænkt for
dette kjætteri og bliver også brændt på bålet, uskyldig na-
turligvis. De boede sådan et yndigt sted, og der stod
en lind uden for deres d6r, som de sad under og røg
en pibe tobak — det var deraf de tog dette her linde-
navn — men så bliver faderen Kristen Linde og siimien

k

n. Krmpcr, koDger, kirker m. m.

Niels s& sirren over, at det var gået deres moder sa ildej
og turde ikke blive i Ribe længere. Så flygter de og
rejser her op i NOrrejylland, og de giver dem til at væn
besekræmmere. De koster dem en lille tohjulet vogn
og så handler de med kram og trækker omkring med
vognen. Der var sAdan en lykke for dem i den handlen,
og det går udmærket. Men så passerer det, at svensk-
erne kommer ind i landet og rover og plyndrer, hvor
de kommer frem. Da kommer Kristen Linde i tanker
om, at de må have nogle våben at forsvare dem med
og de forskaffer dem også sabel og bøsse og kugler of
krudt og så tillige med en stridbar hund, som trak
deres vogn. Men så træffer de uheldigvis på heden ved
HjoUund en afdeling Svenskere. De var nu segs mod
to, og de segs vilde tage fader og sen til pris,
de værgede dem mandelig med deres våben og hund.
så de fangede Svenskerne og tog det, de havde røvet.
Så trækker de vester på ind efter Holstebro til med
deres fanger og gods, og over alt, hvor de færdedes, fik
de megen ære og agtelse for deres bedrift og tjente af I
den samme grund meget ved de bomuldsklæder og varer, \
de havde at sælge. Siden blev den gamle Kristen Linde
så byfoged i Holstebro, og nu sidder faderen der i god om-
stændighed, men Niels Linde færdes bestandig om i æ
Vesterland med hans kram og driver ikke så ringe en
handel. Så kommer han en dag til en gård, hvor en
kone står og fodrer sine ænder af et andefad. Han
kunde se, at det var mere værd end til andetrug, og
kjøber det af hende for et halvt dusin bomuldstorklæder.
Konen var godt fomOjet med den handel, og han var
også, for da han kom til Holstebro, slog hans forhåbning
ikke fejl. Fadet var af ægte, purt guld til 18 karat.
Hvad de var så ikke rige, blev de. Endelig bliver sOnnen
forlovet med datteren i Rydkave, og der var endnu mere
rigdom. Så kjøber han Norre- Vosborg ved Skjærumbro,

II. Kæmper, konger, kirker m, m.

Og nu havde han altså g-ods helt ned til æ Vesterhav.
Derefter kjøber han Kjærsholm, og et af Niels Lindes
andre bOm kom til at bo der. Familjen bliver nu ved
at arte. En af dotrene blev gift med Janus Friedenreich
på Palstrup, hun hed Margrete, og på de fatjoner blev
de ejere af så meget, at det kom til at sæde, når der
blev sagt, at Kristen Linde var ejer af al Jylland fra æ
Vesterhav til Palstrup port. Friedenreich og hans frue
byggede Horup og Levring kirker, og på den første stod
deres navne, men de navne er vel nu tagne ned. Si
kom de til at gå gradvis ned ad, og den sidste af dem
blev gift med en malkepige, Maren Los, på Palstrup, og
så gik familjen ud.

275. Kristen Linde. a. Junker Krmn (Kristen) på
Kjmrskolm var så ejegod af sig; god herre var så retvis,
sagde folk. Da han en dag kjarte over Skræ hede, Per
Ellevefinger var hans kusk, kom de forbi Per Frandsen,
der lå ved siden af vejen og var fuld, »Hvad, hvad er
det?tc siger junkeren, da han sd ham. sA, det er en sOUe
stakkel«, sagde Per Ollefinger. »Spring da af og giv
ham et par skilling!« og dermed flyede han Per en mark.
Nu gik Per derhen, men da Per Frandsen mærkede, at
der kom nogen, krøb han på alle fire og gav et brOl af
sig: »Hær æ Baws-kreÅk Men Per Ollefinger hyssede
på ham og sagde, at her var et par skilling fra nådig-
herren. Da han kom tilbage til vognen, sagde junker
Kræn: »Hvad var det, han sagde?« — »A, a véd det ikke,
a forstod ikke, hvad det var, for han er ikke så grumme
red i hans tale, og han er også lidt tosset somme tider.«
Han vilde jo nødig have Per Frandsen i nogen forlegen-
hed, og derfor vilde han slette ud veddet; junker Kræn
lod sig også godt nok sige med det. Junkeren kom
siden ned til Norre-Vosborg at se til hans forvalter, og
der blev han stukken ihjel — det sagde min fader
så stille. Nok er det, han døde der, og så gik den

icg n. Kseniper, konger, kirker m, m

Kjærsh olm Stamme ud , og gården og voldene blev
ramponerede.

276. Kristen Linde. b. Kristen Linde på Kj'ær-
gårdsholm ejede otte herregårde og kunde kjøre på hans
egen mark og hans fæsteres mark, fra han kjørte ud af
hans port og til Vesterhavet. Derfor står der også i
et gravskrift over ham:

»To gang" fire herregårde
gav mig ikkun fire fjæl,
Gud ske evig lov og ære,
som bevarede min sjæl!«

277. Generalen på Rydhave. En tid ejedes Ryd-
have af en genera!, der var meget god ved bønderne.
Når han tog afsked med dem på hovmarken, sagde han
for det meste: »Bed nu til med mig, at vi kan f§. en
rigtig blodig krig.a — »Nej, husbond«, svarede bønderne,
»lad os endda ingen krig' få.« — »Jo«, gjentog generalen,
»men frygt ikke, I skal nok få lov til at beholde jere
sOnner.s Ti når han gik ud på marken og såede havre,
blev der en soldat af hver havrekjærne, så kunde s6n-
neme nok blive fri, når han således kunde stampe sol-
dater frem af jorden.

278. For lidt erfaring. Frederik Christian Skeel
boede på Fyen, men ejede Birkelse, som da var forpagtet
bort. Af og til gjorde han gjæme rejser til Birkelse
for at se til godset. En gang kom han der i høbjærg-
ingstiden og var så ude at se til folkene, der var ved
at kjøre hø hjem. Han kom hen til agterenden af en
høvogn, som læssestangen slæbte bag efter, og da han
var dårlig til at se, troede han, at det var stjærten. >Men
hvor er hestene?« råbte han da. sDe er for den anden
ende, nådigherre«, svarede ladefogden. »Nå nå nå nå nå
sådan, ja, så kan jeg også forstå det.s

En anden gang kom haji ud i marken, mens folk-
ene hostede. Da han hørte, at de strøg leerne, råbte

-rm

n. Ktemper, konger, kirker m. m. j^g

han; »Hvad er det for en kjæppen? hvad er det for en
kjæppen? den kjæppen vil jeg sga ette ha!> De holdt
også op en tid, men da haleeme blev så sløve, at de
ikke kunde hoste, gjorde ladefogden ham opmærksom
på, at folkene ikke kunde hoste, når leerne ikke blev
strøgne. »Nå — å nå nå nå nå sådan. Kjæp igjen, folk,
kjæp igjen, folkk

Den sidste historie fortælles også på en lidt anden
måde. En stor godsejer var nede på engen at se til,
folkene, der slog. Så kunde han ikke lide den megen
strygen og sagde til forvalteren, at denne skulde tage
de hndepinde fra dem, fordi han mente, at de hindrede
dem for meget i arbejdet. Men da han snart efter
blev va'r, at det meste blev stående bag efter dem, måtte
han til at give dem lindepindene igjen,

279. Et skriftemål. Der var en jomfru på Spottrup,
der var så gjæv med dem selv, at der var ikke mage
til det, og hun gik hen og giftede sig med en ladefoged,
der var så grimt lidt af dem selv. Det var grunden til,
at præsten valgte til tegst i brudetalen: Man skal ikke
kaste sit brød for hunde eller perler for svin. Nu skulde
en jo have troet, at hun var sådan et mønster på et
kvindfolk, men hun var ikke så stor en perle alligevel,
for hun havde født et barn i dølgsmål og begravet det
i volden. Det er nu mangen god dag siden det skete.
Men da hun lå på sin dødsseng, kunde hun ikke komme
af sted med at bekjende det for præsten, der berettede
hende, men sagde det til konerne, og inden kunde hun
ikke dø.

280. Guld manden. Der var en herremand på
Vestervig Kloster, der hed Per Nielsen, og det var en
mand, der holdt forskrækkelig meget af at samle penge.
Folk sagde også, at han på uretfærdig måde var kommen
til denne ejendom. En julenat strandede der et skib ved
Agger, og det var i Per Nielsens strandlen. Folkene

^^^^O n. Kæmper, Itooeer, kirker m. m,

på det skib var hedninger, og de havde et stort afguds-
billede af guld om bord. Det fik Per Nielsen stjålet fra
dem den samme nat, de var strandede, hvorover te sø-
folkene de blev meget mer sorgfulde og harmede, end
over, at de var strandede, såsom den guldmand var det
kjæreste, de havde, og de bandede håwt og dyre pH
det, te lige så sOUe en juleaften de havde haft, lige si

. sOlle en nyårsaften skulde Per Nielsen få, hvorfor de også
den aften sved gården af over hovedet på ham.

Den samme Per Nielsen han var ikke alene pengs-
gjenig. En gang havde der en Aggerbo forsyndet sig
imod ham, sådan ts han var bleven forbitret på ham,
og satte ham i polsk buk — det var en stærk træstok,
der var bleven lagt tværs over hans nakke, og så blev
benene bajet op om den, te læggene var lagt op oven
over stokken, Per Nielsen gik til kirke oven på det,
men da han kom hjem igjen, var manden død. Nu var
det et uheld for Per Nielsen, at det netop var en Ag-
gerbo, for der har al tid været og er endnu mere sam-
menhold imellem æ Aggerboer end mellem andre folk,
hvor det angår at værge dem imod en fjende. Så æ
Aggerboere rottede dem sammen og fik sendt mandens
kone til Kjobenhavn, og hun kom til at snakke mei
kronprinsen {Fr. 6.) om dette her, og han fik den sag
opklaret. Per Nielsen blev da d&mt til at skulle kysse
den blå jomfi^ der ovre i Kjobenhavn. Det var et in-
strument til at straffe folk med. Det fignede en stor
jomfru, der stod oven på en trappe, og der var tre trappe-
trin, som forbryderen skulde kravle op ad for at nå hende.
Der siges rigtig nok, at der en gang var en Nordmand
så lang, at han kunde stå på det andet trappetrin og
kysse hende, og derfor slap han vel fra det Men
sådan gik det ikke til jævnshold. Når nu forbryderen
trådte op på det første trin, så smilte hun, og når han

, ttådte op på det andet, slog hun begge armene ud, og

n, Kssmper, kooger, kirker do. m.

når han kom på det tredje, slog hun armene sammen
om halsen paa ham, saadan te hun klippede hovedet
fra ham, for hænderne bestod i to skarpe knive. Nu
var det jo nok et kys, te Per Nielsen holdt ikke af, for
godt nok siger de om ham der ovre, te han var ikke
kjed af kvindfolk, men én kan jo også fS. for meget af
det gode. Da den dom nu var falden, saa rejste Per
Nielsens kone til KjObenhavn til dronningen og bad
om nåde for hendes mand, og hun havde en foræring
med, der heller ikke var ubetydelig, for det var netop
det guldbillede, som Per Nielsen havde stjålet fra
skibsfolkene, og da dronningen så det, blev hun så lyk-
kelig derover, at hun fik dommen forandret, så Per
Nielsen i steden for denne kyssen skulde slippe med at
give visse tønder byg hvert år til den Aggerbo hans
efterkommere, og den afgift hviler på Vestervig kloster
den dag i dag er.

281. Et selvmord. Greven var gift med Pindens
datter, men hun var slem ved ham, endda han havde
gjort hende til grevinde, og skjOnnede slet ikke på det.
Hun rådede også for pengene, så han tiggede somme
tider fire skilling af bønderne til en dram. Så er det
en dag, han står og tager hans skjæg af, og da kommer
der nogle kjørende. ^Hvem er det?s siger greven. Så
svarte hun : sDet er nogle af dine slovveråsbrOdre.« Det
var jo et simpelt udtryk, men dem blev hun ved at bruge
mange af, for dem havde hun lært, mens hun var hjemme.
Han bliver så helt elendig eller måske forbitret over det
svar, og hvordan det går eller ikke går, han giver sig
et snit i halsen med kniven, og blodet rendte ham ihjel.
Siden den tid har det ikke været så rigtig i det kammer,
hvor det er sket, for de har set en hånd og en barber-
kniv vise sig der.

282, Et hvilested. Assessor Vandborg på Kås
blev jordet Osten for Lime kirke. Men siden fandt man

hans papirer udtalt øTiske om, at han måtte blive
jordet vesten for kirken, for at de bander, der havde
arbejdet for ham, kunde hvile sig på hans grav, når de
om søndagen sad og ventede på præsten, og så blev
han fl5M:tet og lagt der, hvor han nu er, og på hans
gravsten, der altså ligger imellem lågen og våbenhu»-
dOren, er der et mageligt sæde.

283. En lystig jul. Burmeister, der boede på
Vindum-Overgård, var en grumme ugudelig krop. Han
gav sine folk lov til at holde dans og lystighed den
ganske julenat, og de blev ved med det hele juledag.
Der var sådan tummel, at præsten måtte sende bud et
par gange til ham om at lade det være, for at menig-
heden kunde få ro. Men han gjorde det jo for at drille
præsten. Men sådanne bedrifter kan der ikke være
lykke ved, og han kom også på sådan en underlig måde
fra gården, og ingen véd, hvad der siden er blevet af ham.

Han havde en brodei, der rar forpagter af Hojbjierg kro og senere
af Rindsholm kro. De var begge indvandrede tyskere.

284. En selvmorder. Der var en ejer B.i Palsirup,

som forhen havde været forvalter der, og så tjente han
der så længe, at han kjObte gården. Han hed Kelter
og var nok barnefødt i Lybæk. Han var et smukt
menneske, og fi-uentimmeme holdt meget af at være i
med ham. Han var også forlovet flere gange og havde
forfort sine kjærester. Omsider bliver han gift med et
kvindfolk fra KjObenhavn, men det giftermål fortrød
han så hårdt og var aldrig glad siden. I hans hele
væsen var han sora en bondemand, og Peder Kræmmer
i Levring var hans bedste ven. Da han nu kommer i
griller, åbenbarer han for ham, te han kunde ikke få
ende på tiden, men i det samme kom Randers marked, og
der vilde Per Kræmmer ud. Altså beder han ham at
være ganske rolig, indtil han kom hjem igjen. Men på
æ sted Per Kræmmer var dragen af, så skod han sig.

genstid knaidet var gået a£ kommer der bud
forkarlen, at han skulde komme op snarest
men han kunde Jo ikke komme ind i mandens
for diJren var låset, og så rendte han den ind.
gen kunde han ingen ting se for krudtdamp
men blodet plaskede ham om foddeme, hvor han
og så vidste han jo, hvordan det var. Da røgen
Sven lidt til side, kunde de se, manden sad til-
i lænestolen og gabte, og hovedet var helt splintret,
.vde skudt sig med et lys, og bossen stod imel-
knæ. Så kom der bud efter Per Kræmmer,
skulde komme og styre ved det, for han var jo
med sagerne.
Iden den tid er det de flere gange har hørt en
lomme kjørende over langbroen op for dOren lige
knaldede, og pigerne de rejste dem flere gange
tage imod de firemmede, men ingen ting var da
,ge. Sådan var det og med hans ridehest, der
stalden. Den var helt urolig om natten, og
ide være i én towend sved om morgenen, og
dryppede af den. Niels Kristian Ravnholt,
gente der for forkarl, han har set det flere gange,
har fortalt mig det. Hans kone havde også
ignen komme, hun tjente der for stuepige. I de
år har man ikke hørt eller set noget til slige ting.
ielters kone kom og vilde ind til ham, men hende
og førte væk, for hun kunde ikke have tålt at
se ham. Så rejste hun til KjObenhavn og kom her
aldrig mer, og gården blev solgt. Folk fortalte, at de
flere dage fOr selvmordet havde set ham vanke omkring
uden for gården og vride hans hænder og sige for sig
selv: »A, min dejlige mark og min skjOnneskov og mine
smukke bæsten, for han havde især nogle dejhge heste-

□. KKmper, konger, kirker m. m.

der hed Kallager. Han kjørte en gang til Randers, a|
da han kom til Assentofl, nåede han en gammel kom
som også skulde til Randers, »Du kan komme op oji
age hos mig«, siger Kallager. »Ja tak*, siger hun. Hao
var nu en underlig mand, og det vidste han selv. SJ
siger han: »Har du hørt sige af den gale Katlager?* —
»Ja — a, det spøgelse har a hørt meget om, alle folk
snakker jo om ham, men han har hverken gjort nii(
ondt eller godt*, og konen hun blev sådan ved at fof
tælle det, hun havde hørt om ham. I det samme kom
mer de så til Kristrup, og der var en stor vandplask
Der holder han og smider hende af vognen, lige ned
skidtet, men lige strags oven på giver han hende a
specie. »Se, der har du nu den«, siger han, »nu kan dl
da fortælle, at Kallager både kan gjøre ondt og godt«

Det var en gang, han havde budt mange herremæm
til sig i besøg, og det var koldt, for det var midt gni
vinteren. De her fine folk sad så en hel time i fros
og kuld og fik ingen ting. Så kommer Kallager 0{
sporger dem, om de havde fået noget at spise. N^
siger de, de havde hverken fået vådt eller tOrt, »Dd
våde skal I snart fås, siger han og henter en spani
varmt vand, hvormed han overslår deres stOvler. MfiH
så sagde de også farvel og tak, de frygtede vel noget
for at få det tOrre bag efter, 1

Han dode af lusesyge, og ingen vilde kjobe hans ;
senge- og gangklæder, hvorfor det blev solgt for spotpris, i

286. En stor særling. Major Halling på Frisholt
var en rigtig særling. Alt usædvanligt, han så, fik han
lyst til, og især samlede han på stokke og hovedbe-
dækninger. Stokkene stod op til hverandre i et stort \
værelse, og de inderste var aldeles rådne. Af ka-
skjetter og hatte blev der sagt, at der var tre bindinger
fulde efter hans død. Så blev der holdt avktion over
alle disse sære sager, og den varede i segs uger, i det

^±^

n. Kæmper, konger, kirker m. m. 165

|fen holdtes sådan et par dage i hver uge. En gang så
en stenslæbe') i Vindum og fik strags lyst til den.
»Den må jeg sandelig have«, og så kjobte han den.
"Undertiden betalte han de sager godt, han sådan fik
lyst til, undertiden gav han slet ingen ting for dem. Sådan
iom en gang degnen i Hjermind gående ad vejen,
IBora gik igjennem hans gård. Så kommer Halling
.ferende ud til ham og siger: -Jeg må have hans stok.«
Nej, den kunde degnen da ikke undvære, sjo, jeg må
have den, jeg må sige ham, at jeg har fiere lusende
stokke«; og der hjalp ingen kjæremoder, degnen maatte
.give ham stokken. Da hans datter var død, så han
•ovre i Vejram en stor sten, som han fik lyst til at
sætte på hendes grav, og der blev da lavet en stenvogn
'til at kjøre den på de tre, fire mils vej. Da de kom over
Vindum mark med stenen, var leddet gjennem et sten-
dige for snævert, og vognen rev de store sidesten bort
som ingen ting. Tange færge kunde ikke bære vognen,
hvorfor de måtte kjøre lige igjennem åen, men det kneb,
endda der var segs heste for. Stenen blev hugget noget
til og virkelig sat på graven, men folk forundrede sig
meget over, hvorfor de store sten ved Frisholt ikke
kunde have tjent lige så godt. Når Halling kjørte til
Randers med kom, gjorde han dygtig indkjøb, for kjob-
mændene sOrgede al tid for at vise ham noget, han
kande bruge, og med penge var han da ikke knap, så
han aldrig fik nogle med sig hjem. Derfor gav han al
tid sine daglejere og arbejdsfolk den besked: »Jeg kan
ikke betale jer, for jeg har ingen penge«, og det kunde
være troligt nok. Men trængte de så hårdt på, gik
han en vending ud til et vist sted i marken ved nogle
store sten, og når han så kom tilbage, havde han al
tid penge at betale med. Folk havde da den mening.

*f SlenslKbei en slags sinde til >t kjere a

□. Kæmper, kongn, kirker m. m.

at han havde noget med Fanden at gjøre, og at det \
ham, der forstrakte hara med penge, når han trængte. I
ligesom det og blev fortalt for sikkert, at der lå en>l
sort pudlet hund på ftiddeme af hans seng, da han i
var død.

287. Bavner. I krigstid var der tændt bavner p
tre steder på Lam mark, nemlig på KløvnhQj og påf
Dyrehoj og på et hojt sted på Bavnsgårds mark.

288. Taternes indfald. Ved gården LmdhoU 1
Sevel findes der nu kun et lille krat, men i min tipol«^
moders tid fandtes der så store træer, at beboerne i
tid skjulte deres gods der. På den tid kom de^
:Qendtligt folk ind i landet, som gik under navl
Tatere, og de skjændte og brændte over alt
kom frem, så de stakkels mennesker måtte søge i
hvor de kunde. Et sikkert tilflugtssted både for UtB
lemmer fandt de i Lindholt skov, hvor de opholdt deT
længe, indtil Taterne var rejste bort. Folkene
daglig høre de fremmedes eder og forbandelser
at de ingen steder fandt folk, men kun tomme
som de af hævngjerrighed stak ild på. Efter at '.
forladt Sevel drog de ti! Landfing i Ejsing, hvoi
gjorde forsøg på at storme gården, men da vindebj
var optrukken, og gården godt forsynet med •
holdt de belejringen ud, så Taterne måtte lade dem 'jj
og drog til andre egne.

289. Et helt fad gred. Der var en gang t
landgang af fjendtlige — de kaldte dem Tariari^
og så kom de også til Barslund, hvor der den
boede to mænd. Så kommer de ind tii den ene \
om aftenen, som folkene sad og spiste deres nader.
stod et fad grød på bordet, og så finder disse her ^«|
på at true manden til, at han skal æde al madei
Men det kunde han jo ikke, og han trak det i lang-
drag så længe som han kunde. Der lå en ladt pistol

n. Kxmper, konger, kirker m. m. i^y

P& bordet for ved ham, og det gik altså på livet løs. Men
med ét springer han værgeløs over bordet og ud af
dOren, uden at de tænkte over det. De skød så efter
ham, men ramte i dOrstolpen, og han blev i behold.
Det hul i stolpen har min faders bedstefader fortalt om,
for han byggede den sals om, og da kom stolpen væk,

290. En funden guldring. På Krog søndermark
er der syv retten dygtige huller, hvor Polakkernes telte
liar stået. Da a var nitten år, gik mig og min broder
■ogr hdstede en lidt derfra, og som han nu sætter høleen
op at stryge, siger han: ^Sikken sær orm, der ligger!«
Da er det en guldring. »Nej, det er ikke guld, så vil
a æde dens, siger min broder. >Da er den for god til
deti, siger a. Så gav vi pigen den. Da det blev høst-
marked, lå der en kræmmer hos os, og han lovede at
hjælpe hende til at IS den solgt. Den kostede elleve
gamle mark, men det var vist endda for lidt. Så var
det rede til, min broder kom i bedre tanker om ringen,
og vi andre mente jo, den havde siddet på en sabel af
en kapitains som ærestegn, for den var lige skåren over.

291. Hugget i sengestolpen. Min bedstemoder
var født i Agre i Borris. Hendes moder lå i barselseng,
da Polakkerne kom. Så vilde de true hende, for de
troede jo, at hun lå på noget gode, men da de ikke
fendt noget, så blev de anige og hug en storflerre ind
i den egesengestok, hvor hun lå. Da datteren siden
blev gift og kom om til Krog, fik hun sengen med, for

I hendes fader sagde, at hun skulde have den til et minde
I om den tid, da hendes moder lå i barselseng efter hende.
[ Min fader døde i den seng. A kan retten bestemt
) huske det og ligesom se hugget for mig. Der var noget
I udgravet på den seng, og der var dOre for den, som senge
plejede at være i den tid.

292. I hestens hale. Da de fjendtlige rejste fra
Lindvig her i Borris, tog de manden med, for de var

I

Kæmper, konger, kirker n. i

»1 68
vel sagt blevne noget fornærmede på ham. De bande
ham i halen på en hest. Da de så kom til Hvalplund,
skal en af folkene der have kjendl ham og fS.et han
skåret fra halen, og han har nok så. set at gjemme sig. Det
var grumme folk den gang i Lindvig, og manden skulde
jo bekjende, hvor hans gode var, men det vilde han nok
ikke, sådan har a da hørt, og derfor var det, de to^
ham med på den måde. Der ligger nogle store sten
over dem oppe på kirkegården, og så har der jo været
I. en velstand, det kan en nok tænke, siden deres grave

^^H er sådan blevne beærede.

^^H 293. Hans Dals historie. Da de svenske tropper

^^^1 nærmede sig ti! de jyske grænser, blev beboerne, navn-
^^H lig på landet, meget forsagte, for der var gået mange
^^^P rygter om deres skrækkelige roven og plyndren, og
^^H mange rejste deres vej af frygt for fremtiden. Der
boede på den tid en gårdmand i Borkop mellem Vejle
og Frederits, og han hed Hans Dal. Da han nok kunde
skjOnne, at det var bedst at skjule sig, og at et sådant
godt skjul kunde findes i Andkjær strandskov i Munke-
dalen, hvoraf Munkebjærg har fået sit navn, så talte
han med to af sine naboer derom, og de tog strags den
beslutning at flytte der ned med deres familjer og over-
] lade gårde og besætninger til deres bOm og tjenestefolk.

^^^ Dalen var meget stærkt tilgroet med underskov, så at
^^H næsten ingen kunde komme der igjennem, og desuden
^^f var en fordums ejer, Peder Andersen Munk, dér bleven
' manet, fordi han gik igjen, hvilket havde til følge, at

folk nærede stor frygt for stedet. Uden stor besværlig-
hed fik de gravet en hule i bakken, hvori alle tre fa-
miljer kunde bo sammen. Efter at nu fjenden havde
besat egnen, gik disse tre mænd en dag gjennem skovens
udkant til en bondegård, som hedder Ski kb allegård, der
ligger omtr. en mil fra deres opholdssted. De fandt
jkke et eneste menneske eller kreatur, ej heller madvarer^

n. Kæmper, konger, kirker m. i

alle værelser blev undersOgte; men så tog de
'Ted et bord for at overveje, om de skulde gå
eller vende tilbage igjen. I det samme kom en
Sng flendtlige ryttere ind i gården tillige med en
og de tre mænd lob da skyndsomst udi bryggerset
:julte sig i et pulterkammer under loftstrappen.
:-flendtlige officer befalede tjeneren at gå ind og se,
her kunde spise frokost, hvilket han og gjorde,
kom snart tilbage og sagde, at der var slet ingen
tt finde. På spOrgsmålet, om han så skulde dække
I svarede officeren ja og gav ordre til den næst-
landerende, at han skulde ride videre med folkene
odentlig til Ransfjord, en halv mil derfra — og
loscere, men komme tilbage om en time. Da der
blevet nogen rolighed, sagde Hans Dal til sine
.erater, at han vilde ind og se, hvem der var, og
tale med dem. De tiggede og bad ham om at blive,
da han ellers gjorde både dem og sig selv ulykkelig,
han var ikke til at afstå fra sin beslutning. Iblandt
leriet der inde fandtes et hCirhoved ti! en rok, og
han i en af de udvendige lommer på sin kofte.
at være kommen inden for dOren stilte han
sig; helt enfoldig an og sagde: sGod dag, gode herre,
undskyld, at jeg forstyrrer jerl jeg er en fattig mand,
der er jaget bort fra hus og hjem, vil I ikke give mig
lidt at spise til min kone og bOm?« — »Jo^, sagde offi-
ceren, »kom nærmere k Hans Dal trådte så hen til
bordet, og officeren spurgte ham nu ud om, hvor han
var fra, og hvem der havde jaget ham og hans familje
fra deres hjem. Det kunde han ikke give nogen rigtig
forklaring for, og følgen deraf var, at han af officeren
blev anset for at være en spion. Dennes trusler og to
skarpladte pistoler, der lå på bordet, en ved hver side
af ham, viste tydelig for Hans Dal, at han var i fare;
han tog en rask beslutning, rev h6rhovedet op af

J70 ^- Kæmper, konger, kirker m. m. ■

koftelommen og slog officeren for panden, så han styrtede
død til jorden. Tjeneren, som talte med kusken ude i
gården, vilde løbe ind for at se, hvad der var på. færde,
men Hans Dal greb den ene pistol og skod ham i for-
stuen, løb så med den anden pistol ud og skød kusken,
tog derefter fat i tommen og kjørte i fuld galop ind i
skoven, der endnu findes tæt ved gården. Da han var
kommen et stykke ind i skoven, skar han skaglerne over,
tog tommen af hestene og lod dem gå. Derefter under-
sOgte han vognen og fandt deri et lille forråd af mad-
varer, navnlig brød, som han tog med sig. Da hans
kammerater hørte det første skud, forlod de af forskræk-
kelse deres skjulested og kom ad en bagdOr ud i haven,
hvor de så Hans Dal komme kjorende ind ad skoven.
Efter at have truffet ham ved vognen skyndte de sig
med at komme tilbage til Munkedalen. Da de svenske
r3ttere kom til gården igjen og så, hvad der havde
tildraget sig, tog de deres faldne kammerater ind til
Andkjær og mældte alt til generalen, som udlovede en
belønning til den, der kunde angive ham gjemings-
manden. Det varede ikke længe, for mistanken faldt
på Hans Dal, men ingen Dansker vilde være så nedrig
at tjene den udlovede belOnning. Omsider var der et
løsagtigt fruentinimer, som gik omkring blandt fjenderne
og solgte hvedebrod og tobak og slige ting, og hun an-
gav Hans Dal som gjemingsmanden for fjenden, og hun
fortalte, at han havde en gård i BOrkop, som han havde
forladt, men at man troede, han opholdt sig i Strand-
skoven. Da generalen antog, at manden nok listede sig
hjem en gang imellem til sin ejendom, lod han en vagt
sætte i gården for at gribe ham, når han kom. Hans
Dal, som ikke vidste af vagten at sige, kom hjem en
dag i mørkningen og blev da, efter at have gjort en
kraftig modstand, greben og bunden samt lagt på en
vogn for at skulle kjøres til Andkjær. I enden af byen.

n. KDcmper, konger, kirker ra. m. ijj

hvor vejen drejer, lå der og ligger endnu et hus, hvor
der solgtes brændevin, og her skulde vagtmandskabet
efter den heldige fangst have en hjærtestyrkning. De
Iraf flere gode kammerater, og der blev drukket adskil-
lige omgange. Tit sidst skulde kusken også ind og have
si^ en dram, da han nu havde siddet så længe og ventet
pi dem, og en Svensker, der imidlertid skulde se efter
vognen, listede sig bag efter. Da sneg en mand af
nabolavet sig hen til vognen og spurgte om, hvem det
var, her lå. sDet er Hans DaU, svarede han og bad
manden om at skjære rebet over, hvormed han var
bunden, »ti ellers er jeg ulykkelig, jeg bliver skudt, når
jeg kommer til Andkjær.* Manden betænkte sig ikke
liEnge, skar rebet over og løb sin vej. I en fart var
Hans Dal også på benene og rendte af alle kræfter ad
Tingskoven til, som lå ikke langt derfra. Da han havde
nået den, var han jo i sikkerhed; men han syntes, at de
stød og slag, han havde fået af vagten, burde hævnes,
Og efter altså at have forsynet sig med en stærk gjærde-
staver gik han tværs over en mose, som vognen skulde
uden om, for at komme til Andkjær fOr mandskabet.
Under deres samtale i drikkelaget havde han hørt, hos
iivem de var indkvarterede, og så listede han sig ind ad
en bagdfir i den gård, kom ind i bryggerhuset og vilde
der vente, til Svenskerne havde fået dem lagt i halmen i
den yderste stue og var faldne i søvn som følge af den
rus, de havde fået Så vilde han slå dem for panden
alle tre og løbe sin vej. Her i bryggerset fandt han i
lu^et saddeltOj, der tilhørte en af rytterne, en pistol
samt kugler og krudt, hvilket han tog til hobe. Da
det varede temmelig længe, inden de tre mand vilde til
at komme, som han ventede, så gik det op for ham, at
hans flugt nok var bleven mældt til generalen, og at
der nu skulde gjøres jagt på ham. Det var nu en
sommernat, og da det allerede var hen imod morgen-

n. Kecmper, kooger, ]

stunden, besluttede han at løbe tilbage til Tingskoven.
Hans formodning var rigtig, og man var også på jagt
efter ham, men da man antog, at han rimeligvis var
sOgt hjem til sin familje i Strandskoven, blev der i en
hast udsendt mandskab til fods og til hest for at søge
ham der, og der var udlovet en belOnning til den, der
kunde få ham fat enten død eller levende. Det var
altså et held for Hans Dal, at han sOgte til Tingskoven,
der ligger syd for byen, hvorimod Strandskoven ligger
nord for. Han stillede sig i skovens udkant for al
spejde efter, om nogen forfulgte ham, og det varede
ikke længe, fOr han så en rytter, der havde lagt mærke
til et spor tværs over vejen og ind på marken ned efter
Tingskoven og nu vedblev at forfølge sporet i duggen.
Hans Dal, der brændte af hævnlyst, fik nu sin rode hue
anbragt på en kvist, skrabte noget lOv sammen om
denne og fik det til at se ud som en mand, der lå i
skjul for at sove. Derefter trak han sig tilbage om ved
et træ. Rytteren havde fulgt sporet lige til stedet og
fik nu 6je på huen. Altså tog han sigte og skød, men
Ojeblikkelig kom Hans Dal fi-em og skød rytteren,
slæbte ham dernæst hen i en torvegrav ved skovens
udkant, tog saddel og t5jle af hesten og lod den gå sin
vej. Fra Tingskoven gik han over til sin familje i Munke-
dalen, men forlod stedet igjen, så snart han havde fået
hdt til føden, ti han var bange for anden gang al komme
i^fjendens kløer. I skoven havde han flere steder bygget
sig en slags hytte, men var der sjælden om natten af
fiygt for at blive opdaget. Hans 'sikreste skjul var en
hul eg i Tingskoven. Således opholdt han Uvet i
længere tid, indtil han omsider tog ned til Randers-egnen
og der tog Reneste under et andet navn. indtil freden
var sluttet.

Denne historie har jeg som i o-års dreng hørt af
gammel mand på So.

n. Kæmper, konger, kirker m. ra. fj^

294. Tolv kosakkers drab. Det var i 1813 og 14,
da Kosakkerne huserede her nede, da var der en af-
deling, som havde revet sig løs og røvede og plyndrede
ijylland hist og her. Deriblandt var så tolv mand, som
kom til Landting for at plyndre, og de var ridende.
De satte deres heste p§, ladegården, der ligger ikke så
kort fra borggården, det vil sige den gamle, der lå ude
i engen, for den er nu reven ned. Så vilde de jo til
at plyndre. Men de havde opført dem så ganske for-
færdelig grusom i omegnen, at befolkningen rundt om-
kring fra var stormet sammen, for muligvis at hævne
sig på dem, og da de nu var komne over på borg-
g;ården, ilede omegnens folk bag efter med forke, grebe
og høleer og tog dem til fange alle tolv. Så vidste de
ikke rigtig, hvad straf disse her røvere skulde have,
men var da enige om, at det skulde være den værste,
der kunde opfindes. Altså fører folkene dem efter nogen
rådslagning ud i heden imellem Sal og Ronbjærg, og
så skal de da der begraves levende. Men så blev det
aften, og en af dem får ram til at snige sig fra dem.
Det var den tolvte, og de elleve var kastede ned, dem
var de færdige med. Men så kunde de høre hans sporer
ringle i lyngen, og de satte efter ham og indhentede
ham veA Skalle se. Der svOmmede han ud i søen, men
de satte efter i en båd, og så druknede han i søen og
blev der liggende. For en 30 år siden, var nogle folk
ude på isen for at stange ål efter kåfwel (kobbel), og
det går jo sådan til, at de hugger et aflangt hul efter
den retning, blærerne har i isen. Hvor de store findes,
der ligger hovedet, og hvor de smaa er, der ligger halen.
Så måler en først dybden med stagen af æ ålgier og
vender den så om og støder til. Se det er nu et grumme
behageligt fiskeri. De stanger og får en kårde på ål-
gf'eren; men da den kom op, faldt hæftet af, for det var
af træ og møsk af at have ligget så længe i vandet

,74 U. Kæmper, MOg«, Id«« tn. m. |

En kunde tydelig se, at det havde været forgyldt, og
det var nu netop på det sted, hvor den Kosak var
sunken. De elleve blev satte ned i en banke norden
og lidt til vest for søen, og der er endnu nogle huller,
som kaldes Røverhulleme.

295. I tyrkisk fangenskab. Min faders morbroder
han hed Ok og blev tagon ril soldat, men så deser-
terede han fra dem og skjulte sig så godt han kunde
men var lige godt uheldig og blev tagen tillige med en
anden karl fra Resen, som også var deserteret. De blev
lukkede inde i Hald lade om natten, men de brækkede
ud og løb. Min faders morbroder s6gte hjem, men de
turde ikke have ham, de var så rædde, te det var
urimeligt, for æ gode berre, han hed ellers Sehinhl
Altså ramte karlen ud i Hammerum herred og var der «i
tid. Men heller ikke der turde han være og tog så ti!
Holsten, hvor han gav sig til sas. Nu gik det hatn
godt, men ingen vidste, hvad familje han var af. Ende-
lig en gang han var på rejse fra Ostindien, blev han
optagen af algierske sørøvere og var så der i tretten
år. Han tillige med flere fanger lå i et åbent hus og
blev fedede med sød mælk og nøddekjæmer. Af og
til kom Tyrkerne og bed på deres fingerender for at
mærke, om de var fede nok, og hvem der så var til
pas, de blev slagtede og ædte. Men han var noget bar,
og det kunde ikke hjælpe, hvad de gav ham. Fangerne
var lænkede til en sluffe eller båre og havde en jæm-
ring midt om deres liv. Da han siden kom hjem, var
arret af den ring endnu synt på hans krop. Så var der
en af dem, der havde fået sin i stykker og var bleven
løs, og han hjælper de andre fem til at blive løse ogs&
for deres. Nu sætter de af og skjuler dem om dagen i
agerris og eng og søger da ad vandet til. De får også
held til at træffe en slup, og den giver de dem ud i.
nøgne som de var, så det var ikke videre behageligt

I U, KEEinper, konger, kuker m. m. 17^

De måtte sejle, hvorhen vinden vilde føre dem, og var
på vandet i elleve dag-e. Da støder de på Holland. Så
kommer en mand til dem ved stranden og spfirger dem,
hvor de var fra. »Vi er komne fra det tyrkislce fangen-
skabs bånd«, svarede de, og så tog han dem hjem til
sif og gav dem føde og klæder og gjorde anstalt for,
at de kunde blive sendt hjem til Danmark. Han hjalp
dem ud på de fiarste danske skibe, der kom til Holland,
og så tog Ole ti! Hjetting i Guldager sogn ved Varde
oj boede der siden. Min fader har haft noget mellem-
I ^ven med Oles bOrn, men det brevskifte gik ud, da
Oles sfln druknede ved Altona. Min fader sendte dem
I fil arv her nede fra, men da vi skulde have arv fra
dem, blev det dulgt hen,

296. Et bevæget ungdomsliv. En gammel kvinde
i Filsø, Kristine Marie Væver, der nu er død, talte i sin
tid om, hvilke underlige tilskikkelser der kom over
hendes fader, indtil han endelig kom til at føre et roligt
liv som møller, og vi vil nu lade hende selv fortælle derom.
Da han var tolv år kom han i tjeneste på Skovs-
gård ved Viborg og var der en tre år, hvorpå han kom
til Ijele som en slags tjener, og eftersom han ikke alene
havde et indtagende væsen, men og var godt anset hos
herskabet, blev han snart forfremmet til løber og fik en
stads klædning samt tupé på hovedet og alt hvad der
nu horer til. Jeg véd ikke bedre, end at herskaberne
på Skovsborg (Asmildkloster) og Tjele havde handlet
om ham, for i de tider kunde de hOje herrer jo gjore
sS næsten hvad de vilde; og så havde herren på Tjele
en gang kastet sine Ojne på ham og vilde absolut have
ham i sit brød. Det var nu slet ingen rar bestilling at
være lOber, kan I tro, og endda værre var det for kam.
En ung dame på gården blev nemlig forelsket i ham,
og han kunde så næsten ikke være i fred for hende.
.'^Iraed blev han til sine tider slemt hundset af herren.

n

]7g n. Ktcmper, konger, kirlur m. d.

Og det var nu noget, min fader aldrig ret kunde fim
åg i. Så beslutter han da at ville rOmme derfra,
dag, da herskabet skal ud at kjøre, vil han sætte det
værk. Nu måtte han jo ikke løbe, inden vognen holdt
for dOren, og herskabet steg ind, men så springer
om og byder nådigherreti farvel i nu så han ham aldi^
mere. Ojeblikkelig sætter han så af forved vognen og
bliver ved, indtil han langt ude på vejen når en bro; der
smutter han ned under og gjemmer sig, indtil herskabet
var kommet forbi. Men det var et godt tag. han havds
løbet, og forfærdelig havde han anstrængt sig for at
komme dygtig langt forud, så han var bleven meget
varm, men ved nu at sidde der under broen blev hai
alt for hurtig afkjolet. Herskabet opdagede ham Ikke,
og han fortsatte sin flugt sønder på, lå ude om natten
og fik en dårlig forplejning, så da han kom til Flens-
iorg, var han både syg og elendig. Der lå en smakke
eller en anden sejlskude færdig til at sigk i\\ Lybmk, og
den lister han sig ud på. Nærmest som en følge af deo
hurtige afkjøling efter løbet havde han pådraget sig en
meget stærk koldfeber, og den rystede ham voldsomt
på rejsen med skibet. Det lagde en af passagererne mærke
til, han gav sig i snak med den stakkels unge fyr og
sagde ham, at han var fra Lybæk og boede i den og
den gade og hed sådan og sådan, og hvis han vilde
komme hjem til ham, så skulde han give ham et rM
for koldfeberen, så han skulde ikke få den igjen de
første 70 år. Det var han jo glad ved. Skipperen lagde
også mærke til. hvordan feberen knugede ham, og gav
ham lov til at krybe ned i et lukaf, hvor der lå nogle
klude og pjalter, som han kunde dække over sig. Det
var nu godt nok, men der blev han så forfærdelig besat
med utoj, og det kram hovcde jo lejligheden godt
han havde jo ikke været af klæderne nu i lange tider
— så han blev knapan snart lige så Ude holden af

II. Ksemper, konger, kirker n

177

som af feberen og- havde da nok at tænke på,
bet kom til Lybæk, skulde han jo til at slæbe sig
men det var knap han kunde for sOllehed. Nu
!t om at finde den mand, men elendigheden havde
at han ikke alene havde glemt mandens navn,
også, hvad gade han boede i. Der slæber den
1 sig nu igjennem gaderne og véd hverken udvej
ene eller den anden fa(;on. Endelig finder han
i det han går hen og giver sig til at ringe med
stormklokke. Mange folk strOmraede til, og der-
It ogsaa den mand, han s6gte. Nu var den sorg
han løber så hurtig, benene kan bære ham, hen
lod manden og fortæller, hvorfor han ringer, samt
felger med ham hjem. Der fik han råd for både det
ene og det andet, og han forsikrede siden til os bOm,
at utojet, da han satte sin hat med tupeen pa bordet,
lelig kunde kravle af med den. Men det var en
ijærtig mand, han kom til, og det råd, han gav for
hjalp så godt, at min fader aldrig mærkede
1, og da han så var bleven gjort ren, rejste
videre. Endelig nåede han Halland efter at have
opholdt sig i Lybæk i forten dage; men der var han i
fem år. Der blev han konfirmeret og havde det så
nogenlunde. Men hjemmet længtes han jo efter, og om-
sider finder han da lejlighed til at komme med en
sejler, som vilde ad Jyllands vestkyst. Da de kom ud
for Agger, blev han sat i Land 1 en båd, og så tog
han til Vestervig og blev der antagen til skytte. Det
var ikke så gal en tjeneste, især da han var så god til
at begå sig og havde nu fået en del erfaring i verden,
men det var jo dog kun en tjeneste, og da han så blev
kjendt med en pige, og de kom i tanker om at ville
sammen, rejste han ned og kjObte Lemvig mølle. Der
var han så i ti år, men da møllen stod i forbrand, var
han ræd for at blive der — - det vidste han jo ikke, da

B. T. Kiiitonien; StLga og oienrB. IL \1

f

1%8 n. Ksamper, konger, kirker m. m.

han kjobte den — for hvis den skulde ga hen og brænde
for ham, kunde han i en håndevending miste alt det,
han majsommelig havde erhvervet sig. Derfor så han
efter at komme derfra, og sidan gik det til, at han
kjobte Gammel-mølle i Råsted, og der døde han. Han
nåede ikke slet den alder, da feberen kunde have taget
ham ig]en, og det var også godt, for han var så talt
blind, da han dode. Ja, der i Gammel-mølle var han i
46 år, og der har jeg tilbragt meget af min tid; men
det var jo gale tider, den gang han dode, og da jeg
var bleven gift imidlertid, kunde vi ikke overtage møllen
efter ham. Her sidder jeg nu og har en lille aftægt,
men mest bedrøveligt for mig er det, at jeg også er så
næsten blind. Til næste 4. november er jeg 84 år, og
så løser Vorherre vel snart op for mig.

297. Niels Viums historie. Herren på Aimshjeerg
sendte en karl her af godset til Kj6benhavn som soldat,
for det han var noget studs i det; han \kqå Niels Vium,
og så var han jo der som »gevoren« soldat. Da passerer
det, at en anden soldat rOmmer med regimentskassen
til Hamborg, og så byder denne her Niels Vium til, at
han vil godt skaffe ham til veje, hvis de vil udruste
ham med penge. Det gik de ind på. og han får en
slant penge og rejser. Nå, han kommer til Hamborg
og går og kikker og skuler op og ned ad gaderne,
men endelig den tredje dag bliver der råbt fra et vindue
i tredje etage; »Vium, Viuml er du herk Han ser i
vejret og tænker: »Hvem er det?« Men strags han fSr
eje på ham, så kjender han ham. Den anden kommer
nu rendende ned til ham og siger: »Hvordan er det, du
er her?« — »A, a har set mig noget til gode«, svarer
han så, »og tænkte, a kunde bo her med det.« Ja, han
havde håret sig ad på den samme måde, og så kunde
de bo sammen. Nu skrev Niels Vium hjem til KjOben-
havn, at der og der og på den og den tid kunde de

n. KxB^o^

179

Så blev der sendt politi ned til Hamborg,

i pikkede på diiren en morgen, for kammeraterne

Lomne op. Den anden soldat lukkede op for dem,

trygger sig lige tilbage og siger: sVium, Vium, du

forrådt mig!« Vium sagde ingen ting, og de blev

! førte som arrestanter til KjObenhavn. Så steg

i Vium og blev efterhånden en stor mand, og til

: blev han statholder i Norge. Men den samme

K'der bestandig havde været ved ham, den lagde han

p;af; han var stiv og studsig og for streng herre ved

ændene, så kongen måtte tage ham tilbage. Da

^8å havde gået i KjObenhavn en tid, og de heller

TEkunde have ham der, for det han al tid vilde råde,

platte de sende ham tilbage til godset igjen, og

L Avnsbjærg måtte love at opholde ham til

Nu havde han lige godt en stor ret; men

ikke i Avnsbjærg kunde de have ham, for han

stå for det hele, og så kom Sten Jorgensen til

med ham på den måde, at han vilde bygge ham

et hus i nogle bakker og udørken, og sådan gik det til,

at Risbak blev bygget. Det var det forste, der blev

parcellet ud fra Avnsbjærg. Der er vel en tre tønder

hartkorn, og på den gård blev han så boende til hans

dod. Aldrig var han gift, og han har vel sagtens haft

midler, men de blev ikke fundne efter ham. Mii. fader

har gået og ledt efter hans penge, og da bakken ved

denne her side af dalen, som skjellet går ned igjennem,

blev ryddet, gik han ved siden af karlen og vilde ikke

være fra ham, for han håbede jo på, at de skulde finde

Niels Viums penge. Men det var ikke så vel. Nej,

men mulig dog Jens Levring har fundet dem, skjont a

tQr ikke påstå det. De fortalte, at imens han levede.

Var der så mange katte, der gik, og dem vilde folkene

hæfte efter, de troede, det var spøgelser, men han sagde:

»Lad dem gå i fred, de stakler.« Jens Levrings sOn

n. Kgemper, konger, kirker n

Andreas var i kamnieratskab med en skomagerdreng
fra Viborg-, og da de en dag; går ned i krattet, for at
samle nodder, da bliver de va'r, at en kakkelovnsplade
rager ud med den ene kant af en sandgrav. Andreas
løber så hjem og fortæller det, og Jens Levring sætter
af derned og tager en gammel tro karl med sig.
De får så pladen gravet ud, men om de finder noget,
skal a lade være usagt. Man antog det jo, og det gik
så vidt, at han kom til ting om det, for skomageren i
Viborg vilde have noget også. Jens Levring gjorde ed,
og så. var han fri for den tiltale. Han arvede siden
nogle penge, og så brækkede han gården ned og hyg-
gede den om. Ved den lejlighed fandt de en sten med
årstallet 1640, den var fra Niels Viums tid, Jens Levring;
blev så meget et sOlle billed til sidst, så indfalden ved
Ojnene og elendig, og han gik også helt i armod, sk
hvis han virkelig havde fundet noget, bragte det 6og
ingen lykke med sig.

/ens Tysk har været ejer af det halve Aiins/ijsrg-
Han kjobte det lige fra Egehale og ad Hummel mølle
line og parcellede det ud til hvem der vilde kjøbe.
Men så gik han fallit, og det meste af hvad der var
solgt gik da tilbage til Avnsbjærg. Siden var general
Lindahl ejer, og han solgte gården til Dj'ørup. Det
var en stor mand, og a har været med til at kysse pS
hans hånd, for det skulde bondcrne al tid den gang,

298. RytterhuUet. I Avnsbjærg skyAåe der i ældre
tid være krigsfolk, for herremanden skulde holde dem,
men de skulde have deres lonning i Randers. Så var
der en af rytterne, som skulde ride ud efter den en
dag, og han kom noget silde tilbage. Nu var der en
smed i SjSrsLev, der havde hørt, at den soldat skulde
af sted, og hvad han færdedes efter, og så tager hac
hans forhammer med sig om aftenen under hans skjed-
skind og går ud på æ store vej — sådan kaldte de

Kiemper. konger, kirker

vejen fra Sjørslev til Avnsbjærg- — og der moder han
rytteren og slår ham ihjel. Den døde læg-ger han så
tværs over hesten og trækker den skrås ned over
agrene til et hul, som siden er blevet kaldt <e Rytterhul.
Der troj han ham ned, men hesten bandt han imens
ved en eg, der stod på min mark, a kan så tydelig
huske den, for a har netop ryddet den.

299. Et dobbeltmord. På herregården Volstrup
\Hjermsagn levede en gang en ond ladefoged, som, da
ian en dag skulde følge en rig og fornem herre ud i
skoven, slog ham ihjel og efter at have plyndret liget
puttede det ned i en nærliggende sump. Han troede nu
gjeraingen dulgt, men en hyrdedreng på gården havde
set, hvad der var gået for sig, og da ladefogden dagen
efter kom ud på marken og fandt anledning til at ud-
fælde drengen, tog denne til gjenmæle cig sagde: »Måske
du vil slå mig ihjel i dag, hgesom du slog manden ihjel
1 Æoven i går.e Da fogden horte det, slog han virkelig
drengen ihjel og slæbte ham ned i det samme morads,
nvor han havde gjemt den anden. Snart efter flyttede
nan over til Sønderskov på Vænø, og her døde han.
Siden den tid har han spøget på Sønderskov, og stundom
tager han sig ensejltur over sundet på et halmknippe og
rumsterer da frygtehg i moradset så vel som på Volstrup.

300. En henrettelse. Det hændte sig flere aftener,
at der kom et kvindemenneske og gik ind i Ane Dyn-
girds hus i fehjærg. Der tog hun en spand, og så gik
hun hen til den næste gård og gav sig til at malke
kfleme. Manden mærkede nu flere nætter, at hans koer
blev malkede, og vilde da våge en nat i kohuset for
*t se, hvem det var. Den gang så kvindfolket var
kommet til sæde og havde begyndt, spOrger manden
om: »Hvem er det, der malker mine køer?« — »Det er
*1 mænd den sOUe An' Dyngårds, svarede den og sprang

^^ Så vilde manden have grebet hende, men hun smed

^^P Spanden
^^^ faldt ovf

H. Kæmper, konger, kirker m. i

:panden og lob ud ad dOren, og han bag efter, men
faldt over spanden og fik hende så ikke. Den samme
spand var Ane Dyngårds, og hun blev da tiltalt og
skulde henrettes. Men hun påstod jo hendes uskyldighed
og sagde, for hun blev rettet, at der skulde blive en
grOn plet på hendes grav, hvis hun led uforskyldt, og
den plet kom og er der endnu.

Hertil fOjer en anden fortællerske:
Af vrede over den falske beskyldning stak Ane
Dyrbjærg ild på gården, og så blev hun dOmt til at
henrettes. På hOjen er der endnu en grOn plet i fonn
af et menneske uden hoved. Fortæl lersken heraf har
talt med flere gamle koner, som havde været med til
at slå kreds om hOjen under henrettelsen, ti der skulde
møde én fra hvert »ildsteds, at henrettelsen kunde være
advarsel for alle. Den foregik på Tinghoj i Bostrup.

301. En henrettelse, b. En pige, der hed Ånt
Hørby, blev henrettet på Tinghoj her sonden for, ogrom
gammelfader har været med til at slå kreds om hende.
Hun var fra Tisse og blev beskyldt for, at hun kunde '
ingse, og der var noget, som hun skulde have forhegset
Det nægtede hun imidlertid bestemt, og alligevel skulde
hun henrettes. Det er vist nok ikke så længe siden, for
hun var nok den sidste, der blev henrettet her i Salling-
Da hun blev ført til retterstedet, sagde hun, at den plads.
hvor hun blev rettet, skulde være grOn både vinter og
sommer, det skulde være et kjendetegn for dem på, a'
hun var uskyldig.

302. En gren plet. Til sagnet om Birret Bol
{Sagn og overtro fra Jylland, nr. 152), som blev henrettet
på Tinghojen på Bostrup hede, kan jeg tilfoje, at pigen
blev begravet på samme hOj, og at den plet af hOJ«"t
hvor hun blev lagt ned, blev bevogset med grOnt græs
i form af en pigeskikkelse. At denne skikkelse var
temmelig stærkt aftegnet på den ellers lyngbegroede h(^

D. Kæmper, konger, kirker m. tn. 183

har jeg og flere, som ofte i min barndom har opholdt
os på hajen, tydelig ment at kunne se.

303. Blod af et ben. a. Der var to karle, der
gik og slog på Høstrup eng. Så, som de gik, gik den
enes hølé imod et ben, der sad op, og der springer blod

j if benet op t hans hoved. Så graver de op om det og
j'fflt benet trukket i land. Da siger den anden karl; »Du
skal lægge din hånd på det ben, og tOr du ikke det, så
I et der fejl ved det.« Han lagde så også sin hånd på
! benet, og da springer der igjen blod af det. Så var han
jo gjerningsmanden, han havde slået en ihjel og be-
gravet den der for flere år siden,

304. Blod af et ben. b. Henne i Håsum er en
vig, der går ind fra jorden til Sønderlem. Fra den vig
og hen til Kjærgårdsholm er en meget stor engstræk-
"'"g. og cter skal i gamle dage en karl have slået en

I anden ihjel og så stoppet ham ned der i de pytter og
' moser. Efter den bedrift flygtede han op i SOnden og
I var der i tyve år. Men så kom han tilbage og kom til
Bustrup på arbejde. Der kommer han så med de andre
[ karie ud at slå græs på engen, og som han nu en dag
går i sit skår, hugger han høleen i et ben, der sad op,
og strags flod der blod af benet. Da han nu bliver det
''a'r, kommer han strags i tanker om, at det var der.
han havde stoppet den ned, som han havde undlivet, og så
I "bekjendte han sin brøde og blev straffet.

305. Den opdagede forbrydelse. Der kom en
aften en rejsende Jode ind i en gård i Besser og bad
Om nattely, som han også fik. Men om natten blev
manden og konen i gården enige om at slå ham ihjel,
da de formodede, at han forte mange penge med sig.
Manden fik fat i en øgse, som han listede sig ind og
slog ham ihjel med, og så begravede de ham ude i et
Vomgulv i laden. Men morgenen efter kjorte manden

I Hd til stranden med en tom vogn, for at det skulde

IL Kasmper, konger, kirker m. m. ■

hedde sig, at han havde kjørt Joden bort. Ingen af
gårdens folk havde set noget til forbrydelsen, men næste
hfist, da man var ved at kjere sæd hjem, kom en af
folkene til at træde på. det sted, hvor Joden var begravet,
og sank dybt ned i jorden. »Hvad er det?i udbrød haii.
»Å*, siger manden, »det er blot en plag, vi havde uheld
med i fjor, som vi har begravet der.* Det uheld vidste
folkene ikke noget af, og man har måske haft en lille
mistanke om forbrydelsen, nok er det, næste aften be-
sluttede karlen og daglejeren at undersøge stedet, og
forbrydelsen blev siledes opdaget. Manden og konen
blev strafiFede, og som en Guds forbandelse, der kom
over dem, blev alle deres efterkommere til små dværge,
der måtte flygte til Vårbjærg og tage bohg der. Lille-
Vårbjærg ligger på Taftebjærg mark, og i måneklare
nætter kan man undertiden høre deres jamren og klager
nede i bakken.

Til forståelse af ovenstående må bemærkes, at det
på, Simsø i ældre tider har været skik at nedgrave for-
ulykkede kreaturer i kom gulvene.

306. Ihjelslåede handelskarle. \ Dover findes en
stOrre gård, som skal være bleven opbygget for uredeligt
erhvervede penge, og der skal derfor hidtil ingen lykke
have været ved dens besiddelse. Der skal en gang være
kommet nogle handelskarle til gården en aftenstund og j
have bedt om nattely for gode ord og betaling. Dette
lovedes dem, og de kom da om aftenen til at vise ejeren
de store kister fulde af Idingende sølv, som de forte med
Det syn fristede ham så stærkt, at han sOrgede for
at fS, dem rusende, inden de gik til ro, og da de, sa lå
i den første søvn, gik han ind i kammeret, slog dem
ihjel og tilegnede sig deres mange penge. For en del
af disse byggede han så et nyt våningshus, men der
siges, at siden den tid var der al tid noget i vejen der
Af folkenes elleve bOm nåede kun et 40-års

H. Kæmper, IcoDger, kirker m. m. ^85

alderen, alle de andre døde efter svære lidelser, der til-
sidst slo^ sig på hjærnen, de fleste i en vogsen alder.
1 sovekammeret fandtes på loftet en lys plet, så stor og-
mnd som den, en tændt lampe afsætter, og hvor ofte
der end er blevet klistret tapetpapir oven på, vil det
dog aldrig lykkes at skjule pletten mere end en halv
dags tid. Den skal dog nu være bleven fortrængt ved,
at man har lagt nyt loft. Brøden skal ligeledes nu
være bleven afsonet, siger de gamle, ved den sjældne
godgjørenhed, der i de seneste tider er bleven udvist af
gårdens beboere.

307, Blyklumpen i eret. a. En mand fra Mors
iavde været nede i Holsten at tjene og der tjent sig
mange dejlige penge. Så rejste han hjem ad og kom
træt og søvnig en aften til et hus i Harsyssel og be-
gjærede at låne hus om natten. Der i det sted var de

' kjarraide med stude og sad og havde lige dagsens komme.

[ Konen var ene hjemme, men hun gav jo da lov til, at

I han måtte ligge på bænken, for de havde kun én seng.
Og han satte sig så og skulde til at tælle hans penge,

' niens konen gjorde hendes aftenponni. Så da han var
^''ig'i g^^v han konen sin mantelsæk og forlanger æ
hende, at forvare den for ham. Dernæst lagde han sig
sS til ro. Men da blev konen a begjærlig efter den
sæk og gik hen og bredte noget bly og hældte i hans
we, det der vendte op ad. Manden havde jo været fra
by, og da han kom hjem, var den fremmede død, og
nun foregav jo, at han var så forkommen, da han kom
der, og så blev han begravet fra stedet af, og hun fik
jo ingen straf. Men der blev aUigevel nogen sjiak om
det, og ingen kunde forstå, hvordan de sådan lige med
*t kom til rigdom. Mange år efter blev der gravet en
pav på kirkegården, og der blev da kastet etmenneske-
ooved op, og det kom skolebiimene til at lege med, for

_^len var nær ved kirken. Så skrinEflede det så sært

r86 H. Kæmper, koDger, kirk« t

i det hoved, og da fandt de blyet, og nu blev der oppet
i den sag, for konen, der havde gjort det, hun var lige
levende og var en ældgammel kone nu. Det hele blev
nu opredt, og folk fik retten at vide, hvordan de var
komne til deres midler. Men det var der nu ingen
fombjelse ved, for det var en stor synd, ja for alvor, å, å, ål
308i Blyklurapen i eret. b. I Lyvig i Haderup
kommer en kræmmer ind og er så mat og så træt og
beder om kvarter. Konen sagde ja, men hun havde just
ikke tid nu til at skaffe ham i seng, om han ikke vilde
sidde lidt. Nej, så vilde han dog hellere lægge sig på
bænken, om han måtte. Da han nu der var falden i
søvn, gik konen hen og hældte smeltet bly i hans øre,
Så fortalte hun manden, da han kom hjem, at her var
kommen en kræmmer, som var død af mathed. De be-
grov ham så i en hoj ; det var netop der, hvor Pejters
boede, I véd. Men det kom siden op med den for-
brydelse, og konen blev straffet.

309. To døde karle. En morgen tidlig, da en
mand i Stavlund kom ind i hans port, lå der to nøgne
karle i en møgvogn, og de var døde. Så vidste de
ikke, hvem det var, eller hvor de skulde gjøre af dem,
men så sagde herredsfogden, at de skulde spænde to
rødbrogede kvier for vognen og så lade dem passe dem
selv, hvor de standsede, skulde ligene begraves. De liggff
i Stangsdal mellem Stavlund og Haderup, og gravene
ved siden af hinanden er nemme at se endnu, for de vat
gjort op som almindelige grave. Folk sagde, at det v^
et par kræmmere, der var blevne plyndrede.

310. Drab på en kirkegård. For mango år til-
bage boede der omtrent midt på Nordby hede to bønda'
på et sted, der kaldtes Børstenshoved. Den ene af dem
var en dygtig og påpassende mand, og især holdt hao
strængt på markfreden. Derfor havde han også tjt
småstridigheder med sine naboer, Nordbyeme, og n»

U. Kæmper, konger, kirker m. m. iSj

deres kreaturer, som græssede på heden, kom ind på
hans mark, så optog han dem og lod ejerne betale
bøde. Det var derfor intet under, at Nordbyeme pons-
ede på at få ham straffet, og så hændte det sig en
søndag, da manden kom lovlig sent til kirke, at han ved
sin indtrædelse på kirkegården blev greben af nogle
mænd og slået ihjel på stedet. Man foreviser endnu
den dag i dag nogle irøde pletter på en sten i hegnet,
og de siges at være den dræbtes blod. Det var en af-
tale imellem folkene, at medens misgjemingen udøvedes,
skulde nogle af dem, der var inde i kirken, istemme
kirkesangen med hOj rOst for at overdove den ulykkehge
mands skrig.

311. Reverne i Bryrup. A vil helst gjøre et
overslag, inden a fortæller om drost Ur. Pedersen. Ja,
lad os nu se. Det var nu i den tid, der var mange
konger her i landet, og han var nu konge der nede på
Harrestruplund. Den knot, som kongeslottet har stået
på, den er der endnu og kaldes den dag i dag //arre-
siruphorg. Der har været sådan en slangekjøren op,
som slottet har stået, og der har været sejlads der til
fra Limfjorden og helt op ad Dagbjærg. Ja, den by har
jo været en kjobsiad i gammel tid, det beskrives den da
for. Denne her slangekjoren er da tydelig synt den dag
i dag, og ruinerne af bygnmgeme også, så det er virke-
lig- vist, at borgen har været der. Så skulde vi nu høre
om, hvordan det gik til i Bryrup der henne i Mønsted
en julenat, imens Drost Hr. Pedersen boede på Harre-
strup. Der faldt Irøvere ind på gården, a tror, der
var tolv, og de kommer jo ind og beder om fetalli.
Konen fik jo travlt med at bringe på bordet, alt hvad
der var i huset, for hun var jo bange for dem. Men
som hun nu bærer ind af bryggers og køkken og får
bordet besat af det, hun har af levemåde, så ser hun
efter og stikker ud ad bagdOren og rejser til drost hr.

n. Kzmgicr, konger, kirker m. m.

Pedersen. Han havde jo soldater, og han fSr hans mand-
skab på benene, og de kommer på heste og lader tage
ad Bryrup tU. Da sad røverne og levede og drak og
var muntre, for de troede ikke, der var noget ved det
Men da karlene kom for Bryrups dOr. så æsker de dem
jo ud. De blev så forfa'r, at de \-ilde ikke ud, de turde
ikke, og så trængte rytterne ind og myrdede dem iUe
tolv. Men der var en gammel mand, deres fader, han
havde stukket sig fra dem og var ^kommen op i skor-
stenen. Der sad han så i behold en tid lang, men så
fandt de ham og fik ham trukket ned. Hans liv biev
nu skånet for det første, for det de vilde have nogen
underretning af ham om, hvor deres røverkule var. De
fik ham også til at bekjende, og så fandt de røverkiden,
det var i Nordenskov, den var. De fandt da sådan en
mængde sølv og guld og rovet gods; der var segs, syv
— — ja — a, a kan ikke sige det for bestemt, hvor
mange læs der var, men de fik det da derfra, og sådan
blev Bryrup den rigeste gård, der var den tid fjæmt
og nær.

312. Stærke-Sejr. Omme i Marsvinslunds skov
opholdt der sig tolv røvere, og de kom til Vandel på
selve juledags morgen, da mand og kone var gåede til
kirke, og rekvirerede leve. Karle og piger vidste ikke
bedre end at sætte på bordet, hvad de forlangte, og så
i midler godlag, som de sad og gottede dem, var der
en dreng, der rendte hen og hentede en karl fra nabo-
laget, der hed Stærke-Sejr. Den gang han kom, sagde
de her røvere til ham, hvad han vilde. Ja, han vilde
snakke et ord ved dem, og så tog han ved bordet og
knagede det over imod dem, og sådan holdt han dem
allesammen ind imod muren, indtil de fik bud til Avns-
hfærg, og der kom mandskab, og så blev de fangede.

313. Gjaldbæk ravere. Der er mange fortællinger
om de røvere, der har været oppe i Gjaldbæk hede og

IL Kæmper, konger, Ittrker m. m. igu

liavde en røverkule der med snore spændte over vejen.
En mand kom en aften ridende, og så gav det et lille
klinger, men han gav ikke videre agt derpå og blev
ved at ride. Men så med et sprang der to karle op
yed hver side af vejen, og en gik for til hesten, og en
gik hag til. Så slog han først den forreste ihjel, og så
hug han den anden ned over armen og red alt hvad
han kunde til Lindvig. Da han kom der, så de, at
røverens hånd hængte i hestens hale.

Der, hvor røverkulen har været, brænder en ild
siden den tid, og alle folk i Gjaldbæk véd godt af den
at sige og har set den. Så var der en gammel mand,
som en aften vilde gå ud og se efter, hvad det var for
en ild, men han måtte krovlo hjem. Han vilde aldrig
age, hvad han havde set, eller hvad der var veder-
faret ham.

Mariane Gjaldbæk skulde der op ad og plukke lyng
en dag. I lag hun kom langt op i heden, så hun et
lille barn, der sad sådan og vinkede ad hende, og så
blev hun ræd for at være der og gik hjem.

314. Røveren 1 kisten. En eftermiddag kom en
mand, som ingen kjendte, kjorende med en kiste til Hvam
Vo og bad kromanden om lov til at sætte den ind.
Han vilde så have den sat i gangen, men den fremmede
var bange for, at den skulde blive sparket, og vilde
endelig have den sat ind i storstuen. Det blev da enden
p^ det, og derpå kjorte manden sin vej. Ved aftenstid
Jtom en skytte der ft-a egnen til kroen, og han og kro-
manden gik nu op i storstuen og sad og passiarede.
Men en af skyttens hunde gik bestandig og snusede til
kisten, satte snuden til nøglehullet og knurrede. Det
henledte mændenes opmærksomhed på kisten, de begyndte
at fatte mistanke og lod den bryde op. Men just, som
& åbnede låget, affyredes der en pistol mod dem, dog
heldigvis uden at ramme, og de fandt da en mand i

n. Kæmper, konger, kirker m. m.

kisten med to pistoler, en kniv og en flojte; men man
fik ham dog overmandet og bundet. Byens karle blev
mi kaldt sammen, for man anede, at der måtte være
flere i baghold, som manden i kisten skulde have lukket
op, når passende lejlighed gaves. En af karlene gik så
ud og blæste i flOjten, og strags efter kom en del røvere,
som havde luret i nEerheden, og spurgte, hvor de skulde
ind, for de troede, det var deres kammerat, der lukkede
dem op. >I skal her ind«, svarede karlen, og de ^k
nu ind i huset, hvor de blev kastede til jorden og bundne
og siden henrettede.

315. Den første rakker i Dejbjærg. Der ligger
to storre hoje, hvorSk^'tern, Stavning og Dej'bj'ærg sogaes
skjel støder sammen, og de kaldes Top-Kvembjærg og
Flade-Kvembjmrg. Lige ind til Top-Kvembjærg bosatte
den første rakker der på egnen sig, og da var der kun
hede ^ærnt og nær, men han drev dog så meget op af
jorden, at han havde tre køer. Siden kom der mange
flere kjæltringer, og de fæstede bo rundt omkring især
i Dejbjærg, da dette sogn danner et bakkeparti, i hvis
kanter gårde og huse ligger som halvt gjemte. Endnu
er der kun enkelte rakkere tilbage: Johannes AIus, der I
bor i Vognbjærg, og Ingeborg Kai, der bor i Bjommose.

316. Kjæltringliv. a. Kjæltringeme gik i store
drifter på Gjelleruplunds marked. Mændene kaldtes æ
bukke, og kvindfolkene horer eller kvinder. De omgikkes
så h6 vedagtigt.

En karl fra Bøgild fortæller, at han kan huske, de
kom tit til hans faders hjem og vilde have nattely; så
kom de jo ind i laden at ligge. Nu var drengen en
del nysgjerrig efter at se dem, og så listede han sig en
morgenstund op på nogle stange og så der disse her
kjæltringer ligge helt splittemOgne i halmen, par og
par, og de havde kun nogle gamle sække eller pjalte
lagt over dem.

317. Kjæltringliv. b. Min bedstemoders moder
spurgte en gang en gammel taterkvinde om, hvad Taterne
blev til, når de blev så gamle, at de ikke kunde følge
troppen. Dertil svarte hun; »Så. går vi ud i skoven, og
der graver vi et hul. Så danser vi med den gamle
runden om hullet, og dernæst skyder vi ham eller hende
derned og kaster muld på, i det vi siger: Far nu op til
din himmelske fa'r og mo'r!*

Min bedstemoder fortalte mig også om en tater-
Iqælling, der havde to dfttre, og de fik hver et barn i
en og samme time under et ophold i Lerbfærg. Så går
denne her gamle kjælling til præsten i Lavrbjærg og
melder det, for det skulde de jo. S?, skulde hun med
det samme sige ham, hvem der var barnefader, det vilde
han vide. Hun svarede: »Det var to hoje og færdige
tarle ligesom du, Jens.« Det var en pæn tiltale til præsten,
Ben hun kaldte nu alle mandfolk jens (o: ens, altså et ordspil).
Den ene hed Hans, og den anden hed Kristjan, sagde hun,
og anden besked kunde hun ikke give. Det lo min bedste-
moder al tid ad, når hun fortalte mig det. Første gang
)ej hørte historien, kom jeg med den bemærkning:
»Men hed præsten så Jens, moder?« — 'Nej, men hun
kaldte alle karlfolk jens.« — »Da kaldte hun jo ikke
nogen af de tojens. der var fader til hornene^ indvendte
jeg;. »Du skal ikke være så nysgjerrig, dreng, så vil a
>kke fortælle dig noget. Det er nu, som a fortæller dig
i3et«, og sS måtte a tage til takke med den forklaring.

318. En opædt kjæltring. Der var en kjæltring,
der hed Povl Rolland. Han opholdt sig tit i Vester-
ÅlUng og var kjæreste med en gift kone, de kaldte Ka
Båtels. Der havde han meget sit tilhold, når han kom
til egnen. Alle var bange for ham, både fordi han var
en stor og stærk mand, og tilUge, fordi han havde gjort
sig skyldig i mord, hor og tyveri, hvorfor han også var
ivrig efterspurgt af øvrigheden. Omsider blev han tagen

\g2

IL Kæmper, konger, kirker id.

Og ført til et fængsel i Århus. Der gik en havslangs
ind og åd ham med hud og hår så rent op — det
troede folk da fuldt og fast — at der var næsten ing«i ~
ting af ham tilbage, en kunde Uge finde nogle få levn-
inger, der kunde vise, at han havde været der.

319. Som en ærlig mand. En rakker skulde til
at glide en kat for dem i en gård, der hed Vesiergåri
i Erslev by i Galten pastorat. Da de så kommer med
katten, siger han, i det han tager kniven frem: »Sist du
det, min bro'r, her er en messer, som kan skjære!«

Den samme rakker fortalte om, hvordan de et
havde talt ilde om en mand. :'men a forsvarte ham (med
on vældig trumf på) som en ærhg mand.« Per Thomsen,
der fortalte mig det, han gav en ordentlig latter derai
og så fejede han til: rja, sådan sagde han, og han var
endda en rakker .s

320. Et par gode kjæltringer. Der var et par
gode kjæltringer, som kjorte omkring i landet og nar-
rede folk. Manden kaldte de Døve-Lars og kjællingen
Sidsel Rolla?ids. Han var glarmester og ernærede
af at sætte ruder ind omkring på landet, og hun gav
sig af med at hegse og mane og sådant noget. De var
godt kjendt her i Lime og omegnen, og vi havde meget
med dem at skaffe. I den gård her ved siden af, hvor
de plejede at ligge om natten, grov hun Djævelen op
for gården var bleven forgjort, og hun gik og skrabte
mos af kirken om natten, for det skulde bruges ved
hendes kunster. De kom også til en småmand i Mørkt,
der sådan havde haft uheld med mange ting, han var
kjørende med en hest. Så bildte de ham ind, at den
Onde var kommen i huset og havde fået for megen
magt, og hun viste ham den Slemme inde i bagerovnen,
men da var det en dreng, der var svobt ind i en kohud
og sad der inde. Men manden så jo tydelig Fanden
selv, og så skulde han jo ildes ud, og Sidsel fyrede selv

Kæmper, konger, kirker m. m. igi

Ejo for, hvad der skulde brændes. Konen var
_ Tgjort, og hende kurerede hun også på. Så i

I midlerfortid var denne her glarmester flyttet over til
I Oglhusene at bo på grund af, at han havde en sOn der
ovre, og så vilde han flytte til ham. En mand i Mørke,
Jens Olesen hed han, skulde jo betale dem for deres
ulejlighed, og så skulde det flyes over til Oglhusene for
dag for at h3tte sig for Ovrigheden; der måtte jo ingen
se det, men de så det alJigevel, Hver gang kjæltringeme
havde været i Mørke ved ham, skuJde de jo have mere,
og sådan blev de ved at malke den sOlle mand, til der var
ikke mere i huset, de kunde bruge. Noget af mandens
t6j blev også gravet ned, for ellers sagde Sidsel, at hun
kunde ikke fa magt med hegseriet; men så kom de Jo
og stjal det om natten. — I Karlby gjorde de noget
lignende ved en mand der. Ja, det var nogle farlige
mennesker. Jeg kan godt huske dem, han kom der
kjørende med kone, barn og glarkiste, og så havde de
også en gris i bOren, og den levede blot af det, de ikke
selv vilde have, for de fik rigelig af fodevarer hos alle
og enhver.

III.

Sågu om gjeufærd og alle hånde spøgelser,
I om nedmaninger og kloge præster.

321. En farlig vågenat. Der boede en mand på
Landting — jeg véd ikke hans navn — der var ugift
og havde en karl, som tjente ham tro i mange år, han
hed Kristen Linde. Da manden nu ingen slægtninge
havde, besluttede han at testamentere hans tro tjener

'94

HL Gijtti&erit off nednuudOMr m* i

gården, og sa siger han det til ham en dag, men blot
under en eneste betingelse, der var let at opfylde.
Karlen vilde jo gjæme have gården, men han vilde dog
først have at vide, hvori betingelsen bestod. Det var da,
at mandens Ug skulde bringes om i kirken at stå, og si
skulde karlen våge ved det den første nat. Han svarte,
at han vilde betænke sig på det, for han var ikke dristig
ved dette her, og så går han om til præsten og rådfører
sig med ham, om han tOr gå ind på det. Jo, siger
præsten, det turde han godt, han skulde nok være him
behjælpelig. Altså går karlen hjem og gj6r den akkord,
og testamentet bliver oprettet. Nogen tid efter dør
manden, og liget bhver da ført op til kirken, hvorplC
karlen går op til præsten, og han er villig til at
med ham derind. Så skriver præsten med hans kjæp
en kreds på gulvet, den kunde han sidde i og måtte
ikke gå uden for, inden præsten kom tilbage om morg-
enen og tog ham i hånden. Så bliver han alene der,
og tiden bliver ham noget lang, men omsider begynder
det at lystes, og han tror, at det dages. Da kommer
præsten ind og siger: »God morgen. Kræsten, nu er det
vel overstået, nu er du fri!« men han kom ikke og tog
ham i hånden. Kristen tykte, at det var sært, han
ikke det, og derfor turde han ikke følge med ham. SS
går personen igjen, og kort efter kommer der enandeiii
og han begynder med trusler, men Kristen lod, som ont
det ikke kom ham ved, og blev rolig siddende. Pludselig
blev det ganske mørkt igjen, og nu begyndte det at
spøge forfærdelig der inde, og der var sådan en rumsteren.
EndeUg lystedes det igjen, og da kom præsten atter og
sbgte at lokke ham til at følge med, men Kristen hotdt
sig standhaftig. Han blev truet på det skrappeste, men
da det ikke hjalp, blev det morkt, og han mærkede nu
intet til en lille tid. Da kom der en hel del andre per-
soner ind, som han ikke kjendte, men ingen af deffl

turde komme inden for kredsen, uagtet de var nærgående
nok. Endelig blev det dag for tredje gang, og da kom
præsten igjen og sagde: sGod morgen, Kræstenl« og tog
ham ved hånden og ønskede ham til lykke, for nu kunde
han følge med, nu havde han tjent gården. Han giftede
sig siden med Maren Los, og hans og hendes navnetræk
findes endnu sammenslyngede på Landting lade. Det er
ham, der har skjænket et hospital til Håsum sogn.

322. Stævneraedet i kirken. En aften i skumringen
vilde en karl ovre på Mors gå over en kirkegård, men
befandt sig, da han vilde gå forbi våbenhusdOren, lige-
som i en trængsel af mennesker. Da han var en be-
hjærtet karl, råbte ham »Hvad er dette her?« og så var
der én, der sagde til ham: sVil du møde mig i morgen
på samme sted, lige når solen er gået ned, så må du nu
gå.« Det lovede karlen, for han tænkte: »Jeg behøver
vel ikte at holde det.« Dog besluttede han dagen efter
at tale med præsten derom. Denne rådede ham bestemt
til at møde til tid og sted og sagde, at han behøvede
ikke at være ræd. Han mødte altså, og straks var skik-
kelsen hos ham, førte ham ind i kirken og op til alteret,
hvor de havde en længere samtale. Men aldrig kunde
nogen få at vide afkarlen, hvad der blev ham sagt hin
aften, hvor meget man end frittede ham.

323. Æ Wojnsjægge. I Oddense (på jysk Wo/hs)
i Salling levede en gang en meget jagtlysten mand, der
ytrede, som fordum Valdemar Atterdag, at Vorherre
meget gjæme måtte beholde sit Himmerig for ham, når
han måtte få lov til at jage omkring her på jorden med
sine hunde. Derfor farer han nu omkring ved nattetider
med bøssen i hånden og en flok bjæffende og hylende
hunde efter sig, og de er ikke få, der har hørt ham.
Man må passe på ikke at flOjte ved nattetid, for så
indfinder Wojnsjægeren sig ojeblikkehg. Sagnet for-

;r, at hundene en gang anfaldt en stud og sønderrev

■ 96

ni. GjenFxrd og

den. En anden gang kom de ind i en kones bryggers,
hvor der henstod noget nybrygget ol i et åbent kar, og
det ødelagde de sådan med hår og sligt, at det måtte
slås ud i rendestenen. Hvor der fandtes tre dOre Uge
ud for hinanden tværs over huset, kunde disse gjenfeerd
smutte igjennem, andre steder ikke.

Et sidestykke til Wojnsjægeren findes i Dødssejleren.
En mand i Skovby, Sevel sogn, så en aften et sldb svæve
i luften. Han antog det for et varsel (worr) om, at
Vesterhavet en gang i tiden vilde bryde ind og erobre
sligt et stykke land; men det var jo Dødssejleren.

324. Et ridder-gjenfærd. Gartneren på Gammel-
Estrup skulde en gang ligge ude i haven om natten, sa
der må jo have været noget bestemt at passe der ude;
men han blev ræd for noget spøgeri, der viste sig, og
fik så en mand til at være hos sig. Det var en måne-
lys nat, og da så de en mand i en lang frakke med
homknapper komme gående der ude. Han havde h6j
fjerhat på hovedet og gik med lydløse skridt. De så
tydelig hans ansigt og kunde gjorlig se knapperne i frak-
ken. Han syntes ndje at undersøge, hvordan der i det
hele blev arbejdet i haven, og til sidst forsvandt han gjen-
nem nogle buske.

325. Spøgeri i en kirke. Herren på Store-Reslrup
vilde forgive kongen i en drik, men det blev opdaget \
tid^ og han måtte drikke det selv. Så kjørte han strags
hjem, men døde på vejen. Da ligskaren drog af sted
til kirken med liget, kom der noget og sphttede kisten ad
og tog ham. Hver juleaften var der sådan en sang og
lystighed i Sonderholms kirke, hvor han ligger begravet

326. Gjenfærd på Skovsgård. I skjellet imellem
Tapdrup, Tisted og Rildding er en hlle lynghoj, som
kaldes Tyrrisknold og nok nu er plojet. Der er jordet

I undlivede sig selv. Han hed

Tynis, og efter ham fik så hpjei

Folk, der g^t^p^|]

nL GjcnfcETd og oednuuiiager d

197

er yngre end mig. har været på. gården og hort ham
komme kjørende dertil ligesom med 6re for, ret te det
skralrede. Men naar de sprang ud og så efter, hvad der
kom, var der intet I forrige tider var det skik, at selv-
mordere blev kastede ned i et trebundet markskjel.

327. Straf for en kirkes nedbrydning. Knud
Gyldenstjærne brød Trandum kirke ned og tog derefter
en del af materialieme, som han byggede Slubbergård
op for. Kirkeklokken blev ført over Stubbergårds sø,
og den sank ned der og ringer nu til hver hOjtid. Knud
Gyldenstjærne fik en hegsekj ælling til at tage vejen
mellem Stubbergård og Trandum i sy\* spring, og så
gjorde han den forestilling til regeringen, at der kun
var syv kjællingspring imellem Scvel og Trandum kirker,
og fik derfor lov til at rive den ene kirke ned.

Så kunde han ingen ro få, da han var død, for det
han havde gjort den ugudehghed. Han rumsterede rundt
omkring på gården, og ingen kunde være tjent med at
være der. Endelig fik de en præst til at skulle mane
ham. Han skulde vente på gjenfærdet i det værelse,
hvor det først plejede at komme. Da det nu kom, så
siger præsten: »Hvad vil din urene ånd?* — »Ja, hvad
vil du?« siger gjengangeren, »du har stjålet, du er lige
I så uren som jeg.« Han havde nemlig en gang stjålet
I en kage i KjObenhavn, mens han var student, for det
han var sulten. Så gav præsten en skilhng for den, og
derefter skiftede de nogle flere ord, som jeg ikke kan
I huske, men nu matte spøgelset ud af gården, og præsten
bag efter. Han havde en vogn med, som han kjørte
på, og da de kom et stykke ud i Hjebn hede, befalede
han kusken at holde, og i det han steg af, sagde han
til ham, at han måtte ikke se efter dem, for gjorde han
det, kunde gjenfærdet let få magten over ham. Nu var
de jo på det sted, hvor præsten syntes, det skulde ske,
og så begyndte han jo at mane. Men kusken var nys-

I

n. GjenfEcrd og nedmanrnger m. m.

gjerrig og lagde sig ned på jorden og kikkede ind under
vognen. Der så han, at gjenfærdet sank i til knæene.
Men så. begyndte præsten at tale til karlen, om han
kunde ikke huske, hvad han havde pålagt ham, og
kusken måtte da tU at rejse sig igjen, ellers havde gjen-
færdet taget magten over præsten. Endelig fik denne
bugt med det, og der påvises endnu en grOn plet i heden,
som aldrig kan bære lyng, og hvor nedmaningen ska
være foregået. Men hvert år ved juletid kommer gjen-
færdet et hanefjed nærmere gården, og så snart det en
gang når den, så vil den synke.

328. Bod for ugjeralnger. En herremand på
Vindum-Overgård blev vred på en pige, fordi hun ikke

havde været flittig ved hovarbejdet, og i steden for sS
at sætte hende i arrest, brændte han hende levende.
Som bod derfor gik han ind på at bygge en stor og
prægtig kirke, hvortil der ikke skulde være mage langt
omkring. For nu at få materialier til bygningen bræt-
kede han Faldbjærg kirke ned og kom kjarende ti!
Vindum -Overgård med det første læs selve juleaften.
Derfor kommer han kj ørende endnu til gården hver
juleaften.

329. En Jordgjerrig mand. Grev Reventlov, der
i sin tid boede på Klavsholm, farer omkring langs hov-
grofteme om natten med segs hovedløse heste, for det
han har været så bandsat til at tage af marken fra |
bønderne. De ejede det halve af skoven, og det tog han |
fra Mygind, hvorfor de kalder det stykke Mygind skm'
endnu. Så vilde han have skjellet oppe ved Rejtrup
gjort lige og have det sat efter Voldum, for der er
sådan en stor krog på det sted. Men det vilde land-
måleren dog ikke indlade sig på. »Dersom jeg gjordet«,
sagde han, »så rejser jeg jo lige ind ad Helvede.« Del
var hele Rejtrup indmark, denne her greve vilde have
haft fat i, og derfor er det, han går endnu og spøger.

m. Gjenfærd og nedmaninger i

199

Men der. blev ikke noget ud af det, som godt var, fordi
landmåleren modstod og anså det for uretfærdigt med
den skj el sætning,

330. To mænd flytter skjel. Mange år efter at
marken var byttet op, kunde man høre mændene fra
Hvorslev gå ude på marken og rasle med iandmåler-
kjæden. Især to mænds r6st kunde de tydelig kjende,

; og det var jo meningen, at de to mænd, der i levende
live havde været naboer, også havde flyttet skjellene.
Det gjengangeri kan høres endnu på Bredagre imel-
lem et skovhoved, der kaldes Kragelund, og så det
brede Rdm?net.

331. En råbende mand. I nærheden af en gård,
der hedder Hestehave, i Rodding sogn, ligger en del
bakker, og der gik for mange år siden en mand og
råbte om natten. Så kom der én gående den vej, og
han sagde: »Råb nu, mandU I det samme råbte manden
også tæt ved ham.,

332. Et flyttet markskjel. a. Der var en mand,
som havde flyttet sin nabos markskjel, og derfor fik han
ingen ro i sin grav, men gik igjen og råbte der ude på
agrene. Så var der en behjærtet mand, som træifer på
ham, og han siger: »Hvad går du her efter?« Nu var
det sådan med ham, at han ikke kunde tale til nogen,

' inden han blev selv tiltalt, men da det nu skete, så siger
han, at den mand kunde redde ham, så han kunde få
ro i hans grav. Han skulde sætte sine træsko og lægge
sin hat på et sted, som gjengangeren betegnede ham,
og så skulde han gå op til naboen og få ham til at
flytte markskjellet derhen. Det blev også gjort, og siden
fik han ro. Det var her i Lem, det skete.

333. Et flyttet markskjel. b. En mand, der hed
Kjeld, gik ude på Lime mark der norden for kirken og
spOgte og flyttede skjel. Folk, der var sildig ude, kunde
hpre, han gik og brålld: »Ann, hur skal a sæ/ en?e fiaf. 1

in. GJenfierd og

han kunde jo ikke finde ud af, hvor han skulde saatte
pælen, som han havde stjålet sig til at flytte, da marken
blev delt ud. Karlen i den gård, som Kjeld havde ejet,
var en aften sildig i hostens tid der ude i marken, og
han kunde gå og hore det klagemål, men ingen ting
kunde han jo se, for det var mørkt. Så fandt han pi
at svare: »Du ka jo sæ^ en, hur du tow en.* Da horte
han gjengangeren svare: »Gu ]aen dæk og siden har man
ikke hørt noget til ham.

334. Tilbagefly tntng af skjel. I Bæts, Estvad
sogn, hændte det sig, at en mand, der en aftenstund
kom over marken, traf en af sine afdøde naboer, som
han meget vel kunde kjende, »Hvorfor går du her?t
spurgte manden, jJo«, svarede gjengangeren, »jeg har,
mens jeg var nabo til dig, flyttet et skjel her ude og
tilvendt mig noget af anden mands jord; vil du gjare
mig den tjeneste at få skjellet flyttet hen på dets gamle
plads, så får jeg ro.« Det lovede manden, skjellet blev
flyttet, og siden så man ham aldrig.

335. En plojemand om natten. På Smolkfup
mark har der tidligere gået nogle og plojet ved natte-
tider, og kom der folk om ved dem, blev der lagt dem
ligesom en tOmme i hånden, og så måtte de smukt følge
med en omfer. Først når den var til ende, kunde de
slippe. På Trevad mark i Vridsted sogn nord for byen,
hvor marken kaldes Gammelborg; har mange set én gS.
og ploje. Således så Gamle-Iver, der for kort tid siden
er død og var en meget pålidelig mand, en gang, ds
han kom fra byen og vilde begive sig hjem, og hans
vej faldt om ad Gammelborg, en plojemand ude på marken,
og det undrede ham en del, da det var mørkt. Men
han tænkte, at det var gamle Tomas Klavsen, der al
tid var »en vr05rh?(e«, som ikke havde fået spændt fra.
og han rettede derfor sine fjed hen imod plojemanden
for at komme til at følges med ham til enden af ageren.

HI. Gjenfærd og netlmaniager n

Men just som han gik, blev det hele borte i mørket, og-
da han n.i så bedre efter, var der ikke spor af, at nogen
havde plejet. Nu kunde han da forstå, at det måtte
være en eller anden gjenganger, han havde været i med,
og det er ikke den eneste, der har set denne plojemand.
nej, endnu levende mænd har set ham flere gange,

336. Det tiltalte spegelse. På Taslum mark syd fer
byen har man adskillige gange hørt noget jamre og skrige
så ynkeligt, og det var bekjendt for alle i omegnen, at
der gik en gjenganger, som rimeligvis havde flyttet skjel
og tilvendt sig anden mands ejendom. En aften kom
en mand fra Tastum ved navn Klemmen omkring ved
stedet, og han hørte det da hyle så forfærdeligt. Nu
havde han hørt, at når man kan få noget sagt til det,
så får det fred, og derfor dristede han sig til at udbryde:
»Guj hjælp mæ å dæ, hwa go do hææ æte'H Derpå
^yndte han sig hjem, og man har aldrig mærket spøge-
riet siden.

337. TilbageplSjet jord. Da en kræmmer en gang
havde fået nattelogi i en gård i Sevel og just havde lagt

' rig til hvile, mærkede han, at der var noget, som trak
i sengeklæderne. Han troede da, at det var en eller
anden, der vilde gjore lojer med ham, og strakte sin
hånd ud for at fa fat i gjerningsmanden, men iik da om
en iskold hånd, som han slap i en fart, og så sprang
han ud af sengen og ind i stuen, hvor han skjældte
folkene ud, fordi de havde lagt ham i sådan en djævle-
blændt seng. En tid efter opklaredes det, hvorfor der
førdedes sligt, ti en aften, da karlen kom ud for at
fodre hestene , kom der en mandsskikkelse til ham
og bad ham så b5nligt om at gjøre ham en tjeneste.
Han havde en gang ejet denne gård, fortalte han, men
havde pl6jet sin nabo vel nær, og dersom karlen nu vilde
kjøre ud i marken og plOje lige så mange furer i sneen,
i han selv havde plfijet i jorden, så vilde han få fred.

r^<uq» han se

32 ^ GJenfscrd og nedmanitiger m. m.

Siden, når sneen var gået af, kunde de ploje lige så
mange furer til den forurettede mands ejendom. Det
skete, og der mærkedes aldrig noget siden.

338. Et falsk vidnesbyrd. I Fårhæk i Hadenip
sogn havde i lange tider giet en del spogeri, så ingen
turde færdes med vejen. Endelig var der i Ryde en
kapellan, der påtog sig at mane det Han fik da kusken
på Rydhave til en nat at kjare med sig til Fårbæk, hvor
han bød ham at holde stille, indtil han kom tilbage.
Kapellanen gik op over en bakke og ned på skråningen
på den anden side, og her horte kusken ham spOrge:
»Hvor skal du hen?« — »Jeg skal til Firbæk og lægge
en vinde (vidne om skjel) afs svaredes der. »Du skulde
have vidnet således, mens dn levede, at du kunde haft
fred efter doden«, sagde kapellanen. Siden den tid var
der aldrig spøgeri på dette sted mere.

339. Det frelsende svar. Min moder fortalte mig
noget, der passerede på en mark ovre i Tyland, Der
gik en kar! og en pige og en dreng på en mark i h6st-
tiden om aftenen, klokken var ii, 12, og ligesom de
gik allerbedst i deres arbejde og satte til rade og slæbte
neg sammen, så horer de en gjengangerrOst hen over
marken, som der havde flyttet markskjel i sin tid, han

I gik og råbte om: »Hvor skal a sætt'en. og hvor skal a
sætt'en?« Så siger drengen, det var så meget en slem
skjødesløs dreng: »Når han råber nu igjen, så svar' a!<
— »Nej«, siger karlen og pigen, »nej, ti du endda stillel«
Så gik de en bitte tid i deres arbejde, da hører de den
rOst for anden gang: »Hvor skal a sætt'en, og hvor skal
a sætt'en?« Så siger drengen : »Nu, nu svar' a!« — »Gj6r
det ikke, gjOr det endelig ikke*, svarer karlen og pigen.
Så siger drengen: »Dersom han nu siger det tredje gang,
så«, lægger han løs at bande og beder den bitte mand
tage sig, »så svar' a.« Et Ojeblik efter råber den tredje
gang: »Hvor skal a sætt'en, og hvor skal a sætt'en?*
J

DL Gjenfaird og nedmaninger n

Z03

S3. råber drengen: »Sæt en, som du hår tånn en, te
Dæwlen sø^er i di lym!« hvorpå gjengangeren siger:
»Tak skal du ha, dæwd swar hår a gånn æ^er i så manne
go åd å alldrig ku fåt en.« Siden den tid mærkede de
aldrig til gjengangeren på den mark nogle tider.

340. NatteplSjnlng, Min fader, der hed Per Kusk
"Kgesora jeg selv, han var spillemand i sine unge dage,
'og så havde han været i Hvam at spille til legestue og
var på hjemvejen om natten, det kunde være ved lag
sådan imellem klokken to og tre, så var der noget, da
han kom i skjellet imellem Hvam mark og Vium mark,
der snappede fjolposen fra ham, og han fik noget i
hånden, han tykte, det kunde være at fornemme på som
en slattet tarm eller sådant noget. Så måtte han følge med
en omfer (fure helt rundt) og kunde ikke slippe ved tarmen,
og den gang han fik så gjort det, så fik han hans fjol
igjen, og så kunde han gå. Det kom ham tydelig for,
som han kunde hore, plovhjulene de gav skreg, når de
gik rundt.
I 341. En omfure. Der går en sti fra Amstrup og
til Vellev, og når man om aftenen færdes ad den hen
I over nogle agre, så bliver der en tamme lagt i ens
hånd, og man skal da kjore en omfer for Mads Pedersens
feder, som går der og plover, efter at han er død. Det
er begrundet på, at han har plovet over skjellet, mens
haa var levende. Når man har kjørt den omfer, kan
man frit fortsætte sin vej.

342. Natteplojning. En mand, der var født i
&sthaiie i Asdal, kom hen i Egås i Bindslev sogn at
bo. Så havde han en gang været til avktion ved Tornby
strand og gik om aftenen klokken elleve fra Hesthave
til Bindslev. Så kunde han høre, de plojede på Agårds
mark, men da han nu stod stille for at lytte, kunde
han ingen ting høre. Så snart han igjen kom i gang,
kunde han tydelig hore det. Han gik omkring ageren.

m. Gjenfærtl og nedmaDing«' m. m.

Og da var det på den anden side af ham, men han si
ingen ting.

343. De tre brådllde. Vi kunde se tre lys i
Hjortkjær sogn, de kaldtes de tre brådilde, og de ff
fremkomne på følgende måde. Der var to folk i sognet,
som var komne i proces om en eng, for de sagde begge
to, at den var deres. Den ene havde naturligvis uret,
og det vidste han godt, men det var hans kone, der
var skyld i det, for hun vilde, at han skulde prøve at
tilvende sig engen. Det kom så vidt, at han og kone og
sOn skulde stå der nede og gjøre ed på, at de stod på
deres egen jord. Manden blev helt fortvivlet derover,
men konen sagde: »Er du ikke klogere? vil du ikke
hellere i Helvede og have en rig sOn, end have en fattig
sOn og komme i Himmerig? Desuden behover vi heller
ikke at sværge falsk, for vi kan jo tage jord af vor egen
have og komme i vore stOvler, og så står vi da på vor
egen jord.« Det gjorde de så, men da de havde gjorl
ed nede i engen, og de så vilde til at gå, blev alle
stOvlesåleme siddende der i engen, og jorden rusede ud,
så enhver kunde se det. Manden blev så bleg som et
lig, men konen skjældte ud på skomageren. De fik
rigtig nok engen, men efter deres død kunde man se de
tre lys, og man kan se dem endnu,

344. Tærskende gjenfærd. I ældre tid fik karlene
ikke pengelon, men de skulde have komet sået i et
stykke af marken og fik da den derpå vogsende afgrøde.
Imod juletid fik de lov og tid af husbonden til at tærske
deres korn af og få det gjort i penge, men da hans
gulve var ved siden af, var der fristelse for dem til at
tage noget af mandens og tærske sammen med deres
eget. Sådan hørte vi i mine forældres nabogård al
tid imod hojtid plejlen gå lige så stærkt ude i loen, som
om der stod to og tarsk. Vi kunde jo skjanne,
at det var to karle, der havde stjålet dygtig fra deres

husbonde, og nu skulde stå og tærske der efter
deres død,

345. Præstefolkene. En gang var der en præst
og en præstekone i Linå, der var så ilde lidt af deres
sognefolk. Hvad grunden dertil var. véd jeg ikke; men
de må have været meget slemme, siden de også måtte
gå og spøge efter deres død. En gammel kone, der
døde i Vo!e for mange år siden, har fortalt, at da hun
^ente i Linå præstegård, kunde man om aflenen se
denne her præst og hans kone gå op og ned ved kirke-
gårdsdiget Konen plejede da at sige: »U— , hvor jeg
fiyser migk og så svarede præsten: »Så kan du gå ind
i stuen at varme dig.«

3-46. En dræbt mellersvend. Pa Bavnkojsmøllen
ved Grenå blev møllersvenden borte, uden at der var
spor af ham at opdage, endskjOnt der blev gjort meget
for at finde ham. Ved samme tid brændte møllen.
Derefter hørte folk i møllegården om aftenen en lyd,
som der gik en med klaprende træsko og tunge trin
hen ad stenbroen uden for de vinduer, der sad på enden
af huset, men når de så efter, var der intet menneske
at opdage alUgevel. Man troede da, at det var møller-
svendens gjenfærd, og formodede, at han var bleven
dræbt af den, der havde stukket ild på møllen, og der-
efter kastet ned et eller andet sted i nærheden, i det han
sandsynligvis ufrivillig var bleven medvider, og den anden
da ved drabet havde sOgt at hindre opdagelsen af
ugjerningen.

347. En gjemt skat. En møllersvend fortæller, at
der en nat, da han stod og malede på møllen, kom et
lividt gjenfærd op til ham og vinkede ad ham som for
at betyde ham, at han skulde følge med. Det gjorde
han, og så kom de ned i moHerens bryggers, hvor spøg-
elset stod stille og pegede på et bestemt sted. Jakob
Munk opfattede det således, at han nOjere skulde under-

2o6

HL G}«nf«Td og nedmaninger n

Søge det sted, hvilket han også senere gjorde, »og der
fik a, Dæwlen fæn, det, som a har haft godt af og har
endnu«, fOjede han til, da han en gang fortalte, hvorfra
han havde hans midler. Det var i Humle mølle, det skete.

348. Skatten i skoven. Da en kalkvognskusk en
aften kom gjennem en skov, stod der pludselig en hOj
mand ved siden af ham, som bad ham om at følge med
ind i skoven, og der vilde han da vise ham et sted, hvor
en skat var gjemt, og den skulde være hans, hvis han
bare vilde grave den op. Kusken sagde, at med skatten
kunde det være det samme, han længtes derimod så
meget efter at komme hjem, for det han havde værel
lang tid borte. Skikkelsen sagde, at i hans hjem stod
alt godt til, og bad ham endnu en gang om at følge
sig. Det gjorde han da og fik skatten i sin vogn hjem,
hvor han, som skikkelsen havde sagt, fandt alt i bedste
velgående.

349. Et gjemt markstykke. En kone i VroM,
der i levende live vilde forvare penge for sin raaniJ,
kunde ikke finde fred i sin grav. Hver aften kom hun
glidende ind i stuen, gik hen til en bjælke og stod og
pillede ved denne. Hendes mand stillede sig en aften
inde i stuen, og skikkelsen kom da igjen og gik nu hen
til samme bjælke. Han gik nu hen imod den, i det
han spurgte: »Hvad søger du, liJle kone?« Han under-
sogte nu bjælken, og i en sprække fandt han et mark-
stykke, som han viste skikkelsen, der nu forsvandt og
aldrig viste sig mere.

350. En pungfuld penge. En mand døde og ble?
jordet, men hver nat efter kunde man høre noget, dff
gik og puslede ved sengen. Omsider flyttede man den
og fandt så en pung fuld af penge, som havde Ugge'^
skjult der, uden at nogen vidste dot. Men da man fik
pengene for lyset, mærkede man intet til det ^ea^'

Gjen^srd og QEdmuunger m. m. 207

351. En femdalerseddel. I Nedre-mølle i Balling
(der ligger midt i Salling) tjente en karl i mange år,
Peder Kristian Pilmand hed han. Men så kjobte han
et lille hus, som en aftægtsmand, der var en slægtning
af mølleren, nys var dod i — de kaldte ham gamle
Peter. Da han så var flyttet op til huset, kom der en
hvid skikkelse om natten og satte overkroppen ind i
sengen og så op som til loftet. Konen blev helt af-
mægtig af angst, og da det gjentog sig flere nætter,
turde hun ikke ligge ene der, og hendes mand kunde
ikke godt være af møllen og hjemme ved hende. Så
besluttede de at se efter, og da fandt de en femdaler-
seddel, der var sat op til bjælken. Den gang de havde
fået den puld (pillet) ned, viste skikkelsen sig ikke oftere.

352. Penge i en lade. For mange år siden skete
det, at manden og konen på gården Ostertoft i Stadil
var kjørte bort i besøg, og dnr var kun en tjenestepige
hjemme. Om aftenen, da hun var ude at malke, hørte
hun noget pusle inde i laden og gik da derud for at se
efter. Da blev hun va'r, at der stod en mand i en
gammeldags dragt henne ved en sule eller et ladeben
og gravede eller stak i jorden. Hun trak sig stille til-
bage, og da folkene ud på aftenen kom hjem, fortalte
hun dem, hvad hun havde set. Manden sagde, at det
betøcT ikke noget, og vilde slå det hele hen, nu kunde
hun' gjærtie gå i seng. Pigen gjorde det også, men da
Iiiai ud på natten tilfældigvis vågnede, så hun hendes
l^sbonde komme forbi vinduet, bærende på en tung
»ryde eller kjedel. Om morgenen lod pigen sig forstå
&ied, at hun havde set ham komme med gryden, og at
fcun mente, han havde gravet den op i laden der, hvor
liun havde set gjengangeren. Men manden forsikrede,
•at der var ikke noget i den. Det kjendtes dog snart,

I ! at de var blevne rige folk, så der må have været noget

ic:'^'^:" ""'""^

k

2qS ni. Gjenterd og DedmanFnger m. m.

■hverken for dem eller deres bOm, fordi de ikke havde
givet pigen en part af pengene, da hun dog var den
egentlige finder af skatten.

353. I den yderste tid. En nat kom der en gjen-
ganger til en mands vindue i Estvad og vakte ham.
hvorpå han sagde: «K]'ære! du kunde gjøre mig en stor
tjeneste, når du vilde følge med mig her ud på marken,
hvor jeg en gang har nedgravet en skat. Derfor må jeg
søge det sted hver nat, og nu er det i den yderste time
at redde den, ti i morgen vil den synke langt længere
ned, og så skal jeg bryde jorden efter den, hver gang
jeg skal til den. Du er den eneste slægtning, jeg har,
da alle de andre er uddøde, og derfor har jeg villet
åbenbare dig det frem for nogen anden.« Manden fulgte
så gjengangeren hen på marken, og denne viste ham
nu, hvor han kunde søge og finde skatten. Den kom
så for dagens lys, og gjengangeren fik fred i sin grav.

354, To hvide skikkeLser. I min fødeby Harrids-
lev var S. V. Brøchner præst, og min fader, som var
skolelærer, kom imellem over til ham om aftenen og
sad og samtalte med ham. Så kommer de da en aften
til at tale om åndeverdenen, og min fader ytrede, at han
ikke troede, ånder og spøgelser kunde vise sig for men-
neskene eller over hovedet var til. *Det skal De ikke
sige«, bemærkede da præsten, »nu skal jeg fortæll^ Dem
noget, som jeg selv har oplevet, mens jeg var i mfester-
lektien i Viborg latinskole. En stjæmeklar nat red\jeg
hjem til Spentrup, hvor min fader var præst, og det Var
så lyst, at jeg tror, jeg kunde have set at finde æn
knappenål på vejen. Da klokken var mellem tolv og At,
red jeg ad den indkastede vej over den store hede, so^jn
den gang fandtes vesten for Spentrup, og da det var s^
ensomt og stille, tænkte jeg ved mig selv: Gid der dog,'
vilde komme et menneske, som jeg kunde tale med.
I det jeg nu kaster ojet fi'era forved hesten, ser jeg to >

nL Gjecfæn! og Dedinuiiiiger m. m. 200

^^^Hb; skikkelser med lange stange eller kjæppe komme
^H^Ss overheden hen imod vejen, og. da de kom til den,
V^var de lige forved mig, og der stod de så stille og
spændte over vejen med deres stave, som de holdt over
kors, så, hesten ikke kunde komme frem for dem. Jeg
rSbte god-aften, men fik intet svar. Så gjentog jeg mit
tilråb, men med samme frugt. Hesten var imidlertid
meget urolig og stejlede, så jeg blev nodt til at stå af
og holde fast på den. Da jeg kom ned på jorden, sagde
jeg" atter god-aften, men ikke en lyd lod sig høre, skik-
kelserne stod som billeder uden at røre sig. Da jeg nu
ikke på nogen måde kunde komme frem, tog jeg min
ridepisk, og i det jeg råbtei »Er I mennesker, så tall er
I djævle, så far ad helvede tilk slog jeg dem over deres
arme med den. Pludselig forsvandt de. Nu gik jeg
hen så til den ene grøft og så til den anden og så efter,
om de ikke skulde have skjult sig der under lyngen,
men der var intet spor af dem mere at opdage. Jeg
forsOgte nu at komme på hesten, men det var umuligt,
den pustede og var meget urolig, så jeg endog havde
ondt nok ved at trække den hjem til præstegården.
Den yar ikke at formå til at æde i flere dage efter. Jeg
var da hen ved en snes år og har ikke nogen sinde
kunnet forklare mig, hvad det var for et syn, jeg der så.«
355. Et grædende ham. a. En aften, da ejeren
af Skavngård, der hed Dahl, tillige med sin kone havde
været oppe i besog i Brandstrup præstegård og vilde
gå hjem, hørte han, da de lige var komne uden for
»det røde led« — sådan kaldes indgangen til plantagen
uden for gården — at et spædt barn græd der inde
mellem træerne. Han går så hjem og tænder en lygte
og får folkene med sig der ud at lede efter barnet.
Alle sammen hørte de det græde, men ikke de kunde
finde spor af noget barn, og plantagen er da ikke så
grumme stor, så den var nemt gjennemsOgt af så mange

folk. Man fortæller, at en jomfru, der i sin tid tjente
på gården, skal have undlivet et barn der ude, og det
må da have været det, man har hørt.

Jeg tror nu ikke på spøgelser og har heller aldrig
set noget af den slags, men dette her skal dog nok
være sandhed.

356. Et grædende barn. b. I Ug'z'U sogn ved
HjOrring levede en pige, som ombragte sit barn i nær-
heden af en lade og grov det ned der. Hver aften siden
lød det, som der var et spædt barn, der græd der inde,
og aldrig nogen turde gå derhen til den ladeende. Selve
manden turde ikke en gang gå ud og give hestene, men
fik en og anden til at følge med sig.

357. Et nedgravet barn. Da en herre en gai^ ,
besOgte en stOrre herregård i det vestlige Jylland, kom .
hans kusk til at ligge i et kammer, der fandtes noget
ensomt og afsondret fra andre folks sovekamre. Da han
havde ligget en kort tid efter at have slukt lyset, kom
en kvindeskikkelse ind ad dåren og tog om sengefod-
deme og løftede dem tre gange fra jorden næsten helt
op til loftet, samt satte sengen næsten hver gang med
en voldsom kraft mod gulvet. Derpå gik hun om ved
hovedgjærdet og gjentog her det samme. Da tog kusken
mod til sig og sagde: »Nu er det nok!« Men da han
havde sagt det, kom hun om tilsiden af ham og spurgte,
om han ikke vilde gjore hende en tjeneste. Han vilde
dog først høre, hvad det var, inden han lovede noget
Jomfruen fortalte da, at hun i sin tid havde nedgravet
et barn under gulvet her, og hvis han bare vilde bring«
dette til folks kundskab, så vilde hun forskylde ham det
i tid og evighed. Efter noje at have underrettet kusken
om, hvor barnet var gjemt, forsvandt hun, og karlen
indfiiede næste dag sit løfte,

358. Barnets grav. I Lindholdt, Sal sogn, boede
i en gård et par folk, der ikke kom allerbedst ud af det

HL Gjenffloid o^ ncdituuiiDEcr til m. 211

med hinanden. Konen havde en gang, da hun havde
født et bam, kvalt det og gravet det ned i laden, og
derfor kunde hun ikke finde fred i sin grav. Hver
aften sk man hende skride over gården hen i laden.
En aften, da karlen gik ud for at give hestene et foder,
stod hun ved den dor, hvor karlen vilde ind, og da han
vilde om ved hende, greb hun ham om armen, men
sagde ingen ting. sHvad vil du mig?« råbte karlen,
>Nu skal du have så mange tak!« svarede skikkelsen.
I »nu har jeg gået i så lange tider, men alle har de skyet
! '"ig' °S *^^^ ^" vilde sige et ord til mig.« Så bad hun
I karlen følge sig hen i laden, og der viste hun ham
barnets grav og forsvandt for stedse.

359. Udovede drab. Ad vejen, der løber gjennem
)de hoje bakker*, Sevel sogn, færdes hver aften en hvid
skikkelse med et blodigt hoved, og det er derfor et
meget frygtet sted, hvor man ikke gjæme færdes ved
nattetider.

I Ikke langt fra »de grimme bakker« i Hjelm, hede,
findes en dyb dal, der går under navn af D^irugct for
sin forms skyld. Der oppe fra kommer hver aften en

j kvindeskikkelse med blodige arme; ti hun har her en
gung nedgravet et af sine bam og kan derfor ikke finde
fred i graven,

360. Et præste-gjenfærd. I Bjarup var der en
gang en præst, som havde besovet en af hans piger.
Han fik hende overtalt til at gå ud i Mollerup ikov, når
tiden kom, at hun skulde føde, og lade barnet ligge i

' skoven uden at bryde sig videre derom. Det gik også
på måder godt. Hverken præsten eller pigen bley straf-
fede, men præsten går ved nattetid der i skoven endnu,
han går og læser og synger. Stedet, hvor han går, kaldes

B^-'-"- Ilde, og præsten kaldes Kjmllingevides-præst.
Spøgeri på Håstrup. Jokum Tohtrup var en
lem mand, der var på Håstrup, og han havde

I

I

I
I

CL Gjenfzrd og ncilnujiinger m. m.

et barn med en jomfru, som tjente på gården. De und-
livede si barnet og begravede det i dølgsmål ved den
vestre fl5j, og det er aldrig siden blevet åbenbaret
Derfor har der siden den tid af og til været hørt nogen
skrumlen der. Så var der også om aftenen sådan skrås-
len på gulvet inde hos den gamle madam Tolstrup,
imens min søster var der, og i et langt kammer, hvor
de gjemte deres stålfang. Den gamle madam Tolstrup,
som havde været gift med Jorgen Tolstrup, JokumssOn,
hun havde hendes aftægt i gården og boede der ovre i
den vestre flCij. Så var det, min søster kom til at passe
hende op, da hun blev gammel og gik i barndom, og
min søster tykte aldrig, der var ro sådan om aftenen.
Det var tit, som de kasser, stålfanget var i, de væltede
om, og en skulde da have tænkt, at det hele var spredt
omkring på gulvet om morgenen. Men det var dog
ikke tilfældet. Jeg har selv hørt den uro en aften, da
jeg var henne at besøge min søster, og vi var ene to.
»Hvad er det?* sagde jeg. »Det véd jeg sS mænd iklte,
sådan er det al tid.» Hun vidste det nu heller ikke,
men madammen fortalte hende det siden, da de fik snak
om det. s>Der inde i kammeret, hvor det stålfang er,
har en hængt sig, der hed Niels Ravn«, sagde hun, og
så troede de jo, det var ham, der gik igjen,

362. Det manglende svebelagen. Der var en
kone i Testrup, som døde i barnsnød, og da hun blev
henjordet, forsOmte de at give hende svøbelagen med til
hendes barn. Så kom hun over kirke gårds muren og
sagde til Jens Krog, da han en aften gik forbi kirke-
gården: iGiv mig mit lagen til mit barn.« Men i steden
for at være forknyt var han snarrådig nok til strags at
knappe bugseme op og tage sin lommekniv ogsåskjære
en stor flig af hans skjorte. Den gav han hende, og
så var hun ret godt fomOjet med det og rejste samme
vej tilbage igjen.

HL Gjtnferd og nedmaninger m. m. 213

363. Det manglende svøb. Da en mand ved
aftenstid gik over Fly kirkegård, så han en kone sidde
med et barn på skjødet på en af gravene, og hun sad
og gfræd. Han spurgte hende, hvorfor hun græd, og
dertil svarede hun, at hun intet havde at svobe sit barn
L Så rev manden hurtig sit halstOrklæde af samt sine
hosebånd og gav hende, og så takkede hun så mange

|i,g"ige og forsvandt.

Il 364. En hvid og en sort jomfru. Der skal have
været set en hvid jomfru i vinduet i salen pk Avnsb^'ærg.
En gang skulde de have en ny rOgter, og han kom,
men den gamle var ikke endnu rejst, Se, så havde de
ikke plads til ham, uden han skulde hgge i borgestuen

f i den gamle hovedbygning. Han kommer også i
sengen og fornemmer ikke til noget den aften, men om
morgenen da lå han nede på gulvet med alle klæderne
bide oven over og neden under sig, og puderne lå også
godt nok under hans hoved. Den jomfru havde netop
heades gang der, og de mente, at det var hende, der
var skyld i det.

Der skal gå en sort jomfru fra Knudsbjærg bakke
Sønden for Avnsbjærg og ind til gården, det har a
hørt sige af.

365. En snærrende jomfru. En karl fia Gjødvad,
der tjente i Vol, har fortalt, at da han var hjemme i
Gjedvad, gik han og et par andre kåde karle ude om
natten og gjorde en hel del spilopper. De væltede folks
hæsse, bandt dOre og flyttede kreaturer i stald og nøds.
Men så en aften, da de igjen var ude at gjøre kunster,
så de ikke ret langt fra Gjødvad kirke en pige, der gik
og spaserede. De satte nu efter hende og vilde tage
fat i hende, men da hun vendte sig om imod dem, så de,
at hendes Ojne var store og gloende, og så snærrede hun
^ dem ligesom en hund. De blev forskrækkede, og

li.Niiea den aflen gik de aldrig ud at. gjøre kunster.

iWrø den

214

HL Gjenførd og nedmanioger

r366. Den indmurede jomfru. På herregården
Uktrup er en stor kjæMer under hovedbygningen, som
er delt i mange mm og kamre. Jeg kjender så godt
indretningen, for jeg har tjent der som pige. Vi skulde
ned ad en trappe, for pigekamret var der nede til den
ene side, og så lige overfor på den anden side af gangen
var en saltkjælder, og i den var det ikke rigtig fat
Dflren til pigekamret kunde heller aldrig være lukket.
En af pigerne så en aften noget sort, der kom og luk-
kede dOren op, og så skred det hen i en krog og var
der en bitte krumme, og så skred det lige tilbage igjen.
Derfor holdt vi heller ikke så meget af at komme ind i
»tundtens i mørke, ja, for sådan kaldte de kjælderen, de
sagde: at gå ned i tundten. I saltkjælderen var en
pille, der var smal for neden, men blev bredere op ad,
og i den fortalte de, at en jomfru i sin tid var bleven
indmuret. Hun skulde en gang være kommen til at
gjøre hendes fingre for lange og have taget en ring fra

»fruen, da hun var ved at vaske sig og havde lagt ringen
fra sig, i det mindste blev jomfruen skyldt for det, og
så blev hun indmuret. Men siden viste det sig nok, at
hun var uskyldig, for ringen var bleven smidt ud i
vaskevandet, og så havde en svane i borggraven taget
den. Sådan blev det opdaget, og den svane sidder
uden for den store dOr med ringen i munden den dag
i dag, det er jo sådan hugget ud til et minde om den
begivenhed.

367. En myrdet pige, I en gård i Sfmnge skal
der en gang have boet en mand, der havde slået en
pige ihjel. Hvorfor han havde gjort det, véd jeg ingen
besked om, men mordet skal være udført i en dal tæt
ved gården, som kaldes Havredal, og man siger, at i
den dal lindes den dag i dag en sten, hvorpå man kan
se blodspor. I selve gården skal man indtil for kort
.Jid siden ved nattetid have kunnet se en mand komme

GJenfierd og neritnanmfier m. i

215

ud ad et ladegab og gå op i Havredal. Det skal være
den mands gjenfærd, der undlivede pigen,

368. De forfulgte jomfruer. Hvert år tU juleaften
Vom der tre hvide jomfruer til Tjele og vaskede sig ved
ijeldetruget i gården. Et år var der tale om det mellem
folkene, og så imellem karlene var der en Svensker, som
sag^e, at dersom der kom sådan noget kram nu til jul
igjen, skulde han snart flytte det væk. De jomfruer kom
og vaskede sig, som de plejede, og alle gårdens karle
si dem. Da tog Svenskeren en lang kjørepisk og smurte
dem nogle ordentlige af den. Så trak de sig også til-
bage og ind på kirkegården. Han forfiilgte dem i hans
ivrighed, men så snart han kom inden for lågen, blev
han syg, og der blev han trukken så underlig sammen
i en knold med hælene oppe i nakken og måtte bæres
død derfra. Men siden har gjenfærdene ikke ladet sig se.

369. Skudt på et gjenfærd. På Stårupgård i
Hojslev sogn færdes hver aften en jomfru og går sin
regelmæssige tur gjennem haven. En gartner, der nylig

1 var kommen i tjeneste på gården, og som ofte havde
I set hende komme listende, antog, at det var en, der
vilde stjæle af havens finigter, og tog derfor en aften sin
bøsse og skød efter hende. Det skadede hende slet intet,
men blev værre for ham selv. Siden den tid måtte han
nemlig ud til hende hver eneste aften, og hun sagde da
bebrejdende til ham: »Hvorfor skød du på mig? troede
du måske, du kunde skyde mig?« Han svarede hende
aldrig et ord, og det var en fejl, ti havde han svaret,
så havde han fået fred i sin sjæl, og hun i sin grav, nu
derimod gik han og svandt hen, og skuddet blev en pind
ti! hans ligkiste,

370. Munderingen med sig. En ung mand i Ør-
sted havde hængt sig, og et par dage efter kom en anden
mand ind til degnen og kom i snak med ham om selv-
Degnen fortalte ham, at kisten skulde bæres

k

m. Gjenfærd og D«<ltiiiiiliiger m. m.

ind til kirkegården fra gården, hvor den døde havde
boet, og som lå lidt uden for byen. >Det bliver en

■ borren så lang en vej», siger manden. »Hvorfor
det?« siger degnen, »det var jo da ikke så svær en mand,
og de er nok til at skifte.* — »Jamen han skal jo have
hele munderingen med sig.« Det kunde degnen ikke
forstå, og så måtte manden forklare ham, at alt hvad
den døde var i, da han gjorde gjemingen, skulde med
ham i kisten, altså også træskoene og strikken, som han
hængte i. »Det er nu skik og brug, og vi gjQr det, for
at han ikke skal gå igjen, og når han far al ting med
sig, så har han jo ikke noget at foddensere efter ås
hjemme.«

371. Et slemt følgeskab. Jens Krog havde boet
i Tistrup, men solgt sin gård der og kom så til at bo i
Simested. Så var han en eftermiddag gået til sin gamle
gård for at besøge de folk, der havde "kj&bt den af ham.
og der blev det sildigt for ham, så han først kom p^
hjemvejen ud ad natten. Nu skulde han jo tæt ora
forbi Tistrup kirkegård, og det var sådan ved lag klok-
ken tolv, han gik der. Da kommer der en kone hump-
lende over muren inde fra kirkegården, og han bliver
helt forskrækket ved det syn. Han sOgte det hojre
hjulspor, og det holdt han, men hun gik i det venstre,
og sådan blev de ved lige til den by, som han boede i.
Der var en gyde, som stak ned fra vejen inde i byen,
og den gik hun ned ad og ind i en gård, der lå for enden
af gyden. Sådan skiltes han ved det følgeskab, men nu
kunde han forstå, at han havde fulgtes med den kone,
der forhen havde boet i gården, men som var død fbr '
længere tid siden. Hele vejen fra kirkegården havde
han gået og svedt angstens sved og havde blot turdet
se lige ud, for det var ham strags klart, at følgeskabet
ikke var så meget rart, og da han kom hjem til
sin kone, piblede også sveden ned ad ham. Så kom

ni. Gjenfærd o

han til at kaste op og blev så syg, da han fik
l^eet at se.

372. Den sorte mand. Der går en sort mand på
fter-AUing gs.åe, han går fra kirken og gjennem det

naive af byen og tilbage til kirken. Der er flere, der
har set ham. Sådan var der en aften en pige, hun
havde været fra by, og si tykte hun, det var for tidligt
at komme hjem, derfor gik hun i byen igjen, men da
blev klokken tolv, den gang hun kom til gården, hvor
hun tjente, og den lå lige ved kirken. Så tænkte hun:
»Nu kommer nok den sorte mand.« Hun stræbte så at
rende over gaden for at komme ind, men faldt uheldig-
vis bag over, ligesom hun vilde springe over havemuren,
og så kom den sorte mand i det samme. Han skred af
lige så jævnt, men lige godt rask, og hun lå der i
dødsens angst og så på ham. Det varede længe, inden
hun kom til sig selv, for hun besvimede, da hun havde
set noget på ham, og det var omtrent dag, inden hun
kom op igjen.

373, Den hvide mand. En mand, der havde boet
på Vol mark, var en gang ridende til mølle i Linå mølle.
Det var blevet noget ud på aftenen, inden han fik sit
kom malet, og da han så red hjem, "så han tæt ved
bækken nord for Mollerup skov en hvid skikkelse komme
løbende op efter sig. Manden blev forskrækket og gav
sig til at ride alt hvad hesten kunde rende. I det samme
blev der sådan en susen og brusen i skoven, som om
alle træerne skulde vælte; men manden kom for resten
godt og vel hjem. To tøse så ligeledes en aften omtrent
på det samme sted, da de var ude at flytte nogle får,
en hvid skikkelse, der kom løbende efter dem. De tog
træskoene i hånd og lob alt hvad de kunde; men skik-
kelsen forfulgte dem lige til Jorredalen, hvor den for-
svandt ved en tomebusk. Så vidt mig bekjendt er der

I

m. Gjenfcrd og nedmajtinger m. m.

ingen, der véd, hvorfor den skikkelse går der, men den
kaldes af folk »den hvide mand«.

374. En hvid skikkelse. I Havredal, \ en af de
såkaldte tyskerbyer, var en karl en aften gået ud pi
marken for at flytte nogle kreaturer og havde med-
taget en hund. På hjemvejen blev hunden så urolig,
bjæffede og hylede og krøb angst ind mellem karlens
ben. Han anede da, at noget aparte var på færde, ti
alt af den slags kan dyrene se; men karlen vidste, at
når man lægger en hunds orer sammen over hovedet
og ser der ind imellem, da kan man se, hvad der er i
vejen. Det gjorde han, og han så da en hvid skikkelse
komme bag efter sig ad samme vej som han. Han skyndte
sig nu hjem efter, men på vejen kom skikkelsen over
ham og tumlede ham således, at han måtte holde sengen
i flere dage.

375. Det klagende gjenfærd. Ved åen i nærheden
af Hagebro gik en aften en fisker med sit garn. Da
hørte han tæt ved sig en stemme, der sagde: »A ve, %.
ve, å ve! å wok, wok, wokle Fiskeren siger da: »Vil
du sige mig noget, så sig det i det mindste således, at
man kan høre det.« Og nu gjentog gjenfærdet sit »ak
og ve« så lydeligt, at fiskeren måtte forlade sit garn og
søge frelse i flugten, ti det trængte bestandig nærmere
og nærmere ind på ham. Det var nok en, der havde
øvet en eller anden ugjeming og derfor ikke kunde finde
fred i sin grav.

376. Et råb på marken. En aften sad en mand
inde i hans stue og hørte, at en råbte et stykke fra
gården. Han troede nu, at det var en, der var gået
vild, og tog en hest, som han red på der ud ad, hvor
han havde hørt råbet. Men da han kom et stykke ud,
vendte hesten sig og løb af alle kræfter hjemad. Manden
satte den nu ind i stalden og gik ind i sin stue, men
lidt efter hørte han en ligesom komme og med magt

m. Gjeofærd og Dedmaniiiger m. di. 2 i g

forsøge pi at trykke dOren ind. Hvad det var, véd jeg
akke, men manden døde kort tid efter.

377. Med et rSdt bje. Da en mand i ^a/ en aften
gik hen for at besøge en slægtning der i egnen, mærkede
Ian, at noget kom bag efter ham, men skj6nt det var
mSneskinsvejr, kunde han dog ikke se noget. Han
a]mtes, at det sagde: »Mit ftje errSdt.* Manden gik be-
standig i en dødelig angst, indtil han kom til den mands
port, hvor han agtede sig hen, da vendte han sig om
imod gjengangeren med spottende og forhånende ord,
men den kom over ham og trykkede ham således til
jorden, at begge hans ben knustes.

378. Et præste-gjenfærd. a. Der var en præst
i Marie-Malene, som til sidst kom til Holbæk nord for
Randers og blev præst der. Så, dode han, men lige det
første han var dod, kom han til at gå igjen, og nu går
han som en hund med et »stekke lænke om halsen« fra
Marie-Malene til Holbæk hver nat. Han skal være i
Rajs lige bestemt klokken tolv. I Favsing skal han
gjennem en port, og der skal være et hul i porten, han
kan krybe ind ad, for ellers slår han den i stykker. Der
er en anden gård, han skal igjennem, og den står i lys
lue hver nat. Når han går, så rasler han lidt med
lænken. Der var en karl fra Favsing, som var bleven
iJragon i Randers, og han var falden i søvn på hans
post. Så vågner han ved, at hunden skraber ham på
støvlen, så den har da gjort noget godt, for lige i det
samme kommer ronden, og hvissom han da havde sovet,
havde manden jo været ulykkelig. Men den hund skal
gjøre meget mere godt endnu for at få ro.

Der findes ingen præster forflyttede fra M. til H. Dette
*i^ lyder efter en anden fortælling således:

379. Et præste-gjenfærd. b. En præst i Marie-
SSalene havde gjort stor uret og gik igjen i skikkelse
^ en bund med en lang lænke om halsen. Han færdedes

fra Marie-Malene kirke, hvor hans lig var nede i be-
gravelsen, og til Hornbæk, og det var slet ikke ran for
hverken kjorende eller ridende at mode ham. Så kunde
de ikke komme om, og derfor tog de meget af deres
vej ved nattetider for ikke at have det møde, så fremt
de da ikke forstod at læse noget, der kunde hjælpe.
Min fader var murmester, og en gang, da han gjorde
kirken i stand, tog han mig med ned i begravelsen
og sagde: »Her skal du komme og se ham med det
rode skjæg; når det bliver aften, skal den fyr langt
omkring.«

380. Konens tre mænd. Der var en kone \Sm
sted, som havde forgivet sin mand og så giftet sig igjen.
Det træffer da en tid efter, at der bliver bryllup 1 en
anden gård der i byen, og et par folk fra en anden by
var bedt med. Konen havde et lille barn med sig, og
da de havde så langt hjem og skulde til gildet dagen
efter igjen, blev de i byen natten over og fik natteleje
ved den kone, der havde taget sin mand af med livel.
for hun havde to gode opredte senge stående i hendes
storstue. For barnets skyld målte den fremmede kone
nu gå tidlig til ro, og da det var noget uroligt, kunde
hun ikke falde i sovn. Da klokken var så imellem elleve
og tolv, blev dOren til storstuen åbnet, og der kom en
mandbussendehåwnkråwner ind i stuen til hende. Han
kunde nemlig ikke gå, for begge hans storetæer var
bundne sammen. Han blev da ved at hjumpe igjennem
stuen, til han kom hen til et skatol, og der stod han og^
pilkede lidt, men han sagde ingen ting, og til sidst bua-
sede han af igjen og lukkede dOren efter sig. Den stak-
kels kone lå i stor angst, og da han var rejst af, kom
hun op i en fart og om til gildegården igjen. Men hun
var helt syg, og manden måtte strags spænde for og
kjore hjem med hende. De kunde godt forstå hveren,
dem hun fortalte det til, at det var den døde mand, der

m. GjeofEcrd og nediaaiiiiiger m. so.

igjen, og for at han ikke skulde komme til det,
ie enken bundet hans tæer, da han blev klædt hen,
kom han sådan hjumpende. Den anden mand
vist også forgivet, i det mindste troede folk det,
hun blev ikke overbevisL Så blev hun gift for
gang, og da hun havde bryllup, fik hun til brude-
(tegst: »Og du, du har dræbt dine mænd!* Men
sidste blev hende for klog, så hun kunde ikke gjøre
fVed ham, for han vilde ikke spise noget af det, hun
le til, uden at hun smagte af det først, grød eller pande-
pr eller sådan mad, som hun kunde komme gift i,
så døde han en skikkelig død.
381. To rede mænd. I et hus i Sønder-Resen
;des der en grusselig hoben skidteri, som mange
[e har ængstet husets beboere. En dag, da manden
i færd med at mOnne stuehuset og just havde rejst
Kpp til skorstenen, så han en mand stige op af bæk-
der løb i en dal neden for huset, og så gå ind i
Manden kravlede nu ned og gik ind, men der
ingen fremmede at se, og det målte da have været
»gelse. Hver aften klokken syv kommer spøgeriet
m og forlader huset kl. to om natten. Det beg3Tider
idre ende af vesterhuset og ender ved melddOren').
spøgelset er der, ryster huset, og kreaturerne
uophørlig. Man gav en gang folkene det råd at
fe en tændt lygte ud i laden; det kunde muligvis
uvæsenet, og næste nat, da den blev hængt
viste det sig også, at utOjet ikke kunde komme
lygten. Et par aftener var de så fri, men til alt
Id glemte de en aften at hænge den derud, og hvad
det ikke havde været galt fOr, blev det nu, og huset
rystede så voldsomt den nat, at sengene hoppede hojt

') sMedes kaldes doren oiclltm stoie-frxmineTS og bitte -fremmen
eller briggers og kakkea.

I

222 ^- CjeiriKTd og oednMDinger m. m.

Op fra gulvet. En aften stillede manden, som hed Jens
Kragelund, sig på loftet over en smal gangf, hvor han
ventede, at det vilde komme, og det kom godt nok.
Da han havde stået lidt, så han to rade mænd fare
igj'ennem gangen, kreaturerne brolte, og huset rystede.
Man mener, at der er begået et mord eller en andrø
ugjeming, som ikke er kommen for lyset.

382. Spøgeri ved en bro. Der var en mand her
nede i Mygdal sogn, der kom fra Skagen med et laa
fisk, som han havde kjObt der. Da han kom op til
RækhoUs bro i Mygdal, bliver vognen pludselig så tung
at trække, at hestene pustede og stOnnede og kunde
ikke få den af stedet, og så vidt han kunde skjOnne,
gik hjulene slet ikke omkring. Desuden så det ud for.
ham at tykke, som der sad en på enden af »stjati. SS
blev han jo bange — det var endda en stor og stasrk
mand — og sagde; »I Jesu Kristi navn, hvad er dette
her!« Strags slap det løs, og hestene var nær ved at
have styrtet for over, da det gav hn, sådan havde de
rykket. Det første manden kom hjem, var han helt
forfikket over det, men da han havde sundet sig lidt,
vilde han ikke have mere snak om det, for han vidste
nok, at folk vilde le ad det. Denne her Rækholts bro
har der været noget aparte ved så længe a kan huske,
men den er nu bygget om og flyttet, tror a også, så
spøgeriet er vel sagtens nu forsvundet.

383. Kjorende spogerl. I en gård i Sevel havde
man hver aften hørt en vogn rulle ind i gården, og en
dristig karl besluttede at passe på en aften. Han stil-
lede sig an i gangen, og da han havde stået lidt, korn
en vogn ganske rigtig kjørende ind i gården, forspændt
med en hovedløs hest; på vognen var et par skikkelser,
hvoraf den ene steg ud og gik op på loftet, hvor
han gjorde et gyseligt spektakel , imens den anden
holdt tommen. I

Gjenfæril og nedmaniuger m. m. 223

Et bodker-gjenfærd. I en by, der hedder
', var der en gammel kone, som hed Eli Olsteds,
Imn vilde en løverdag gå til Randers. Det var om
efteråret sådan ved denne her tid, og dagene var korte,
hvorfor hun rejste sig tidlig og kom af sted fOr dag,
men i steden for at følge vejen fra Erslev til Hinge,
skød hun gjenvej og gik ad Møllehulen. Der har nu
gået sagn om, at man skulde vogte sig for at komme i
Møllehulen om natten, for der gik en bitte bødker og
SpOgte der, og det gik nu hverken værre eller bedre,
end at da hun kommer lige for Esgård hof, så. kommer
den bitte bødker og springer på ryggen af hende. Hun
bliver så angst, at hun kommer til at pisse. Men da
han nu mærker det, så siger han: »Holdts, siger han, »mens
jeg henter min tingsel og boonhakken, så skal jeg dig
I sandelig så fast makken, at du aldrig mere skal vand
'lækken.« Så rendte han, og- hun fortsatte hendes rejse
I Det var altså godt nok, at hun kom til at pisse.

385. Et klippende gjenfærd. Min fader var en
gang ude i Bjerre herred, hvor han havde en del fa-
milje, og så på hjemvejen kom han til Norre-Snede for
at være om natten og bede med hestene. Den gang han
Var kommen i seng i deres storstue, gikdOrenop, og han
kunde tydelig hore, at den nederste kant af dOren
slæbte på gulvet, den gang den blev lukket op, og så
blev stuen som helt oplyst for ham, og Ojeblikkelig hørte
han en lyd henne på bordet, som det kunde være en
skrædder, der klippede toj i stykker med en stor sags.
Det varede som et kvarters tid med den klippen, men
mgen ting han så, og såhørte det op, og der blev morkt i
^luen igjen, og dOren blev lukket. Han blev så for-
skrækket, te han sov ikke mere den nat, og han fortalte
^den for os, at han havde ligget i én towend sved af
ene angst. Så lovede han for, at han skulde ikke komme
til NOrre-Snede mere og ligge om natten.

in. Gjenfærd og nedioaDrager m. m,

386. Gjenfærd ved sengen. Der var to karle i
Dejbjærg, som gik på slættearbejde. Så om aftenen
skulde de op i en gård at have natteleje, og der koro
de til at ligge i gårdens gjæstekaramer. Ud på natlen
vågner pludselig den ene af karlene, og han rusker i den
anden og siger: »Mærkede du det?c Jo, han mærkede
det godt nok, sagde han. >Hvad mærkede du da?« Ja,
siger den anden, han tykte, at der var én, som vilde
vælte sengen med dem. Det samme tykte den første
karl sHvad side tykte du så, vi væltede til?« — »Ja,
vi væltede over imod dig.« — sDet var sært«, siger den
anden, sfor jeg tykte, at vi væltede over imod dig.s S&
stod de begge af sengen og gik ud i laden og lagde
dem. Der lå de og talte nærmere om, hvordan de
mærkede det. De syntes begge, at de skulde gjare
stor modstand for ikke at trille af sengen. Den mand,
de havde logi hos, var det nok ikke så meget rele med,
man mente, at han havde gjort falsk ed. Men hvad der
ellers var ved det i kammeret, og hvad det kom manden
ved, det kunde karlene jo ikke rede ud. Den ene af
karlene, der har fortalt mig hbtorien, er nu en meget
oplyst og pålidelig mand.

387. Muldskuddene. En mand, der hed Kn'sien
Hald, gik en aften gjennem Stente gade med hans dreng-
Da de var komne midt ned i dalen, så ser drengen Uge
med et sådan en hel del mennesker stå og skovle muld-
skådder ud, og støvet det floj formelig hen om dem
begge to. Så siger han: »Faer! sikke mange menne-
sker her går.« -— »Hold mund, dreng, og pas dig selv!
dem har vi ikke med at bestille*, sagde faderen, og de
kom da også lykkelig og vel forbi dem. (Se nr. 72).

388. Spøgeri i en sandgrav. Fra en sandbakke ,
syd for Tortip havde flere set en sort hund komme ud.
og manden, der ejede sandbakken, kom til at følge med
den en aften. Den fulgte ham helt tU hans dor. Man blev

DI. Gjeofzrd og aedmaiiinger m. m. 2zi

ved at kaste sand der i den bakke, til man for nogle

år siden iandt et lig, som havde været gravet ned der,

men som nu blev begravet i kirkegården.

En mand i Torup gik ud en nat at flytte hestene,
og da så han to karle, der stod og kastede i en sand-
grav lidt derfra. Han gik derhen og så efter det, men

1 da han kom hjem hen ad morgen, var han helt for-
tumlet og vilde ikke sige, hvad han havde set, ligesom
han og forbød sine bOm nogen sinde at gå der ude ved
den sandgrav.

389, Spøgeri i Alling. Imellem Hedegård og
Fisker gård i Vester-Ålling er der et krat, og der gik
hver nat en sort mand igjennem det, og der kunde

i bgen bæster stå i nærheden af krattet om sommeren.
Det var en nat sådan omkring ved klokken tolv, at der
kom nogle karle og piger i nærheden af det, og da så
den ene af karlene, at der kom en stor, sort mand lige
unod dem. Karlen blev så ræd, at han turde ingen
ting sige, men så kom de til at gå vild alle sammen,
og de kom ikke ti! dem selv, forend det begypdte at
dages. Da var det det første, han kunde fortælle, hvad
han havde set.

Men i Stente gade, hvor hr. Jesper blev slagen ihjel,
der er det meget galere. Der går også en stor, sort mand,
«g når folk går der igjennem silde om natten, så springer
han hen og lægger sig på ryggen af dem. Sådan var
der en mand, der hed Terkild, han havde den mark, og
han havde været oppe at flytte hans får sankt-hans aften.
Uet bliver noget silde med ham, og ligesom han vil til
at gå fra fårene og vender sig om, så horte han jo nok,

I der var noget, der sfJnned bag ved ham, men han

I tønkte jo ikke videre ved det. Lige i det samme så
Var der noget, der lagde sig så tungt på ryggen af ham,
Og han var endda en stor og stærk mand. Men denne
oer var den tungeste tønde rug, han havde haft på sig,

E. T. KciiUneeD: Sasn ng DTertco. U. vb

226 ^* Gjen£ærd og nedmaninger m. m.

Og det klemte ham slemt over brystet, men han kunde
ikke blive skilt ved det, forend han var omtrent nede
ved byen.

Det kan heller ikke gå an at lægge sig til at sove
i Stente gade. Sådan var der en pige, som havde lagt
sig til at sove der en aften, og da hun vågnede næste
morgen, lå hun ved Klrogsbæk kirke, for den sorte mand
havde taget hende og båret hende der til.

Der er også en mand, som kjører plov der hver
nat med fire hovedløse heste. Det fik en karl at vide,
som havde været ude at slå potter på dOre ved udflyt-
terne nyårsaftén, og da han tjente i Vester-Alling, så
skulde han jo igjennem Stente gade, når han vilde hjem.
Det blev langt hen, og da han nu går ned efter Stente
gade, så hører han, Gammel-Estrup klokke den slår tolv.
Nu er da Fanden løs, tænkte han, men han var ikke en
karl, der var ræd for noget Da han så havde gået
lidt, hørte han sådan larm, og lige med et ser han fire
hovedløse heste komme trækkende med en plov, og
inden han vidste et ord af, så havde han fat i ploven
med begge hænder og tOmmestrængen om halsen. Der
måtte han så kjøre og plove hele natten, og om morgenen
var han sådan, te sveden drippede af ham. Men lige-
• som det blev lyvst, så forsvandt det hele. Han lovede
for, at han skulde aldrig gå igjennem Stente gade om
nattetid mere.

390. Spøgeri på Stubbergård. Da et par fiskere
en aften var tyede ind i herregårdsruinen Gammel-
Stubbergård, kom en fire, fem jomfruer ind i kjælderen,
og dansede rundt om en der stående pille, de dansede
efter egen sang, og hver havde sin smukke melodi.
Da en del unge mennesker en aften havde lejret
sig på en grøftevold uden for Ny-Siubbergård, så
de i retning af denne to gloende hoveder hæve sig
i mands hOjde over jorden og sagte glide hen imod

III. Gjeufxrd og nedmaniiiger m. m. 227

dem. Men fbrend hovederne nåede stedet, hvor karlene
lå, forsvandt de.

391. Spøgeri på Spottrup. På herregården Spot-
trup \ Sallings har der alle tider puslet i krogene. En
blodig hSjid siges at kunne ses på en væg i en af stu-
erne, men nu er der hængt et spejl over stedet. Stundom

, kan der fare ligesom et åndepust igjennem den store
herregårdslade, og hvis doren til fæhuset da står åben,
, springer de Hggende kreaturer op i en fart og stirrer
. ængstehge hen mod ladedoren. Ligeledes har der hver
aften i fordums tid stået noget og klamret ved dSrene,
indtil man hittede på at lægge en hestesko for ved
yderdOrene, ti forinden spøgeriet da kan komme ind,
skal det have været overalt, hvor skoen har været, og
da man i almindelighed henlægger en slidt sko i sådant
Ojemed, kan spøgelset ikke gjøre slig en runde på én
nat og kommer derfor aldrig ind. Næste aften skal det
nemlig begynde vandringen helt forfra.

392. En myrdet kræmmer. En fremmed karl var
en dag kommen til en gård i Feldingbjærg i et eller
andet ærende og blev der om natten. Da han havde
Ugget en stund i sengen, var der noget, som gav et ryk
i dynen, og snart efter gav det et igjen, og endelig
tredje gang rev det dynen af sengen. Så sprang karlen
op og løb ind i folkenes sovekammer og forsikrede, at
de fik ham aldrig mere til at ligge i den seng. Det var
nu heller ikke så underligt, at der gik spøgeri i det
kammer, for i den selv samme seng var der blevet
myrdet en kræmmer, og han var så bleven puttet ned i
et kjær neden for gården. Fra et af husets vinduer —
sagtens det, der sad i kammeret — for der hver nat en
gloende ildstråle ned til kjæret, og hver juleaften gik
der en mand ud af det ene gårdsled, og en kone ud af
det andet og rejste også af ned tU kjæret og blev borte
et par timer, da så man konen komme tilbage. Det par

I

^^^ har di
^^Lpå fæ

m

Qt. Gjenfærd og nedmaainger m. m.

folk havde i sin tid ejet gården, og de var gjemings-
mændene til mordet. Nu traf det sig en tid efter,
der var bryllup i byen, og præsten var da også med.
Gildesfolkene sad nu og talte om over borde, at der var
noget, som klagede sig så jammerlig nede i det kjær,
og de kunde ikke forstå, hvad det var, dersom det ikke
var spøgerL Det horte præsien, og da folkene var ståede
fra bordet, tændte han sin pibe og begav sig ned til
kjæret. Da han efter en tids forlob bom tilbage, var
han meget bleg og forlangte en tår vand at drikke.
Det fik han, og så bad han kusken spænde for og kjøre
sig hjem. Efter den tid hcir det aldrig spOgt i kjæret.

Medddetea fortæller, at del vaj- folkene, der <Ia ejede garden, som
havde silet Itræmmeren ihjel, og al de allsS gik igjen i levende lirs. Men
' han meddelte ikke, hvordan mordet var blevet opdaget.

393. Spøgeri i Kastoft. I en gård i Kasioft. Sevel
sogn, havde alskens spøgeri sin tumleplads. Tjeneste-
karlen lå inde i en seng i stuehuset, og der kom hver
eneste aften en sær ting og gik over karlens fodder ned
i et hjOme af sengen, men hvad det var, vidste ingen.
Et svin kom stundom løbende ned fra en dam, det
kaldtes Iwesdam, og den kom farende igjennem gården
om for ved husets vinduer og forsvandt så i en dam på
den anden side af gården. Manden gik en aften om
bag laden, men da han havde stået lidt, kom en lang
karl fra den modsatte side, og manden, der nu anede
uråd, skyndte sig da af sted. Men den lange kom over
ham og tumlede ham således, at han måtte holde sengen
i tre dage. Da en ny ejer kom til gården, flyttede han
denne blot for spøgeriets skyld, og i den ny gård har
man da heller aldrig mærket til sligt.

394. Et berygtet kammer. I en gård i Trevad
har der i fordums tid været en grumme hoben spøgeri

lå færde. Grrunden dertil var, at stuehuset var bygget
en gammel kirkevej, og når nu spøgeriet færdedes

JSL Gjenfierd og nednuaiiiger m. i

hen ad vejen, måtte det jo gjennem stuehuset, for slige
tmgf vil have sin gang, de går ikke det allermindste af
vejen, og der må t:værs igjennem sligt et hus al tid være
en åbning, hvad enten stor eller lille. Sådanne åbninger,
som der blev på gården i Trevad, kunde folkene tætte
1 og stoppe så meget de lystede, de skulde nok være
1 ryddede næste morgen. Et vindue i gangen var sådan
aldrig helt, og hvor tit man end satte en ny rude ind,
var den stadig inden kort tid itu. I hele huset spftgte
det, men især var der et kammer, hvor det ikke var
lideligt at opholde sig ved nattetider, og det stod der-
, for aldeles øde. En gang tilbod en omrejsende æble-
handler at ville tilbringe natten i det berygtede rum, han
var ikke bange for sUgt, sagde han. En seng blev da
redt i kammeret, og han tog sin æblekurv med sig der-
[ ind og lagde sig i sengen. Men kort efter at lyset var
' slukt, begyndte hans æbler at spille på gulvet, og han
fik den nat en sådan forskrækkelse, at han ikke tiere
turde ligge der.

395. En rod fod. I Smolleruf havde hyrderne for
skik, når de vogtede fårene omkring kirkegården, at gå
op i æ wavvenhus og forslå tiden med at udskjære navne
og tavl i bænkene eller tage anden leg vare. Men så
wi dag, da de igjen var deroppe, hørte de noget komme
slæbende ned ad kirkegulvet, og da det kom ned til
kirkedOren, stak det en grim rød og tillige håret fod ud
^ den. Hyrderne løb helt betuttede ud af huset og
turde aldrig betræde det oftere.

396. Hovedløse heste. En mand kom en vinter-
en kjørende gjennem Dal i Sevel sogn, og just som
han kjørte i sin egen tummerum, kom der listende tværs
over vejen en hest, der hverken havde hoved eller hals,
•Hånden så det tydeligt, og han kunde vedblivende følge
den med ojet, indtil den forsvandt bag nogle risbuske

l^^^j anden side af vejen. Men det er ikke det eneste

230

nL Gjenbod og nedmuiiigci m. m.

sted her i egnen, hvor der g^ sådanne hovedløse
eller andre udyr; en og anden har set en sort hiindfj
so med en flok gryntende grise o, s. v. Men det
alt sammen ikke noget, når man bare passer sin
gang. Man må ikke skotte om efter spøgelset;
kan man se utysket, men når man vender sig helt
så ser man intet.

397. Overspyttet med ild. Den gamle Pind,s
boede på Tjele, han lod sig forstå med, at

når han blot måtte i Tjele være,
så skulde han aldrig Himmerig begjære.
Han er der da også endnu. Oppe på loftet i e
ligger en dynge hOvlspåner, og der har en hunt
leje hver nat. De kan bære dyngen ud så tit de]
den er der dog anden dagen igjen. En karl har for
at han en aften har mødt en hund lidt udenfor Tjele,
siger en nok for et gammelt ord, at sådant kram det
kommer ikke til en, når en kommer ikke til det,
det er ikke al tid så nemt at betænke, og denne her
karl havde da heller ikke lagt det ret ved sig, for han
pirrede til hunden med hans kjæp, og gav den kan ske
' også et lille skrald. Men aldrig så snart havde han
gjort det, så blev han overspyt med gloende ild og blef
smidt over i en vejgrøft, hyor han blev liggende og var
helt fra samlingen, da folk fandt ham. Han kunde ikke
give mere forklaring om det mode med hunden og
vidste ikke, hvor den så blev af. Men han lå et langt
leje derefter. Han tjente den gang ved min morbroder,
og det er ham, der har fortalt mig det.

Imellem Tjele og Fovlum er en stor dal, de kalder
Føvlum dal, og der er det ikke så grumme rele at færdes
ved nattetid. De kjørende har brugt — det véd a da
— at sætte egstål i hovedlademe på hestene.

398. En spøgelsekalv. Der er et hjOmetåm pi
en af bygningerne ved Tjele, og inde i det er dei^

231

sted, hvor det bliver befalt folkene, at de skal lægge
frisk rughalm ind hver juleaftcTi. Så er der en åben
låge ind i det tårn; når de sætter en rude ind i den,
bliver den strags slået ud, og hvor tit de end lukker
vinduet i, bliver det atter slået op. Man kan se som en
tegning af en hund der i halmen. Det var en aften
i sommertiden, da karlene kom hjem fra marken, og så
siger forkarlen til en overmodig knægt, der var som
rOgter der: sHvad, har du ikke fået kalven ind?« Ja
som han kunde klobande, havde han så. iHvad er det
så for en sort kalv, der gik nede ved pumpen ad?« om
det var deres. Ja, det vidste han ikke, og han ned efter
den. Så tarsk han på den, og først vilde den ikke rigtig
g'å, men han får den lige godt af sted, og den render
ned til laden ad, hvor der stod en gammel hakkelsekiste,
der render den igjennem muren. Så var der nu tæt ved
en dOr, og knægten render bag efter kalven, men ind
ad dOren naturligvis. Der i huset kommer han til den
igjen og giver den et andet rap af pisken; men så giver
den så meget et forfærdeligt brøl af sig, te det var lige-
frem grueligt at høre på. Han slår efter den igjen, og
den giver nok et bro! endnu græsseligere. Så bUver han
angst for det og stikker af ud igjen. Kalven blevvæk,
og de fornam ikke mere til det. Karlen kom ind og
gik i seng, og ingen mærkede så til mere den aften-
Men om morgenen, da folkene skulde op, var karlen syg,
og det blev værre og værre med ham, han kunde da
ikke komme op mere, og det trak ham sådan sammen
mere og mere, til benene gik op for hans bryst og lå
lige i en knold, og han var en stakkel alle hans dage.

369, Et spøgelsebæst. Vor sognefoged var musi-
kanter i hans unge dage, og så vilde han en gang gå
fra-Favstng og til Lilletvcd, for der skulde han spille til
dans om natten. Da han nu går over hovmarken til
Gammel-Estrup, kom han med ét til at stå skrævs (

^

m. GjenfcErd og nedmaninger m. m.

en stud, der lå ned, uden at han vidste, hvordan det var
gået til, og så rejste den sig, men i det samme stod
han ved Lilletved. Da han iik lysene at se, blev han
så syg, at han ikke kunde spille den nat. Det var et
rigtigt spøgelsebæst, han der var kommen til at ride på.

400. Kamp med en tyr. Der går en stor, sort
tyr nordost for Alling kirke. En skal passe sig selv,

^år forbi ham om natten, for ellers svinger han
en rundt, uden den véd af. Sådan var der en karl, der
hed /ens Smidt, han gik der forbi en aften, og da han
ser tyren, så render han lige ind på ham med kjæppeD,
men den render helt rundt om ham og skyder ham op
imod en havemur. Karlen var ikke ræd endnu, for han
springer ind i haven og skjærer sig en stor skravendel
for at slå løs med den, men tjTen slår ham atter over
imod muren. Så havde han fået nok. Han gik nu hjem,
men var hellers siden den tid noget forstyrret i hovedet
så længe han levede.

401. Ved Viborg stænderhus. A stod en gang
skildvagt ved stænderhuset norden for Viborg domkirke,
og nu skal a fortælle, hvordan det gik mig på den vagt.
Den var fra et til tre, og den halve tid stod a udenfor
og den halve tid inden for stænderhuset, men a passede
ikke rigtig min post, det vil a nok tilstå, for a stod og
dumsede og gav ikke megen agt på noget. Som a nu
slår 5jnene op, står der et stort dyr, a tror nok, det

I lignede en kat, lige ved mig. Lige i det samme træk-
ker a et ordentligt skrald og lagde ikke fingrene imel-
lem. Men dyret vred sig lige fra skraldet og gik ned
under trappen, og a gav det endda en ordenthg en med
den skarpe klinge. Den gloede slemt på mig, og end-
skjOnt a trampede dygtig på trappen, så det stod efter,
kunde a ikke få det derfra. Da afløsningen kom, spurgte
han mig jo, om der var noget, og han vilde have givet
mig fire mark for at stå til fem, A vilde godt hav)

ve glVCU I

dt havt^

A

m. Gjen&erd og nedmBninger n

233

tjent de fire mark, men a. turde ikke blive der. Otte
eller ijorten dage efter kom en soldat med kappe og
gevær og sabel og mældte, at han kunde ikke være
der. Siden kom de til at stå der med skarpe patroner.
Der var også stort spektakel ved den vestre ende af
stænderhuset.

402. En hund i sengen. På Rosenholm er et
værelse, hvor ingen kan hgge om natten, for der kommer
en sort hund op af halmen i sengen inde ved væggen,
og- så bliver enhver begribeligvis bange og lover for, at
det skal blive sidste gang, han er der. Der var en
gammel præst, som hed Skov, og han provede det en gang
tillige med hans kone. Hun var slægtet med herskabet
og kom siden til at bo her i byen, for han blev vor
præst, og så fortalte hun det. Vor sognefoged har
også fortalt mig om den samme hund, imen a var barn.

403. Made med en hund. a. Peder Svansø var i
Behtrup en aften og fulgtes med Kristen Norgård. Som
de nu på hjemvejen kom til en bitte hoj, og det var en
himlendes knog, da kom der en forfærdelig stor, lådden
hund og gned sig op ad Kristen Norgård. Han bad
Peder Svanse om at skille ham ved den, og det lovede
han. »Gå du kun hjem, så skal jeg nok gjore hunden
i standa, og glad var Kristen. Tungen hængte ud af
halsen på den.

404. Møde med en hund. b. Jeg var en gang
gangende fra Haderup til Feldhorg og havde en bitte
hund med mig. Da jeg kora i Brudedal, kom der en
forfærdelig stor hund og floj på min hund, som så løb
ind imellem mine ben. Den kom skrås over vejen og
gjorde ellers ikke mig noget.

405. Lys i kjøkkenet. Det var en aften, jeg
fulgtes med en karl og vilde til Skavngård, vi var lige-
frem arbejdskarle der begge to. Det var nu silde, og

,-da vi kommer i porten, så siger jeg: »Dersom pigerne

k

er oppe, så vil vi endda ind at have neget at drikke.*
— sjoa, så bander han, det g]Or Andreas, »er de oppe,
for der er lys i kjøkkenet.« Da vi så kommer op for
vinduerne, kikker vi ind i kjøkkenet, men da kunde vi
intet lys se, ogf kjøkkenet var endda helt oplyst, og så
lige med det samme blev der helt mørkt, og der var
ikke spor af lysning at se, hverken her eller der, og
alle folk var i seng, og al ting var helt roligt. Det er
det eneste overnaturlige, jeg har set, men det var også
mærkeligt nok.

406. En ihjelslået dreng. Den store bakke, der
ligger vesten for FlintbjærgstrOm i Fårup, har forhen
været bevogset med stor skov, men nu er den jo aldeles
skaldet. Så havde manden på Vindum-Overgård folk
ude at skove træer der, og da falder et træ om til fejl
side og slår en dreng ihjel. Siden den tid har der brændt
lys på bakken ved nattetid. Men når man kommer
nærmere for at se efter det, forsvinder lyset.

•407. En vision. Bitte-Hans, der boede her i Lem,
han tjente i flere år på Håstrup som kusk. Pastor
Schæfer var gift med en dame fra Håstrup og tog tit
der ned i besøg. Somme tider blev det noget ud på
aftenen, og en aften var det noget mørkt, inden han
tog hjem, så skulde Bitte-Hans kjøre med ham. Som
de så kommer forbi en dam, der er der endnu, den
kaldes Kræn Mogensens dam, da standser hestene, og
kusken kunde høre noget pusle, der lød, som en flok
får kunde have løbet over vejen. Så gjente han til på
hestene, og de gik så villige nok, og der blev ingen ting
talt, for de kom til præstegården. Så siger præsten : >Ja,
det var en vision, fa'lille! (fa'lille, det var hans mund-
held) og når han nu på hjemvejen kommer til samme
sted, så vil hestene standse igjen, men så skal han blot
gjenne til, de skal da nok gå.« Nu, hestene var jo vante
til kusken, og han var dygtig, så de kjendte ham på

d og nednuBioger la. a.

235

I t{>mmen. Han vilde ikke kjøre i trav, men de kunde

I dog mærke, at de skulde gå. De standsede alligevel,
og da de så var komne i hold, gjente han til på dem,
og så gik de igjen. Det var en sandfærdig mand, der

[ fortalte mig det, for det var Bitte-Hans selv.

j 408. Mester Ole. I landsbyen Boddum var der

for mange år siden en præst ved navn Mester Ole, han
havde ord for at kunne langt mere end hans fadervor.

, Når samme præst kom fra annegssognet ved nattetid,

'■' hvilket ikke så sjælden skete, da var der gjæme spøgeri
veAHorsfioj, hvor præsten skulde færdes om ved. Han

■, lod det i almindelighed gå en tid, indtil det blev for
galt, så bad han karlen holde og tage det venstre bag-
hjul af vognen. Det skulde han så lægge op bag i og
kjøre hvad han kunde ind til præstegården. Det skulde
kunne hjælpe i lang tid på spøgeriet, som sandsynligvis
var blevet sat under vognen som fjerde hjul.

409. Kloge præster, a. Da nogle drivere kom
forbi æ klosterkirke i Grinderslev en aftenstund, kom
provst Møller i Breum og hans son ud fra kirkegården
med deres kjole og krave på. De kunde jo ikke forstå,
hvad de to vilde der på kirkegården efter. Det samme
fortælles for resten om en præst i Vojens (Oddense).

410. Kloge præster, b. Pastor Bb'chfeld i Mørke
var så klog, at lian kunde tvinge karlen til at blive sid-
dende ved pandekagerne, og pigen til at stå med fing-
eren i spundselhullet, indtil han kom hjem fra Randers.
Han kunde kurere alle folk, men ikke sig selv.

411. Kloge præster, c. Hos pastor Schæfer i Lem
kunde de en gang ikke få smOr. Så sagde han til
pigen, at når hun nu havde faet fløden i kjæmen, skulde
hun sige: ét. Men hun mente, at hun lige så godt kunde

' sige: to, og så sagde hun det, men fik derfor heller
ingen smOr. Da hun beklagede sig derover til præsten,
t han fik at vide, hvordan hun havde talt, sagde han:

236 m. GjeuCwd og nedmudiigtr au n. |

jja, så var det ikke sært«, og han måtte da til at heal
læse noget over floden, og så hjalp det.

412. Kloge præster, d. Der var en præst i lu
heden af Hjorring, der kjorte hjem en aften. Da 1:
kom forbi kirken, kunde de ikke kjore længere end li
ud for kirkeporten, for hestene kunde ikke trække vogn
det var, ligesom den sank langt ned. Så siger præsi
til kusken, at han skulde træde ned af vognen oj
avet over vejen omkring den og blive ved med det,
præsten sagde noget til ham. Endelig siger præsten,
han ikke så noget oppe ved ku-kedoren, »Jo«, sdj
karlen, >der kommer så mange ud af kirkedOren, og
træder de op i vognene, et helt følge.« Så siger præsten
at nu skulde han skynde sig at tage et af de bageste'
hjul og lægge op bag i vognen og så skynde
kjørc. Det gjorde han også, og de kjorte lige hjem.
Så spændte han fra og gik i seng som sædvanlig, meo
da han kom op næste morgen, stod præsten ude i dOren

, og læste i en bog. Da han havde læst noget, faldt vognen
ned, den kunde ikke stå længere.

413. Kloge præster, e. Jokum Tolstrup tjente
som forvalter — eller egentlig ladefoged — på Kjær-
gérdsholm, og da ejeren var dod, fandtes der et skjøde,
som lød på, at forvalteren skulde have Håstrup. Alle
folk var i tvivl om ægtheden af papiret, men han fik
alligevel gården. Efter sin død gik han igjen, inen
pastor Schæfer manede ham ned i en vejgrøft inden for
et led på sydvestsiden af præstegårdens mark, og mati
ser endnu i dag en grOn plet, hvor han er sat ned.
Efter en anden fortælling skal han være manet i Viborg,
og en kone oppe på en anden sal der så, hvordan det
gik til, hun har sagt til en mand, der endnu lever, at
det var en skrap præst, de havde i Lem.

414. Kloge præster, f. Gammel-Estrup møller
gik og toldede og skrumlede inde i møllen ^er

IIL GjenfEerd og □edmiuiLnger n

237

død, så de kunde ikke bjærge dem for ham, og så fik
de Favsing præst til at mane ham. Den gang præsten
kjørte ned til møllen, gav han kusken besked om, hvor-
, dan han havde at forholde sig, og sS, blev han mond
' ude i ellerne der ovre. Der kom mange og vilde op at
j kjøre, men kusken var strigs, og omsider kom sa præsten
^og- tog i tammcme og sagde de rette ord, og så kjørte
' de igjen. Enken efter ham, mølleren, havde mange,
mange penge, men de gik så rent og bar væk efter-
hånds, for hvad der kommer med synden, går bort
I med sorgen.

415. Trådt under fodder. Vastor Kiikl, der boede
i et sogn nede i Sønderjylland, for ojebhkket kan jeg
nu ikke huske sognets navn, han var så klog, og [så
skulde han hen et sted og mane den Slemme væk. Da
listede karlen sig efter præsten og vilde se, hvordan det
gik til. Da han nu så, at den Slemme bukkede sig for

■ præsten, kunde han ikke dy sig, men sagde: »Dersom
jeg nu havd'e haft den trefork ved hånden, der ligger
bag i min vogn, så skulde jeg«, som han kunde bande,

J>have givet ham et godt skrald i bagen.« Men for det
han bandte, måtte præsten til at stå oven på ham, imens
han læste, ellers havde Fanden snappet ham.

416. Spøgeri på Ørslevkloster. På herregården
Ørslevkloster i Ørum sogn gik der i fordums tid et
græsseligt spøgelse, der var folk til stor fortræd og
ulejlighed. Endelig fik man en præst til at påtage sig
en nedmaning af spøgelset. Han traf ham Udt uden tor
gården en aftenstund, og her begyndte han at læse over
ham, så han sank i til bæltestedet, men så var han ikke

, til at drive længere. Nu begyndte præsten at gå på
akkord med ham, og han sagde da, at hvis de vilde
afstå et kammer til ham i borggården samt en kjelld,
så vilde han lade sig mane, og kammeret og brønden

jfik han, og han har dem i eje den dag i dag. Nøglen

I

2^8 II. Gjenficrtl og nedmamoger m. m.

til kammeret blev smidt bort, for at ingen skulde komme
der ind, og der blev lagt dæk over brønden, for at ingen
skulde tage af vandet Man mindes endnu, at vandet i
denne brønd var så klart og blankt som sølv. Pigerne
i gården kan ikke godt komme om ved det lille skumle
kammer i et hjOme af huset uden at gyse, og ingen tftr
åbne dOren eller tage dækket af brønden, for at spøg-
elset ikke skal komme igjen. Da spøgelset nu havde
fS^t disse to ting efter ønske, kunde præsten mane det,
men i det han sank under, revnede klosterets kirketårn
på begge sider, og i hvad man siden har klinet i
revnerne, eller hvordan man har kalket der over, så
er alt det, man har klistret i om dagen, dog faldet ned
om natten.

På samme gård har man ligeledes ved nattetider aet
et par hvide jomfruer gå i klosterets gange, men da
man er bleven vant til slige syn der, agter man ikke
videre på dem.

417. En gjengangerske på klitten. Palle Degn er
den første degn, man kan mindes på Holmsland. Han
ligger begravet i det nordOstre hj6me af Nysogns kirke-
gård, og der fortælles om ham, at han var klogere end
præsten. Da præst og degn en aften sildig kjørte hjem
fra et bryllup på Klitten, kom en gjengangerske og
satte sig på vognen, så hestene ej længere kunde trække
denne. Hun skulde have født sit foster i dølgsmål og
så puttet det ned i den såkaldte Tyvemose. Da de nu
kom forbi, sad hun netop og svObte sit barn. Præsten
turde ej indlade sig med hende og overlod det til degnen
at mane hende. Han begyndte da, men hun bebrejdede
ham, at han en gang under sin skolegang havde stjålet
et hvedebrød. Det måtte han tilstå, men det var af
sult, sagde han, og strags greb han i lommen og kast-
ede to skilling til hende derfor. Under maningen sagde
han fejl og nævnte l^ngebjeerg i steden for Blåbjarg

tn. Gjeofierd og nedmiminger n

239
i sidst-

men fik dog magten, og hun skal altså sidde i
nævnte bjærg tæt ved bemeldte mose.

418. En stjålen kringle. På Estvadgård gik der
fordum hver aften en gjenganger, som forårsagede, at
ingen turde færdes der omkrig ved nattetid, indtil de
endelig fik præsten i Vridsted til at nedmane spøgelset.
Da præsten modte gjengangeren, råbte denne til ham:
»Betal, hvad du er skyldig!«. Ti han havde en gang
I som dreng frataget en bager, der løh omkring med
kager, en kringle til to skilling. Den smed han nu til
spøgelset og manede ham så ned i en hule hdt derfra,
som kaldes Rundkjelde. Denne gjenganger var i sin
tid byens præst, som havde ulovlig omgang med non-
nerne på klosteret, og derfor skulde han hver aften gå
på de steder, hvor han i levende live havde færdedes.
Foran klosteret var en vindebro og ved broen en stor
hund, men en morgen fandt man hunden hængt på ræk-
værket, og det havde gjengangeren gjort.
; 419. Nedmaninger a. En gang for mange år

' siden var der en præst i Tranebjærg, som af beboerne
' kaldtes Mester Mads, og som kunde en del mere end
hans fadervor. Navnlig var han dygtig til at nedmane
■, spøgelser og gjengangere, og selve Fanden måtte under-
tiden lystre ham. En pige, der tjente i Permeti/te, havde
begået den gruelige misgjeming, at hun havde kastet
sit eget barn ind i en gloende bagcrovn, og derfor
■ havde hun ingen ro i graven efter hendes død, men gik
hver nat igjen i den gård, hvor hun havde udovet for-
brydelsen. Folkene i gården havde på grund af dette
spøgeri aldrig ro nogen nat. De henvendte sig derfor
til Mester Mads i Tranebjærg og anmodede ham om at
befri dem fra spøgelset. Det var han strags villig til
og begav sig så en nat til Koldby kirkegård for at
træffe gjenfærdet, når det stod op af graven, hvilket
gjæme sker klokken tolv om natten. Mester Mads kom

240

UL Gjenræcd cg nedmanioger m.

imidlertid for sent, så da han kom til Koldby og vilde I
ind på kirkegården, traf han spøgelset ved klokkegraven I
imellem skolen og kirkegården. Nu kunde mester Mads
ingen magt få over hende den gang, og han havde
oven i kjøbet den ærgrelse, at hun råbte til ham, at han
kom for sent. »Jeg træffer dig nok en anden gangt,
svarede mester Mads, og næste aften tog han tiden bedre
i agt, så han stod parat ved graven, da spøgelset steg
op deraf. Da præsten nu begyndte at mane, bebrejdede
spøgelset ham, at han en gang som dreng havde stjålet
et hvedebrød. Men mester Mads sk3mdte sig at kaste
to skilling ned i graven, i det han svarede, at dermed
måtte det brød vel være betalt. Da spøgelset nu ikke
vidste mere at sige mester Mads på, begyndte det at
give kjøb og bede, om det ikke måtte slippe fri, hvis
det kunde fare til Issehoved (den nordligste pynt af Samsø)
og tilbage igjen, medens han stod ved graven. Men
mester Mads vedblev at mane uden at gå til akkord
med gjenfærdet, og det måtte da til sidst ned i graven
gjen. Fra den tid mærkedes ikke noget ti! spøgeri om
natten på gården i Permelille,

Om samme præst fortælles der, at medens han en
søndag stod på prækestolen, kunde han mærke, at hans
karl var oppe på loftet at stjæle havre til hestene, og så
bandt han karlen med sine ord, at han nødtes til at blive
stående på trappen med sækken på nakken, indtil præsten
kom hjem og løste ham.

Endvidere fortaltes om Mester Mads, at han havde
en broder i Jylland, der ligeledes var præst, og som
også gav sig af med at nedmane spøgelser. En gang
havde denne broder imidlertid givet sig i færd med et
spøgelse, der var ham for stærkt, så at han ikke kunde
få bugt med det og var stedt i hård knibe. Men Mads,
der vidste al ting, fik også snart en fornemmelse af, at
hans broder var i nød, og befalede strags sin karl at

UL Gjenfaerd og nedniaaiaget d

241

I Spænde for, eftersom han vilde ile sin broder til hjælp.
Men under vejs blev vognen så. tung, at hestene ikke
orkede at drage den af stedet, men præsten vidste nok,

i hvad der var på færde, nemlig-, at Fanden lå bag i
vognen og holdt på den. Mester Mads befalede nu
1 karlen at lægge det ene baghjul op i vognen, og strags
I måtte den Onde stå af for at gå i hjulets sted, og nu
i gik det rask til Koldby Kås. Her var imidlertid ingen
i båd at få, men Mads var ikke rådvild, i det han tog

! fadingen af vognen og sejlede til Jylland i den. Da han
kom til broderen, var denne lige ved at måtte give tabt
for spøgelset; men da nu begge brødrene begyndte at
mane af alle kræfter, fik de til sidst bugt med gjenfærdet
. og fik det manet så langt ned, at man aldrig siden har
set noget til det der på stedet.

420. Nedmaninger. b. En præst i Torning, der
hed Sadolin, kunde mane, og det er nu sandfærdigt, for
min faders stiffadet, Jens Grå, tjente der, medens han
gjorde to forretninger. En aften blev Jens sat til at
skalle stå med hesten omme ved lågen — De véd nok
den, en går ud af fra præstegårdshaven, når en vil over
til kirken — og præsten stod i havestuedOren, Der kunde
han se trolden sti op af jorden omme på kirkegården,
og Jens skulde jo bie med hesten, til præsten var tjenlig
til at springe på den. Hvad passerer der? Præsten
(kommer i sådan en fart op adæsmove og er nok så ge-
1' svindt til at komme og springe på hesten, men ihvor
Lsnar han var, blev han dog æbag, for spøgelset var fra
[•i'iirt?, og da præsten kommer til æ flode ude imellem
I Torning og Skræ, der møder han ham, nu havde han
■ været i Skræ og var på tilbagevejen. Men så måtte
\ spøgelset holde for, og der manede han det så.
' Den anden forretning var ovre ad Ungsirup til.

Der var også noget spøgeri, men da var præsten og
I Jens kjørende. Da de kom ned over Vatrup bro kunde

m. Gjenfærd og nedmoiiiDger m. m.

^^^H hestene ikke trække vognen. »Jens, gå af og tag det

^^^H bageste hjul af og læg i vognen.« Han troede, den ■vilde

^^^H have sunket, men den blev lige godt standende, og da han

^^^H lagde hjulet i vognen, kom det tilbage i hovedet på ham.

^^^B »Jens, skynd dig og sæt digopk Han gjorde det natur-

^^^B ligvis, og så kjørte han hjem på staldmod din gen ret te

^^^F det blånede. Men der sank vognen, og så så han, at

^^^ Fanden floj ud af gården og var Uge si rød som ild.

1 Så gik han hen og spurgte præsten, om han ikke skulde

I tage et hjul af en af de andre vogne og sætte på den,

^^^L de havde kjørt i, for hjulet var jo henne. Men præsten

^^^H sagde nej, »du kan kalde ad en af karlene og sætte

^^^H vognen ind i porten.« Så satte de vognen ind, men om

^^^H morgenen efter var hjulet på vognen igjen.

^^^1 421. Nedmaninger. c. En præst i Rådding var

^^^H henne i Balling Nedergård at mane en gjenganger, der

^^^H gik ved deres hakkelsehus. Manden havde sendt bud

^^^V efter ham. Præstens karl skulde holde nede vesten

^^^^ gården på vejen og vente efter ham. Den forste, der

t kom, satte sig nok op i vognen, men det var ikke den

I rigtige, og da så præsten kom, måtte han af og gå ved

^^^B siden af vognen.

^^^H I Hummelgård i Krejbjærg gik der en pige, og

^^^H den samme præst skulde så hen at mane hende. Men

^^^B hun var ikke så nem just at have med at gjøre. Han

^^^H kunde ikke få hende ned, hvor han vilde, og så måtte

^^^B han til at kappes med hende om at komme op til Idrke-

^^^1 gården. Hun gik underjorden, men han kom lige godt

^^^^ først, og så fik han magt med hende der.

^^^H 422. En klog dreng. Det var på en stor herregård

^^^H der ude på Tyland, der gik herremanden igjen, og der

^^^p blev sådant et spektakel i gården, te ingen kunde sti

\^^^ ved at være der. Så måtte enken til at henvende sig
til deres sognepræst om det. Han snakker til en anden
præst, og så vidt a véd var der tre. De vilde møde

n, Gjcnførd og QedmaQuigcr m. m. }^^

aften, når solen var nede. Så kommer de alle tre og
skal til denne her forretning. Den ene af dem havde
en sOn på en 13, 14 år, og han havde bedt hans fader
så mindelig om at komme med. Præsten tykte jo ikke
om det, men endehgmål hster han sig i bagenden af
vognen og følger med faderen. De kommer i gården
og bhver tagne imod, og så bliver de vist ind i de kJOn-
ueste værelser, men drengen går ud i kjøkkenet og tOr
ikke vove sig hen, hvor præsterne de er. De andre
præster var komne i god tid, sådan hen på eftermid-
dagen, og var naturligvis også blevne godt behandlede.
Som nu drengen sidder der i folkestuen, giver han sig
til at tælle tre pinde, og præsterne kommer ned i kjøk-
kenet for åt se lejHgheden efter, mens han er ved det.
Så spOrger de ham om, hvad han vil have de pinde til.
Ja, det vilde han ikke ret svare på. Men da de var
ferdige, satte han dem op til bjælken. Så æsker de ved
ham igjen for at sige det. »Når nu solen er nede«, siger
han, sså letter han sig af hans grav, og når han springer
af graven, så falder den første pind fra bjælken. Den
anden falder, når han er midt vej, og når den tredje
falder, springer ddren op, og så har vi ham.« Det blev
præsterne noget tavse over. Da de havde siddet en tid
så faldt der en pind ned, og da de atter havde siddet
en lidt, sprang den anden pind fra bjælken. Endelig
faldt den tredje pind, og så havde de gjengangeren inde
ved dem. Drengen havde en titte bog i hans lomme

I og den tager han op og siger nogle få ord, ud ad dOren
kom gjengangeren med en fart, og så måtte han tilbage
igjen den vej, han var kommen, men det gik over
digerne og uden for vejen, og ligesom det træffede.
Men drengen gik på vejen. Den gang der var gået
en tid hen, beslutter præsterne, at de vil komme bag
efter, sådan noget i afstand, og de ser da, at drengen

. jzår ind ad sletten, men gjengangeren kom oven over

2AA III. Gjenfærd og nedmaninger m. m.

diget. Dernæst gik han hen til ham til hans grav og
læste nok noget over ham der, og så sank han ned og
skred dem af syne. Da det var sket, lagde drengen sig
oven på hans grav, for han var bleven så forbjærget af
det og måtte ligge der det meste af en time og hvile
sig. De tre præster måtte imidlertid vende tilbage igjen
og sad hjemme i én skræk og elendighed og frygt for,
at de aldrig skulde se drengen mere, men især dog hans
fader. Da der så var gået en tid, springer dOren op
og så var han inde ved dem og trådte hen til hans'
fader og sagde til ham: »Nå, fader, kan du så lade mig
følge med dig en anden gang?« Da var det først, de
skulde til at give ham noget til hans ophold, og det
kunde han nok trænge til, så formOvret han var bleven
af det, og så længe det var, siden han havde fået nogen
mad. Siden den tid har folk ingen ting mærket til der
på gården. Ja, det var en klog dreng, må De nok sige,
han havde jo listet sig til at få undervisning af hans
faders bøger.

423. Nedmaninger på Stubbergård. Der var en
mand på Stubbergård, der gik igjen, og han hed Gylden-
stjerne, De vilde sige, at han havde revet en kirke ned
der ovre i Trandimiy og derfor gik han på gården, efter
at han var død, og de måtte have en præst, der hed
Jorgen Ufødt, til at vise ham væk igjen. Det blev be-
stemt til en aften, det skulde gå for sig, og de skulde
være af gården alle sammen så nær som en ung pige på
en 12, 14 år, hun måtte være der; hvorover der blev
tændt tre lys, som skulde stå og brænde i den stue
hvor hun var i. Hun skulde sidde ganske rolig, sagde
præsten, ved det bord, som de tre lys stod på, og ikke
være forskrækket for nogen ting, hvorpå han tog en'
geværlås og skilte ad og lagde stump for stump på
bordet, og til et kjendetegn for pigen på, at præsten
sejrede over gjengangeren, når han nu kom, skulde

lU- Gjenfzid og nedmaniDger m. m. 245

låsen samle.B lidt efter lidt. Imidlertid kunde hun frit
sidde der inde. Da præsten havde været inde ved hende
en tid, kom gjengangeren ind og pustede det ene lys
ud, men øjeblikkelig viste præsten ham ud, så han måtte
lade de andre lys stå, og så viste han ham hen i en
stor pøl i en eng op til soen, og der manede han ham
ned. Men på hver hOjtidsaften der kommer, nærmer
han sig- gården et kokkctrin. Den ^'ang præsten kom
tilbage, sad pigen i god behold, og låsen var samlet.

424. Nedmaning på Stubbergard. b. På Siid-
bergård i Sevel boede en gang en herremand ved navn
Kjiud Gyldenstjerne, der var en meget ond og ugudelig
mand. Han indgav et andragende til kongen, hvor
han forespurgte sig, om han ikke måtte nedrive kirken
i Trandutn, når det kunde bevisliggjares. at der kun var
syv kjælHngespring mellem denne og Sevel kirke. Det
fik han lov til, og så fortælles der, at han red på sin
hest ind i kirken og op for alteret. Men nu gjaldt
det om at finde en, der var i stand til at udføre dette.
Han fandt da 'endelig en i omegnen berygtet hegs
og troldkvinde, og ved sit kogleri tilbagelagde hun
vejen fra Trandum til Sevel (en mil) i de syv spring,
men på midtvejen hvilede hun sig, og den haj, hvorpå
hun sad, kaldes den dag i dag Hvilehej. Nu brød han
kirken ned og forte stenene til sin gård i Sevel. Til
den ende havde han slået bro over søen, men tømmeret
i samme må ikke have været af det solideste slags, ti
da det sidste læs, hvorpå kirkeklokken var, kom på den.
brast plankerne, og klokken og alt gik til søens bund
men hver af de store hOjtider kan man hore den kime
ander vandet, og kirkeklokken i Sevel siger da:

Ding! dang!

ding! dang!
min soster ligger i Helligso dam!
r^denne onde herremand nu var død, kunde han for

2a6 ^* Gjenfærd og nedmaninger m. m.

sine ugjerninger ikke finde fred i sin grav. Han jog
omkring ved nattetider, slog dOrene op og i og rumster-
ede således over hele gården, at ingen turde opholde
sig der. Mange præster har forsOg^ at mane uhyret,
men alt uden nytte, ti den, der skulde kunne mane ham,
måtte ikke være født. Endelig mældte sig" on, der til-
bød at nedmané gjenfærdet. Han hed Knud Ufødt
(andre siger Bertel Ufødt), ti han var skåren ud af sin
moders side, og han var præst. Han forlangte til sin
rådighed syv lys, der skuMe sættes på forskjellige steder
i stuen, samt en degn til at række ham de bøger, hvor-
med han skulde mane gjengangeren, men bøgerne med-
bragte han naturligvis selv. Desuden udbad han sig en
kysk, ugift kvinde, der skulde varetage en låses stilling,
som var henlagt på bordet. Aftenen kom, og de syv
lys blev tændte, hvoraf de tre over dOren. Låsen blev
anbragt på bordet, og pigen sat til at passe på, at den
ikke sprang på gulvet, og degnen blev stillet hen til det
bord, hvor tryllebøgeme lå, men præsten blev siddende ]
på en stol midt på gulvet. Således udstyrede ventede
<le alle med spændt opmærksomhed på den tid, da gjen-
færdet vilde komme. Da gav låsen på bordet et hop,
og nu sprang præsten op fra stolen og sagde: »Nu sprang
Gyldenstjeme af sin grav i Viborg a Ved det næste
hop af låsen var han i Hagebro, og ved det tredje på
Stubbergård, Der hørtes da en stærk bulder og larffl
uden for, og endelig kom det i gangen, og det var
som om det skulde have taget dOren med ind i huset.
Så kom det ind i stuen efterfulgt af et vindstød, der
slukkede lysene på de tre nær, som stod over dOren,
og nu stod Gyldenstjeme for dem i al sin frygtelighed.
På et vink af præsten rakte degnen ham en bog, men
endnu fOr han fik den åbnet, slog Gyldenstjeme bogen
fra ham, så den røg hen ad gulvet. Degnen rakte hani
nu en anden, men også den slog han fra ham. Nu

ni. Gjenførd og ncdmanioger

247

'liavde præsten nær opgivet håbet, men sagde: >I-Ier er
«ndnu en, som du bar prøve*, og skjont Gyldenstjemc også
prøvede at slå denne fra ham, fik han dog ikke held
dertil, og som præsten læste, blev han mere og mere
■'olig'i o& til sidst hivde præsten ham således i sin vold,
^at hvad han befalede ham, adlød han. Præsten bød ham
Tiu følge sig over broen til den anden side af søen, og
'her manede han ham ned i jorden. Siden den tid har
han aldrig foruroliget folkene på gården, men hvert år
flytter han sig et hanefjed nærmere mod gården, og
nSr han har nået den, da kommer han igjen, hylende
og stOjende.

Der fortælles også, at den, der skulde mane ham,
måtte ikke have forbrudt sig imod den borgerhge lov,
Gyldenstierne siger da til Knud Ufødt, at han havde
stjålet en hvedekage, men Knud Ufødt smed en skilUng
på bordet, så var kagen betalt.

425. Medmaning på Stubbergård. c. Den skjære
, mø, der var til stede, da Knud Gyldenstjærne blev
I manet af Knud Ufødt, var moder til en gammel mand,
! der boede her i sognet (Lem) og arbejdede på Håstrup. Den
' mand har fortalt det om hans moder til en gartner på

gdrden, som han lå hos om natten, fordi han ikke kunde
sta ved at gå hjem om aftenen.

426. Nedmaojng på Tjele. a. Der har en gang
\"æret en ejer af Tjele, der skal have ytret, at når han
måtte på Tjele være, så skulde han aldrig Himmerig

, ticgjære; men om det har været ham den gamle Erik
i Grubbe, eller major Leteeizau, skal jeg lade være usagt.
Kok er det, han kom til at gå igjen efter hans død, og
han gjorde dem også megen uro i Viborg, for der skal
han ligge begravet i domkirken. Så var det en gang,
tolv præster og biskoppen de var forsamlede i den an-
ledning, te de skulde have at bestille med den gjen-
LBger. De forsamledes i bispegården, og så kommer i det

l^tBger. I

2aS ^' Gjenfserd og nedmaninger m. m.

samme Bertel Ufødt ind i kjøkkenet og beder, om han

kan ikke få biskoppen i tale. Pigen siger nej, det kunde

ikke lade sig gjøre, for der var selskab i aften. Han

bliver alligevel ved at trænge ind på hende, og hun går

da ind til biskoppen og mælder ham. Nå, så kommer

han ud, og Bertel Ufødt spørger, om han måtte ikke

være i deres selskab i aften. Jo, siger biskoppen, det

måtte han godt, når han kunde få en slibesten om halsen

og en sort kjole på. Ja, det skulde han nok, for det

havde han på hans ryg i en pose. Nå, så siger Bertel

til pigen, om han må ikke lige bede om et kammer til

at klæde sig om i og så et fad vand og et håndklæde

og kam og spejl og en pråse, og om hun så ikke vilde

pudse ham hans støvler. Jo, det fik han alt sammen,

og da han nu var bleven vasket og havde fået gjort

sig i stand, tog han kjole og krave om og gik ind til

de andre. Så gik Bertel hen og satte sig ved et bitte

bord, der stod i et hjOme, tog en bitte hængelås frem

og lagde på bordet og fik endelig en bog frem, som

han satte sig til at læse i. Da han nu havde siddet et

bitte stød, gav låsen et hop. Bertel spOrger de andre, |

om de vidste, hvor gjengangeren nu var, men nej, det .'

vidste de ikke. Ja, nu red han over Føvlum bro, Bertel

satte sig så til at læse igjen,, og der var nu roligt et

stykke tid; men så giver låsen atter et hop. Om de nu

vidste, hvor han var. Nej, det vidste de da ikke. Ja,

nu var han ved Viborg sø, og nu slog han sig fuld af

sand og vand, te han kunde have at slukke deres lys

med. Dersom de vilde træffe ham, så skulde de nu af

sted. Så går de også og skal op til domkirken, og de

tager jo deres bøger og deres lys med, at de kunde

være parate og færdige til at tage imod gjengangeren,

når han nu kom. De her tolv præster og biskoppen .

gik så op til alteret og satte deres lys der. Men Bertel

Ufødt han kom lidt bag efter, og den gang han så var

ni. Gjenterd og neiJiiiaiiinger m.

249

kommen ind, satte han hans lys over dOren og går om
og stiller sig bag ved dOren. Der står han så med hans
bog. Aldrig så snart de andre var komne til sæde,
så kom spøgelset ridende, og han sprang af og kom ind
og gik lige op til alteret. Der begyndte de jo at læse
for ham, men han pustede lysene ud og slog bogeme
fra dem alle sammen, kjørte .dernæst omkring med dem
og. var rede til at splitte dem ad, i det han ytrede:
»Havde det ikke været for ham nede bag ved ækirkedOr, så
skulde jeg have spOgt med jer. Bertel Ufodts lys var
han nemlig gået neden under og derfor havde han ikke
magt til at puste det ud. Så træder Bertel frem fra
dOren, og da gjengangeren får ham at se, siger han
»Dig, Bertel Ufødt, har jeg ikke ventet i aften.« Så be-
gynder han og vil mane ham, men gjengangeren tager
strags til orde og siger: »Du, Bertel Ufødt, er heller ikke
uden synd!« (For de skal jo være uden synd, der skal
mane dem}. Hvad han havde da gjort. *Ja, du har
stjålet en to skillings kage på Viborg torv.« Ja, det
havde han gjort af trang, for da var han sulten, »og
værsgod her har du en skilling for den.« Da Bertel
havde sagt det, kunde den anden ikke gjøre ham noget,
og nu befaler han ham at følge med. De rejste så ud
til FOvlum dal med hinanden, og der blev han manet,
og Bertel slog en pæl igjennem ham. Men først spurgte
gjengangeren, om han måtte have så megen ret som en
hund og nærme sig gården et hundeskridt hvert år.
Men det måtte han ikke. Ja, om han måtte så have
så megen ret som en kat. Nej , det måtte han
lieller ikke. Om han kunde da få ret Uge med en
rotte. Nej, å nej. Som en mus da. Nej, vist ikke.
Ja, så måtte han da vel få så megen ret som en
kok , og det blev ham tilstået. Derved standsede
det Det er hver jul , han må tage et kokketrin
ind mod gården, og når han på den made er kommen

jeo ni. Gjeufærd og nedmaiiiiiEer m. m.

ind til den igjen, så må han atter begynde at spøge på
en frisk.

427. Nedmaning på Tjele. a. En tidligere ejer af
Tjele spOgte forskrækkelig efter sin død, især til h6jtideme,
så folkene kunde ikke nære dem at være der. Han
kom som oftest kjørende i en lukket vogn. Manden pi
gården blev omsider kjed, af det og formåede en hel
del præster samt en provst og en kapellan til at give
mode en hajtidsaften for at mane gjengangeren. De var
opstillede i en række langs ad den vej, hvor de ventede,
at han skulde komme, og provsten stod yderst, dernæst
præsterne og så kapellanen nærmest ved gården. Så
kom gjenfærdet godt nok kjørende ved den sædvanlige
tid, og det kjørte stivt provsten forbi, han kunde ikke
stoppe ham. Præsterne kunde lige så lidt, men da
kapellanen nu mærkede, at det uhindret fortsatte sin
fart, råbte han til den nærmeste præst : sSkal jeg stoppe
ham?« — ija, gjOr det endelig, hvis du kan«, svarede
præsten, og kapellanen råbte altså gjengangeren an.
Han standsede Hdt i farten og sagde, at han ikke havde
tid at vente her midt på vejen med befordringen.
Dertil svarede kapellanen: sDin befordring kan du lade
rejse ad Helvede til, men du skal blive her!« Så for-
svandt den også med både kusk og tjener, og herren
blev stående midt på vejen. Nu måtte han til at gå på
akkord med ham, og efter mange indvendinger fra spøg-
elsets side fik denne det ordnet sådan, at han for fremtiden
måtte komme til gården hver juleaften og overnatte der,
men kun opholde sig i et bestemt kjælderrum, som blev
ham anvist. Folk, som har tjent på gården i flere åj,
fortæller, at aldrig nogen får lov til at træde ind i det
rum, der al tid er låset, og at den nuværende ejer går
derind dagen for juleaften hvert år for at forsyne rummet
med frisk, tOr halm.

428. Nedmanede kvinder, a. En, der hed Ka-

QL Gjenfterd og ttedmaDlnger rn. n-

251

fes'«« Helvigs, blev manet ned i et øgsen ved Essenbæk-
'^ården. Det må have været en slem kone, for de matte
have bud efter både Virring præst og Krtslrufi præst,
den ene hed Ole, og den anden hed Ebbe. Hun gik
iformelig og spOgte om dagen til sidst, og det var sådan
i mørkningen, den dag da præsterne var komne, at hun
gik og snakkede med folkene i gården og vilde have
at vide af dem, hvem der var inde. Det vilde de ikke
rige hende, netop fordi det var præsterne, der skulde
mane hende, sja, I vil ikke sige mig det, men a véd
det godt, for det er sådan og sådam — og så sagde
hun god besked nok om det — »men de to karle kan
ikke gjøre mig noget. Derimod kommer der en raget
hund der omme fra Hambæk, ham irygter a mere for.e
Den gang præsterne var så ved at mane hende, rev hun
^dndet af den ene, a véd ikke, om det var Virring
Ipræst, og den anden vred hun raunden på. Men så
'■mitte de til at have bud efter den sorte hund fra Hom-
jtwric, det var en forkludret student, der var bleven slem
til at Svire, og han kom, som hun havde sagt, igjennem
Randers strOm og ud til hende. Da han nu skulde ti!
det, lod hun ham hore, at han havde stjålet noget. »Ja,
det var til at mane dig med«, sagde han, for det var nemhg
en salmebog, og da han nu ikke vilde lade sig knokle
som de andre, så måtte hun herned. Og hver gang for
eftertiden, når rtlgteren gik og mogede, og han rørte ved den
pæl, der var drevet ned over hende,råbte han : »Ryk, så skal

!a tryk'!« (Hr. ESbi Pcdtnoi Glmline »ar i Kj-ilrU]i 1695-17J6.I.

' 429. Nedmanede kvinder, b. Volduni præste-
kone sp5gte efter hendes dod der i gården, så ingen
mennesker kunde være i huset, det skralrede og tumlede,
så ingen vilde ligge der, og de enkelte, der fik senge-
leje i gården, de kom hvællende om morningen, de
kunde ikke være der. Så kom der en ny præst, og han
leje en til st ligge der; han skulde nok lave det

2C2 HL Gjenfærd og nedmaninger m. m.

sådan, sagde han, at hun ikke gjorde ham nogen fortræi
Så får han også et menneske til at være der en nat,
og han strør hOrfrø uden for sengen og gjOr sådan visse
ting. Om morgenen kom præsten jo igjen og spurgte
om, hvordan det var gået. »Ja, her har I fået mig til
at ligge én nat, fåer, men her skal a aldrig komme tiere,
for det var så galt og så galt« — »Hvordan da?« siger
præsten. »Jo, da a havde ligget til noget ud på aftens
begyndte det at rumstere hele huset igjennem og raslede
og skraslede og gjorde sådant vejrlig. DOrene blev
slagne op og i, og så kom konen, der spøger her, og"
stod uden for sengen og gloede på mig, og a lå der og"
var færdig at svælte.« — »Gik hun så ikke væk igjenPc!
— »Jo, da hun havde stået en times tid, så forsvandt
hun med et.« Da præsten havde nu hørt det, så manede
han hende ned i kjælderen, for han havde jo gået i den
sorte skole, og siden blev der ro. Det var i min olde-
moders tid, dette her gik for sig, og en pige, der tjente
i Lemmer, fortalte hende, at hun havde selv set pælen,
der var sat ned over hende. *

430. Nedmanede kvinder, c. Der var en frue
på Essenbæk, som var meget ond og gjerrig og ikke
gjorde andet end fortræd. Hun vilde heller ingen præst
have til sig, da hun skulde dø. Hun havde nu ingen
b5rn, og gården blev solgt til fremmede, men da de så
kom der, kunde ingen mennesker få ro for hende om
natten, hun gik ude i stalden ved karlene og hestene
og var i alle stuerne og i kjøkkenet og runden om, og
hun kom al tid kjørende med fire heste for vognen og
var der et par timer hver nat, og så kjørte hun igjen.
Det var sådan et lille besøg. De snakkede så med
præsten om det, men han turde ikke have med det at
gjøre, for han kunde ikke mane. Så fik de nogle andre
præster samlet af dem, der var mest modige, og de
skulde så være der en nat; de mente jo, de skulde

HL Gjifnfærd og nedmaainger m. m. ^ei

lok fS. magt med hende. Men de samledes jo om
Aermiddagen og sad da og fik dem noget godt at æde
tg drikke og blev sådan noget modige i del. Endelig da
Jokken blev ti, kommer der en fattig student til, han
far gået lige fra J^ajs, og ham regnede de andre jo
kke for noget, da han ikke var præst, men det lod
Ian ikke tU at være forknyt over. De andre sad og lo
ig- snakkede, til klokken blev halvtolv, og der var ingen,
ter sagde noget til ham. Da tager han hans pung op
f lommen og tager låsen fra. Det halve sætter han på
len ene ende af bordet, og det andet halve ved den
kiden ende, imens de andre sad og så på ham, men
tan bad dem blot om at være stille og sagde: »Hun
iQiiuner ikke kjorende i aften, for hun véd godt, hvad
"i viLt I det samme så flyttede låsen sig. »Nu er hun
ID mil herfra*, siger han. Sådan blev han ved at sige,
inror hun var, indtil låsen sprang sammen. Lige i det
VSi gjorde det, sagde han ; »Nu er hun her inde !« og så
Sinde de alle sammen se hende. Så siger hun: »Jeg
kal knække halsen om på jer alle sammen, for I er
kke bedre end jeg!« Men da hun så ser studenten,
iger hun: sDig er jeg mest ræd for. men du har lige
jodt taget et hvedebrod en gang uden at betale det.*
— »Der har du to skilling*, sagde han, »så er det betalt.«
:& sagde hun, at hun vilde knække halsen på de andre
nen så tager han en silketråd og jager igjennem hendes
Unge og trækker hende ud i nøøset, og der læste han
lende ned i jorden. De andre blev inde imidlertid, for
le havde fået sådan forskrækkelse i livet, at de turde
Enap røre dem af stedet. Da hun var kommen under
Ig, tog han en stor stang og fik banket ned oven på
lende, og siden har hun ikke gået igjen, men når der
«■ nogen, der rører ved pælen, så siger hun: »Ryk, så
k^ a tryk'k

431. Nedmanede kvinder, d. I Harre var der et

2CA II. Gjenfærd og Dedmaninger m. m.

huskvindemenneske, der ombragte sig selv, og da de
kunde ikke være i huse ved det, måtte de have præsten
i Junget til at sætte hende væk. Han kom kjørende til
Harre kirkegård og lod hans vogn holde ved diget uden
fore, men karlen, der kjørte for ham, skulde gå ind i
laden, imens forretningen gik for sig, for det der ingen
skulde være til stede. Men så kom der i det samme to-
ridende fra Sallingsund, og de blev holdende Osten for
diget på landevejen, for det de hørte sådan en snak på
kirkegården og ikke kunde forstå, hvad det var. Si
snakkede de sammen imellem dem selv om det, og der-
over blev præsten forstyrret i hans forretning. Han
måtte da ud af kirkegården og gik stiltiende hen til
vognen og satte sig op. Så kunde karlen nok forstå,
at de skulde af sted, og han kom da, men så tog han
et hjul af, og nu gik det, under måtte hun, og så kjørte
de nok så pænt ud til den plan på marken, hvor
hun blev sat ned. Det hele gik ellers sindig til værks
imellem præsten og karlen, for han vidste nok, hvordan
den slags sager skulde gå for sig, og der var slet ingen
snak imellem dem.

432. Tilbagemaning. a. \ Koldkur, Sønder-Resen
sogn, findes der i nærheden af det sted, hvor gården for
lå, nemlig nede ved Karup å, en plads, hvor et spøgelse
er blevet nedmanet, og herom har man følgende sagn:
En gjenganger havde på mange måder forulempet folkene
på en af gårdene i Koldkur; og hver aften, når mørket
var faldet på, brølede kreaturerne i staldene af frygt for
det spøgelse, der jog omkring iblandt dem. Endelig
påtog præsten Barfod (andre kalder ham: Mejste Pie) i
Haderup sig at mane det, imod at man der i gården
gav ham en fed rød kvie. Han manede da gjenfærdet
ned på Resen kirkegård, så det slet ikke mærkedes
på gården i Koldkur. Præsten gjorde nu fordring p^
kvien, inen da folkene var blevne spøgelset kvit, vilde

m. Gjeoiærd og nedmnDiD^et oi

de ikke afstå ham denne. Herover blev præsten så for-

nsermct, at han besluttede at loslade det igjen. Det var
der im en hel del fare forbunden med, men heraf lod
han sig- ikke forknytte og lod sin kusk kjore sig hen tr!
Resen kirke en aftenstund. FOr han steg af vognen
^den for kirkegårdsstetten, pålagde han karlen at kjore
teilt hvad remmer og tOj kunde holde, så snart han var
Kammen tilbage fra kirkegården og havde sat sin ene fod
[på lundstikken. Derpå gik præsten, og kort tid efter sa
[kusken ham krybe baglænds rundt om en af gravene
|der inde pa kirkegården. Lidt efter så han ham komme

Ilskyndsomt tilbage, og næppe havde præsten sat sin fod
på lundstikken, fftr karlen gav hestene et godt rap af
I»sken, og af sted gik det i susende fart. De kunde
også nok have nodig at ruppe sig; ti da de kjorte i
åen neden for Resen, var Djævelen dem så nær, at han
greb et af fælgene i et baghjul, og det sted, hvor de
kjørte igjennem åen, har siden haft navn af Falgchro.
Nu var de hyt for denne gang, ti over rindende vand
kan gjenfærd ikke komme; og vil det over på den anden
side, må det bryde jorden under vandet, men det vilde
jo have sinket for meget. Da de så kjorte på den anden
^e af åen, sagde præsten til kusken: »Kan du nu hare,
hvordan kreaturerne broler i Koidkur.« Fra den tid af
blev spøgeriet værre og værre, ja, om aftenerne kunde
man se en lang Udstråle fra Resen kirkegård og til
Koldkur. Nu gik folkene igjen til præsten og tilbød
ham alt hvad han vilde forlange for at befri dem fra
spøgeriet; men denne gang kunde han ikke drive det
Isngere end lidt uden for gården, der blev det sat ned,
og det sted vises den dag i dag.

433. Tilbagemanlng. b. Da præsten ikke tik den
Wede kyiekalv gjorde han det tilbage igjen, og folkene
måtte anden gang til ham om det. Han var kjorende
■iborg, og da de på tilbagevejen kom forbi Resen

256 ^* Gjenfærd og nedmaoinger m. m.

kirke, skulde kusken holde der, imens præsten var inde
på kirkegården. »Så snart jeg kommer og sætter den
første fod i vognen, kjører du!« Men kusken kunde nu
ikke blotte sig for at kige tilbage, og da så han præsten
gå baglænds tre gange på hænder og fodder runden
omkring gjengangerens grav. Lidt efter kom præsten,
men han vcir nær ved at have fået fremmede, for gjen-
gangeren var bag efter og havde på et hængende hår
nær fået fat i ham, inden han kom over åen.

434. Tilbagemaning. c. Præsten i Haderup,
Knud Ufødt, fik ikke den ham lovede fede kvie. Da
han så en aften kom fra Viborg, bad han karlen holde
ved kirkestetten og gik ind på kirkegården med de ord,
at når han kom tilbage og satte den første fod på
hjulet, skulde kusken kjøre til hjemmet, imen han kunde.
Det var også på nippet, for da han kjørte overåen, var
gj engangeren så nær, at han greb i en fel af det ene
hjul, og derfor kaldes den engkrog, hvor det skete. Fæl
Krog^) den dag i dag er. Gjengangeren kjørte som i
et gloende hjul tilbage til Koldkur, og da han kom der,
tog hovederne sådan til at brøle. Nu måtte de have
bud efter præsten igjen, og han gjorde sin flid, men
kunde nu ikke nå at få ham drevet længere end ud ved
deres ovnsmunde, der blev han drevet ned, og der ligger
en stor sten over ham den dag i dag. Så fik præsten
kvien, der var ham lovet.

435- Den forbandede ager. En præst i Haderup,
for resten den samme, der manede det spøgelse på Resen
kirkegård, som forulempede folkene i Koldkur, kjørte
Kristi Himmelfartsdag efter endt gudstjeneste til Viborg.
Da han kom til Dagbjærg, hvor en mand gik og plojede,
bad præsten kusken at holde, for han vilde have talt

^} Dette navn har naturligvis en anden oprindelse og betydning.
Det betyder vadested og er det samme som Vejle.

r

m. Gjenfavd og nedmasingfr a

med denne mand. Præsten stod nu ud af vognen og
gik hen til manden. »SOmmer det sig at plOje en så,
hojtidelig dag som denne?« sagde han til ham. Manden
svarede, at det ikke kom ham ved. »Du var ikke bedre
værd*, sagde præsten, »end at jeg skulde spytte ud over
din ager, så der hverken skulde gro kom eller li>v mere«.
Han lod gjemingen følge på ordet, og ageren 'bar aldrig
frugt siden.

436. Præsten og rakkeren. Ved skjellet imellem
Lthd og Tvihim sogne ligger en bakke, der kaldes
Rakkerbakken. Der boede en gang en mand, der hed
Rakker-Rask. Han havde Cyprianus og kunde gjore
mange slemme kunster. Rakker-Rask havde en son,
der gik til præst hos præsten i Skorup, men drengen
kunde ikke læse, og saa viste præsten ham fra. Her-
over blev faderen meget vred, og en gang, da præsten
var i Vol at tage mod tiende og så vilde ride hjem ad,
mødte han Rakker-Rask, der kom med et par halm-
knipper på nakken, som han havde tigget Han har
nu formodentlig lagt noget på vejen, da han så præsten
komme ridende, ti da denne var kommen noget forbi
ham, vilde hesten ikke længere. Præsten prøvede at
drive den frem; men så blev den helt gal og slog ham
af, så han tumlede i snavset. Hesten lob nu efter Skorup
til, men det værste var, at præstens sølvpenge, som han
havde fået i tiende, de var bundne til saddelen, og sa
tabte hesten dem hjem ad vejen, og præsten fik dem
aldrig siden. Nogen tid efter skulde præsten igjen til
Vol i et besøg. Rakker-Rask var den dag også kom-
men ud at gå og mødte igjen præsten. Denne, der
var kjørende, snappede pisken fra kusken, da han så
Rask, og vilde give ham en ordentlig snært, ligesom
han gik om ved vognen. Men præsten kom til at hælde
ag for langt ud, og han stegler ned af vognen på den

2c8 ni. Gjenfærd og nedmaoinger m. m.

Sølede vej, så da han kom til Vol, så han ud som en
klinet lervæg.

437. En dobbeltgænger- Der var en gårdmand i
Hvtdlyærg 'piiM.otSy det Vcir en stor gård, han havde, og
om ham sagde folk, ja alle og enhver, at han gik igjen
for hans død. De så ham tit og ofte med en hund ved
siden af sig, det var den, der ellers var i gården som
bindehund. Han gik med en rød lue på, så han var
kjendelig nok. Så havde han en anden iiand til at tjene
sig, sådan en husmand, og da hænder det sig iblandt
andet en dag, da de havde spist onden, og tærskeren
gik ud i laden igjen for at tærske, te så kommer hus-
bond lidt efter og kommer ind ad ladedOren og går
Osten ned i laden. Nu var tærskeren netop min fader
— han har selv fortalt mig det — og han står og
venter på, at husbond skal komme tilbage igjen, men
han kom jo ikke, og min fader blev snart som ræd for,
at han skulde ombringe sig selv der inde; men han
turde heller ikke gå ned og se efter ham og måske
få en eller anden ubehagelighed, hvis han ikke skar
ham ned. Lidt efter gjOr han sig et ærende ind og vil
have noget at drikke, og da siger han til husholdersken,
for manden var ugift, sådan en gammel pebersvend:
Hvor Kræn SOrensen var? »Han ligger inde i hans
seng, og der har han ligget, siden vi fik vor onden«.
Så havde han altså gået dobbelt den dag, kunde å
forstå.

438. En præst på bål. De hOje, hvorpå præsten
i Bierby (Bjærgby) er bleven brændt, kaldes Boonhojene,
det er vel sagtens Bavnehøjene. Jeg véd også, der er
en hOj, der kaldes BrændhOj, men det var ikke der, han
blev brændt. Der er folk endnu, der har navn efter
den h5j.

IV. Hegse, trolddom cg Fanden.

IV.
Sagn om hegse, trolddom ok Fanden.

439, Den rode kok. Der var en gammel smede-
kone i Ht'nd ved Viborg, hun kunde ikke forliges med
en gårdmand, der var hendes nabo. Så havde hun en
løverdag været i Viborg og havde så meget at bære.
Da kommer nabomanden kjørende og når hende, og
hun forlanger af ham at få hendes bOrren op at kjøre
med ham hjem, men det nægter han hende. Da hun
var nu i forvejen noget ondskabsfuld og harmfuld på
ham, så siger hum »Det skal du mi sæl komme til at
fortryde.s — aÅ, hvad vil du gjøre mig, din ståkel«,
svarer han, »vil du forhegse mig?« for de skyldte for, at
hun kunde hegse. »Ja, du skal mi sæl ikke kalde mig
for hegs for ingen ting, det kan træffe, at den røde kok
kan komme til at gale over din gård, inden du véd af.*
De kom jo da hjem begge to, han kjørte, og hun kom
omsider, når hun kunde. Da hun så kommer hjem, så
går hun om til hans kone og låner noget ild i en træsko.
>Ja, a skal nok komme med noget igjen, når du nu giver
mig nok, så a kan få ild pås, siger hun så, idet hun
går. »Ja, det kan være det samme, a har ild nok selv«,
svarte gårdmandskonen. Men om aftenen da brændte
deres gård. Smedekonen blev jo anholdt og skulde
haft straf, men de kunde ikke overgå hende, og så blev
him M. Der var for resten ingen, der vilde have med
hende at gjøre, den samme kone. Det er nu ellers et
gammelt ord, at man ikke må låne ild hen, for man
tror, at det skal gjengjældes enten på_hus eller bygning.

440. Hegsemalkning. a. pHegsen i Ajt" var al-
mindehg kjendt, og der er mange historier om hende.
Hun hed ellers Maren. Da den alfare vej gik lige

26o ^^* Hegse, trolddom og Fanden.

forbi gavlen af hendes hus midt i Ajt by, så fik en og
anden af hendes uvenner af og til mere med hende at
gjøre, end han tyktes om. Sådan kom en mand kjør-
ende forbi og skulde til Randers, og da gik det ene
hjul af vognen. De kunde ikke få det sat på igjen,
ihvor megen umage de end gjorde dem, og det var jo
hendes skyld. Hun havde al tid mælk nok og sad
endda i et jordløst hus; men folk har også set hende
stå ude i Ajt krat og malke på en kniv og gaffel, som
hun havde sat ind i et træ, og et af hendes bom stod
og holdt en malkespand under. Barnet vilde have noget
mere malket, nu de var begyndt, men hun sagde nej,
»bliver vi ved længere, kommer der blod.«

441. Hcgsemalkning. b, I Bølling var også en
kone, Ellen Sudergård, der kunde malke andre folks
hoveder, men så skulde hun først have været i det
fremmede kohus og set den ko, hun vilde malke, hvis
årsag ingen turde lade hende komme ind i deres stalde.
Hun gjorde troldtegn og kastede onde ord på dyret
for at få det i sin magt. Ellers var det en forstandig
kone, der havde megen erfaring i flere slags sygdomme
og kunde give et godt råd i en snæver vending. Hun
har da også kureret mig for kighosten. Den var så
hård for mig, at drøbelen faldt, men hun satte den
op igjen.

Man har også fortalt, at sådanne gamle koner skulde
kunne kaste onde ord i grevningen, så folk ikke kunde
få smOr af fløden, når mælken var bleven båren der over.

442. Hegsemalkning. c. I Lomborg ved Lemvig
boede en kone, som havde en ko, men hun gik alligevel
to gange om ugen til byen med smOr. Folk fandt dette
underligt og spurgte hende om, hvordan det forholdt
sig med den smorsamlen. Det gjorde hun heller ingen
hemmelighed af. »Jeg kan malke på en strikkepind«,
sagde hun. Præsten fik nu snart nys om sagen og gik

IV. Hegie, trolddom og I^Qden

til hende og spurgte, om det var sandt, hvad han havde
bort. Ja, svarede hun uden betænkning;, og så satte hun
en strikkepind ved bjælken, satte en strippe eller potte
neden under og tænkte på en bestemt ko. Strags efter
at hun havde begyndt at malke, løb der mælk ned i
strippen. Om lidt spurgte hun præsten, om hun skulde
blive ved. Ja, svarede han. Så kom der blod, og da
ihan koiD hjem, lå en af hans egne køer og var død.

-443. Hegsemalkning. d. En mand i Salling gik
en dag med sine hOstfolk på marken. Pludselig siger
hans 8-årige datter til ham: *Hør, fa'r, jeg kunde gjæme
.malke præstens ko, der går henne på marken«. — »Lad
i mig se«, siger faderen, og pigen begyndte at malke koen.
BkjOnt den stod i lang afstand fra hende. »Nu må jeg
,holde op«, siger pigen, for nu kommer blodet, og bliver
jeg ved, dør koen.« — »Bliv ved«, sagde faderen, og
koen døde. Faderen spurgte, hvem der havde lært
bende dette. Hun nævnte en gammel kone, der var
meget kjendt der på egnen for sine hegserier; hun kunde
Uandt andet bringe negene til at danse på marken.
Harmet over, at hans datter skulde have nemmet slige
kunster, gik faderen hen til sognets præst og begjærede
råd af denne til' at fordrive ondet. Præsten gav det
•id, at der skulde graves en grav, hvori pigen skulde
|. sættes ned, og jord kastes på, og desforuden skulde
I man ploje, så og harve over hende, og når hun igjen
' tlev tagen op, skulde det have forgået hende. Der for-
(celles, at det hjalp så godt, at hun siden aldrig kunde
gjøre slige ting. Når man vil malke inde i sin stue,
skal man banke to hovedløse som i bjælken, og deraf
malker man som af to patter.

444. Hegsene. En mand i Fly havde adskillige
gange, når han kjarte i marken, set en hare løbe for
■ved hestene, En dag tog han bossen med og skod
■ den, ramte den også, men dog ikke mere, end at

262 ^* Hegse, trolddom og Fanden.

den kunde hinke ind i en mands hOnsehus. Skytten
vilde nu også der ind for at gribe haren, men så da til
sin store forbavselse, ' at der ingen hare var, hvorimod
byens mest berygtede hegs sad der og havde låret brudt
Et andet steds havde hundene alle sammen et eller flere
ben itu, ti konen der i huset brugte dem til sine natlige
rideture.

En kone vilde st. Hans aften gjøre en rejse op gjen-
nem skorstenen på en ovnrage, men i steden for at sige:
»Herop og herud!« hvilket er det ord, der skal føre op
af skorstenen, sagde hun: »Herop og her ned!« og denne
fejltagelse havde til følge, at hun blev ved at fare op
og ned i skorstenen hele natten og kom ikke videre.

445. En skudt hare. Der var en kone, der hed
Sadelmager-Bodil, og hun var så slem en hegs, te hun
forgjorde alle de folk, hun blev vred på. Så var det en
søndag, hun var bleven vred på en mand, og han var
også vred på hende, da griber han hans bøsse og læg-
ger en sølvknap i den, for han vidste nok, at hun kunde
tage skikkelse af flere slags dyr, og så går han ud i
marken. Der kommer så en hare løbende tværs over
agrene, og han tænker jo: Det er Sadelmager-Bodil
(Såelmagger-Build), og skyder efter haren og rammer
den i det ene bagben. Den hinkede ind i krattet, men
næste dag havde Sadelmager-Bodil brækket det ene ben.

Når en hegs vil gjøre ondt i et hus, er det til-
strækkeligt, at hun har tre ting fra det hus, hvor hun
vil gjøre fortræd. *

446. Drengen i Troms kirke. a. Min bedstefader
var gift to gange, og med den første kone havde han
en sOn, som efter hendes død kom til hendes moder, og
hun var den ledeste hegs. En tid efter fortalte drengen,
at hun den sidste Voldborg aften havde været i Troms
kirke med ham sammen med andre hegse, hvoraf han
kun kj endte »Sadelmager-Bodil«, og de red hver på en

IV. Hegse, trolddom og Fttnden. 263

ovntBge der op. Da min bedstefader hørte det, tog han
drengen hjem og rejste til bispen i Århus med ham,
hvor han fik ham dobt om. Samme gamle kone for-
hegsede også min bedstefaders anden kone, efter at han
havde fået tre ting i huset. Hun blev helt syg og elendig,
og de måtte til en klog mand, der gav hende noget
pulver, og så blev hun rask. Han sagde hende, hvem
der havde forgjort hende, men jeg kan ikke huske de
nærmere omstændigheder derved eller ved hendes hel-
bredelse.

447. Drengen i Troms kirke. b. Min morbroders
kone tjente i sine unge dage en mand i Lem sogn, der
senere flyttede tU en herregård, som han kjobte på Fyn.
og pigen flyttede da med. På gården tjente en fattig
dreng, som pigen førte noget tilsyn med så som ved at
stoppe hans strOmper, kæmme hans hoved o. s, v., hvor-
ftir drengen holdt meget af hende og var fortrolig med
■ hende. En dag, da hun var i færd med at kæmme
ham, betroede han hende den hemroelighed, at han kunde

ger
ger
ger

gjøre sig til en hare. »I nej, du kan vel ikkele
pigen halvt i forskrækkelse. — sjo, jeg kan«,
' drengen, »skal jeg vise dig det?« — »Nej, ak nejt,
' pigen i stOrste angst, »hvordan er det gået til, at du
kan gjøre dig til en hare?« — »Jo, sidste sant Hans nat,
da min moder rejste til Troms kirke i Norge, som hun
plejer, tog hun mig med. Den ene af os red på et
kosteskaft, og den anden på en ovnrage, og da min
moder sagde: Her op og her ud! så gik farten gjennem
skorstenen lige til Troms kirke. Da vi kom der ind,
Var der mange folk og en sort mand, der så' så mild
Ud og talte så venlig til alle, han skjænkede os vin af
en flaske og lærte os mange ting. Mig lærte han, hvor-
ledes jeg skulde gjore mig til en hare.* Pigen mældte
txa det til herremanden, og henvendte sig til præsten.
en aften blev drengen kaldt ind i herremandens stue,

^ en aft6

2f)A rV. Hegse. trolddam og Fuiden.

I hvor Også præsten var til stede. Hvad der blev for-
handlet, vides ikke, men siden den tid kunde drengen
I aldrig gjøre sig til en hare.

448. Indskrivningen. Der var en mand, som kom
på tanker om, at hans kone var en hegs. Så passede
han hende op Voldborg aften og så til sin store for-
undring, at konen satte et kosteskaft mellem benene,
drak en slurk af en flaske og sagde: »Så i Djævelens
navnl« Dermed for hun op gjennem skorstenen. Manden
havde stor lyst til at komme med og tænkte: Mon det
kan gå an at gjøre hgeså? Han gjorde da, ligesom han
havde set konen gjøre, og for op gjennem skorstenen
lige til Trotns i Norge, Her var alle hegsene forsamlede,
og den slemme gik op og ned imellem dem med en
stor bog, hvori de alle blev indskrevne i Djævelens navn.
Men da turen kom til manden, sagde han: »Nej, jeg vil
indskrives i Guds navn.« Dermed blev Djævelen og'
hegsene så bange, dt de løb deres vej.

449. Hogsesmbrret. Der var en pige her i nær-
heden — hun var af de her Franskarle — og hun var
i nogen måde en hegs. Så blev hun forelsket i en karl»
der hed Kræn Graverholt, og for nu at vinde hans and
brugte hun hendes hegsekunster, og det blev sådan -for
ham, at alle vegne, hvor han gik, var der smOr både på
stolperne inde i laden og på skjærekisten og kort sagt
alt, hvad han tog fat på, karlen kunde da så næsten ikke
være for alt det smOr. Så gik han til en mand, der hed
Kræn Rævkjær, og han gav ham det råd, at han skulde
tage salt og strø på smOrret, i hvor han traf det, for så
kunde han nok tage det, og når han så havde fået en
del samlet, skulde han komme til ham med det. Det
gjorde nu også Kræn Graverholt, og da Kræn Rævkjær
fik denne her klump smOr, gjorde han det i stand, som

i ellers gjOr smOr i stand, og æltede det godt sam-
men. Da han var færdig med det, sagde han: »Ja, nu

IV. Hegse, trolddom og Fuideii.

er det jo også skik, at man kniver smerret!« og i det
samme skar han et kors i smOrret med en kniv, men
i det samme flød der blod ud af skåret. Ved den lejlig-
hed fik hegsen et skår i sit lår, som hun gik med alle
hendes dage, og siden gik hun og var halt.

450. I pigtende. Der var en kone, der hed Maren
Bllesdatter, hun var også anset for en hegs og blev til
sidst sat i en pigtønde og begravet i Glmnsdal her i
Bjærgby sogn.

451. En ronnekvist. Jeg kan huske, at min fader,
der boede i Vindum, havde et stykke vild r6n syet ind
i sin bugsolinning. Min moder syede det ind en dag,
jeg stod og så på det, og hun forklarede, at det var,
for at han ikke skulde bhve forhegset, Vi havde nemlig
skjel med en mand, hvis kone var noget berygtet for en
hegs. De kaldte ham ellers Hellig-Hans. Når nu min
fader gik ude i sin mark, var han ræd for, at den kone
skulde kaste onde ojne på ham, og så fik han den rOnne-

I kvist anskaffet.

Det er ellers morsomt nok, at der på den tid var

tre Hanser i sognet. Degnen hed Hans Schaltz, og ham
; kaldte de Stork-Hans, Hans Nielsen kaldte de Lang-Hans,

og manden i Snedkerhuset kaldte de Hellig-Hans.

452. Fodsier i utide. I den gård i Vivrn Oster-
mark, som Kristian Smed nu har, der var de for en 50
år siden forhegsede, både dem selv og deres kreaturer,

' De vidste godt, hvem der havde gjort det, det var en

; kone ude i Overhvam, der havde Cyprianus, og den

\ havde hun arvet fra noget famiHe. Hun havde en datter,
som hun vilde have haft manden i denne her gård til

1 at tage, men hende kastede han sparto til og giftede

j sig med en anden. Det kunde h egs ekj ællingen jo ikke

\ fordrage, og derfor gik hun og hendes datter en dag

I der ned for at forgjøre det hele. Der kom en mand om

L 'rød dem på vejen, den gang hun tog der fra, og da gik

266 ^^* Hegse, trolddom og Fanden.

den gamle og trak med et øg. Han spurgte hende om,
hvor hun havde været henne, og hun svarede, at hun
havde været i SjOrslev at hente det øg. Men da han
så er kommen et stød hen fra hende, kommer han til
at se sig tilbage, og da i steden for øget gik hendes
datter ved hende. Den mand, hos hvem det var blevet
forgjort, henvender sig så til en klog kone om råd, men
hun forlangte hundrede daler for at gjøre det i redelighed
Det tykte manden var alt for urimeligt, og han siger
derfor til sidst nej, »så vil vi give os i Guds hånd, hans
magt er da stærkere end Satans.« Men hun svarede
ham: »Ja, der skal da ingen ting komme til at gå til
tide i gården, i hvad I så har.« Og som hun sagde,
sådan gik det, føløget kastede føllet, og køerne kastede
kalvene, fårene, lammene, ja, selv konen, som var selv-
anden, fødte i utide. De fik nu en mand fra Båstrup,
der var kommen med den gamle Hansen der til og hed
Per VtkuSj over, for at han skulde gjøre det i stand.
Han var også oppe i æ store-stue, og der var sådan en
tummel og rumsteren, te det var grueligt. Men han
måtte gå bag fra det. Han blev så syg, te det var med
nød og næppe, han kunde sakke hjem til Båstrup, og
der faldt han ind ad dOren og duede aldrig siden. Så
fik de bud efter Hejlskov-manden, som havde ord for at
være den klogeste mand i den tid. Han kom dertil og
fik også bugt med det. Men han bad dem om, at de
skulde endelig passe på siden at læse deres Fadervor
morgen og aften.

453. En forhegset kone. Min moder bor jo henne
ved Bresteriy og da jeg var lille, var der en hegsemester
i egnen — hvor vidt han virkelig kunde gjøre over-
naturlige ting, véd jeg ikke, men blev da skyldt for det
— og han gjorde en gang noget, der var lovstridigt,
hvorfor han kom i tugthuset. Da fik vor nabo fat i
Aeg'semesterens bøger og begytvdte ^X ^^ax^kMuster med

rV. Hegse, tioUdom ag FamJeo. 2(>7

dem; hans gård lå nu lige klods op til vores. Nu siger
de jo, at dem, der har forsvoret sig til den onde, de
skal gjøre ondt en gang om året, og der skete da både
et og andet ondt, som man ikke godt kunde lade være
at skylde ham for. Så blev min moder sOlle, og hun
havde ingen ro nogen steds. Der kunde komme sådan
en rysten over hende, og fdet var så meget sært«. Råd
l^e hun ikke soge, for hun mente, at det ene var synd
[vel som det andet. Men så var det en dag, hun
i et stykke i bibelen, der bestyrkede hende i, at
f. dog nok ikke var synd at soge råd. Hun rejste da
: til Soren Sillesihaved, og han sagde, at den, som
fcde gjort hende ondt, han boede tæt ved, og hun
tde så vidt mulig ingen omgang have med de folk-
to gav hende også råd, men hun kerede sig aldrig ■
Hun er levende endnu; men ham, der ingen god
itmand havde, han er død, og gårdene er nedrevne
■ adskilte, så det nu er helt ukjendeligt.
1 J^£A. Alle dorene i gården. An' Rasses fra Ste-
\ i Ensted sogn hun kunde hegse, det var en slem
Hun kom en dag og smed noget på min faders
vi havde sådan en bondegård der nede. Han ser
tog siger: »FOj, hvad er det, du smider på marken?
■ du tage det væk med dig!« Så skrabte hun det
L op igjen og tog det med sig, det så ud som æg.
\ fader havde sådan en dejlig ung hest, der blev, lige-
den var ravgal på stalden, og de troede jo Ane
Rasses til det. Så gik han til en klog mand, der boede
på Åen ^\å\. Angel, og s5gte om råd. Han spurgte ham
om, hvor mange dOre der var på hans gård. Ja, han
regnede dem så op. Men da han var færdig, sagde den
kloge mand; »Der er en endnu, min fa'rk og det var
der så også, det var en lille dOr ind til høfaget, han
havde glemt. Ja, var det nu ikke mærkeligt, at den
,. kloge mand Ituode vide det? og min tadei, d.exVa.tio'rta!^

268 ^' Hegse, trolddom og Fanden.

det, han var sådan en troværdig og skikkelig mand, der
ikke vilde bilde nogen noget ind. Så skulde han grave
bly og stål ned for hver dOr, og siden snakkede han
ikke om, at der var sådant et grumme vanheld i gården.

455- Karen Holgersdatter. I Haderup boede en
gang en hegs, som hed KcC Holgerste (Holgersdatter). Hun
havde stundomsinelOjeraf at gå i hareskikkelse og have
jægerne til bedste. Et steds stod hun i den skikkelse
omtrent hver morgen og gloede ind ad vinduerne eller
sad i kålhaven, og når det var varmt, lagde hun sig i
noget sand i nærheden af gården. Da hun ikke kunde
skydes ved almindeligt skud, var hun slet ikke bange.
Men manden lagde en dag en sølvknap i bøssen, og
da bed det. Hun flygtede, forfulg^t af hundene, og da
intet nærmere råd var for hånden, smuttede hun ind ad
en mands hOnsehul. Da manden så kom ind for at se
haren, sad Ka' Holgerste der og havde låret i stykker.
Når hun var ude at tigge mælk, kunde hun sætte kanden
til gang for ved sig, og hun kom gående bag efter den,
bindende af hendes hose. En gang var hun kommen i
træk med at gjøre fårehandler; men den mand, der
kj5bte fårene af hende, havde intet held dermed, da alle
fårene døde. Da der så atter var død et får, og kjællingen
mødte med en stedfortræder, havde manden strøet noget
hOrfrø i gangon, og det kunde hun ikke komme over,
så hun slet ikke vilde ind, sagde hun. Også dette får
døde, og nu fik manden råd hos en klog mand. Det
bestod i, at han skulde grave fåret ned i et markskjel.
Drengen vilde gjæme med og se på den begravelse,
men fik kun lov på den betingelse, at han ikke måtte
mæle et eneste ord. Fåret blev altså kastet ned, og
som det rådnede i jorden, gik huden af hegsen, så der
til sidst ikke var hudtrævler skabt på stakkelen.

456. Karen Rundenom. a. I Dagbjærg boede en
gang en led troldhegs, der gik under navnet jK<^'i?e^^£2fe^<?w.

rV. Hegse, tralddom og Fanden.

269

Dog forestilte hun sig meget gudfi-ygtig, ti hver eneste
søndag, når hun var i kirken, kom hun for at age med
præsten til annexet, at hun kunde komme i to kirker
på én søndag. Dog fattede kusken mistro til hendes
hellighed, og for end yderligere at bestyrkes i den gik
han en aften ned til hendes hus i byen og forlangte at
blive indviet i hendes hemmelige kunster. Efter nogen
nølen og snakken frem og tilbage bad hun ham møde
næste aften ved kirken, og hun skulde da selv også
mode. Karlen gik nu hjem og fortalte præsten dette
her, men denne vilde i begyndelsen ikke fæste lid til
karlens snak. Endelig fik karlen ham dog med, og
han blev skjult i en krog i våbenhuset, hvorfra han
kunde høre alt. Snart kom Ka' Ru udenom og bad
' karlen gå tre gange rundt om kirken og hver gang
blæse ind ad nøglehullet på våbenhusddren med de ord:
A g^e raæ Fanden i wåÅil Når han havde udført det,
rilde Djævelen komme og indvi ham. Karlen gik så
randt om kirken og blæste rigtig nok ind ad hullet,
men sagde; »A gie åæ Fanden i wå/d!« og så kom
Djævelen ikke, til stor overraskelse for hegsen, der påstod,
at hun på den måde forud havde lært ig mennesker
kunsten. Præsten, der havde været tilhorer, kom nu
&em, tog kjælhngen i hendes kasilken og slæbte med
hende ud på marken, hvor han manede hende ned i
jorden. Stedet, en grOn fordybning, kaldes endnu den
dag i dag Ka' Rundenoms hul.

En gang, da samme kjælling kom til en mand på
marken, som var i færd med at aflæsse et læs mog, bad
hun om at komme op at age med ind til byen, da hun
havde en krukke mælk at bære. Hestene vilde gjæme
løbe, og manden lod dem have deres vilje, da han havde
godt af, at kjællingen spildte noget af hendes mælk.
»Sora, som! a ka e;" hålld em!« sagde han rigtig nok,
hestene løb, og mælkekanden fik nogle gode skump.

[t^i hestene løl

2^0 ^^' ^^S^f trolddom og Fanden.

Da de var komne ind i gården, gik hun lige hen og
strøg på en af hestene, idet hun sagde: »S/, de wa da
s^r, ku han e/ hålld son en kj5« djyr!« Få dage efter
var hesten død.

457. Karen Rundenom. b. Det var i Daghjærg,
der boede et kvindfolk, de kaldte Kd Rundenom. Det
var en gudfryg^g kone, sådan forestilte hun i det mindste,
men den gudsfrygt gik nu lige godt ikke stort inden
for bælgen. Hun var så gudfrygtig, at hun grik til kirke
i Dagbjærg hver søndag, og så kjørte hun gjæme med
præsten til Mønsted kirke for at høre prækenen to gange.
Men der var dog en mistanke for, at hun var en hegs,
og en og anden skyldte hende så småt for både dit og
dat. Nu havde præsten bildt kusken ind, at han skulde
kjærestes med hende, hvilket også skete. Da de nu var
blevne gode venner, fik han den hemmelighed lusketud
af hende, at hun var en hegs, hun kunde malke folks
køer ud på en kniv. Nu var der jo megen storhed med
den forlovelse, men det fik en brat ende. Da han nu
havde fået det drevet så vidt med hende, gik han ind
og fortalte præsten det hele. Så en dag, da de kjørte
hjem fra tjenesten i Mønsted, falder præsten jo på at
spOrge hende ud og vil have det givet af hende om
dette her hegseri, men hun bliver ved at benægte, så
længe hun kan. Men da karlen stemmer i med og over-
beviser hende, må hun jo tilstå der på vejen og bliver
ojeblikkelig vist af vognen. Der satte præsten hende
så ned, og der er endnu et dybt hul, som er al tid gr5nt
både vinter og sommer og kaldes endnu af folk Ka'
Rundenoms hul. Det blev altså hendes grav, og stedet
er omtrent midt vejs mellem Mønsted og Dagbjærg til
den nordre side af vejen.

458. Hellige kvindfolk. Der var tre hellige kvind-
folk i Ttse, som al tid skulde kjøre med præsten fra og
til kirke. Kusken havde ingen god tro til dem og sagde

rv. Hegse, trolddom og Fanden.

271

til præsten, at han "kunde ikke forstå, hvorfor han al tid
skulde føre de kvindfolk fra og til kirke. Men præsten
vilde nu ikke høre noget ondt om dem. Så gjorde
karlen sig lækker for kvindfolkene og går til dem og
spOrger, om de vilde ikke lære ham, hvad de kunde.
Så skulde han følge med dem op til kirken, og der
skulde han stille sig ved kirkedOren og blæse ind ad
nøglehullet og sige; Jeg giver mig Fanden i vold. Men
han sagde i »Jeg giver jer Fanden i vold«. Så gik han
hjem og fortalte præsten, hvordan det var gået, og de
blev overbeviste om deres hegseri og brændte.

459. Brændte Hegse. Her i nærheden har der
boet en gammel kone, som var skyldt for, at hun var
en hegs; og hende er der mange historier om. Hun
var fra Tise der oppe i Salling-, og det hus, hun boede
i, kan a meget godt vise Dem. Der i Tise har der al
tid været mange hegse. A har hort en historie om tre
kvindfolk, som boede der i den by. De gav dem syn
for at være gudfrygtige folk, og de sad i deres hus
ved vejen, som præsten kjørte forbi, når han kjorte til
sogne, og læste i deres salmebøger. Men til sidst blev
de da grebne for det hegseri og domte til, at de skulde
druknes. Så blev de sejlede ud på den vilde Limfjord
-af nogle fiskere og kylt i vandet. Men de dykkede jo
som ænder og var i land, længe far sejlerne kom iland.
Så kunde de jo ikke drukne dem; men det blev der
gode råd for. Aldrig så snart de var komne hjem i
deres hytte, blev de grebne på nystand og så brændte.
Det gik an, brænde dem kunde de, men ikke drukne
dem. Ja ja, det véd a skal være passeret.

460. Dagen for døden. Der boede en stodder
her ovre i Trandum, og han skulde ud et par timer
hver aften, om det så knog aldrig så stærkt Ja, det
var en grim ståkel ham. Men hans søster var ikke
ringere, og hun har da gjort det ved mig, så a skal

27Z IV' Hegse, tTQlddom og Fanden.

huske hende det alle mine dage. Hlan kunde også g
sig tit en hare. Men a skal vel fortælle, hvordan •
træfning hun lavede mig. Det var nu i hostens tid, og
a tjente jo der i gårde, hvor hun var aftægtskone. Så
skulde a kjøre ni traver rug hjem en eftermiddag, og
dagen efter havde vi 7 1 traver, der var tjenlige. A fik
spændt for sådan ved lag klokken halvfire, og i lag a
var ved det, sad hun på en skammel ved siden af port-
lågen og hvæsede og droges med døden. Så rejser
ståkelen sig op, hun var ved 80 år, a lær, og siger: »A
ka gjaar hjæ/p dæ, Græjjs, å læ æ øg får.* — sNej, du
har ondt nok med dig selv, Birte, bliv du kuns siddenda*
— »Jo, a vil hjælpe dig., hvæste hun, og så skod hun
jo da puden på det tilhånds ag. A kjører altså og be-
slutter mig til at tage tre traver af læsset, vi kunde jo
nok tage fire, men nu kunde her lige blive tre læs på
den måde. Vi brugte stang, og a læsser og binder den
så fast, som a kunde, og så skulde a jo til at hjem.
Nu har a kjort flere hundrede læs i mine dage og er
godt nok vant til at læsse; men som a kjorte, såvirraede
negene af vognen lige så stærkt, og a samlede op. A
kommer endelig hjem og er jo gal lige i æ tid, for a
er jo bleven hidsig af denne her samlen op. Så tager a
et stykke svøb med mig, der kunde vel være en 30
favne reb, og da a nu har fået læsset igjen, så binder a
det ligesom et hølæs, men det var det samme. Da a
så kommer hjem med det andet læs, siger a til min
husbond: »Hun har fortroldet mig, den troldkvind, og a
var tilfi-eds, den slemme vilde komme og Syve ad luften
med hende.« — »Det skulde du ikke sige, foj, sådant
må du ikke tro på eller lade dig forstå med.« — sjo,
hun har hjulpet mig at lade for, og det er hendes skyld.
Dersom hun skal hjælpe igjen, når vi skal have de 71
traver ind, så vil a ikke have med det at gjøre.« Den
dag hjalp hun ikke, da lagde a selv for, og da tabte a

IV. Hegse irolddom og Fauden, 2^3

Ée et eneste neg, " Men hun var også undskyldt, for
. dag døde hun. Se, nu har a fortalt jer, hvordan
I gjorde det ved mig.
b Henrik, som a ^ente sammen med i længere tid —
vi var retten gode venner, kan a godt sige — han
de ikke lade sig forstå') med det, for han havde
koster til hende. Men hun gjorde det også ved ham,
iog det blev så sdlle med ham ti! sidst, te han kunde
ikke gå af hans eget sovekammer, der var ingen råd til.
jSå måtte han da til en klog kone — hun boede netop
\ Flyndergårde — og han var så ringe, te han måtte
^øres der hen, og hans broder og hans kone de måtte
lijælpe ham ud og på vognen. Men så om morgenen,
som han var kommen hjem om natten, var denne her
legsekælling så vant for at se ham. Det kunde imid-
Heitid ikke lade sig gjøre, for de var belavede på det og
TBVde fået sat skodder for alle vinduerne og alle dOre
fisede. Så kerte han sig. Men a har ladet Henrik det
'fejre siden, for det er jo morsomt nok, når det har
(ivergået en selv. Ja, det er det eneste menneske, a
iar været ræd for i mine dage. Det var netop i Trandum,
,hun boede, hun var Uge saa krum som et vædderhorn,
■Og næsen nåede til hendes knæ, ja, det er snart ikke
til at forstå, hvordan hun kunde hjælpe mig at lade for
dagen fOr hun døde.

461. En sovende hegs. Jeg og min broder og
svoger kom ved nattetid ridende forbi Uggerby kro, og
da vi så, at der var lys inden for et vindue, holdt vi
,*SUe for at se, hvad der var ved det. Da kunde vi så
ødelig se, at Ole Baks moder, der var bekjendt for en
hegs, hun lå der inde i kammeret i hendes seng, og et
lys stod på hendes bryst og brændte nok så pænt. Vi
holdt endda noget og forundrede os meget over dette

') Tonen pS forsie stavelse.

2n A IV. Hegse, troldom og Fanden.

her. Hun var let for os at kjende med den lange
krogede næse og de indfaldne ansigtstræk, og vi var da
enige om, at snakken passede godt nok, hun måtte
virkelig være en hegs. Da hun siden skulde til at dø,
kunde hun heller ikke komme af med livet, og de måtte
bruge råd for det, de gik nok op og vendte en m6nnet6rv.

462. Hegsens ded. I Mygdal sogn i Hytten boede
der en gammel kjælling, som var almindelig kjendt for
en hegs. De havde høkerforretning og sad og solgte
noget knaldværk til en og anden; jeg har også været
der for at kjøbe mjOd, men det var rigtig nok med en
hemmelig gru, jeg trådte ind i det hus. Så blev kjæl-
lingen syg, men kunde på ingen måde dø, fOr der blev
lagt ild under hende. Mange sagde, at de så, når de
kom ad vejen. Hytten stå i lys lue, f6r hun døde. Jeg
har hørt det fortælle de snese gange. Så blev der
endelig gjort anstalt for, at hun kunde dø.

463. En hare. a. En mand fra Kolby var en
dag på jagt ude mellem bakkerne ved Vestborg slot
Da han havde gået en tid, fik han Oje på en hare et
stykke forved sig. Han gik efter at skyde den, men kunde
aldrig komme den nær nok, og stadig kunde han ved-
blive at se den langt henne. Sådan blev han ved at
gå hele dagen, og først da solen var gået ned, kom han
den ganske nær. Men nu kunde han se, at det var en
stor, rød kat, og jo mere han så på den, jo stOrre blev
den, indtil den blev så stor som en kalv. Nu skyndte
han sig hjem, for nu vidste han, at den var forhegset,
og at hans kugle på den måde ingen magt, kunde have
over den.

Der fortælles også, at under Vestborg opholder sig
en uhyre stor so, som kun meget sjælden lader sig se,
og da går hun al tid på bagbenene og har en stor
flok små grise med sig. Denne so er set spasere gjennem

Kolby, og da rager hun langt op over husene i byen.

\

I^. Hcgse, trolddom og Fancien.

Når hun kommer, er det et varsel for krig og ulykke-
ge tider i tandet.

464. Ed hare. b. På Vol bys marker løb der et
i ret mærkelig hare. Den gik somme tider lige
imod jægeren, og han kunde skyde lige på den,
I at den faldt. Den løb så tvært imod rolig sin vej.
: troede, at del var en hegs, der havde skabt sig
■til en hare.

1465. En hard tUtale. Pastor Schåffer var nok

I egen gode mand. Han kunde mane, når der var

[en, der trængte til det Der var en gang en kone i

! eller Vejby, de skyldte for, der kunde hegse, og

\ blev hentet op til ham. »Jeg horer, du kan hegse«.

• han. »Ak nej, det kan jeg slet ikke, fa'rlille«, det

! hun ikke vide af at sige. «Ja, du skal vare dig

\ det, du kjælling! jeg kan hegsenere den stGrste

»el i Helvede, og jeg kan også let hegsenere dig.«

|og han sådan en forskrækkelse i hende, at hun lod

t være, og siden hørte de ikke til det, at hun gjorde

nogen kunster.

Forlællereo liltBjede; Nu kan a. sS mænd ikke fortælle Dem mere,
og det er ogsl nogle kjonoe aftenbon lier, a flir læst 1 iiften. De mS ogsi
hnake [.S, te nu ei" n liijcn i <[e 85.

466. Sygdommens årsag. Ved siden af den ene
Ovstnipgård boede en husmand, som sagde en afien: A
hår wånn så sy^ i daa^.« — »Hvordan er det gået til?
hvad har voldt det?« — >Ja, de føost a kom åp i månns,
å a gor u te k^-em, så blywwer a liig raæ jit så renng,
å så sier a en kat liig får ve-wæ, å så s^'er a mæ måaier
i de sååm, mæn di hå bæggi \kw sit mæ fast« Han
Var altså ikke på det rene med, hvem af de to der
havde voldt hans sygdom. Det er nemlig en gammel
Iro, al når en kat eller kvinde får en at se fastende,
inden man får dom at se, så bliver man syg.
^, é^' IlUte værd ^ lære. Imens min fader gik.

I

276 IV* Hegse, trolddom og Fanden.

Og legede som dreng — det var i året 1836 — da tog
han en dag muld i hans kasket og såede over på en
anden mands mark. Nabomanden anklagede ham så
for at have sået hegsefrø, og birkedommeren, der også
var meget overtroisk, dOmte hans fader til at give segsten
mark i mulkt, for Konrad påstod jo, at faderen havde
flyet drengen frøet Den samme Konrad, .vor nabomand,
sagde en dag til mig, da han var vred: »Din bedste-
fader kunde hegse, han kunde binde en orm, stille blod
og læse over bulne fingre og vise væld; din bedste-
moder kan noget også, for hun har lært det af ham, og
din farbroder har sået hegsefrø på min mark — det
måtte din bedstefader give segpten mark i mulkt for
— men du lærer da vel ikke noget hegsekunster af
din bedstemoder.« — »Nej«, sagde jeg. »Det er heller
ikke værd«, sagde han.

468. En betrængt karl. I Gjodvad præstegård
tjente en gang en kusk, der havde Cyprianus. En anden
karl, der tjente i præstegården, fik lov til at læse i alle
kuskens bøger, for han havde mange af den slags, så
nær som én. Men en dag, da kusken var kjørende
med præsten til Balle, fandt den anden karl Cyprianus
og gav sig til at læse deri. Men da han havde læst en
tid, blev der så sort i karlekammeret, at han hverken
kunde se det ene eller det andet. Han blev naturligvis
meget forskrækket og ønskede, at han aldrig var kommen
til den bog. Men kusken vidste godt, at hans medtjener
sådan uden forlov havde givet sig til at læse, og da
præsten var færdig ved Balle kirke, kjørte han så rask
hjem ad, at bæsterne var færdige at styrte for stjærten.
Præsten spurgte ham, hvad det skulde betyde, at han
kjørte sådan i dag; men kusken svarede blot, at det
havde nu sine grunde. Da de nåede Gjodvad præste-
gård, sprang kusken, fOr han endnu havde fået spændt
fra, ind i karlekammeret til karlen, som stod der i den

277

dodeligste angst. Men da kusken havde været der lidt,
forsvandt de rædsomme spøgelser, og det blev atter lyst.
Så var karlen reddet, og siden den tid hyttede han sig
nok for at røre ved Cyprianus.

■469. Djævelen i møllen. Cyprianus og Henrik
Smidt er i almuens Ojne to meget farlige bøger, og folk,
der er i besiddelse af dem, anses for at kunne hegse
og trolde, hvis årsag man er bange for at fornærme
dem. Cyprianus må Ijver præst være i besiddelse af, da
han ellers ikke kan mane de onde ånder. Det skete en
gang i Sønder-Mølle, Sevel sogn, at en tjenestekarl
havde fået fat i omtalte bog, og da han havde læst en
tid, kom fjæset af Djævelen til syne i dOråbningen, og
med. et listigt og lumsk grin spurgte ham «H vad behager?«
Karlen var nær ved at dåne af forskrækkelse, men kom
heldigvis til besindelse igjen og befalede den Onde, at
han skulde bære vandet i mølledammen op på en banke
et stykke derfra, og det arbejde skulde han udføre med
et bundløst sold. Nå, det var jo egentlig ikke noget
nemt arbejde, men dog fik han vandet øst af dammen
op på bakken, på det nær, at midt i søen fandtes et
væld, som han med al sin kunst ikke var i stand til at
tCtnme. Imeld god lag kom præsten i Sevel om ved
gården, og folkene bad ham da at skaffe dem af med
fyren. Djævelen lod til at være bange for præsten, ti
han forlod sit arbejde og smuttede ind i stuen. Men
her borede præsten et lille hul i en rude, og der igjennem
bod han Djævelen at forlade huset, hvilket han ikke
turde undlade, og nu måtte han altså indskrumpe sig til
en ubetydelighed, men ud kom han og det gjennem et
hul af stOrrelse som et knappenålshoved.

470. Kokkyllingerne. En gammel aftægtsmand i
Vol har fortalt, at han som dreng kom til at læse i
Cyprianus. Karlen i gården, hvor han tjente, havde
;■ den slemme bog og havde en gang lagt den

j^JI^^ den sle

2^8 I^* Hegse, trolddom og Fanden.

fra sig et sted i karlekammeret. Drengen begyndte
altså at læse og læste den første side ud, og da der på
foden af siden stod: Vend oml begyndte han at læse
den side med. Med ét kommer han til at se i land og
opdager, at kammeret er fuldt af bare sorte kokkyllinger.
Nu begyndte han at råbe, og så kom karlen, som var i
nærheden. Han gciv drengen en lussing og sagde: »Der
er du frae en anden gang!«

471. En bitte dreng. En mand i Norrehede havde.
Cyprianus, og en anden mand i Hvtdbjærg tilbød at ville
give ham en tønde rug, hvis han vilde vise ham den
Gamle. Han kom også ind som en bitte dreng, men
manden lystedes ikke ved at se ham tiere. Der blev
sådan en torden og buldren i luften, da han kom.

472. Et slemt arbejde. En mand i Åle^ Sal sogn,
der ejede Cyprianus, læste en dag i den bog, og lige
med ét stod der en lille pusling forved ham og spurgte:
»Hvad behager herren?« Manden , der skjOnnede, at
det var Djævelen, han havde læst til sig, smed en tønde
rug til ham og bad ham at tælle kjæmerne. Men det
var over hans kræfter, og derfor fandt han det rådeligst
at forsvinde.

473. EJ til at skilles ved. En mand \ Vinkel
havde Cyprianus og kunde ikke blive skilt ved den.
Han gik ned at stange på Tapdrup sø og satte den så
ned i stanghullet og stak den i bund med ålesagsen.
Men da han kom hjem, lå den på hylden. Han puttede
den også ind i en gloende ovn, men det var lige nær.
Min fader sagde, at han og flere havde set det.

474. En desperat stud. Peder Skjelsgård havde
Cyprianus, og der var kunster ved ham. Han havde en
gang solgt en stud til en mand i Ålbæk og havde for-
solgt sig. Da han nu skulde levere den og kom gården
på en 5, boo favne nær, bliver studen så desperat og
mandvolm og brølte og skrabte og gjorde sig til, og da

IV. Hegse, trolddom ag Fanden.

'tr

han kom i gården med den, blev Albækmanden bange
for at tage imod den, og så gik handelen tilbage, og
den anden fik lov til at trække med den igjen. Men da
han kom ud el stykke fra gården, skadede studen ingen
ting. Ja, ham var der rigtig nok kunster i.

475. I med Fanden, a. Et steds var der en
mand, der havde Cyprianus, Han vidste, hvad hans
folk bestilte, både når han var henne og hjemme. En
dag drog han og konen fra by. Karlen skulde i markeni
og så blev pigen ene hjemme. Hun fik nu bud efter
■sin kjæreste, og da han kom, vilde hun give ham noget
af mandens store mjiidtoiide: men så var hun så uheldig,
at tappen faldt fra hende, og i en hast puttede hun da
fingeren i hullet. Så gjorde manden henne i byen dec
sådan, at pigen ikke kunde få sin finger ud af hullet
igjen, og hun måtte stå der, til han kom hjem. En aften
rar samme mand ude at ride og kom til en bekjendts
gård. Han vilde have manden til at bfive hos sig natten
over, fordi det var gruelig mørkt, men manden var ikke
at formå til at blive. Han red så videre, og da han
kotn et stykke hen, kunde man tydelig se en sort mand
med en lygte gå ved siden af ham.

476. I med Fanden, b. I nærheden af Silkeborg
boede en mand, der kunde gjøre mange slemme kunster,
fordi han stod i ledtog med Djævelen. En dag kom
så den Slemme og sagde til manden: sNu har du haft
så raeget med mig atgjøre, men nu kommer jeg for at
hente dig.« Manden blev lidt hed om arene, men han
fattede sig dog og sagde: sDu kan vel nok vente så
længe, til jeg får mit hojre hosebånd bundet.* — vja, så
lang frist får du at have.« — »Det er godt«, sagde manden
og lo, »for så binder jeg det aldrig.«

477. I tned Fanden, c. En træskomand, som en
gang har boet i Sviinge, havde en hel del med Fanden
at bestille. En dag fik han besog af den Slemme, der

28o

IV. Hegte, uolddcim og Fanden.

vilde have et par træsko. Men nu er hans ene
meget storre end den anden, så han kunde ingen tr
fS, der kunde passe ham, men splittede over halvdelen
af mandens træsko ad.

478. Trolddomskunster, a. Det har været si
vidt på Agger med hegseri og skidteri, at den ene
hjorde — ja, det var ligefrem hjorder! der har været
stor snak om det, og det var for resten tilfældet med
hver en af dem — den kunde lære den anden at få
tOjrekøUerne til at danse og slå imod hinanden og hår-
tOjrer til at stå kav-ret op på enden, og staldpærer til at
danse omkring ude på marken.

479. Trolddomskunster, b. I Resendal'x GjOdvad
sogn boede Bertel Degn, og han kunde stikke en gaffel
i loftet og malke mælk af den. En gang, da han stod
og snakkede med en anden mand, så de et par mænd
komme gående nede ved Resenbro, og så siger Bertel
Degn: »Jeg vil vædde på, at jeg skal få disse to mænd
til at slås, allerbedst som de går.« Det passede også, for
som de gik hen ad vejen, gav de sig til at slå løs pi
hinanden så stærkt de kunde,

480. Trolddomskunster, c. I Dagbjærg var der
en karl, som forstod den kunst at få en skovl eller
spade til at arbejde af sig selv, mens han stod og så
derpå. En dag var han gået ud for at sprede møg, og
hans husbond vilde siden ud for at se efter, hvorledes
han kom fra det. Men da han kom ud på marken, så
han greben fare af den ene møgkyk i den anden og
sprede møg, så det stod i én tåge rundt omkring. Karlen
lå ved en hoj og havde kronede dage imens, og fordi
han lå noget i skjul, kunde manden komme »nOj uund-
bokkend« på ham, så han ikke så ham, inden han stod
ved hans side. Nu turde manden ikke beholde ham
længere, men gav ham rejsepas og udbetalte de skil-
linger, han havde til gode.

r

Ilegse, trolddom og FBinJen.

■481. På brændevfnshatten. I A^ger på Mors
brændte de brændevin som så mange andre steder, men
så blev det galt en gang, de kunde ikke få noget ud
af det, og 5å troede de jo, der var en, som havde gjort
det galt. Da kommer der i det samme en gammel
Nordmand, han gik jo og tiggede, og så snakkede de
med ham om dette her. »J^«, siger han, »jeg skal prøve,
hvad jeg kan gjores, og da de andre så gik iseng, vilde
han blive siddende oppe ved tojet. Så fik han det lavet
sådan, at kjællingen, der havde gjort det, hun kom til
at sidde på hatten af brændevinstojet. Så talte han til
folkene, og hun sad der og brølte for at komme ned,
hun sad jo med den bare ende på hatten og Virændte
sig helt forskrækkelig.

482. Det sligende vand. Det var meget brugeligt
i gamle dage, at de kjorte ned ad Tårs sogn og hentede
torvekul. Så var der en smed her i nærheden, der
også skulde ned efter kul, og da han på vejen tilbage
igjen kom til en kro, hvor han bedede, drak han rige-
lig mange dramme, så han blev svirende. Så vilde
kromanden og nogle andre, der var til stede, drive nogle
lOjer med ham, og han blev til sidst vred i kalotten og
sagde til dem, at han skulde spille dem et puds, så de
skulde nok komme til at fortryde de lojer. Det lo de
noget ad. Tæt omkring kroen løber en å, og så gik smeden
ud og var ude noget og kom igjen. De andre begyndte
atter at drive deres spil med ham, men så noget efter
kom der en og mældte, at vandet stod så hfijt i åen,
at det stod helt op til broen. Det blev de noget for-
undrede over, for det var jo ikke på en tid, da vandet
kunde rejse sig sådan, og de stormede da ud og vilde
se, hvordan det forholdt sig, for de havde vel mening
om, at det hele blot var en spøg. Men da var det
alvor, og vandet blev ved at stige, og det varede ikke
længe, inden det begyndte at se helt farlig ud. Så

232 I^* Hegse, trolddom og Fanden.

lavede smeden sig til at kjøre og sagde farvel og tak.
*Nu kan I have det at have plaser af, nu har I haft
plaser af mig så længe.« Så gik det jo op for dem,
hvordan sagerne stod, og de måtte til at bede og tigge
til ham, at han endelig skulde slå vandet los igjen.

483. Løbske heste. a. En gammel mand i Asdal
sogn, Kræn Sten kaldte de ham, han kunde stille løbske
heste. Min nabo var en gang kjørende med ham, og
de vilde til stranden. Da blev de et par løbske heste
va'r, der løb med en halv vogn, det andet halve var de
blevne skilte ved. Når der var sådan noget at rette
ved, sagde Kræn Sten »jeg« til sig, men ellers var han
lige så plat som en af vi andre. »Ja, jeg kunde nok
standse dem«, sagde han, »men jeg er bange for at gjøre
det« — »Ja, hvorfor er du bange for det?« sagde, min
nabo. »Jo, for jeg skal først til dem og løse dem igjen,
for hvis der kommer andre til dem først, så forvinder
de det aldrig.« — »Ja«, siger den anden mand, »de vil da
også få skade af dette her, a tykkes, at dersom du kunde
gjøre noget, så er det bedst, du gjOr det.« — »Ja, ja«, siger
han, »så lad dem stå i Guds navn.« Så stod de stille.
»Se, nu skal vi kjøre, for vi må være først«, siger Kræn
Sten. Ja, så kjørte de alt hvad remmer og tOj kunde
holde, og de kom også først hen tilhestene, de stod da
og skjællede (skjælvede) over hele deres krop, og det hvide
skum drat af dem. Så gik denne her kloge mand rundt
omkring dem og strøg noget på dem og mumlede nogle
ord, og så kunde de gå.

484. Løbske heste. b. En dag, da jeg kom
kjørende vester ud af Vindum by, så jeg, at pastor

Welding fra Bjerring, der siden blev stiftsprovst i Viborg,
var lige forved mig, han vilde til Brandstrup og havde
et par rigtig kåde bæster for. Da de kom lige forbi
Hovledet, lå der en stor sten på kanten af den søndre
vejgrøft, den havde frir ligget i selve vejen, men stak

t™

T&Ese, trulddom ug KnnrJi

"fcl meget i land, og var nu bleven kastet op og væltet
Q sdde. Den blev hans bæster rædde for, de sprang til
Iden og kom så nær på den nordre vejgrøft, at vogn
ig det hele væltede der ned i. Præsten og hans familie
lortede over imod hovdiget, vognen gik fra hinanden,
Ig bæsterne løb med den halve vogn op ad digeskrån-
ågen. iKommer de nu over diget«, tænkte jeg, »så. får
le rum at spille på der hen over herregårdsmarkeno. Men
astor Welding var kommen op i en fart og kastede så
)ge Ojet i vejret og så efter bæsterne, Aldrig så snart
iUi gjorde det, stod de så stille som stokke med for-
enens på den anden side af diget og bagbenene på
flve diget Der stod de, til vi kom hen og fik dem
It Rigtig nok rystede de som espelOv, ng det er nu
dn mening, at han havde forstået at stille dem, ellers
lavde de ikke der blevet stående.

485. Løbske heste. c. Møllersvenden i Skaber
ntUt stod en dag og så ud ad mollevinduet. Da fik
lan Oje på et par heste, som var lobske. De kom ad
Uldevejen, der går til Viborg, og lige tæt ffir de skulde
iver broen, da så han dem. Et ojeblik efter kom de
Wer broen og forsvandt for hans Ojesyn i skoven ved
Uldsholm, der kom så nogle og fik dem standset, inden
tais ord kom til at virke, og så blev han rendt ligf
Sg over. Han fik sådan en forskrækkelse, at han
Ovede for ikke at give sig af med at stille lobske
teste en anden gang. Hvad det var, der rendte ham
Ver, lader vi stå ved sit værd, men vi kan jo tænke
a, at det var ham, han kaldte på, der var bleven for-
Srmet over, at han ikke fik noget at fortjene.

486. En lammende hest. Ja, det er mange år
Iden, at vi rev hø oyre pk Allerup en^c. AUerup præst
ar ude hos os, jeg har glemt hans navn, og t
t] karl komme ridende ud fra Allerup by alt hvad
esten kunde rende hen ad Sneumgård til. Så var der

^jO^^^^^^^^^C^^^"^^^""™^''* "S Fanden.

en, der sagde; sDet er svært, som den karl har travlt,

han gjdr uret mod .sin hest, og han kunde gjæme tilkomme
at gå et stykke If — En anden mente, at det rådede vi
nok ikke for. Da tog præsten ordet: det var nok ikke
så vanskeligt at stoppe den fyr i farten. Vi syntes jo.
det var umuligt, men som vi stod og så efter ham, blev
vi på én gang va'r, at han holdt, stod af og begyndte
at trække hesten efter sig, den lammede stærkt, og han
trak helt langsomt med den. Da der var gået en lille
tid, sagde præsten: >Ntt er det nok bedst, han kommer
op at ride igjenla Vi kunde se, at han på ny steg til
hest og red helt kjftnt og ordentHg videre. Vi undrede
os over, hvorledes det kunde være, og der var en, der
sagde det til præsten. »Ser I ikke nok, at jeg har kuft
ét hosebånd på?« var det eneste, han svarede. Hvad det
så betød, forstod ingen af os,

487. Stillet Ildebrand. 1833 blev der ildebrancl i
Oster- Alling, og det var lige midt om sommeren i den
varmeste tid. Vinden varnordOst, og en stærk blæst var det
den samme dag. Da ilden opkom i den nordOslre ende
af byen, skulde vinden jo drejes til sydvest, for at by«n

kunde reddes. De var fæstebønder alle sammen.

og (

greven kom på brandstedet, stod folkene og græd,
det var umuligt at redde noget Så siger greven; »11
stille, gården er min!« Det forslog jo ikke, de blev ved
at jamre over deres toj. Så siger greven; »Er deringMi,
som kan vende vinden?« Dertil svaredes, at der var
ingen, der turde. »Jeg vover en hesti* råbte greven,
»hvem tOr så vove sit liv?« Så var der en af mændene,
som kom op på grevens hest, og han red i ftildt firspring
ni gange rundt omkring de to gårde, som var angrebne,
og det var også lige alt hvad hesten kunde strække.
Så reddedes byen, for vinden blev sydvest. Der skal
rides i dansende firspring, uden at man må se sig til-
bage, for den Onde er bag efter én, og dersom inan

IV, Hegse, Irolddoni og Faodeo. 285

,e kan komme til vejende, eller hesten st3rrter, så
ekker den Slemme halsen på manden og tager ham.
t gjælder altså enten en hest eller en sjæl.
I -488. Al vise vHd. To kloge mænd, den ene var
'.•Svostrup, og den anden fra Hvinningdal, mødtes en
^ i Resenbro kro. Mændene sad nu og snakkede,
l'Vilde begge være den klogeste, og så endte det med,
de vilde prove på at vise hinanden vild. De red så
l^e hjem ad, for de var ridende, og hvordan det gik
m fra Hvinningdal, har jeg ikke hørt noget om, men
n fra Svostrup red hele natten og kunde umulig finde
!tOi. Endelig i dagningen holdt han midt i Sminge
ii og så har manden fra Hvinningdal formodentlig
|iet den klogeste.

, iSQ. Brevets besorgelse. En mand fra Borup i
fOstrup sogn traf en gang i Resenbro kro en kjendt
eg mand fra Hvinningdal. Den kloge mand spOrger
(Borup-manden, om han ikke kom til Svostrup kro
& aften, for han havde et brev, som han gjaeme vilde
(ire leveret til kromanden. Manden sagde nej. »Tag
g brevet med digi, sagde den anden, wg kommer du
Fi så fly ham det; men kommer du der ikke, så kan
i også være til en anden gang.« Så skulde manden
iat gå og vilde hjem ad, men da han havde gået en
\ blev han vild og vidste aldrig, hvor han var. Ende-
■ stodte han lige på Svostrup kro, og så fik han lej-
hed til at levere brevet fra den kloge mand den
inme aften.

490. Et som i en hestefod. Der var en gammel
imis, der hed Ole Jensen, han sagde en dag til min
[er og Jens Nielsen, om de vilde ikke med ned til
anden at skyde ænder, at de kunde få dem en aftens-
id ud af det »Nej«, siger min fader, »så kommer jo
andrideren og tager vore geværer, så er det først,

"r narrede«. Ja, det skulde han ikke være ræd for.

flCr narrede«.

285 IV. Hegse, Iroltldom og Fanden. ^^

det vidste Ole Jensen g^ode råd ti], og så kommer de
af sted. Nu, strandrideren hati kommer, og han er
ridende, hvorover det går jo sådan, at han tager ge-
værraTie. Så var de to jo onde. »Følg nu med mig,
karle«, siger Ole Jensen, >hen til en kjobmand, så skal I
kjøbe et sOm, og så vil a prøve, om a kan ikke stjæle
det, og så vil vi til stranden igjen.i De rejser jo af, og
de har jo sOmmet. Han stjæler det fra dem, og så
stikker han det ned i æ fodesæt, hvor det ene sOm var
S5mt, og strags så stod strandriderens hest med den ene
fod ved æ liv og kunde aldrig gå af stedet. Han sOgte
mange læger om råd, men lige meget hjalp det. Så
gjorde denne her Ole ord af, at han kunde nok kurere
hesten, når strandrideren vilde give noget for det- Så
spOrger han jo det, og der kommer bud efter Ole. Om
han kunde kurere hans hest? siger strandrideren. Ja,
han kunde, hvis han vilde give 50 daler. Hellere vilde
han give det, end at hesten skulde blive ubrugelig, og
Ole Jensen får de 50 daler og så en god aftens 01, og
så fik de naturligvis deres geværer udleverede. Ja, ham
var der kunster ved, og hans kone var ikke ringwe.
Det er sandt, hvad jeg her har fortalt, for min fader har
fortalt det mange gange.

En anden gang gik det ham ikke så godt. Min
fader havde selv skåret en kalv, og så tog Ole sig for
at stille blodet, det var en .pinsedag. Men han kunde
ikke stille det, og til sidst råbte han: »Lob ind og tag
os en tvindestrikke!« Den bandt han om pungene, og så
fik han jo blodet stilt, men kalven forvandt det aldrig.

491. Friskytten, a, ISeveisogn boede en skytte,
der kunde med sit skud ramme, hvad han ønskede. Det
havde sin grund i, at han en gang, da han var ti! alters,
beholdt vinen og brødet i munden og gik ud og spyede

på kirkemuren, og samme aften gik han op til
L kirken og skod dertil; siden den tid gik ikke noget

IV. Hegse, trolddom og Kandtn

287

stykke vildt ham fra hænde. En gancf væddede han
med en anden, at han skulde skyde en vildgås til aftens-
maden, og i skumringen gik han da ud og satte bøsse-
piben op i luften og fyrede af, og en smækfed gås faldt,
ramt af skuddet, ned i gården.

492, Friskytten, b. Her i Sønder-Lem var der
en, som de indgik et væddemål med en aftenstund, at
han skulde skyde hagl ind i en ladelem, og det var
endda både sildig og mørkt, så han kunde på ingen
måde se. Han skød også, og der kom godt nok hagl
i den, endskj6nt en havde listet sig til at løfte lemmen
af og stod med den bag ved ham.

493. En forgjort bosse. a. En herremand pa
Avnsbjmrg -~ det var netop Djørup så stille at sige det

— han holdt klapjagt, og så var der to skyttere med,
som han gjorde meget ud af, justement var de ikke
hans husfolk, men de boede der i nærheden. Der iblandt
træffer den ene at skyde et dyr. Nu var det jo en
storhed at skyde sådan én, for på den plads er der ikke
god tid på den slags. Så om ' aftenen skulde de, der
havde været med til klapjagten, jo have dem et gilde,
og som de nu sidder og morer dem, kommer I>jønip
ud til dem og siger: »Men hvem skod egentlig dyret?«

— »Ja, det gjorde Povl«, sagde folkene — han hed nu
ellers ikke sådan, men lad os kalde ham deL sNu, jeg
troede sågu, det havde været Pers, siger herren, og så
går han igjen. Det fornærmede Per sig så forfærdelig
over, at han ikke skulde være så heldig som Povl, og
fra den dag af var han krakilsk på ham. Men alligevel
skulde det forestille, at de var venner, og de gik om
natten på brokjagt sammen som sædvanlig forhen. Så
en nat, de også er ude, sker det, at Per bliver stående
ved en rævegrav, og imens Povl går hen efter remedier
til at få ræven gravet ud med, lader han hans bøsse
stå, og Peder skal da også blive der. I meld god lag

Htgie, irulddom ui^ fan

^^^1 han er henne, forgjOr Peder hans bøsse, og Povl
^^^H ikke noget af det lige i tiden. Men det kunde jo
^^^H mærkes. Han kunde gå på jagt og skyde på no|
^^^B vildt, ret te det kunde trimle, og blodet kunde ståi^
^^^H det, men aldrig han kunde få det, for det bossen kt
^^^H ikke slå ihjel. Den gang var en bøsse kostbar, og Pq
^^^V var berygtet for den bedste, der var både langt og 1
^^^ Så kommer han godt nok i tanker om, at bøssen
i forgjort, og søger da råd hos kloge folk.

I ham ét rad, og en anden et andet; men lige me

hjalp det. En lærte ham. at han skal tage piben af ^
lægge den i ovnen og giune den, når de bagte,
anden lærte ham, at han skulde gruve den ned i fåre
mog der inde i stien, men alt det hjalp lige me
Endelig bed det. Så var der en, som lærte ham,
han skulde lægge bøssen under rindende vand, og
kunde han tillige få at vide, hvem der havde forgjort'
den. Det blev nu provet, men den gang han fik den
under bækken, så vandet løb over den, så kom Peder
og vilde have at vide, hvor hans bøsse var. Når han
kunde ikke få det at vide, så kunde han ikke leve, for
han kunde ikke blive af med hans vand. Men det vilde
Povl ikke sige ham, andet end han svarte og sagde:
»Du kunde have ladet det wåt (været)«. Udfaldet deraf
blev, at den anden mand gik lige hjem og hængte sig,
Ja, er det ikke forskrækkeligt, og de var endda så godt
som naboer. Povl blev en gammelmand og led meget,
inden han døde, a var der og lukkede hans Ojne. Bossen
er her i SjOrslev endnu, og den er da bleven sådan, at
man nu kan skyde med den. Ja, hvis var nu skylden
for den elendighed. Det var Djarups, der kom sådan og
fliskede den jagtaften. Menhan varenfliski, detvarDjørup,
a tjente ham i segs år og lærte ham at kjende. Han gik
i armod og blev en husmands husmand, inden han døde.
kMen han fik lige godt hans bOm lært godt.

IV. Hegse, IroWdom og Fmden. jgg

494. En forgjort besse. b. Der er en mand her
i sognet (Lem), der i disse dage har fået sin bøsse for*
sét. Han er ellers en sikker skytte, men nu har han
skudt efter en 7, 8 harer uden at ramme. Men lige
nu har han ilet en til at rense den, og så kan han
vel komme til at skyde igjen.

495. Om Mskud. a. På en herregård i Salling
boede en gang en skytte, der var så udmærket til at
skyde, at intet stykke vildt nogen sinde gik ham fra
hænde. Nu hændte det sig, at en bissekræmmer, der
havde hørt om hans skydeførdighed, kom til ham for
at lære kunsten. Kræmmeren skulde da mode en aften
silde i KmbbesholmsVLDVt og da de havde går^t sammen
en stund i bælgmørke uden at tale, forlod jægeren ham
pludselig, men kom kort efter tilbage. Nu var de ved
en plads i skoven, hvor træerne var borthuggede, og
der blev det så med et så lyst som den klareste dag,
og midt i lysningen så han Kristus hænge på korsets
træ. Nu bød jægeren ham at afiyre bøssen imod Jesu
bryst, da skulde han blive den bedste skytte i verden.
Det kunde kræmmeren ikke gjøre og tog skyndsomst
flugten derfra.

496. Om Wskud. b. Når man vil lære at skyde
alt det man ser, så skal man tage en kniv og gå ned
ad en skov og tælle barken af et træ på nordsiden.
Dernæst skal man tage en messingknappenål og med
den stikke et hul på pulsåren på sin hojre hånd og
skrive sit navn på det sted, en har tællet barken af.
Så skal man skyde tre gange dertil i den Slemmes
navn, så kan man skyde vist.

497. Om flriskud. c. For at kunne skyde frit
skal man, når man er til alters, se at liste altersbrødet
af munden igjen og så klistre det fast til et træ og
skyde derimod. De havde en gang en skytte på Ijele,
der kunde skyde al ting. En gang der var selskab, og

LT. KdtleaicD: Sign os overtro. IL 1»

^^^^T. 1

290

IV, Jlegse, trolddom og Futåen.

de var blevne halvt eller helt svirende, gjorde herren
ord af, at han havde den villeste skytte, der var i Dan-
mark. Det blev sådan, at de slog et væddemål om det,
og han skulde da i mulm og mørke, klokken var sådan
ved midnat, skyde en vildgås til dem. Niels Sk3'lte blev
da kaldt op og skulde prøve sin kunst. Han gik aå
hen i dtiren, pegte lige op med bøssen og fik godt nok
dgåsen. Så havde de noget sjov bag efter nede i
folkestuen om dette her, og de andre kuske påstod, at
han ikke kunde ramme en kvistluge, der sad lige for
[ gangdOren på det modsatte hus, Niels Skytte sagde jo,
og det kom til en prøve. Men så vilde de narre ham
og havde fået lugen hængt af og stillet op bag ved
ham, da han skulde til at skyde; men han skød lige
godt, »Du ramte ikke, kuglen kom ikke den vejs sagde
de. sjo, den skal sidde godt nok i den*, sagde han, »se
kuns ad!i og det passede rigtig nok, endskjOnt han havde
skudt lige ud.

498. En skiftedaler. Når man vil have en skifte-
daler, så skal man tage en kat og komme i en pose på
jidemorgen og så gå tre gange rundt om kirken, fot
solen kommer, og flojte ind ad noglehullet for hver
gang en går rundt. Så skal der komme en karl og
spOrge om, hvad man vil. Ja, man har her en kat i
en pose, om han ikke vil kjøbe den? Jo, det vil han
nok, hvad man vil have for den? Ja, man vil have en
daler. Så skal der være slået så mange knuder for den
pose, at man kan være sikker på at komme af kirke-
gården, fOr han kan få lost for den kat, ellers går det

galt. Den daler kan man så bytte, så tit man vil,
så har man den dog igjen inden aften.

499. Forgjorte lys. Min moder havde en lille
lerkjæme med et trælåg og så en bitte stav. Andet
havde hun ikke at kjæme i, men somme steder havde
de da også trækjæraer, for dem skulde de jo have, når

H^H, troIddtMn o

291

de st5bte lys. De fleste brugte lamper, lerlamper, der
hængte i en strikke ned fra loftet, og så havde de æ kalv
af siwier til væge. Men lidt tælle havde de da, og det
blev stObt i lys til brug ved gilder og hOjtider. Så var
de en dag ved at støbe lys henne i Dagbjærg, og de
havde allerede fået det som i smalle væger. Så kom
der en mand til dem, som de sidder og støber, og han
var oppe fra Engedal, lidt Ost for SjOrup. Da han nu
havde set på det og var gået igjen, samledes tællen
midt på lysene lige i en klump, og de blev sådan ved
en tid. Folkene tykte jo ikke, det kunde hjælpe længere, og
så måtte de jo til at pilke tællen af igjen og varme den
og begynde på en frisk. Så kunde de få lysene til at
tage ved, og det var sært nok, for de havde al tid anset
ham for en ordentlig mand, men nu var de jo komne
i andre tanker.

500. En stoppenål i dortrinet. Det var en gang
hjemme på Rydbjærg, vi ikke kunde få smOr, og det
vjir så kjedsomt, for der skulde jeg sidde og dreje på
den kjæme halve dage. For nu at få ende på tiden
sad jeg og sang over det; men pigen tykte, at det var
bespotteligt, og sagde, at man skulde tage det noget
mere andægtigt. Et par dage efter sad hun og kjæm-
ede, og da så hun, at der kom en kone ind i gården,
som de skyldte for hegseri. Nu iik hun travlt, og i en
hast sprang hun ind i pigekammeret gjennem kjøkkenet
og tog en stoppenål, som hun satte i dOrtrinet. Da nu
konen skulde ind ad dOrcn, stod pigen og så på, hvor-
dan hun vilde bære sig ad med det. Da konen var
kommen ind, stOdte denne her pige til den anden pige
og sagde: sSå du, at hun kunde ikke gå lige ind ad
dOren?* Nålen var nemlig ikke bleven sat Uge i dor-
trinet, og derfor kunde konen skyde sig ind ved siden
af. Ja, det var nu tilfældet, at den pige var meget
overtroisk med smOrret, og hun plejede at sige, jeg husker

IV. Ueg^ acAMoia og fuidcv.

^

.ogte

det så godt: iDet ex rele nok sandt, at der

som kan gjøre ondt, der ikke kan gjere godt, og tage

vor $m6rlykke fra o6.>

501. Stoppet ved tappea. 1 Knudsgård i D^
bjærg var de en dag ved at brygge Ol. Men så kunde
kvindfolkene ikke få. tappen til at gå, * og de havde
endda flået deres ænner op og været nede ved tappea.
for de troede jo, der var blevet stoppet for meget tU.
De blev ved at pråse i det, men det var lige nær. Så
bavde brandmændene i det samme været der paa brand-
syn, og så troede de jo, det var blevet forséL Da det
nu ingen forandring kunde fS, sendte de bud eft«- mig,
og så sagde a, te a kunde huske, min moder havde
lært raig, når tappen ikke vilde komme til gang, at
drysse et bitte kom salt t Så prøvede de det, og det hjal{k

502. En edt bagning. En gammel kone kom ind
i Norrehede i Lime sogn, hvor der skulde være be-
gravelse, lige fOr kogekonen dsulde have brødet i ovnen.
Dejen havde løftet sig pænt, og al ting så nok så
lovende ud. Men i det hun gik, strøg hun hen ad
kagerne og sagde: »Gid I nu måtte få rigtig godt held
af jer bagen!* Så mente folk, at hun. havde forset det,
nok er det, at brødet så godt nok ud, da det kom af
ovnen, men faldt strags sammen i én klas. Så måtte
de have samlet sammen til en ny bagning, og da konsa
så kom anden gang med hendes send. lukkede de
dOrene for hende, så kun ikke kom ind, og da blev det
godt nok.

503. Et^emt ojesyn. Der var en gammel maad.
de kaldte Anders Provst, og ham sagde de om, at han
havde et slemt Ojesyn. Når han bød på et kreatur og
ikke fik det, så skulde dette aldrig siden lykkes for
ejeren. A kan nu hverken sige af eller i derom, men
nok. er det, at Anders Provst kom en sommer herover
til mig. det var netop det år, a byggede, og vilde have

Hegse, troMdom ogPaadtiS. aoj

mig til at byde eti ko fal, som var rigtig god til mælk.
A sagde nu nej, der kunde aldrig være tale om, a vilde
sælge den, for vi skulde have mange fremmede folk, og
vi havde ikke uden fire koer i alt. Han blev ved med
mig og mide kjøbe den, men a vilde nu ikke have med
den sag at gjøre. Så stod koen og fik kalv hos mig i
gode måder, men den første bid, den så fik i sig, for^
slugte den sig i, og så blev den ringere og ringere, fik
forstoppelse, og ingen råd kunde da hjælpe. Vi prøvede
også med en levende frø at få igjennem den. Frøen
gjorde, efter hvad vi kunde tykke, også noget krads,
men nok om det, koen blev øde for mig. Da vi skar
den op, så a efter og fandt da den forste bid siddende
inde i den mave, vi kalder kongens hat, den sad ved en
side og var jo helt rådden. Om det nu var Anders
Provstes skyld eller ikke, skal a lade være usagt.

504. En stjålen klokke. Der var en røgter på
Zjingesgård, som mistede en klokke, den blev stjålen
fra ham, og i steden for den var der nogle gamle
knapper hængt op på væggen, hvor klokkens plads var.
Nu ved han jo ikke, hvor den er bleven af, men han
tror Kræn Storgård til det. Nu kunde han hge godt
ikke sådan buse på ham, da han ikke vidste noget be-
stemt, og så er han jo lidt kjed af det. Men da er der
en karl ovre fra Mors, som opholdt sig i sognet, og han
havde hørt om den klokke og kommer og byder til, at
han vil vise den igjen, men vil jo sagt have nogen be-
taling for det. Den aften, der var hOstgilde på gården,
blev det så bestemt, at den skulde vises igjen, og det
skulde være en løverdag aften. De sad der inde i kam-
meret den aften, det gjorde folkene, og ventede efter,
at klokken skulde komme igjen, men den kom aldrig
til lysning, og Kristen Storgård, der tjente på m Klosier,
ban var så urolig den aften og gik ud og
folkene der oppe godt nok lagde mærke til, men

iloster, ^m

hvad fl

n han. ^H

IW

I

204 IV. H«gte, trolddom og Ptnden.

kom alligevel ingen steder, for karlen fra Mors kunde
jo ingen magt få med det. Nogle mente, at det vai
for det, der sad så mange i rOgterens kammer, og så
kunde han ikke komme ind med den, andre mente jo,
han forstod ikke hans kunst til gavns.

Degnens kone i Mogenstrup fortæller, at karlen, der
skulde vise klokken igjen, kom ind til hendes forældre
den aften, og hun var Ojenvidne til, hvordan han teede
sig. Men nu lader vi hende selv fortælle. Han kom
til was der hjemme fra Grinderslev kro, hvor han havde
opholdt sig om dagen, og kom til vinduet og satte
hans ansigt til ruden: »Mand heller kone, vU I ikke
lukke mig mdK Han skulde undertag, sagde han, men
han kunde ikke selv lukke dOren op. Sa gik min fader
hen og lukkede op for ham. Da han kommer så ind.
siger han: »Det er mig, der skal vise den klokke igjen,
men a tror ikke, a får magt med det.* Så vilde han
have et ur og en nøgle, og så satte han sig for bord-
enden og sad og sagde: i^\x er han så langt med
klokken, og nu er han så langt, men dersom a ikke Sr
magt med at drive ham til Langesgård, skal en af os
miste sit liv.« Da klokken var syv, så ligesom han
sidder for bordenden, går han om på gulvet og giver
sig til at brydes med en, som vi ikke så noget til
Først stod han op til det, og så måtte han ned at ligge-
Det var, ligesom noget løftede ham op fra gulvet og
vippede ham om på ryggen. Han slog ud både med
arme og ben, og da han omsider kom op igjen, haglede
sveden ad ham, og han lovede for, at hvis han kom
levende fra dette her, skulde han aldrig befatte sig med
sådant noget mere. »Nu er a færdig for i aften«, sagde
han, skan I nu lade mig komme i en seng?« Min fader
hjalp ham af hver klædetråd og var så omhyggelig med
ham. Hans klæder var så aldeles gjennemvåde, og han
fortalte, at han vilde have gået fra Grinderslev kro og

295

til Langesgård, men han kunde ikke gå den vej, han
vilde, og måtte ned igjennem engen. Dernæst måtte
han sætte tværs over marken og kom således i en helt
anden retning end den, han skulde. Da han nu sQgte
efter lys, traf han på vort. Han vilde ingen som helst
ting have andet end en tår vand, for han var syg og
blev syg, og om natten sparkede han fodenden af sengen
ned i den uro, der var over ham, han lå nemlig i en
seng, der var tre murede sider på. De skulde endelig
tale til ham tidlig om morgenen, sagde han, for han
skulde til Langesgård ved det samme klokkeslæt den
morgen, altså klokken syv, men i det sted måtte han
ned til Skive sygehus og døde der nogle dage efter.
Der var en fra Langesgård den aften, som red til Kloster
for at se, om tyven var hjemme, da de vilde have at
vide, hvordan det gik til, og da var der noget, der slog
ham af hesten så mange gange, si mange gange. Det
er nu 33 år siden det skete.

Kræn Storgård blev siden betalt for at brænde et
hus af, men den gang han havde gjort den tur. fik han
krampe og blev en halvtosse alle hans dage. Han gik
stadig med et stort klæde bundet om hans hoved og
en stor kjæp i hans hånd. En gang var han tagen over
til Himmerland, folk mente, det var for at tigge penge,
men i det mellemrum åbenbarer hans kone, at han havde
brændt huset af Så blev der passet på ham nede ved
færgestedet, og da han kom, var én, der hed Jesper, til
stede og sagde, at sogne forstanderskabet vilde tale med
ham. Som de nu gik, sagde han: »Hvar vil I have mig
hen, a skal vel ikke arresteres?« Så kunde han
ikke gå længere, og de gik da fra ham hen til et hus
for at få hjælp, men da de kom tilbage, var han død.
Sådan kom Kræn Storgård af med livet ude på den
vilde mark.

505. Stjålne tSjr. En mand, der var bosiddende i

^

rv. Htgse, bolddom og Faiuiai.

JSalling havde ord for at kunne vise igjen. Hans
kom en dag ind og mældte, at hestenes tojr var bc
sBryd dig ikke derom«, svarede manden, »de kommer
nok.« Karlen gik. Da manden var ene, gav han ag
til med sine kunster at fremmane tojrene. Pluds^g
kom der en mand, smed tOjrene for dOren og sOgte at
undfly, men kunde ikke komme af stedet, forend manden
kom ud og sagde: sH vorfor tog du vores tojr?« — »A, j^
skal aldrig gjore det mere*, udbrod stakkelen. »Nej, gjOr
det ikke, for så vU det sidste blive værre end det første.«

506. Bud efter en tyv. En mand i Sminge var
en gang ridende til marked i Skanderborg for at sælge
en hest. Han fik den også solgt og hængte bidslet et
sted i byen, til han skulde hjem. Men ved aftenstid,
da han kom for at ville have det, var det stjålet. Manden
strøg lige godt af ad Sminge til, og da han kom hjem.
tog han en gryde med vand i og satte på ilden, og da
vandet havde kogt en tid, blev der banket på yderdOren.
Da man så lukkede den op, stod der en mand uden for
i den bare skjorte og med bidslet i hånden. Det var
altså tyven, der havde stjålet det i Skanderborg og vw
kommen hjem og i seng. Men nu var der kommet
bud efter ham, for så såre den kloge mands gryde var
kommen til at koge, måtte tyven uopholdelig af sted og
fik ikke en gang lov tdl at komme i klæderne. Manden
fra Sminge tog sit bidsel og sagde til ty ven : tDu kommer
vel til at have et par gamle bugser og en gammel
frakke, du kan gå hjem i, for du kommer næppe så
hurtig hjem, som du kom hertil.« Tyven fik klæderne
og gik sin vej.

507. En klog mand. Jeg havde en farbroder, der
tjente i en præstegaard her i Randers-egnen, Så mister
han atten rigsdaler, i det hans skab bliver brækket op,
og han fortæller det til præsten og snakker om, at han
vil over til /e?is Murmester for at have dem vist igjen.

Uegae, ttolddom og J

297

Præsten tykte, at han skulde lade være med det, men
præstekonen sagde, at det var rigtigst, han gjorde det-
Så giver Jens Murmester ham den besked: si aften kan
jeg ikke give svar, men næste torsdag aften.« Han
møder så hos ham den aften igjen, og den kloge mand
fortæller så først, hvad han selv har bestilt den aften og
siger endeHg, at ' deres egen tjenestepige havde stjålet
dem, men han kunde ikke få dem tilbage på andre
måder, end at hun bar de andre tjTekoster hjem forst;
hun havde nemlig stjålet fOr, og det var Jens Murmester
bange for vilde vare for længe, især da det var en vis
sag, at han skulde høre Fanden til, hvis hun døde, inden
hun fik det hele betalt. Derfor vilde han nødig indlade
sig på at skaffe pengene igjen, men Kan vilde slå et
Oje ud på hende inden i morgen, sådan at hun kunde
være mærket. Det kunde han nu så let gjøre. Men
manden vilde dog ikke have hende sådan raierket, det
nænnede han ikke til, og han fik altså ikke hans penge.
508. Eln tdrvetyv. I den sydhge del af Tmlum-
sogn ligger en mose, der kaldes Skraddertnose. Her
boede nemlig for mange år siden en skrædder i et lille
hus tæt ved mosen, og han var ungkarl og levede ene.
Det meste af mosen ejedes af en gårdmand, der lod
mange tOrv skære, men skrædderen skar aldrig tOrv,
han stjal af gårdmandens dem, han havde behov. En
gang da Præst-Jens fra Svostrup, en bekjendt klog mand,
besOgte gårdmanden, fortalte denne om skrædderens
stjælen-tOrv. »Det skal vi nok få fyren vænnet af med*,
sagde Præst-Jens, »lad os gå ned og se på torvene«. De
gik nu begge ned i mosen, og efter at de havde gået
rundt ved alle stakkene, siger Præst-Jens: tNu må du
ikke røre en tOrv, undtagen når solen er på himmelen.«
Det lovede gårdmanden, og så gik de. En tid efter
fandt man en morgen skrædderen liggende ude i mosen
med en pose fuld af tOrv, han lå og havde brækket

298

begge benene. Skrædderen blev båren hjem, der 1
bud efter Præst-Jens, og han forbandt skrædderens b'^^
der også. snart kom sig, men siden den tid stjal skræd-
deren aldrig af gårdmandens tOrv,

509. Stjålne penge. I den sydligste gård i Vol
var der en gang 25 rigsdaler blevet stjålet fra en gam-
mel aftægtskone. Mistanken faldt på karlen i gården,
men han vilde ikke bekjende. Men så hentede man
den bekjendte kloge mand Præst-Jens fra Svostrup.
Han tog karlen med op til tre hoje syd for Vol, som
kaldes Ringehoje, og her siger han til karlen, som havde
en spade med; sNu skal du give dig til at grave.* Dat
gjorde karlen nu også, men lidt efter spOrger han: »Hvad
skal det betyde, at jeg sådan skal grave her?« — »Ål*
siger så Præst-Jens, »vi skal til at mane en tyv, som
har taget 25 rigsdaler fra jeres opholdskone, ned i jorden.«
Karlen blev forskrækket og bekjendte, at det havde
været ham, — »Kom så ojeblikkelig op af hullets, siger
den kloge mand, »ellers synker du så langt ned, så du aldrig
kommer op mere.« Dakarlen kom hjem, flyede han den
gamle kone hendes penge, og dermed var den sag klaret.

510. Rømningen. En mand i Salling var bleven
kjed af at leve sammen med sin kone, hvorfor han en
aften, da der ikke var andre i gården end ham, sadlede
sin bedste hest, tog lidt levnetsmidler samt en god slump
penge med sig og forlod så sit hjem. Konen, der
elskede sin mand, blev meget ulykkelig, da hun mærkede,
at han kom ikke tilbage, og tyede derfor til en klog
kone. Denne trOstede hende og sagde, at manden nok
kulde komme tilbage, og det inden tvende solemærker.
Nu forlob en dag, men anden dags eftermiddag kom
manden sprængende i fiild galop ind i sin gård. Han
har senere fortalt, at det var hans bestemmelse aldrig

Lmere at vende tilbage til konen, men allerbedst som
glan red ud af Århtis by, kom han pludselig i tanker

tvl Hegse, trolddooi og Fanden.

299

om, at han måtte hjem, og- uden videre vendte han sin
hest og sprængte ad Salling til. Der var nog^et, som
bestandig drev p§, ham, og det lød stadig for ham: Du
skal skynde dig hjem!

511. „Gamle Pyt". Fra Als sogn har jeg hørt følgende
hegsehistorie : Der var en kone, der længe havde været
så syg og ussel, og det vilde ikke blive bedre med
hende, ihvad råd de brugte. Så kom der en gang en
Nordmand til huse, og han sagde, at han skulde nok
skaffe dem at vide, hvad der var årsag i den sygdom.
Han hængte for vinduerne, læste noget, tændte lys og
satte i hvert hjOme af stuen, og hvad mere han gjorde,
véd jeg ikke, men så kom da en gammel kjælling
rendende i hvstykke og underskjQrt og én hosefod og
et andet bart ben (de kaldte hende gamle Fyi), og hun
kom farende ind og råbte: »A, kjæreste Maren! troeoe
do da mæ te di elæwdighie?* og hun blev ved at råbe
og skrige, at det m^tte hun da ikke tro. Men Nord-
manden sagde: >Ho/d no di mo«d å go hjæ?« te di
håårkilling å di ka/kUling!« Hun havde en sOn og en
datter, og der sad en harekilling i den enes Oje og en
kattekilling i den andens, når man så rigtig til. — Hun
kunde jo da skabe sig i disse dyr, og der var blevet
skudt efter hende både med bly og sølv uden at ramme.
Men endelig var der da en mand, der fik ram til hende.
Han så en aften en stor flok harer danse uden for sin
port; så tog han sin bøsse og skød mellem dem og
ramte en, der dojede med at slæbe sig derfra. Siden
den aften var gamle Pyt al tid sengeliggende. En ældre
kone, som har fortalt mig dette, har som barn kjendt
hende, og en dag stod hun og nogle flere i en lo, da
Pyt gik forbi, og hun gav sig til at le og gjøre nar ad
hegsen, dog uden at den gamle, som hun troede, mærk-
ede det. Men det fik hun at fornemme, da hun vilde
ud af loen, for da var hun så dårlig, at hun næsten

3(DD

ikke kunde gå af stedet, og kun med mGje kom hun
md og i seng. Det fik liun for at grine ad gamle Pyt

512. En slem felgemand. Den Nordmand, der tog
magten over gamle Pj^ i Als, var naturligvis også, en
hegsemester. Han gik en aften i følge med en anden
mand et sted hen. Den anden mand gik lidt foran, og
Nordmanden gik bag efter og sloges med én hele vejen,
men hvem eller hvad det var, så den anden ikke eftra*.

513. Den store bon. a. Norden for Gjedsted var
der en mand, som havde syv køer, der tit blev syge
for ham. I den anledning gik han til en klog mand.
Denne var uheldigvis ikke hjemme, da han kom. Hans
kone sagde da til ham, at han kunde gå ud i laden og
hvile sig, indtil hendes mand kom hjem. Dette gjorde
han. Men det varede til ud på aftenen, inden den kloge
mand kom, og da det blev mørkt, blev der et sS. gine-
ligt spektakel og rumsteren i laden, at manden bier
ræd- Derfor gav han sig til at læse sin Herrens bCO,
og al ting blev strags stille. Imidlertid kom manden
hjem, og hans kone fortalte om manden, der var der
for at søge om råd for sine køer, men glemte at sige,
hvor han opholdt sig. Nu var den kloge mand en rf
dem, der havde forskrevet sig til Fanden, og derfor
skulde han modes med ham ude i laden for at få at
vide, hvad råd han skulde kjende den fremmede mand.
Men da han spurgte Fanden, svarede han: sHvis, tistillel
her er kristenblod her inde.s — »Giv ham så et klemli
siger den kloge mand. 'Det kan jeg ikke*, svarer
Fanden, sfor han har læst den store bon.« Om manden
fik råd for sygdommen, mælder historien intet om.

514. Den store bon. b. YArnhorg^o^ skal der
en gang have været en mand, som, da hans so var
bleven borte, rejste til den kloge kone i Himmerland,
for at hun skulde vise den igjen. Han kom der ved
aftenstid. Hun sagde da, at han kom til at blive der

rv. Hegse, trolddom og Fanden.

om natten. Da det var om sommeren, lå han ude i en
lade. Ud på natten hørte han nogen uden for. Han
hørte konen sige til en anden: »Her ligger en mand i
laden, hvis so er bleven borte.« Den anden svarede:

■ »Den nar, hans so ligger jo under stendiget, lad os
dreje halsen ora pa ham.« — »Det kan vi ikke«, sagde
konen, »for han læste sit fadervor, for han lagde sig.«
Mere hørte han ikke, og da det begyndte at dages,
skyndte han sig derfra, men da han var kommen lidt
ud på vejen, kunde han ikke komme længere, det var,
ligesom nogen standsede ham. Han måtte da tilbage
til konen. »Du skulde have gjort redelighed først«, sagde
konen, »nu kan du give mig to mark og så. gå så fast-
ende som du er, og ingen steder gå ind undervejs, så
skal du nok komme hjem.« Dette gjorde manden, og
da kunde han gå uhindret. Da hån kom hjem, fandt
han også soen under stendiget, som var faldet ned
over den.

515. Mandslingen i kassen. En mand havde en
søndag tUlige med sin kone været til alters. Men da de

I ved middagstid kom hjem, var deres får løbne væk og
ingen steds at finde. I denne deres nød sOgte manden
råd hos en hegs, der boede der i nærheden. Mandrai
bad hende om endelig for gode ord og betaling at sige
ham, hvor hans får var blevne af. Dette lovede hegsen
på den betingelse, at ban skulde begive sig hjem og så
komme igjen om et par timer. Dette lovede manden;
men da han følte sig træt efter at have sOgt efter
fårene, gik han ind i hegsens lade, hvor han lagde sig
til ro i noget halm, indtil de to timer var gåede. Men
da han træt og mødig lagde sig i halmen, sagde han:

I »Nu, lægger jeg mig Gud i vold.s Lidt efter kom hegsen

■ ind i laden raed en lille trækasse under armen. Efter om-
hyggehg at have lukket alle dOre åbnede hun kassen, hvoraf

I hun fremtog en lille mandsling, som hun bad om at sige

2Q2 V. Hegse, trolddom (^

sig, hvor mandens får var blevne af. Mandslingen tav
mod sædvane stille, hvorfor hegsen tog et ris og piskede
løs på ham af alle kræfter, samt bad ham sige sig, hvor
mandens får var blevne a£ Men nu tog den lille mands-
ling til orde og sagde: »Jeg kan ikke.* — »Hvorfor?«
truede hegsen. »Fordi der er nogen her inde.« — »Hvem
er detps spurgte hun. »Det er manden, som ejer fårene.«

— *Så skaf mig ham herhen!* bod hun. »Jeg kan ikke,«

— »Hvorfor?« — aFordJ han er Gud i vold.« — >Så tag
I ham da!t — »Det kan jeg heller ikke.« — sHvorfor?«

— »Fordi han i dag har været til alters«, svarede deD
lille. Manden 6k selvfølgelig ikke at vide, hvor fåresm
var blevne af.

516. Frelst fra Djævelen. I Sender-Nissum ved
Ringkjøbing boede der en gang en mand, som hed_/*Mr
Plovgård. Om ham fortælles der mange sære ting..
Han havde solgt sin sjæl til den Onde efter et vist Sr&-
mål, så skulde Fanden selv komme og hente ham, men
i den tid han levede, skulde så den Onde til gjengjæld
være ham til tjeneste i al ting. En gang kom der en
mand fra Ty til Plovgård, og han vilde have besked
om, hvor hans svin var blevne af, som han ikke kunde
finde. Da han kom til Nissum, var Plovgård ikke
hjemme, men hans kone sagde, at han kunde lægge sig
om natten ude i laden, så kom hendes mand nok hjem
inden næste dag. Ved hans hjemkomst fortalte konen
ham da om mandens ærende, men hun glemte at sige,
at manden lå ude i laden. Plovgård gik nu derud og
kaldte den Onde frem og befalede ham at sige, hvor
svinene var blevne af. Han vilde ikke ud med det,
fordi der var en tredjemand i laden, men det vidste Plov-
gård jo ikke af, og så tog han en jærnpisk og slog ham
med, så han skreg såhojt, at man kunde høre det over
Nissumfjord helt ovre i Ulvborg. Så sagde han, at
var faldne ned ad en stejl skrænt ved havet;.

w^

IV. Hegse, tioIJdom og Fonden.

hvilken så var skudt ned over dem. Da Tybomanden
. hørte denne forklaring, listede han af hjem ad, for nu
vidste han Jo, hvor hans svin var.

Da den tid. kom, at tiden var udløben, og Plov-
gård skulde tilhøre den Onde, skjulte han sig i en tønde,
der var sat ud i en rugmark. Den Onde gik tre dage
omkring rugmarken og skreg, for igjennem rugen kunde
han ikke komme, da Vorherres ansigt er tegnet på
enhver rugkjæme. Da de tre dage var forbi, var tiden
udløben, og den Onde havde ingen magt længere over
Plovgård, som fra den tid af blev en skikkelig gammel
mand, der ikke havde noget med den Onde at bestille.
Det er den samme Pl'^ivg&rd, som åer er saga om fra Gudnm ved
Lemvig. Ved ktct lEzo boede der i S. -Nissum en grundskikkelig mand,
som hed J, Flovgård. Pi 6a gang kom der en bog til lognet, som om-
handlede en mængde historier am Jens PL, og stedet og al ting var be-
skrevet ik Dflje, at del var ikke til at luge fejl uf, hvem der mentes.
Folk var bange for. bi PI. skulde fi noget at vide om det, fur de troede,
h*D vilde blive kjed af del. Men min bedstefader tog bogen under armen
og gik til J. PI. og Iteatc det hele for ham. Pi. sad på. en stol ved
kakkelovnen med en rsd lue pi hovedel, og jo længere bedslebdet kom
i bogen, desto længere trykkede Fl, huen ned over ojnene. Da bedste-
fader var færdig med læsningen, gned FL sig gan.ske tornojet p& armen
og sagde: >Del er der ingen anden end M□gen^! Kirk, der kan have sat
sammen.« M. K. var pi den lid en vidt berejst mand, han opholdt sig
snart i Kbh. og snart i S.-Nis-um. Hvis M. K. har skrevet bogen, m&
han i forvejen have kjcndl i^oet anden steds fra.

Man ser fur resien her som ogs9. at andre beslægtede sagn, at folke-
troen nok kan lade Djævelen blive narret for den, der efter en indgaael
pagl tilhwer ham. Dette tra:k kommer mere og mere frem, eftersom
sagnet nærmer sig aatnlyrtt, og vi har jo endog æventyr, hvor der lige-
frem er lagt bd derift, o^ h.\ ur altsii historien ligefrem er bygget over et sftdaot
narreri. Men grundstemnbgen i sagKCI et dog al tid, al Djævelen tager
den efter kontraktens udleh, der iiar sluttet sig til ham.

517. En dødsdemt hegs. Der boede en gang en
kone i Snævre, som hed Maren Egholm eller Måj Eg-
holm, som hun kaldtes i daglig tale. Hun havde ord
for at være en hegs. Det véd jeg dog ikke, om hun

TQji IV. Hegle, trolddom og Finden.

I

kjom i nogen forlegenhed for, fiJr hun tog sig for
gjøre nogle æg selv og levere prsrøten i Bjærgby
gang, hun skulde yde. ham den såkaldte smårente.
Præsten vilde nu alligevel ikke tage mod disse æg for
gode varer, men fik nu lejlighed til at komme Maren
på nakken, og han helmede heller ikke, fOr han fik
hende dOmt for hegseri. Dommen lød på, at hun skulde
dø i en pigtønde, der var forspændt med et par tyre,
og de skulde have lov til at løbe, hvorhen de vilde, men
der, hvor de standsede, skulde Maren begraves. Først
blev tyrene stående et stykke nordvest for Snævre, ved
Gammel] ords-led, men da var Maren endnu ikke død
og man piskede derfor på dem igjen. De lob da et
stykke nord på ned i en dal, der kaldes Glomsdat, da
var Maren død, og der blev hun så gravet ned i en
bakke, som endnu den dag i dag kaldes Md/' Egholms
bakke. Men der, hvor hun blev begravet, er en plet,
hvor der aldrig gror græs, og en gammel kone har for-
talt mig, at når pigerne om sommeren gik nede i dalen
og rev hø, så kunde det, når de stodte med riveskaftet
ned i et vist hul, lyde, som når man støder på en tønde,
og de kunde, så tit de vilde, fylde hullet med sten om
aftenen, så var der alligevel ikke en sten i hullet om
morgenen. Som lille dreng har jeg mange gange været
bange for Måj Egholm, når det somme tider blev lidt
sent om aftenen, og jeg skulde ned i dalen og flytte
min faders får. Hun havde nemlig et rOdt hjul, som
hun trillede efter den, der fornærmede hende, og dette
kunde jeg jo gjæme fået i hælene, når jeg så silde for-
styrrede hende i hendes nattero,

518. Eln slem begs. En gammel kone ved navn

Ane, alroindehg kaldet An' Mølholm, fordi hun boede

på gården Mølholm sønden for Jerslev, havde ord for at

være en fuldlært hegs. Hun kunde påtage sig skik-

, kelse af hvad for et dyr, hun ønskede. Det var nu i

rv. Hegi^e, trolddom og Kanden.

305

len tid, da bønderne selv brændte våde varer, så der
^ves mange udskjænkningssteder i de dage, og ved slige
ejligheder traf det nok, at An' Mølholm blev omtalt på
m mindre pæn made. En aften, da gjæsteme havde
aget plads ved bordet i et af de derværende udskjænk-
Itngshuse, kommer der en stor sort hund ind og lægger
ijg under bordet. Den gang gjæsteme gik, forsvandt
>gså hunden, men indfandt sig så atter næste aften og
3ere aftener i træk. Nu undrede det værten, hvad det
iog kunde være for en hund, og da gjæsteme atter om
aftenen indfandt sig og samtidig hunden, talte han med
iem om sagen. Nogle ytrede, at det nok var An' Møl-
holm, der kom for ^::t mærk' ord« (lytte), og der blev
mu sagt mange vittigheder over den ting. Men pludselig
åger værten: sAn' Mølholm!« og der stod hegsen splitter-
pogen imellem mændene.

Samme Ane havde flere bflm, deriblandt en s6n,
som hed Peter, der fik gården efter hende. Da han var
bleven gammel ungkarl, forlovede han sig; men hdt
'for brylluppet hængte han sig til stor sorg for familien.
Nogen tid efter kommer der en aften en gammel mand
fta Jerslev gående forbi Molholm, og da så han Peter
lEonime kjørende hen ad den vej, der fører forbi gården.
Manden studsede uvilkårUg ved dette syn og mente, at
4^ hele måtte bero på en fejltagelse, hvorfor han råbte
til kusken, om han måtte kjore med til Jerslev; men da
skiltes vognen ad i fire dele og forsvandt Ug en hvirvel-
vind hen ad vejen. »Hwad er de fk no dOwwelskab å slddt,
hæ gåer«, råbte den gamle mand efter det underlige
kjøret&j og fortsatte derpå vejen til sit hjem i Jerslev,
Men nogen tid efter, da skolelærerens karl i Jerslev
skulde op til kirken at ringe solen ned, stod Peter i
Stenten i alle sine gamle klæder. Karlen lob nu hjem
Ogf fortalte skolelæreren det passerede; men da denne
kom, var Peter forsvunden.

l^i 1. Kriilei

I

lOS I^' Hegtic, troldoin og Fajiiien.

519. Ojnene lagt om. En høtigger i Daghjærg
gik en gang ned til en mand i sognet for at få et
knippe hø af ham. Manden bad ham gå inden for,
imedens han bandt ham et, og så gik han ud i laden og
lagde en stor sten i knippet, ti han var meget for iDjer.
Da tiggeren nu gik hjem ad, kunde han aldrig forstå,
hvordan knippet kunde være saa tungt, ti han kunde
næppe tridse af med det. Da han kom hjem oglOsnede
knippet, trillede denne her sten ud af det, og nu blev
hån vred og sagde: sDæwd, dæ hå bonden mæ dæ»d
stien i mi hjokne/, han ska endda fo hans bwxi lå om i
æ ramm.« Dette skete, ti manden der havde bundet
stenen i, blev fra denne dag skelOjet alle hans dage,
skjOnt han ikke forhen havde manglet noget i den
retning,

520. Dragens penge. I en kjcibmandsgård i
Kolding havde der mange år igjennem været stor rig-
dom; men folk vidste meget at fortælle om, at den ikke
var kommen til gården på en god måde. Til sidst døde
alle mændene i slægten ud, der var nu kun to søstre
tilbage, som ejede gården og ragede over al rigdommen.
Det var deres tjenestepige strængt forbudt at komme
til ildstedet om morgenen, de vilde al tid selv gjore ild
på. Hun undrede sig meget over, hvordan det kunde
være, men endelig opdagede hun, at de hver morgen
fandt guldpenge i asken; »å se, de wa jo fra æ Drååg!«
forklarede fortælleren mig. — Efter søstrenes død var
der sådant et ustyr i gården, så ingen kunde være der;
Egtved præst blev da hentet derud, for om han kunde
mane det onde bort. — Som han nu stod og læste i sin
bog, kom der noget og slog bogen fra ham, han buk-
kede sig ned for at tage den op, men det skulde han
ikke have gjort, ti derved fik det magt med ham;
kom syg hjem fra den tur og var ikke rask siden.
dode aldrig så længe efter.

ham; haft^
len. Y^^k

IV. Hegse, Iroldaoro og Fwnleo

307

521. For trilleboren. JOrgen Peter Pedersen på
Vedsted kjær fortæller: Min bedstefader i Sønderagse

var en flittig kirkegænger. En dag kom han til Brovst
Idrke, og da var der kun kommet én mand foruden
ham til kirke. De to mænd stod paa kirkegården, fOr
^enesten var begyndt, og så på Ane 7ybo fra Brovst.
der kom kjørende hen ad vejen til Bratskov mølle med
en vældig stor komsæk på en trillebor. Dr undrede
«g over, at sådan en gammel kone som Ane Tybo
Icunde trille så stor en sæk. Mens de stod allerbedst,
kom provst Bang. og da han fik at vide, hvad de talte
om, skar han et lille hul i et stykke papir og lod dem
,se der igjennem. Da så. begge mændene tydelig, at Ane
Tybo sad på bOren, og en sort mand kjorte både sækken
ogf hende. Del var stille vejr, da hun kjorte til mølle;
men da hun kom der op, blev det så stærk blæst, at
hun fik komet malet og fik det med sig hjem igjen
med det samme.

522. En forstenet hegs. For omtrent en menneske-
alder siden var det almindelig skik i vesteregnen, at de
holdt mange gjæs, og når så komet var kommet i hus,
Iqedes én til at drive med gjæssene Oster på. Nu var
det et år, at man havde hyret en kjælling, der var be-
kendt for at kunne mere end hendes fadervor; men da
hun kom med gjæssene ud på Barde hede i Vorgod
sogn, begyndte de at skabe sig så tosset, at kjællingen
ikke kunde holde styr på dem; hvorover hun blev gal
og råbte til sidst: »-Så gid I alle må forvandles til stenl^
Dette enske gik strags i opfyldelse, men hvad værre
var, kjællingen mærkede, at hun også lidt efter lidt blev
forstenet, og nu udbrød hun: »Du falske Satan, du
har i lang tid lovet mig et gråt skjOrt, nu får jeg
nok ét, som jeg aldrig skal opslide I« Men endnu den
dag i dag ser man de forstenede gjæs omkring hegst

i:

på Barde hede.

208 ^V* Hegse, trolddom og Fanden.

523. Som en mus. På Skive mølle tjente en
møllersvend, der hed Zakæus, og så en anden svend,
der hed Jens Jensen. Han bor nu i Århus og* er synsk.
Så kommer der en mand til dem fra Skive hedemark,
som folk sagde om, at han kunde hegse. Zakæus be-
slutter da at drille ham og siger så til ham: »De har
sagt, at du kunde læse Fanden til dig, ham vilde a endda
gjærne se«. Manden bliver lidt fornærmet på dette her,
han mærkede jo nok, hvor det skulde hen, og så
spOrger han om, i hvad skikkelse de vilde se ham. »A,
det er bedst som en muse. I det samme kravlede
der en mus omkring på en høvlebænk, som stod ikke
ret langt fra dem, og den kom hen og sad og så på
dem. Da den nu havde siddet der lidt, så f<M^vandt
den. Det har et øjenvidne fortalt mig for sandhed, og
han lever endnu.

524. En slem akkord. En karl, der var opfødt i et
jordløst hus i Sundby på Mors, hvor hans moder sad
enke, kom til at tjene der i nærheden, og så var han
bleven kjendt med en pige ovre på Tyland i en by, der
kaldes Ås. Så falder det ham ind en helligaften, at han
vilde over og besøge hende, men da han kom over til
fjorden, var det sådan en storm, at han ikke kunde
komme over. Så gik han der nede og klagede sig ved
strandbredden og var ved én gråd. Da kommer der en
mand til ham og giver sig i snak med ham, og han
vilde have at vide, hvad han gik der og klagede sig
for. Så fortæller karlen, at han vilde over vandet og
kunde ikke i denne her storm. Hvorover manden siger,
at dersom han vilde tjene ham og høre ham til, så
skulde han lægge brO over vandet, inden kokken be-
gyndte at gale. Han g^k ind på den akkord, og den
gang han havde gjort det, begyndte det at vælte store
stykker ned af bakkerne, og de trillede ud i fjorden, og
der blev en stor vej og bro, så der går en smal streg langt

rV. Hegi^e, trolddom og, fanden.

309

Ild i vandet snart til midtstrOmmen. Den gang nu karlen
mærkede dette her, så tager han hans træsko i hans
hånd og lober hjem til hans moder, der boede i æd bitte
hus, og fortæller hende den akkord, han har gjort nede
ved strandkanten, og så den forskrækkelse, han fik i sig.
Så siger hans moder: »A, bitte få'r, det er jo den Gamle,
du har gjort den akkord med.« Hvorover hun fatter
dem tanker at få fat i en stor kjæp og kommer ud i
æ hOnehus og gjOr spektakel imellem hOnscne og får
kokken til at gale. Af den grund kom den Gamle til
at standse hans arbejde nede ved stranden, og han kom
ikke til at fS broen færdig mere end den halve vej.
Men karlen var befriet, og han rejste af hjem i hans
tjeneste igjen, for der blev jo tagen opsættelse med hans
besøg ved kjæresten. Den dæmning er der spor af
endnu ved Vilsund, for der er en tap tæt ved færge-
stedet, som kaldes Vihundstap.

525. Give bymarks dige. På Donnerupbmd i
Give sogn boede der en gang en mand, som var kommen
overens med bymændene i Give om, at så meget af
Give bymark, som han kunde få omgjærdet med et
dige i den tid, præsten stod på prædikestolen, skulde
fremtidig høre hans gård til. Han satte sig på sin hest
og red ud på marken, og i det Ojeblik, præsten be-
gyndte sin prædiken, begyndte han at omride det stykke
mark, han vilde have, og bag ham, hvor han havde
redet, væltede der et dige op. Han kom dog ikke til
ende med det, ti bymændene skyndte sig at sende bud
til præsten, at han skulde afbryde sin prædiken. Men
diget er endnu at se, det går svært ud og ind. Den hest,
manden havde redet på, skal være begravet i en hOj i en
udkant af Donneruplunds have. Foromtr, 4oår siden be-
gyndte nogle af gårdens folk på egen hånd at udgrave hojen
og fe.ndt da en trense med små guldstjæmer på; men
husbonden bad dem Ojeblikkelig holde inde med arbejdet.

i'o

IV. HegBc, Uolddom og raodeii.

526. En slem ed. a. To karle gik en afteaj
Høslntp og vilde til Hagebro til leg. Så var der
eng, hvor der gik en gjenganger og brølte så h6j(
én kunde høre rOsten af ham helt op til Haderuj
sådan fortalte folk i det mindste — for det han ha?
sat uret skjel i sin tid. Da nu karlene kom i nærheden
af engen, enedes de om aldrig at sige et ord, og så vilde
de prove at gå over engen, for de havde i forvejen slået
et væddes med nogle andre om, at de nok turde gå
der. Det gik nu godt nok, og de mærkede ingen ting
til, men da de så skulde til at springe en grob ved den
modsatte side, siger den ene, lige i det han er kommen
over: >Nu er vi. Fanden tage mig, bleven fri for æ
Djævel i aften.« Så lige med et skingrede det ind i
ørerne på dem, og så lå den anden i grøften og sagde:
»Du skulde endda ikke have bandt sådan, så havde a
blevet fri for dette her.«

527. En slem ed. b. Vi var to karle, der en
I aften fulgtes ad gjennem Lindum by og vilde gå til
I vort hjem hver isser. Da min følgesvend kommer noget
\ nær hen tU porten af den gård, hvor han tjente, går
' han vassko, og derover bliver han så ærgerlig, at han

udbryder: »Så skulde da også den Onde gale i det!"
Men fijeblikkelig blev der sådant et lys omkring os, at
en kunde have samilet en knap op fra jorden, og det
var endda sådant et mørke i forvejen. Lyset var fir-
kantet, og så for det op over »den brune bakke«, hvor
det forsvandt, Jeg fulgte nu med ham ind, men han
var så bleg som et lig og sad ved bordet og snakkede
så næsten ikke den hele aften, så en kunde nok forstå,
at dette her var faldet ved ham.

528. En bamefodsel. Der var en sOlle pige, der
var kommen galt af sted og bleven med et barn. Hun
vilde nu ikke åbenbare, hyordan det var fat, og be-
sluttede at dræbe barnet, sS. snart det var født. Alligevel

:, trolddom og Fluiden. \i i

apdagede pigens madmoder, at det var ikke, som det
skulde være, og passede på, at hun ikke skulde blive ene.
Da så tiden kom, gik pigen hen i iaden og fødte barnet
i noget halm. Det skete udensmærter. men i det samme
kom madmoderen til og så, hvad der var på færde. Nu
hun sig mine af at ville være pigen behjælpelig
tned at aflive barnet, men sagde dog: »I-æg nu først
barnet til dit hejre bryst, inden du dræber det.« Det
gjorde pigen, og så var del hende ikke muligt at aflive
det. Da de nu vilde gå ud af laden med barnet, sa de,
at der oppe på bjælken sad en r«d kok, som gav sig
til at hoppe frem og tilbage, og i det samme råbte den:
»Havde jeg vidst, at det skulde sådan gået til, så skulde
jeg ikke have holdt så godt ved din rygk

529. I høgulvet. Da .Marie tjente på æ Bjærg i
Feldborg, var hun gode venner med JOrgen Vestergård
som siden blev hendes mand. Så lå hun med ham en
aften ude i et høgulv, og da udbryder hun lige med et:
jHuha! hvad er det, der sidder oppe i den luge?« Men
da hoppede det lige ned på hende. Som hun nu springer
op og vil ikke være der længere, griber det fat i hende,
men så gjorde hun Jesu kors og blev da fri.

I samme gård havde de et nyfødt barn, der lå i
vuggen, og da kom der en og greb i barnet og vilde
rive det fra moderen, Men så hentede de præsten og
fik barnet dObt.

530. En gudsforgåen krop. Der var en mand i
Favsitig, som hed den sorte Niels Knudsen, han var
grov slem til at bande og spille kort og drikke brænde-
vin, ja, han var også slem efter kvindfolk, så han havde
snart alle de udyder, der kan tænkes. Så var det en
aften, han sad og svirede med nogle andre, bandte og
spillede kort ud i et hos en gårdmand, og manden var

igså med, men konen var grumme kjed af det, hun sad,
Kpandt og tænkte ved sig seW; utjiX. 4e N^iia s^i.*

IV. Hegse, trolddom og Fanden.

Men det lod det ikke til, og klokken blev da hen ved
tolv. Så kommer der en fremmed mand ind til dem.
og siger god aften og spOrger, om han måtte ikke
komme til at spille kort med dem, han havde gået langt
og kunde trænge til at lade hvilen falde på sig. Så
bandte den sorte Niels Knudsen »jod, som han kunde
sige, tmå du.« Han kommer da til at spille med dem
og var endnu værre til at bande end Niels Knudsen;
men der var det sære ved ham, at kløreme de faldt a!
tid fra ham, og da de sådan havde siddet en tid, så
falder også klor knægt fra ham. Han sad nu og ragte
noget nede på gulvet for at finde ham, men da det
ikke kunde blive til noget, så tager konen lyset, for at
han skulde se. hvor den 11 Da ser hun, at han havde
kløer på den ene fod. Hun blev jo så forskrækket, at
det var farligt, men så tog hun et brød og skar i to
stekker og floj'j (flyede) ham, for nu vilde hun have ham til at
sætte brødet sammen, og pigen hun løb hen til præsten,
han hed Brandt. Men da præsten kom, havde den
Slemme ikke fået noget bestilt ved brødet, og både den
sorte Niels Knudsen og dem alle sammen de sad lige til
de rystede. Præsten han sagde, at de skulde være stille,
og så tav (tog) han en syl og borede et hul i blyet i vinduet,
og derefter satte han sig ved siden af den Slemme og
læste for ham i bibelen. Den Slemme han måtte til sidst
gjøre sig så bitte, at han kunde gå ud af det hul, der
var lavet i blyet, men der blev så fæl en løjt der inde,
at de var nær have kvældes. Da han kunde så ikke
få andet med sig, så tav han deres hund, men tu det var da |
en forvindelig skade. Den sorte Niels Knudsen blev lidt
mere skikkelig, men præsten levede ikke i ret mange år.
Niels Knudsen sagde en gang, at nu havde han
gjort et barn, der skulde blive et vidunder, og det 'barn
blev også noget sært, de kalder ham Tåvvele-Knud. Ja,
den mand var en gudsforgåen krop.

313

^^^■631. Den lille mand. Der var en frue på Gram,

H^ hver aften gik en tur med den lille mand. På

hendes spørgsmål, ora der ikke var nogen, han var

" bange for, havde han svaret, at der måtte komme, hvem

" der komme vilde, ingen skulde hindre ham i at følge

med hende; først når der kom en mand med et par

Il rødblissede heste for, var han bange, at han ikke kunde

I, stå sig. Dette havde pastor GrOnlund i Darum, der

ejede et par rødblissede heste, og som var dygtig til at

mane og alt sligt, fået nys om, og han gik strags ud

I' og bad karlen spænde for. Da der var spændt for,

satte præsten sig op på vognen og t^agde til karlen:

I »Kjør så«, men han sagde ikke noget om, hvorhen;

imidlertid løb hestene af sig selv lige til Gram, Præsten

stod af, gik ud i haven og traf ganske rigtig den UUe

mand, som gik med fruen. Præsten tog da et lys op

af lommen, tændte det og spurgte manden, om han vilde

lade fruen i fred så længe, indtil det lys var udbrændt.

Den lille mand svarede ja, hvorpå præsten slukkede

lyset, kjørte hjem igjen og gik alene op i kirken, hvor

han indmurede lyset i væggen, Men efter den tid kom

der hvert år, så længe pastor GrOnlund levede, en vogn

med bøgebrænde, savet og klovet, ligesom han kunde

putte det i kakkelovnen, til Darum præstegård fra ftnaen

på Gram.

532. En grundig knibe. På Alling mark boede
en gang en gammel smed, som var meget klog. Sorte
kunster var han hjemme i, meget bedre end de lærdeste
præster, det vidste alle folk. Så var der en gang marked
i Hy, og til det skulde alle med både gamle og unge,
for det var ikke alene en gammel vane, men folkene i
hele omegnen havde også ærende dertil. Den gang
holdtes markedet i Ry to gange om året. Så var der
nu kommet mange mennesker til stede både fra Alling
-og Ry og Laven og Linå og Mollerup. Men da nu

^ -VB '^y "^i

Æ M

^I^ IV. Hegse, trolddom og Fanden.

nordboerne skulde hjem om aftenen, og alle var blevne
enige om at følges ad, for de gik, som de kom, på deres
ben i store flokke, så var de, hvad vi kalder godt fødte.
De gik altså så nær som smeden og to mænd til, der
havde listet smeden til at bie et stød endnu, og han
forsikrede, at om de så ventede i tre kvarter, skulde de
dog komme på den anden side af Alling å fOrend alle
de andre. Vore to mænd satte sig nu rolige ned ved
smeden, og alle tre fik de noget mere at drikke. Da
de havde siddet et stød, rejser smeden sig pludselig og
siger: »Nu må vi af sted, for nu går den sidste mand
af flokken i båden ved Alling å«. Man skal nemlig
sejles over åen, når man vil komme lige over gjennem
skoven fra Ry og til Alling. Da smeden og de to
mænd nu kom uden for gården, hvor de havde siddet,
formanede han dem, at de måtte ingen ting sige, fOr
han gav dem lov til det, og derpå greb han en under
hver arm, i det han råbte: »Så hOwt i æ flOwtl« Nu
susede de alle tre af sted i luften som en pil, og hurtig
har det gået, for da båden kom til land med sin sidste
ladning på den nordre side af åen, var de tre mænd der
allerede og hilste god-aften på de andre, da de kom i
land. Der blev en almindelig glæde over at træffes, og
de gjorde dem ikke store betænkninger over, hvordan
det var gået til, for de var som sagt temmelig svirende
til hobe, og så skyndte alle mand sig af sted hen til
en gård, hvor de vidste, at de kunde få det Ry brændevin
spædet. Som de nu sad og var ved et skikkelig godt
humør, var der en af karlene i følget, som bad smeden
om strags at sælge sig nogle træskosOm, »Ja, i morgen«,
sagde smeden. Men karlen mente, at det var for ringe,
når en smed ikke til enhver tid kunde skaffe s5m til et
par træsko. »Jaja«, tog han så til orde, »du skal få din
vilje<s^, og dermed gav han sig til at mumle en hel del
uforståelige ord. Strags sprang dOren op, og ind ad

1

IV. Hegse, trolddom og Fanden. j [ c

kom en sort mand med en ambolt på ryggen, en
mer i den ene hånd og et stykke gloende ,jæm i
anden. Nu stillede han ambolten på gulvet og be-
idte så at smede træskosom, så gnisterne floj om
le på forsamlingen, og det ene sOm efter det andet
på gulvet. Endelig var jærnet opsmedet. Så
smeden til at læse den sorte bort igjen, men
Ian det var eller ikke var, han kunde ikke og gik
Den sorte begyndte på en temmehg truende
at nærme sig ham, og smeden blev jo længere jo
■e, for det var, som hvert ord, han vilde have
frem, blev kvalt i halsen på ham. Forsamlingen blev
igjen helt ædru over dette her. Til sidst tik smeden
■dog sagt: »Hvad er det, vi siger, når vi går til bords?«
Men ingen andre kunde svare end en lille hyrdedreng,
som sad henne i kakkelovnskrogen og slet ikke havde
været til marked. Han tog ordet, da alle tav, og sagde:
>Så siger vi i Je.su navn.« — »Tak, min drengs, sagde
smeden, »nu er jeg den stærkeste igjen, havde du ikke
■ været, så var jeg gået under.« Nu læste han på ny, så
den sorte sprang ud af dOren med ambolt og hammer
og gav et forfærdeligt brøl af sig med det samme.
Hele dOrkarmen gik af lave, og en hæslig stank blev
der i hele huset. Da alt var ovre, sagde smeden; »Gud
ske lov, jeg slap! aldrig i mit liv giver jeg mig mere af
med den sorte kunst.« Næste dag brændte han sine
bøger, for at ingen i tiden skulde blive ulykkeUg ved
dem, og ingen så ham siden gjøre hegsekunster.

533. Kortspillet, a. Ovre i Fjends herred var
der et sted nogle liderHge og bespottelige unge men-
nesker, der en aften sad og spillede kort og bandte og
drak. Så var en af dem ude at pisse, og da så han én
stå og hænge over en vogn der ude i gården. »Hvad
står du her efter? hvi går du ikke ind?« Ja, han måtte
£kke komme ind. Da skulde han, så bandede han, give

m

ilfi IV. Hegse, trolddom og Fanden.

ham lov til at komme ind, og nu fiilgte den anden også
med, og han blev bænket ved dem. Så opfordrer de
ham til at spille kort med dem; og det kommer ban
også til, men han kan ikke holde ved kløreme med
korset på, de faldt hele tiden fra ham. Så tænder de
et lys for at finde dem, der var faldne ned under bordet,
og da de skulde nu til at se ned på gulvet, bliver de
va'r, kløerne sad ud på hans stOvler. Nu fik de en for^
skrækkelse, og det faldt dem ind, at det var den Slermne,
de havde imellem dem. De får sendt bud efter præsten,
og han kommer og viser ham ud, men Fanden vilde
ikke gå. Et levende væsen vilde han da have med, og
så får han lov til at tage lænkehunden. Han kom ud
igjennem et bitte hul, som præsten borede j vindues-
blyet, og do kunde høre længe efter, hvordan hunden
gjøede oppe i luften,

534. Kortspillet, b. En anden meddeler, at det var
i Haslev, kortspillet fandt sted. En smuk karl gik uden
for vinduerne, og der gik da en ud og bad ham komme
ind. En af karlene sagde til en lille pige, som sad på
bænken, at hun skulde kravle ned og samle de tabte
kort op. Men da hun kom ned med lyset og så, at
personen havde ben og fodder som en hest, blev der
uro på færde. Præsten kom og drev den Onde ud ad
et hul i vinduesblyet.

535. Hose og hund. De drev det meget med
kortspil i Vesler-Alling, ungdommen da, og det var en
aften, de sad og bandte så fælt i det hus, hvor det al
tid var. Der sad så en dreng og sov ved kakkelovnen.
Så er der en, der siger til ham: sHvifor sidder du og
rider mandens hose ned, du skal tage den opU 6jr
manden yar gået i seng. Drengen vilde også til det,
men da han rører ved hosen, så blev det til en sart
hund. Det var der en af karlene der så, og han springer
op og råber; »Ingen kortspil mere i aften!« De stræbte

De strarfit6_J

IV. Hegse, irolddor

317

så at komme ud alle sammen og hjem, Men samme
aften havde der en karl set et gloende hjul fare hen ad
gaden, og den dreng, som tog hosen op, han var for-
tumlet i mange dage efter. Fra den dag af spillede de
ikke kort længere end til klokken ti om aftenen.

536. Hr. Rosborgs ligfærd. I Mønsted sogn ses
«ildnu levningerne af en borg, der kaldtes Rosbor§, og
der boede en gang en mand, man kaldte Hans Rosborg.
Han sagdes at have svoret sig til Fanden, og hans
mundheld var: sHellere en brand i Helvede end en
stodder på jorden.« En nat kaldte han med ængstelig
rGst på sin tjener, der lå i etkammer yed siden af, men
da han kom ind til sin herre, sagde denne, at han kunde
gå igjen. Således kaldte han tre gange, og hver gang
bød han tjeneren gå, men om morgenen fandt man ham

I liggende død tværs over sengen. Nu skulde hans Ug
stædes til jorde på Finderup kirkegård, men i det man
kjørte bort med det og just kom over en bro, flOj låget
af kisten, og nu så man til alles forbavselse, at der ikke
var andet i den end linnedet og fire teglsten. Det kjørte
man så til kirkegården med, og præsten, der skulde ud-
føre jordspåkastelsen og ikke vidste noget om, hvad der
var sket på vejen, sang nu følgende vers:

|] »Stille her ved Hans's gravl

^^^^L her hviler hr. Rosborgs bene;

^^^^B men hvor hans arme sjæl blev af,

^^^■^ det véd kun Gud alene.«

537. Brændt i ovnen. I gården Rosborg, lidt
derfra, hvor borgen stod i gamle dage, var konen en
forsoren kjælling, og man troede for sikkert, at hun stod
i samkvem med den Slemme. Således skulde hun, hver
gang de bagede, ind i ovnen, og hun tog da et par

|l kager ud og krøb ind, hvor de havde stået. Man havde

I også flere gange set en gloende rød hane spanke om

der inde. En gang syntes man, at hun blev usædvanlig

%lQ IV. Hegse, trolddom og Fanden.

længe inde i ovnen; og da man vilde se efter, hvorledes
hun befandt sig, var hun død.

538. Taget på ordet. Det var den gang enhver
by havde sin hyrde, og så havde de da også en i Vtr-
ring. Han tykte nu, at han fik for lidt i lOn, men del
blev ikke til mere. Nu havde han længe gået og været
kjed af det, og så bandede han på, at Fanden måtte
komme og tage ham og slæbe ham over alle trætoppene,
hvis han gik ud med køerne mere. Men næste dag gik
han lige godt ud med køerne, og da det var aften, og
han skulde hjem, så kommer Fanden og tager ham og
flyver med ham igjennem luften. Da de kommer så til
Rosenholm skov, så slæbte Fanden ham over toppen af
træerne, te han sled helt hans stOvler op ved det Han
blev ved ham helt til Århus domkirke, og der lagde
han ham, og så kunde han gå, om han vilde, hjem igjen
Men siden bandte han aldrig mere.

539. En selvmorder. En mand i Gjerntng, der
hængte sig, har jeg hørt noget mærkeligt fortælle om.
Dagen f6r den slemme gjeming skete, så pigen, som
tjente der i gårde, at ovnen var helt gloende, og den
var for hende at tykke som tjenlig til at sætte brød i.
Så løb hun ind og fortalte det, men ingen brød sig om,
hvad hun sagde, og ingen så efter det. Så var det,
manden hængte sig dagen efter. Der blev så sendt
bud ti-l præsten, det var nok skik i de tider, når en per-
son kom sådan af sted, og han kom og gik ene op i
storestuen, hvor liget lå. En af dOtrene, der var sådan
paa en halv snes år, hun kigede ind gjennem nøglehullet
af nysgjerrighed efter at se, hvad præsten vilde der, og
da så hun, at hendes fader sad over ende, og præsten
stod og snakkede med ham. Folk sagde, at manden
skulde have gjort en slem ting, og det var det, præsten
vilde have rettet.

540. En skræbende lyd. En mand irdiSkjdrnng

IV. Hegse, tTDlddom og Finden.

3iy

mark kom en kjormis aften gående ad Sjellebro til. Da
han kom ti! Bavnkof, hørte han en skræbende og klag-
ende lyd ikke langt fra sig, og den blev ved at lade
sig høre en tid med bestemte mellemrum, bestandig
Qæmere, så det var tydeligt, at det, der klagede sig,
tog retning fra ham. Det gik i en bestemt linje til en
mands gård, der lå ude påSkjSrringmark, og den mand
hed Per Murmester, men eftersom lyden blev svagere,
blev også tiden imellem hvert klagemål længere. Den
vejfarende tænkte, at det var ræven, der havde hentet
Mgen kjOrmishOne, men anden dagen kom han på andre
tanker, for da borte han, at Per Murmester var funden
om morgenen i vejgrøften tæt ved Bavnhdj. Han var
væltet der om natten, og hesten havde ligget der på
ryggen hele natten og fejlede ingen ting, endda del
var en klingrende frost, men manden var kommen til at
ligge under vognen, og han var næsten død, da de fandt
ham. Efter hvad der blev oplyst af dem, der sidst havde
set ham. måtte han have væltet ved den tid, da den anden
mand hørte den skræbende lyd, og at den Slemme så
havde været på spil, var der ingen tvivl om, eftersom
Per Murmester nok havde slået sin broders kone ihjel
og gjort adskilligt andet ondt. At han undgik øvrig-
hedens tiltale, kunde han vel takke pastor JOrgensen
for. der var ^ift med hans søster og måske nok har
lagt et godt ord ind for ham. Men Fandens tiltale kunde
han ikke undgå.

541. Hentet af Fanden, a. Det v.ir en pige, der
blev kjæreste med en karl og svor på, at hun ikke vilde
have andre end ham. Men det gik lige godt sådan, at
hun en tid efter forlovede sig meden anden, og bryllups-
dagen blev bestemt, og der blev holdt bryllup. Efter
at de var blevne viede, så skulde der være dans; men
så kom der en grumme fin herre og bad om at danse
Ked den unge brud, Det tykte hun godt om, men

7 20 I^* Hegse, trolddom og Fanden.

midt under dansen tager han hende med sig ud ad et
vindue og flyver med hende. Så kommer han til en
gammel hyrde, der gik og gandede får. »Hør, du gamle!«
siger den Slemme, »kom og tag den brudekrans af hendes
hoved.« — »Nej«, siger hyrden, for nu har a tjent Kristus i
al min tid, a vil ikke tjene dig et eneste Ojeblik.« Da
Fanden så ikke kunde få ham til det, så flyver han
igjen og kommer til en dreng og spOrger, om han vilde,
og lovede ham da en hatfuld penge, ligesom han havde
lovet den anden. Så tog drengen kransen af brudens
hoved, og Fanden han

— — »hende brækked* fra led til led, fra top til tå;
den hyrdedrc ng han måtte gyse ved dette fæle syn, han sås
som der står i visen. Han faldt ned på sine knæ og
råbte: »Gud forlad mig nu!« og derefter forsvandt den
Slemme, men pigens sønderrevne legeme blev et bytte
for ravne og krager.

542. Hentet af Fanden, b- Der var en frue på
en gård i Vendsyssel, det var enten Vorgård eller Dron-
nin^lund, hun var gp-umme giftesyg. Hendes mand var
død, og hun havde en vogsen sOn, som hun murede ind
i den ene floj af slottet, og der skulde han sidde, indtil
hun havde haft bryllup, så skulde han mures helt efter.
Hun fik da snart en brudgom, og bryllupsdagen blev
bestemt, ligesom også, at sOnnen skulde mures helt efter
om anden dagen efter. Men på bryllupsaftenen, da
dansen var godt i gang, kom en fin, fremmed herre
kjørende og bad den nådige frue om at kjøre en lille
lysttur med sig. Hun forlod strags dansesalen for at i
kjøre lidt ud med den smukke herre. Men da de var j
komne op at kjøre, rev de først det stillads ned, som
var sat op for muren, hvor hendes s5n var muret inde,
og stilladset rev muren ned, og han kom ud. Så kjørte
de videre, og da hun lagde mærke til, at det var hendes
egen kusk, der kjørte, så. VvavdeVvawvtv^eu betænkelighed

rV. Heg^C;

a og FaiideD.

ved at følge med. Hun tykte, at vejen gik stadig ned
ad, og så kom de endelig til et andet slot, hvor der
også var gilde og dans. Der gik den nådige fi-ue ind
med den fine herre, men de kom ikke ud mere, og
hestene gik så tilbage til slottet; men kusken kom ikke
rigtig til sig selv, forend han kom hjem- Han vidste
nemlig ikke rettere, end at den fremmede herre var
hendes brudgom, og så blev han helt fortumlet, da de
kjørte ned ad. Fruens sOn blev så herremand, for der
var ingen, der siden mærkede eller så mere til hende.

543. Hentet af Fanden, c. Der var en mand i
Asferg, de kaldte Jftrgen Møller. Han blev så meget
overhånds rijf, fordi han havde givet sig i med Fanden.
Det vidste folk nu godt, og når en spurgte ham om,
hvifor han havde gjort det, svarede han; »Jo, for fOr var
jeg- fattig, men nu er jeg rig, og det er bedre at være
en brand i helvede end en stodder på jorden!* Men så
éO dag, han sad og fik hans onden med folkene, gik
han ind i et kammer ved siden af; men der blev han
henne, de så hverken top eller tavl af ham mere. Og
så gjorde de hans begravelse med kampesten (for det
måtte jo ikke være, han var bleven henne på den måde}.
Hans s6n Kræn JOrgensen fik gården efter ham. Han
bedede til en fattig pige i Hostrup. Hun he^ Mette,
og han fik hende også. Min moder kjendte dem rigtig
godt begge to. Hun spurgte ham, hvorfor han tog en
fattig pige. Dertil svarede han: »Jo, jeg behover ikke
at tage én, der har noget; for min fader har efterladt
mig nok.«

544. En sGlle død. En mand, der boede på Kjeld-
bjærggård, var et ugudeligl menneske. Han holdt
Djævelen ad sig bestandig, men han fik da også en
sOlle død. Han var gået fra Trevad mølle til sit hjem,
go der på vejen overfaldtes han af ravne og krager,
og de pikkede og hakkede ham op. Q&^ ^"fe*^"! ''^

^22 ^' ^^S^^i trolddom og Fanden.

folkene, der fandt ham. Han blev funden død på Bør-
sting mark.

545. En mistænkelig hund. En mand, der i sin
tid var forpagter på GammeUEstrup^ blev en rig mand
ved det, og hans bOm blev godt forsørgede: s5nnerne
fik en herregård hver, og datteren blev gift med
greven. Men han var nok ikke kommen så rigtig ærlig
ved det alt sammen, og da han begyndte at blive gammel
og skulde til at dø, gik han ud for at ville drukne sig
selv. Det fik de ham da fra. Men han sagde, at han
skulde den vej. Dagen efter gaar hans sOn Kristen hen
og vil besøge faderen, men ligesom han kommer til
stedet, hvor den gamle boede, kommer der en hund og
følger med ham ind. Han giver sig jo i snak med
faderen, men lige med et forsvinder hunden, og med
det samme var den gamle død.

546. En menneskehud, a. Hvordan det går til
og ikke går til med dem, dergårigjen, det véd a ikke,
men det er vist nok sådan, at Fanden han blæser huden
af de mennesker, som hører ham til, og så går han selv
i den, for sådan var der en gang \ Randers en, der gik
hver midnat gjennem en eller flere gader. Nogle sagde, at
det var en'gjenganger, andre sagde, at det var et virke-
ligt menneske. Det blev sådan ved en grumme lang
tid, men så var det en nat, da så nogle, at skikkelsen
eller spøgelset gik ud på Randers kirkegård og så hen
på en grav, hvor den forsvandt. Om morgenen tidlig
gik folk ud på kirkegården og så efter, og da lå der
en menneskehud over den grav, hvor spøgelset havde
stået. Så vidste alle folk, at Fanden havde blæst huden
af et menneske og gået der i den skiveise.

547. En menneskehud, b. En pige på Fævejk
flåede en kalv levende og drev den så for ved sig ned
i bryggerset. Mange år efter at hun var død, så man
en menneskehud ligge oven på hendes grav.

Hegse, trolddom og Fanden.

IB48. Frimureriet. Om denne hemmelige forening
er almuen sig mange forestillinger, og en frimurer er
"al tid et afskyet og frygtet menneske. Han har solgt
sin sjæl til Fanden og bærer dennes stempel på sit
"bryst. En mand listede sig en gang til at kige ind i
-en frimurerloge, og han så da en ravnsort mand med
kulsort hår og skjæg, og det var ingen anden end
Panden selv. En anden mand, der var frimurer, havde
altid penge nok, skjOnt han var i fattig omstændighed;
hver morgen lå der en del penge i vinduet, eller man
kunde høre pengenes klang i grubekjedlen, når manden
gik ud i bryggerset. Samme mand havde en kiste
stående, hvori han gjemte sine penge, og der lå en sort,
skummel hund og vagtede over dem.

549. Det Qerde hjul. Gravers, som Gravers
Kristensen er nævnt op efter, han tjente en gang hos Ring-
ive præst. Samme præst var slem til at spille kort med
herremanden på Rcvstrup, og han spillede nok hele
kirketienden af Gadbjærg sogn hen. Så var det en
gang, han havde været hos herremanden at spille, og
Gravers kjorte ham hjem, da lob der et hjul af vognen,
da de var komne lidt forbi Farre molle. Gravers måtte
af for at sætte det på, men hvor forundret blev han
ikke, da han mærkede, at lundstikken sad i. Han sagde
det så til præsten, »Ja, sæt du kun hjulet på igjen.«
Han gjorde det, og de kjorte videre et lille stykke.
Så var hjulet af igjen. Gravers måtte jo ned og sætte
det på, skjOnt han var hdt bange. Tredje gang, da
hjulet var af, sagde præsten: »Tag det nu og smid op
bag i vognen! Han gjorde det og kjørte, men mærkede
ikke til, at vognen manglede et hjul.

2 2 4 ^^' SyS^^'™™^ liglftm* varsler og lys.

V.

Sagn om sygdomme, liglam, varsler

og lys.

550. Natild. a. Der er tre slags natild: natild,
fnatild og snatild. Der er en gammel kone her nede i

Vadum, der var så ringe af det, og det kostede dem så
umådelig meget, inden hun blev kureret, for de havde
doktoren flere gange ved hende. Natild kan man få i
vand. Den hersens knæg^ a havde, han fik det en gang
ved a.t r^nde ude og pjaske i nogle vandpjasker. Min
mand kom i tanker om, at han vilde ud at fiske en
nat i vigen sønden for Sønder- Lem. Vi havde en glif
og gik ud med den og tog drengen med os; så skulde
han jo blive liggende på en plads, til vi kom i land,
men så giver han sig til at gå og pjaske i siden af
vigen og voje (vade) der, og da vi så kom hjem, det var
ud på natten efter midnatstid, og var komne i seng, da
faldt drengen strags i søvn, men da var det og lige
sådan i hans ansigt, som der var noget ligesom ild, der
flammede over ham. Så spyttede a i ansigtet af ham,
og a gned, men det blev jo længere jo mere. A talte
da til min mand og klagede over dette her, men han
sagde: »A, du tosse, det er jo natild.« Det blev allige-
vel sådan, at vi måtte have bud til doktor, for det han
slaves ud sådan med jydder og kløe, snart som det
kunde være fnat. Doktoren sagde også, at det var nat-
ild og meget farligt til at trænge ind for brystet.

551. Natild. b. Den, der har natild, skal få en til
at slå ild over sig, der har et sjældent navn, sådant et
navn, som ingen andre har i byen. Min fader har ikke
så sjælden været ude på den forretning, for han hed
Eiik Madsen, og ingen anden i Vindum hed sådan.

Man skal jo gå tiende til don syge og tiende fra den,
og man skal altså vide, hvad seng han Hgger i, gå hen
til ham og slå ild med et fyrjæm over ham i tre slag.
Da han i regelen har udslættet på kroppen, skyder man
dynen så sagtehg af ham og slår ild over den bare krop.

552. Natild. c. Her i egnen (Lem i Salling) er
det gjærne et kvindfolk, der slår ild over dem, der har
natild. Hun må have et særskih navn, så at ingen
andre i sognet har sådant et navn. Der er nylig dod en
kone her i sognet, som hed Petrine, og hun slog ild
over mange. Det skulde naturligvis være med et fyr-
stål og en Hintesten.

553. El usselt barn. Der var så meget et usselt
barn her oppe til hokerens i ^or, det var meget armere,
da det dode, som da det blev født, og det levede endda
et halvt år. Det barn var der tale om skulde puttes
gjennem en tOrv, men det blev dog ikke til noget, for
de kom i tanker om, at det kunde ikke hjælpe, det var
for sildigt. Konen havde talt til Mads om det og
spurgt ham til råds; og han havde sagt hende, hvordan
hun skulde bære sig ad.

554. Pa kirkegarden, a. En mand her fra Lem
holdt for et par år siden ved Lem kirke ved midnatstid
med heste og vogn, og selv var han inde på kirke-
gården. Da kom Peder, vor sOn, forbi og råbte: »Hvad
holder du her efter?o Manden blev så fornærmet over
det og vilde have haft Peder stævnet, for de havde en
syg pige, som de havde med dem omme på kirkegården,
og hende vilde de have puttet igjennem en græstorv,
men nu kunde det ikke hjælpe, da de var blevne tiltalt.

555. Pa kirkegården, b. Når born bliver hudløse
på kroppen, er der adskillige husråd at bruge. Min
bedstemoder \ Sonder-Nissum har fortalt, at da hun var
ung pige, var der i nabogården et barn, som var plagf:!
af hudløshed, og de prøvede mange råd, men endelig

7 26 ^* Sygdomme, liglam, varsler og lys.

blev der kjendt dem det, at de skulde tage bleerne,
som barnet skulde have om sig om natten, og gå stil-
tiende op med dem på kirkegården, dernæst ind i våben-
huset, og så slå dem tre gange mod den egentlige
kirkedOr. En gammel kone tilbød " så at gå, når min
bedstemoder vilde gjøre hende følgeskab. Hun sagde
ja, og så gik de, den gamle kone slog på dOren, men
just som hun slog det tredje slag, floj d5ren op ind til
kirken, og de fik en ordentlig forskrækkelse. Min bedste-
moder var en rask pige, og hun tog det i to spring ud
af våbenhuset og satte af sted hen over kirkegårdsdiget, så
hun standsede ikke f5r langt ude på marken. Først nu
mindedes hun den gamle kone og listede da så stille
tilbage. Helt inde på kirkegården mødtes de, og nu
fulgtes de ad uden at sige et ord. Først da barnet var
blevet svdbt, måtte de tale, og så fortalte den gamle, at
også hun var bleven bange, da kirkedOren fl5j op, var
så falden, da hun kom uden for, havde ligget der en
tid og var lige kommen på benene, da min bedstemoder
kom til. Hun var meget fornærmet og kunde aldrig
glemme pigen, at hun sådan var løben sin vej. »Ja, du
var en tro ven i nøden«, sagde hun tit, endog da hun
senere blev sindssvag. Om barnet er at mælde, at det
kom sig fuldstændig fra den tid.

Når bOrn ikke kan trives, tager man en tOrv på
kirkegården, skjærer et hul deri og trækker det nøgne
barn tre gange tre aftener i træk stiltiende der igjennem.
vSå lægges tOrven igjen op på sin plads, og nu bliver
barnet frisk og vogser godt.

556. Dorspænde. I den gamle rolling, vi fér
havde, bar det sig sådan, at der var tre dOre lige for
hinanden tværs igjennem huset, de to var rigtig nok
svinestidOre, men det gjorde jo ikke noget. Så kom der
ikke sjælden nogle kvinder til os med bOrn, der skulde
have »dorspænde«. Det skulde ske efter solnedgang og

V. STKdoniiiK, liglun, TKnler (% Ijrs.

tiende, og de arme bOm skulde nøgne gjennem de tre
dOre tre gange. Jeg og mine søskende sad med
gTQ og så på. de her to kvinder, der kom med
bOmene — for der var gjæme to — og det traf som
jOfteKt, at de små stakler skreg, især da de var syge i
TOTvejen.

I Et lille stykke her neden for (i Asdal sogn) er en
HiHe skov, hvor der den dag i dag er et gammelt bøge-
itræ med etselvgroet hul i stammen, og det er så stort,
at et barn nok kan puttes der igjennem. Det bruges i
fSamme Ojemed som dOrene, og sidste sommer véd Jeg
da, der var et barn, som kom igjennem det.

For dOrspænde kommer de også igjennem en skjel-
tdrv, der er gravet på. et trebundet markskjel. Eller
også bliver de puttede tre gange gjennem en øgpude,
Og så spyttes der tre gange for hver gang barnet
puttes, Det er også gjort ved vogsne, hvilket jeg tyde-
iig kan mindes. Jordemoderen her er da kommen gjen-
nem en øgpude, men det var nok, fordi hun var bleven
ligleset.

557. Ålevrid og katterift. Her tæt ved var et
'1)am, som var meget dårligt, og da forældrene troede.

det havde »ålevrid«, fik de fat i en lille ål, og så skulde
barnet have Ire dråber af ålens navleblod. Men det
iqaip ikke, og så troede de, barnet havde »katterift«. En
kat skulde nemlig have revet moderen, medens hun gik
med barnet. De fik da en kat til at skrabe på det,
for at sygdommen skulde gå væk. De havde også fat
på en h5ne til at skrabe barnet med. Så havde det
snue gjennem næsen, og de fik da en gris til at snuse
til det Endelig var de henne ved et lig, som det
Snilde gjennem armene af, men jeg véd ikke, hvad det
var for.

558. Ugleset og skjøgesét. Et ungt menneske i
^å^iy gik en aftenstund og skålede med nogle andre

^28 ^* Sygdomme, liglam, vanler og Ijrs.

unge på en toft, der lå ind til en bakke, som kaldes
Smedebakken, og hvor det hed sig, at det var ikke godt
at være efter solens nedgang. Det menneske blev da
sygt og kom ind og skulde kaste op og våndede sig
meget. Han var da bleven ugleset (uulsit). Det er om-
trent samme sygdom som at være skOjsit (skjøgeset),
men dette er da blot som bOm, nemlig når en skjøge
har set et lille barn oven i det béire hoved eller under
fOddeme eller set moderen imellem brysterne. Det skal
være allerbedst, når man kan vise en sådan mistænkt
person barnets bare ende først En pige, der sad til
leje her sønder i bakkerne, var ved at gjøre sit bam i
stand, og da koin der i det samme et kvindfolk uden

o

for vinduerne, der var anset for noget løs i det »A,
hvad skal jeg nu gjøre?« siger pigen. »Fly mig barnets
sagde konen, hun sad til leje hos, og som sad i væven
lige inden for doren. Da den anden nu lukker dOren
op, holder hun barnets bag hen imod hende, og siger: j
»Der kan du nu se ham i den ende, så kan du siden få
ham at se i den anden.«

Det unge menneske kom så igjennem en øgpude,
og han forsikrede, at det da skred neden ud ad ham,
og han kom sig Ojeblikkelig. Jeg kan lige så godt
huske det, som hvad der er sket i dag. Det var nemlig
min broder, som nu er i Amerika.

559. Tandpine, a. I lag Mads Eriksen gik som
karl der hjemme i hans faders gård, havde han en tid
sådan en forfærdelig tandpine og havde hverken ro nat
eller dag. En aften, da det var så meget galt, gav de
andre ham en stor rompuns, og derover faldt han i et
kort blund, men vågnede fOr midnat og var da helt for-
styrret. Så var der en, der havde lært ham et råd, og
det vilde han nu prøve. Han gik op til Vindum kirke
og ind i våbenhuset, og da klokken var tolv, sagde han
så ind igjennem nøglehullet:

SfgdoD

Cjire Jesus Krist, er du her ind',
hjælp mig nu i mi tænd og mi kind'l«
..^.^■.^ ...w.^en skulde faderen i skoven efter træ, og han
fulgte med, men havde en forfærdelig pine og var næsten
j helt tåbelig. Da de skulde til at læsse, bad han faderen
j om lov til at lægge sig lidt, og så svObte han hans
I tr6je om hovedet og faldt strags i sOvn, iraens faderen
1 og den anden karl gjorde læsset færdigt. Nu sov han
j godt, til faderen kom og stodte til ham med foden: sNå,
bitte Mads, nu skal vi til at hjem.* Han havde jo ondt
af det for ham, men da Mads nu rejste sig, var pinen
borte, og han forsikrer for, at han aldrig siden har haft
tandpine. Men han véd jo ikke bestemt, hvad det var,
der hjalp.

560. Tandpine, b. En klog mand i Langemark
var dygtig til at læse for tænder. Han havde Cyprianus
at læse i, og når han læste på den første side, blev bog-
staverne til fluer, når han læste på den anden, blev de
til bier. På den tredje side blev de til slanger, og på
den ^erde til ene smådjævle. Nu gjaldt det, om han
kunde læse disse tilbage til bogstaver igjen, og når han
kunde det, skulde tænderne nok komme sig.

561. Vandsjt. En ældre mand fortæller: Jeg havde
endog vattersot og var så ringe af det. Mine ben var
som kjæmer, og mine fingre var så tykke som store
patter. Så var der en gammel kone, der gav min kone
det råd, at hun skulde kjøbe en ny glasseret potte, som
jeg skulde pisse i, og så skulde den sættes ind i en
Myrebo. Ligesom vandet da tæredes hen, så skulde jeg
komme mig. Da jeg nu har en lille lund på min mark.
og der var en stor myrebo i den, så gjorde jeg, som
konen havde sagt, pissede i potten og iik den gravet
ned, men jeg bandt en klud over raunden. Sygdommen
moedes også hen, ogjeghar aldrig haft hinder deraf siden.

562. Snoge i livet a. Skolelærer Stæhr i Gulev,

7 20 ^* Sygdomme, liglam, varsler og lys.

der var en meget klog mand og iblandt mange andre
kunstige bøger også havde Cyprianus at hente sin lærdom
af, fik en gang en stor dreng under sin behandling, som,
imens han sov, havde fået en snog i sig. Hanvågrnede,
da den var kommen med hovedet ned i hans hals, og
kneb med det samme tænderne sådan sammen, at han
bed enden af dens hale og havde således vished for,
hvilket dyr han havde fået i sig. I flere dage var han
nu meget ilde holden og så ingen udvej til at blive fri
for den slemme gjæst. Men så var det, faderen rejste
til Stæhr med ham, og denne gav ham nu en portion
ind, som skulde drive snogen. Karlen sank OjeblikkeKg
sammen som død, og Stæhr var nok i samme tid ikke
videre glad ved sig selv, men kort efter begyndte den
syge igjen at røre sig, og nu sagde St. til faderen, at
der ingen fare var. »Rejs kuns nu hjem og stol på, at
snogen skal komme ad naturlig vej.« Dette skete også.
Men kors bevares, hvilket syn! Snogen havde lagt
unger inden i ham, og der kom et mylder ud af ham
en dags tid efter, så man måtte grue ved at se på det
Siden den tid sendte faderen en stor foræring hvert år
ved samme tid til St. Dette vedblev, indtil karlen skulde
i kongens tjeneste, da kom faderen og b^.d ham om at
give en attest for, at han var uskikket dertil. Men da
Stæhr ikke vilde, hørte foræringerne op.

563. Snoge i livet. b. En gang var to karle ude
at slå hø. Da de skulde sove om middagen, kunde den
ene karl ikke falde i sovn. Den anden sov godt, han
lå og snorkede og gabede. Da de havde ligget en tid,
så den karl, som var vågen, at der kom en stor snog og
kravlede ned i munden på den sovende. Han blev for-
skrækket, men vilde dog ikke kalde på den anden eller
sige ham det, f5r han fik at se, hvordan det vilde gå.
Da den anden karl vågnede, havde han sådan en under-
lig fornemmelse i livet, men han vidste jo ikke, hvad

det var af, og den anden, som vidste det, tav stille.
Hele dagen gik han og klagede sig og næste formiddag
også. Næste dag var de atter ude at slå, da lagde han
sigigjen til atsove; men den anden turde ikke. Dade havde
ligget en tid, så han, som var vågen, at snogen igjen
kom op af halsen af den anden og forsvandt i græsset

564. Et forvredet lem. Lærer Pedersen i Vellev
var ikke så lidt klog på at kurere, og de sOgte til ham
Qæmt og nær fra. En snedker i Vindum sOgte til ham
for en dårlig hånd, og han har lært en mand i Brands-
trup, hvordan man skal bære sig ad, når man har for-
vredet en fod. Man tager en rund ting, en skjæppe
eller et hattefutteral, og trykker det lem, der er for-
vredet, hårdt ned imod bunden. Man letter det derpå
igjen og får en anden ti! at dreje tingen en gang avet
om, trykker atter ned, letter og får drejet om og gjor
sådan endnu en gang. Han prøvede rådet med en hest,
som tilhørte pastor Flensborg i Vellev, og det hjalp.

565. Syge kreaturer. En mand, der havde en
lille herregård i Ty, havde lagt an med at holde mejeri,
men da udbrød der et forår sygdom i besætningen, og
han sOgte råd ved dyrlæger og forskjellige kloge mænd,
men uden forbedring. Kreaturerne måtte altså være
forhegsede, og en mand, der særlig forstod sig på de
sager, erklærede også, at det var tilfældet. Han lovede
at hjælpe, hvis de vilde folge efter hans råd. En tors-
dag nat skulde de tage en ko, som endnu ikke var syg,
Ojf grave en grav midt i stalden og putte den der ned
.Og- dække den til, så skulde forgjørelsen hæves. Det
hjalp, men måske det gode vejr, der snart efter indtraf,
hjalp allermest. Det er nu virkelig sandhed, og b5mene
af de personer, som det vedrører, er endnu levende.

566. En ængstelig kone. En kone her i sognet
(Vmni) var al tid så ængstelig, når hun gik selvanden.
Jeg har kjendt begge hendes b&rn, o^ 6.e V'a^Ni.e. q-^^

2^2 ^* Sygdomme, liglam, varsler og lys.

skavanker begge. S6nnen havde hareskår, fordi hun var
gået over et hareleje, mens hun gik med ham, og da hun
gik med datteren, var hun en dag lidt upasselig. Så kommer
manden hjem fra heden og har nogle blåbær med sig.
Dem tager hun en håndfuld af og vil putte ind i munden,
men så falder der en ned på hendes kind, og datteren,
der siden fødtes, havde også en vorte på kinden alle de
dage hun levede.

567. Et modermærke, a. En mand her i egnen
var til hest med et øg, og da stod der en mand og så
på. Så siger han til manden, der ejede øget, at han
skulde give føllet et mærke, så det skulde blive kjende-
ligt alle dets dage. Så havde han et par store hvide
lufvanter på, og der tog han den ene og gav øget et
slag med lige i det lag, hesten sprang. Føllet blev
også født med en tegning af en hvid lufvante på siden
Det har min fader fortalt.

568. Et modermærke, b. Da jeg for noget siden
var ovre i Felding ved Holstebro, mødte jeg en lille
dreng, der havde en brun, stærkt håret plet på den ene
kind. Jeg spurgte ham, om han var født med dette
mærke. Han svarede ja og fortalte endvidere, at han
havde fået det, da han endnu ikke var født. »Da min
moder gik med mig«, sagde han, »var der en karl, der
kastede hende en skrå i ansigtet, hvorover hun blev
meget forskrækket, og da jeg så blev født, så de, at jeg
havde en brun plet på det samme sted på kinden, hvor
skråen havde ramt min moder!«

569. Forbud for pest. a. En kone fra Nedre-Horn-
bæk kom gangende med sine to sOnner fra Randers til
Nedre-Hornbæk. Da de kom over den bæk, der kommer
fra Ovst mølle og løber ind til Hvide-mølle ved Randers
hvor nu jærnbanegården ligger, så tog det til at ringe
i jorden under dem, ligesom det kunde have været med
Aere kirkeklokker, og de \A^v '^o xvo^^x. iox^^^fcrede ved

SygdoD

rsler og lys.

333

Så sprang den ene af sOnneme hjem og hentede
en spade og gav sig til at kaste i jorden, som de stod,
og som det ringede. Men så holdt det op, og strags
efter tog det til at kime. I^an lod nu hans graven
være, og så blev det ved at kime i tre samftdde timer,
og- derefter kom så den sorte pest Derfor troede folk,
at det var et varsel for den. Der har været en sang
cm det.

570. Forbud for pest. b. Da pesten for lang tid
siden kom her til landet, fortæller de gamle, at der blev
set en underlig hest på tre ben, hvoraf de to var af
kobber, og den styltrede langsomt fra by til by og keg
ind ad vinduerne til folk. Pesten fulgte den i hælene,
men hvor den kom forbi et hus, som skulde spares, gav
den et lille spring og gik så forbi

571. Den sorte ded. a. Der fortælles også om
Tapdrup by, at her døde folkene ud af den sorte død
så nær som to koner, og de to slæbte de andre døde
tdl grav æpo en halvvogn. Der var to unge karle i en
gård, der kaldes Præstegård (fordi det er ann egs gården),
og de vilde så nodig do. Så vidste de ikke, hvor de
skulde gjare af dem selv for at undgå pesten, men så
fandt de på at gå ind i deres nøds og sætte dem hver
på en kobæssing. Der døde de. Det ord. der bruges
meget, når en nyser: Gud velsigne dig! skal være kommet
af den sorte pest, for der var ingen andre forvarsler
for sygdommen, og når de holdt op at nyse, så var
de dode.

572. Den sorte ded. b. På Valdemar Atterdags
tid kom der, sådan fortælles det, et lig drivende til
Samsø, og det var sort over hele kroppen. Da det rørte
ved strandbredden, råbte det: Vé, vé! Noget efter kom
der en tyk tåge og trak over øen, sagtens også over
det øvrige land, og med denne kom den sorte dod,
der bortrev hele befolkningen på. Saiftsa ?.a. ■cvæ^t sra-m. xi^.

X\A V. Sygdomme, liglam, varsler og lys.

en pige i Kolby og en mand i Nordby, Den nuværende
befolkning på Syd-Samsø siges at stamme fra indvandrede
Hollændere, som kom efter pestens ophør. Folkene i
Nordby skal stamme fra. Helgenæs, og målet synes at
give dette sagn medhold.

573. Den øde gård. I Harrtdslev ved Randers
døde en gang alle beboerne af pesten, vel sagaens den
sorte død, så byen stod øde. En karl fra de en mils
vej nordvest for liggende Mostrupgårde (i Hald sogn)
kom da til Harridslev og overtog en af de øde gårde,
og da der ingen ting var i gården, bar han på sin ryg
en tønde rug fra Mostrup dertil til såkorn. Samme
gård har siden lige til vore dage været ejet af mænd
med tilnavnet Mostrup, men nu ser det ud til, at den
gren af slægten, som ejer gården, vil uddø, og navnet
altså gå fra den.

574. Fra pestens tid. a. Der går i Vest-HiWr
merla7id mange sagn om en skrækkelig farsot, der i
gamle dage skal have hærget egnen i den grad, at
stOrste delen af beboerne uddøde. I Myrhdj\ en lille
enlig by ved Viborg-Løgstør landevejen, døde alle be-
boerne på få nær, så byen forfaldt og ikke mere blev
opbygget på den gamle plads, der var lidt nordvest for
den nuværende. Det hedder, at sygdommen udbrød i
en stor by i bygsædtiden, og da så nogle folk et brænd-
ende hjul komme trillende fra kirken hen i en gård.
Om morgenen var en del af folkene i samme gård syge,
og en mængde af byens beboere døde. Derfra udbredte
pesten sig hurtig videre om i egnen.

575. Fra pestens tid, b. Byerne Verst, Egtved
og Ødsted skal have fået navn, den gang pesten var
her i landet. Verst var det længste sted mod vest,
pesten viste sig. I Egtved levede kun et par ægtefolk,
og Ødsted var fuldstændig øde, der var ikke et eneste
levende menneske.

V

r

V. Sygdomme, liglam, VEirsler og lys. iic

576. Fra pestens tid. c. I Husby sogn rasede
den sorte pest så stærkt, at der på påskemorgen kun
steg rag op fra tre skorstene i sognet, alle de øvrige
beboere var døde. Fra disse tre fainiljer nedstammer
så de fleste beboere af sognet.

577. To Ug. En søndag, lige da folkene kom ud
af Sjorring kirke, kom nogle mænd bærende med to
lig, som var drevne i land på en død båd. Fiskerne
tænkte, at præsten måske vilde kaste dem ned med det
samme. De to lig var to munke, som var døde af pest,
og nu fortæller sagnet, at både præsten og menigheden
nyste tre gange, hvorpå de faldt døde om. På Sjorring
kirkegård viser man endnu de to munkes grave.

578. Jomfruernes grav. I Linå præstegårds have
ligger tre hellige jomfruer begravede. Så længe man
ikke grov på deres grav, skulde der hverken komme
smitsom sygdom eller ildebrand i Linå. En mand, der
havde kj6bt præstegården, lod alhgevel grave på jom-
fruernes grave, og siden har der også været både smit-
som sygdom og ildebrand af og til.

579. Liglammet ved sygesengen. Der var en
mand, han er nu død for nogle år siden, og han har
fortalt mig for sikkert, at han har set et liglam; den
mand hed Martin Nielsen og var her ovre fra Elsborg.
Det var på lasarettet i Flensborg i Krigens tid, han lå
der sammen med en KjObenhavner, som var bleven
hårdt såret, og da så han en nat, at der kom et lille
klidendes hvidt lam og lagde sig uden for KjOben-
havnerens seng. Strags efter blev det ringere med
den syge, og inden dag var han død. Martin for-
ækrede for, at det var sandfærdigt, han havde set
lammet, og han kunde nok slutte sig til, at mennesket
vilde dø.

580. Liglam. a. For nogle år siden var et
Me barn blevet sygt her ude på Viuin hede, og

336 ^* Sygdomme^ liglam, Tursler og lys.

der sad en dreng i mørkningen og vuggede det, mens li
sin moder var ude at malke. Da kommer der et|c
lille hvidt lam ind, endskjOnt dOrene var lukkede,
og går hen til vuggen og står lidt og ser lige så nOje
på barnet. Så vendte det sig og gik hen til dOren igjen
og forsvandt der. Drengen havde nær besvimet afskræk,
og fa dage efter døde barnet

581. Liglam. b. Min fader spurgte en gang den
gamle degn her i sognet (Vium) — han hed Harlev — om
han aldrig havde set noget til spøgelser. Han sagde
nej, det havde han kun set én gang, og det var en
aften silde, han gik ud at lade hans vand. Da så han
et lille hvidt hun, der kom lige tæt om ved ham og
gik ind ad kirkegårdsstetten.

582. Liglam. c. Tæt norden for gården Hdjbmi
i Sønder-Vinge var der et sted, hvor der kom tre
kridendes hvide lam gående ind i stien med deres egne
får en aften. Konen troede, at det var lam ft-a byen,
men manden sagde: »A skal forsikre dig for, det er lig-
lam, der skal nogen dø.« Det vilde hun ikke tro, og
så gik hun hen til fårestien for at se efter, men da var
de der ikke. Fra det sted døde så tre b6m inden påske.

583. Liglam, d. I Hindskov i Tyregod sogn sad
en gang i tidlig mørkning en karl uden for huset og
spillede på en harmonika. Da kom et lille kridhvidt
lam gående midt på vejen forbi ad kirken til. Da han
kom ind, sagde han til sin moder: »Nu har jeg set det,
som jeg aldrig fOr har set, for jeg så grangivelig et
lille bitte kridhvidt lam gå forbi på vejen ad kirken til.«
Det varede imidlertid ikke ret længe, inden et lUle barne-
lig blev kjørt forbi til kirken, og da sad han der ude,
ligesom da han så lammet.

584. Liglam. e. En kone i Hvejsel sad en dag
og vuggede sit lille barn, medens en ældre lille pige
sad hos. Hurtig råber pigen: »MoV, ser du det lille

, liglau

rsler og lys.

337

laml å,mo'rl det springer op i vuggen!« Moderen
ingen ting se og blev derfor helt underlig til
te, fordi pigen teede sig sS. underlig; ti hun blev ved
Ide på lille lam og kjærtegne det på alle måder,
irang det op i vuggen til barnet og forsvandt
djmen; men efter nogle dages forløb døde barnet,

585. En ligskare. For nogle år siden gik to
[d på vejen mellem den enes hjem og kirkegården.

ét greb den ene sin følgesvend i skulderen og vilde

:e ham til siden, men han vilde ikke af vejen. Da

tg den første over vejgrøften og så nu en ligskare

le hen ad vejen. Den anden mand gik lige imod

og den første så ham tydelig klavre op på vogn-

imeUem hestene op i vognen og oven på lig-

; han tog et par skridt der og sprang så bag

ignen, men de andre vogne kom han ikke over,

tumlede om iraellem dem, og da hgskaren var

dem, lå han midt i vejen og var overstænket af

og mudder og så syg og fortumlet, at han intet

sanse; men han var så forsigtig at gå ind til

slovnen og se ild, for han så lys. For når man ser

iget, bUver man syg, dersom der ikke kan

imes til ild for lys.

586. Lys på vejen. I Hedegård by i Ejstrup
skete det en aften for få år siden, at to karle så

lys skride på vejen ad kirken tiL Det varede
ikke længe, inden et lig blev kjørt ad denne vej
^ kirken.

587. Ligskarer og liglys. Almuesfolk tror, som
bekjendt, at der forud for et dødsfald går varsler på de
steder, hvor det afsjælede legeme kommer til af ligge,
eller for de gjenstande, der kommer i berøring dermed
(ligkisten og ligklæderne). Således må der forud for et-
hvert lig gå et liglys eller en ligskare, og næsten
ethvert ældre menneske har sét sådant. En gammel

338

V. sygdomme, liglan, Tusler og lyi.

mand kom en aften gående fra Fly by, men på vejen
hjem mødte han en Ugskare. Han blev da nysgjerrif
efter at se, hvem der var på de mange vogne, og til
den ende trådte han nærmere, men en af vognene gik
over ham, og han blev helt ynkelig tilredt båren ind i
nærmeste gård. Man skaj vare sig for om aftenen al
gå på meldvejen, da man let kunde bhve overkjørt af
en ligskare. Ja, ikke alene for mennesker, men også
for heste, køer o. s. v. går der liglys. Når man ser et
liglys, og man vil give sig til at tale om det, forsvinder
det. Forvarsler påstås at gå både for bryllupper og
andet deslige, og for husbrynde vil der vise sig ild
over det.

588. Lys for en ligskare. En mand i Tasium,
Kobberup sogn, stod en aften uden for sin husdOr tillige
med sin sOn. Han ser da et lys stå stille på vejen lidt
fra huset og siger så tilsOnnen: »Gå ind og kald på din
moder, at hun kan komme ud og se det lys!« Sonnen
gik, men næppe var ordene komne af faderens mund,
fbr lyset forsvandt. Det var da tydeligt, at det måtte
have været et liglys, ti når man taler om det, imens
man ser det, går det al tid ud. At det virkelig var et
liglys, iik de dagen efter end mere bekræftelse på, for
da kom der en virkelig ligskare forbi huset, og det kom
af en eller anden grund til at holde stille just på det |
sted, hvor manden forrige aften havde set lyset.

589. Præsten i ligskaren. En præst, der endnu
er i embede, har fortalt mig følgende varselshistorie:

Jeg havde været ude og kom sent om aftenen ridende
hjem til Uldum ved Vejle. Pludselig bliver hesten for-
skrækket og sætter i et voldsomt spring over grøften,
snurrer sig rundt, pruster og snøfter. Jeg tvinger den (
igjen over grøften, men det samme gjentager sig som
tftr. I det jeg nu holder stille og klapper dyrets hals,
f^ j^g ^js på en ligskare, der langsomt bevæger sig,

V, Sygdomme, liglam, varsler og lys. i^g

frem ad vejen. Jeg kjender manden, der kjører, og ser
tmg selv siddende ved siden af ham. Ligeledes kjender
jeg de fleste i følget og har ikke stor vanskelighed ved
at slutte mig til, hvem den døde er. Da ligtoget er
kommet forbi, lod hesten sig let lede over på vejen, og
jeg kom hjem uden videre hændelse. Nogle dage efter
moder manden, der kjørte vognen, i præstegården og
raældte sin kones død. Han bad mig tale i hjemmet
og derefter kjøre med til kirke. Jeg lovede det. Da
alt var ordnet, og man begyndte at stige til vogns, gik
jeg til side, da jeg tænkte, om det dog ikke skulde
være muligt at hindre, at jeg netop skulde komme til
at sidde ved siden af manden, men nej, jeg nåede ikke,
hvad jeg tilsigtede. Manden kom selv hen til mig og
S^de: sHr. pastori der er nok ikke anden plads tom
end den ved siden af mig.« Til min forundring og for-
bavselse kom toget således til at bevæge sig aldeles i
samme orden, som jeg nogle aftener i forvejen havde set,

590. Varsel for ligfelge. Professor Steenstrups
fader i Hillerslev var meget nærsynet, men kunde tyde-
lig se alt ovematurhgt. Han hørte sig selv gå i huset
med sine tofler på, få dage f6r han døde, og så sagde
han: »Nu dør jeg«. En dag, han stod i haven og pluk-
kede hindbær, så han mange sorte mænd gå med en
ligkiste gjennem haven over til kirkegården. Da blev
han meget nedslået, for han havde otte sOnner og
frygtede, at det var ligvarsel for en af dem. Men da
var det huslæreren, en seminarist fra Snedsted, der døde,
og hans kiste kunde ikke komme ud af dOren, så de
måtte sætte den ud af vinduet ud tU haven og gå gjen-
nem den med liget.

591. Nysgjerrighed. Det skal være passeret i
Vester sogn, at tvende mænd en aften mødte en lig-
skare, og da den ene var nysgjerrig efter at vide, hvem
deo døde skulde være, stod han op på vogntrappen for

^^^^L 140 ^' !ijg<IoiiuDC| liglam, varsler og lys.

^^^H 9.t se det på kisten; men der måtte han stå, tilligvognen
^^^P kom til kirkegården, først da kunde han komme fra
^^^r vognen.

^^H 592. Tre lys på en grav. Da vor bitte pige var

^^^L otte år, blev hun en dag vist til høker, og da hun så

^^^B kom hjem igjen, sagde hun til mig: rA Ji^sses, moder,

^^^V der kom en vogn så rask bag efter mig med noget

^^^ sort noget.« — »A, det skal du ikke bryde dig omt,

sagde a, »der kommer intet farende efter dig.« — >Jo, det

har kjørt efter mig fOrs sagde hun. Om hun nu kunde

' se den vogn, hun skulde kjøre på, véd jeg ikke, men

hun kom da ene i hendes kiste, og hendes to små brødre

^^^ kom begge i en. Ja, det var en ond skarlagensfeber,

^^L der rasede det Sr, den var rigtig nok giftig. Men vist

^^H er det, at der brændte tre lys på den grav, og en mand

^^B fra Vester-Lem, der kom fra Skive og færdedes ad vejen

om bag kirkegården, han så dem. Ja, der var flere,

som .så mange lys på kirkegården det år, men der dade

jo også mange bom af den sygen.

t593. En udtrukken skuffe. 1 en gård i Have,
Vinderslev sogn, var der en aften kun unge folk hjemme.
Da de ældre senere kom hjem, !å de unge i sengene
og rystede som espelOv, men de kunde ikke sige, hvad
der var i vejen. Det eneste, der kunde opdages, var,
at en kommodeskuffe var helt udtrukken. En tid efter
døde et lille barn i huset, og moderen tog da og vilde
lægge det hllc lig ned i en af skufferne, men strags
slog det hende, at det netop var den skuffe, hun havde
trukket ud, som det var galt med den underlige aften.
594. Uro 1 en sykurv. Da jeg en løverdag aften
imellem jul og nyår stod færdig til at gå i seng og
vilde slukke lyset, hørte min søster og jeg på én gang
en raslen på en hylde over kakkelovnen, hvor der blot
k fandtes en sykurv og nogle bøger. Vi hørte tydelig,
at lyden kom fra sykurven, og jeg stod da op ^&^ 4'

^ ligluD, vinler og Ijs,

341

Store lænestol, hvori jeg havde siddet, og tænkte at se
en lille mus spøge der oppe, men der var intet levende
at opdage; heller ikke ved bøgerne, der blev tagne ned
en for en og igjen tillige med sykurven satte op på
deres plads. Da vi havde siddet lidt og talt om, hvad
det dog kunde være, begyndte larmen på ny, og min
søster skyndte sig nu i seng, men jeg skulde have alt
undersøgt og blev dog lige klog. Næste dag var der
bryllup på gården, og jeg hørte da folk fortælle, at en
mand, der tjente hos os, havde mistet sin kone om natten,
men han var naturligvis ikke til stede. Et par dage
efter kom han og betroede mig, at hans kone var død
frugtsommelig, men han havde hverken bOmetOj eller
sytoj at give hende med i kisten, som skik var, det
måtte jeg endelig forsyne hende med; men jeg vidste
vel nok, fajede han til, at der burde være sags, finger-
bøl og- tråd, samt noget at klippe af, og han vilde så
nødig, at der skulde fattes hende, hvad hun kunde behøve til
to bOm, i fald Vorherre havde tiltænkt hende tvillinger.
Jeg saralede altså noget sammen og tog både sags,
fingerbøl og tråd af sykurven. Det var altså ej under-
Hgt, at der havde været urohgt i sykurven den stund,
konen døde.

595. Det brændende ligtag. En anden mand har
fortalt mig, at en aften i mørkningen han gik ad en
vej (i NOrre-Snede), som løber forbi en gård — ja, den
lå da lidt fra vejen ■ — så han noget brænde på vejen
md til gården. Han gik hen og så efter, hvad det var.
Tia var det et tagneg. Han pirrede til det brændende
neg med sin kjæp og syntes, det var sært, det lå der.
Til sidst blev han noget ræd, og da der gik folk foran
på vejen, skyndte han sig efter dem. Det varede imid-
lertid ikke meget længe derefter, inden der dode en i
gården, så det var ligtaget, han havde set brænde, ti

har al tid været skik, når liget er kjort af gårde

in I vanler og lyi,

I

for at begraves, at brænde ligtaget uden for gården på
den vej, hvor liget er kjort; og man har haft den tro,
at hvis rogen af det brændende tag bdjer sig hjem ad
gården til, skal der snart do endnu én, i modsat faM
vil det vare længe.

596. Brændt lighalm. En tre ugers tid fflr min
moder fødte mig til verden, havde hun besøg af en ældre
søster, og til hende talte hun om sin forestående barsel-
færd; »men«, tilfejede hun, »det er vist, at enten dør jeg
eller barnet.« Man havde nemlig set ild i nærheden af
det hus, hvor mine forældre boede. To timer efter at
have født døde min moder, og da man havde lagt
hendes lig i kiste, brændte man den halm, liget havde
ligget på, just på det samme sted, hvor både min feder

!og flere i forvejen havde set den omtalte ild,
597. Ligsalmen. Det hændte sig på en gård i
Norre-Snede sogn for nogle og tyve år siden, at to karle
stod i staldkammeret og så noget som en skygge komme
og gå ind i et huggehus, hvor der var et værelse ved
siden af, og strags efter hørte de en ligsalme blive
sungen der inde. Lige tre år efter døde en gammel
kone der i gården og blev lagt på strå i sideværelset
ved huggehuset, og den samme salme, som karlene havde
hørt, blev sungen over hende.
598. Tre vov. I en gård i Vestjylland hørte både
manden og konen en nat nogen komme ind i gården
og give holdt ved dSren. Hunden gav tre vov, men
tav derpå stille, som om den kjendte den kommende.
Manden påstod, at den var ridende, konen derimod, at
den havde beslåede træsko på. De stod op og gjer.-
nemsogte endogså udhusene, men forgjæves, intet op-
dagedes. En tid efter kom en karl ridende og mældte
en slægtnings død, og da gav hunden tre vov ad ham
og ikke mere, da den kjendte ham.
599. To vogne. En mand i T vm stod ea'

V. Sygdomme, ligtam, varsler og tys.

343

ide og så to vogne komme kjorende på en markvej.
le holdt lidt hos hans nabo og rumlede derpå videre,
ian var nu nysgjerrig efter at få besked om, hvem det
ide være; men folkene forsikrede, at der ingen havde
■æret, og de havde ingen mærket til. Om foråret kom
to mænd kjørende fra Omme ud til Vesterhavet for
hente fisk, de forvildede sig og druknede i et sted,
.Ides Dybet. Da de var fundne, kom der to
kjørende med dem, og disse vogne gav ganske
holdt ved og var inde i den foran nævnte gård.
100. Den druknede mand. En mand i lim, som
sin eng langs med en å, kunde ikke, når solen
og efter den tid, holde sine heste tSjrede et
it sted på åbrinken. Dette varede i mere end én
men en aften gik der en murer fra Tim mølle
tåget vejr; han forvildede sig og forsvandt
Der blev ledt efter ham menforgjæves; ende-
manden, der ejede engen, til og sagde til dem:
I, han er i åen, skal han blive funden, inden
T noget.* Han forte dem hen på det omtalte
ig her trak de snart efter den forsvundne op på
med deres brandhager.

Liglagenet. En sommeraften lå jeg i min
og kunde ikke sove. Da mærkede jeg noget
ind ad dOren ganske stille, og jeg kunde strags
at det ikke var et menneske, men da jeg
at det mulig kunde være vor store gårdhund,
så kaldte jeg på den og så uafladehg mod doren, der
Var lige for mig. Men der var ingen hund, og jeg
kunde dog høre noget nærme sig som på hosesokker.
teg befalede mig da Gud i vold, men lagde mit hoved
Så h6jt, at jeg kunde overse værelset, om noget synligt
.Ide vise sig. Jeg så imidlertid intet, men mærkede
,elt tydelig, at det, der nænnede sig min seng, trak i
lagen, hvorpå jeg lå, og derefter faldt jeg i sOvn.

N

344

Min soster, som lå og sov hos mig, mærkede intet, og
jeg nænnede ej at vække hende, da hun var meget
ængstelig af sig. Næste morgen kom vort gamle post-
bud og bad om at tale med min moder. Hun sov, men
jeg lovede at forrette hans ærende. Han vilde da låne
et liglagen til hans gamle moder, som var død samme
nat klokken elleve. I ojeblikket tænkte jeg ikke på.
hvad der var hændet mig, men da så min moder gik
ind og på min seng valgte det nederste lagen og lod
stuepigen vaske det. for at manden så kunde få det
wdste jeg, hvad det var, der havde trukket i lagenet
om natten.

602. En faldende fjæl. Min svoger, der hor i
Lime sogn, havde for nogle år siden nogle brand-
bulle liggende på hanebjælkerne over sit loft. Så
en aften, da han og konen sidder ved deres arbejde,
hører de, at en af bullene faldt ned på loftet med
et forfærdeUgt rabalder, hvorover navnlig manden
forundrede sig i hOj grad, da han var sikker på at have
lagt dem således, at de ikke ktinde falde ned. Dagen
efler så han op på loftet, men bullene lå alle sammen
på deres plads. Kort tid efter blev det mindste af
bbmene sygt og døde. Manden tænkte, at der af bul-
lene, som han nu ikke brugte, vel kimde laves en 1^-
kiste, og tog den da ned. Men da han nu godt huskede
hint rabalder, vilde han bære sig så forsigtig ad, at
ingen skulde falde. Men trods al forsigtighed kom han
dog af vanvare til at skubbe til en af dem, så at den
faldt ned på loftet med ganske det samme rabalder,
som han havde hort hin aften.

603. Varsel for ded. a. En husmand har fortalt,
at han en dag, da han stod og tarsk i laden, tydelig
hørte et stort skrald, som om en havde slået på lade-
vinduet — der stod oplukket — med en kjæp. Han
gik da derhen for at se, om der var nogen.

V. Sygdomme, ligl

345

itet at se. Så mente han, at han vel måtte have

fejl, men så snart han atter kom til at tærske,

han det samme. Om natten døde hans fader, og

var derfor vis på, at det var hans forvarsel, der

været der. Dette skete i 1870.

604. Varsel for død. b. En ungkarl i Lemvig-
Jeppe Skov, stod en dag og tarsk i laden. Da
en fremmed mand komme over gården og gS.

itil stalddaren, hvor han blev et ajeblik. Da nu
ved middagstid kom ind, spurgte han sin broder
hvem der havde været ved ham i stalden, men
svarede, at der havde slet ingen været. Næste
stod Jeppe igjen og tarsk og så da en dag
iig den samme karl som i fjor gå over gården
'til dOren. Men da var det et virkeligt menneske,
;om for at berette, at en nær slægtning af dem var
og så for at byde dem til begravelse.

605. Varsel for ded. c. En lærer, der boede i
il sydost for Ålborg, havde en svoger, som var lærer

i Mygdal nord for HjOrring. Han blev meget syg og
mærkede snart, at det blev døden. Så onskede han
gjæme, at svogeren, hans søsters mand, kunde fa em-
bedet efter ham, for det er nu et godt kald; og noget
af det sidste, han sagde inden doden, det var ønsket
wn, at de måtte komme der efter ham. Så var det en
dag i hostens tid, at læreren i Dal var ude i marken at
hOste, og hans kone sad ene hjemme og spandt. Da
gik dOren til stuen op, og eftersom hun troede, at det
var et vindpust eller sligt, gik hun hen og lukkede den.
Men næppe havde hun sat sig ved rokken igjen, fOr
dOren atter gik meget hurtig op. Nu troede hun, at
hendes mand, der hed Hj'ælm, vilde narre hende, og så
s^er hun; »Å, du!« og rejser sig, går hen til dSren og
aer sig omkring der ude. Men der var intet, og så
jblkker hun dOren rigtig godt, så hun var vis på, at den

V, Sygdontmc, ligl'nx, varsler og lys.

var lukket. Men næppe havde hun sat sig, for den
sprang op, som om et menneske rigtig i arrigskab smæk-
kede til den. Nu rejste hun sig og gik ud i marken
til manden, som hun fortalte, hvad der var hændet
hende. Han lo ad det, men to dage efter kom der
brev, at hendes broder i Mygdal var død, og de be-
sluttede så at søge embedet og fik det også,

606. Varsel for dod. d. En dag, som smeden i
Besser og den gamle smed, hans guef^e (godefader), stod
og arbejdede i smedjen, så de, at den gamle smede-
kone kom ind ad dOren med sin bindehose i hånden.
De blev ved at passe deres arbejde uden at tale til
hende, men lidt efter lagde de mærke til, at hun for-
svandt lige så lydløst, som hun kom. Smeden gik uden
for at se efter hende, men kunde ikke se noget. Da de
kom hjem, spurgte de hende, om hun ikke havde været
nede i smedjen. Det svarede hun nej til. Så vidste
de, at det havde været hendes fJlrrwassel, og kort efter
døde hun.

607, Varsel for død. e. En mand i Langemark,
som var fadt på en h&jhellig aften, kunde se ting, som
var skjulte for andre. En aften, da han gik hen ad en
vej med sin søster, trak han hende til siden. Hun
spurgte, hvad det skulde betyde, og dertil svarede han:
om hun kunde ikke se det ligtog, der drog forbi. Men
hun havde ikke set noget.

En tidlig morgen gik en kone fra Onsbjærg forfri
den bakke, der kaldes Dyret, og da var det, ligesom
der kom en flok heste farende forbi hende, og lidt efter
kom der en flok store fiigle susende om hovedet på
hende. Da hun kom hjem, blev hun syg og døde
kort efter.

Varsel for d«d. f. En mand i Rrngkjebing-
egnen fortalte, at en vinteraften i meget Idart månestcin
så han tre hvide katte rende frem og tilbage på

Sygdomme, liglam, varKlea' og lys.

347

oaark, og undertiden så. det ud, som om de to slæbte
med den tredje. Sommeren efter lob hestene lobske og
slæbte hans broder ihjel på de samme agre.

609. En mærkelig lyd. I en gård ved Nimtofte,
hedder Gammel-Sjorup, boede mine forældre, og
min moster, som boede i KjObenhavn, kom en gang i
tesøg hos os. Hun var også, ude i Grenå, en tid, og
derfra skulde hun rejse hjem. Så var min moder der
[ude dagen for for at tage afsked med hende og hjælpe
,»t pakke hendes toj sammen, for det var ved vintertid,
hun havde været her ovre, og der var ikke så lidt at
■& ordnet. Min moder kom da ikke tilbage fOr klokken
om aftenen. Hun var meget nedslået, for det
stormede noget, og tændte lys og satte sig til at Isese
bonnebog, »de bedendes kjæde«, Mens hun der
■^dder og læser, kom der en lyd for vinduerne, og det
lød, som der tre gange blev sagti »Bi, bi, bik Min
fader var gået til sengs, og så går min moder hen tii
ig siger: »A, Gud, jeg er så bedrøvet, det tager
til at blæse stærkt«. Ja, han vilde da godt stå op og
jfcjcre der ud til byen strags for at få moster til at lade
Være med rejsen. Men det blev alligevel ikke til noget;
han kom ikke af sted. Skipperen hed Brabrant, og han
Iiavde taget så meget ladning ind, at fartOjet var blevet
lielt forladet. De var ikke komne længere ud fra Grenå,
^d at folk, der gik oppe på hOjdeme uden for byen,
Icunde høre, hvordan de gik og skråite på dækket, og
så med ét sank det hele lige ned. Det gjorde mine for-
ældre så ondt, at de ikke alligevel var rejst derud for
at hindre mosters rejse. Det varede i tre uger, fOr
hun kom i land, og det var for den svenske kyst,
og der blev hun også begravet. Hun var i sort
silkekjole og havde mange penge ved sig. Det skete
en tid fOr påske 1823, og dersom jeg havde været
.fcenfirmeret, skulde jeg have været med hende over

til Kjobenhavn. Men nu var der andet bestemt
for mig.

610. En mærkelig drem. En af de vintre, jeg til-
bragte i provst Bentzons hus i Snedsted, sad fi^ien og«
jeg en eftermiddag i stuen ved vort håndarbejde. Det
var en stræng frost, og ruderne var helt tilfrosne på et
lille hul nær, der af og til blev tøet op, for at man dog
kunde se lidt ud i gården. Så fortalte fruen mig, at
hvis vejret ikke h^vde været så strængt, vilde de gjænie
have været en tur over til deres svoger, pastor Munch i
Vang, tror jeg sognet hed, for med ham at aftale, hvor-
ledes de bedst skulde bestemme rejsen til Gladsagse
præstegård, hvor bOmene gjæme vilde samles til den
gamle provst Bentzons jubilæum. Jeg mindedes da, at
jeg natten fftr havde dr&mt om den gamle provst, hvem
jeg aldrig havde set, og da fruen ønskede at vide, hvad
jeg havde drOmt, fortalte jeg det. Jeg havde set den
gamle provst med hvidt hår og med hvidt kindskjæg i
lange hvide klæder komme lobende ind ad præste-
gårdens port. SOnnen, som så ham komme, løb ham i
møde og tog ham i sine arme lidt neden for dortrappen,
i det den gamle sagde: »Ja, Niels, du kan tro, jeg har
lidt og stridt, inden jeg kom så vidt; men Gud ske lov,
nu har jeg nået målet.* I det samme kom en ung,
blond pige i hvid dragt og med lange gule flætninger
ned ad ryggen ind ad den vestre side af gården, sank i
den gamles arme, som han udbredte imod hende, og
sagde: »Jeg nåede dig snart, bedstefaderl« Netop som
jeg havde meddelt fruen min dr6m, hørte vi bjældeklang
i gården, og fruen gjenkjendte gjennem det lille kikhul
svogeren, pastor Munch, der kom kjørende i kane. »I, der
er jo svoger Munch!* råbte hun, og da han kom ind,
spOgte hun med, at han sådan kunde komme ud. Ja,
det var kaneføret, der havde lokket ham til Tisted, og
der lå så et brev, som mældte, at den gamle i Gladsagsa

r

V. Sygdomnie, liglani, varsler og lys.

død. Han havde prædiket om søndagen og var død
om torsdagen, og nu vilde Munch jo bringe efterret-
ningen hertil med det samme. Postdagen efter kom
der brev fra provstens ældste søster, som var præste-
kone, jeg tror i Frederits, at hun, da hun fik efterretning
om hendes faders død, netop havde siddet ved sin eneste
datters dødsleje. Denne pige havde jeg aldrig hørt
nævne for, og det var da mærkeligt nok, synes mig, at
jeg sådan kunde drømme, og at det så nOje gik i op-
fyldelse.

611. Druknede piger. En mand her ovre i Ovstrup,
de kaldte den gamle Jens Ovstrup, han var født på
nyårsaften, og derfor kunde han se alt overnaturligt.
Så en aften, der var mange bindfolk til hans, da går
han ud for at lade hans vand, og som han kommer ind
igjen, så siger han: »Men hvad mon det skal da være
for en ligskare, der skal komme her forbi? her kjørte
de med en ligkiste, som ligtojet sad noget ud af på
den ene side.« Det kunde der ingen svare til, men sS,
om sommeren efter da var der en pige, som tjente i
Torning præstegård, og hun rejser til Vinderslevgård
for at besøge en pige, hun havde tjent sammen med, og
som hun holdt så grov meget af. Vinderslevgård
ligger nu tæt ved Hinge sø, og da de der fra gården
havde en båd liggende i søen, så tilbyder en af gårdens
karle, at han vil sejle ud med pigerne en tur. Men til
alle uheld søkker båden med dem. Karlen sprang op
på sædet og kunde da lige nå så hiijt oven vandet, at
det spillede ham om hagen. Pigerne derimod de druk-
nede og lå på søbunden og havde hinanden i favn. De
kom så i én kiste og blev kjørte til Torning kirkegård,
og deres kiste så netop ud, som den gamle Jens Ovstrup
havde set det forud,

612. Ligvarsel, a. Man har på Håstrup undertiden
dgj^ en hgnende jomfru, som p5, a^ xnaxt^e. axiSofc

%

i«0 ^- Sygiomiae, ligUm, varslet og lys.

^

herregårde. Snedker Anders Mortensen i Vester-Låm
kom imod en kvinde, da han kom ud af et magaan
der nede, og i det samme lag han vilde tale til hende,
så forsvandt hun. Tre karle, der stod i gården, så hende
også, og de spurgte ham om, hvem det var, han kom
imod, men det kunde han jo ikke gjøre rede for. Han
blev naturligvis underlig til pas ved det. Men det var
alligevel ikke den jomfru, der undertiden viser sig,
Hvem det var, fik man redelighed på en månedstid
efter. Der var en jomfru på gården, som druknede sig,
og da hendes ligkiste kom fra Skive, var den fyldt med
spån. En kone tog en del af dem og bar ind under
grubekjedlen, og det var netop den kvinde, Anders
Mortensen var kommen imod en tid fOr, og hun varlige
sådan påklædL

613. Ligvarsel, b. Der har også været kloge
folk her på egnen. Per Snedker i Demstrup kunde
binde orm i bOm. Knud Smed i Elsborg havde ladet
sin ligkiste lave sådan, at der var lås for den. og så
havde han befalet, at når han var død, skulde de lægge
nøglen i kisten til ham og så slå den i. Han gik s&
sær fra verden. De havde været til alters, og så viide
han gå ind i hans storstue og tage sjg nogle dråber,
men tog nok fejl, for han faldt nok om der inde og lå
siden i fire dage og snakkede ikke, inden han døde.
Jens Vestergårds kone i SjOrslev mødtes med hans lig-
skare, en tid fOr han døde. Hun kora fra Bjerring mølle
og var kommen op at age med en. Så imellem Elsborg
kirke og Knud Smeds hus mødtes de med Hgfblget.
De kjørte for nær på dem, så de kjørte nav i nav, og
hun skreg: *Vi vælter, vi vælterl> Men de væltede jo
ikke. Der var to vogne i følge, og dem, der var på

.vognene, kunde mærke, at der var noget i vejen, men
de kunde ikke se at kjøre af vejen for det, og derfor

var det, navene kom til at tagf; -^fe. ^åtias^dsso.

Sygdor

liglam, varsler og lyc.

35r

En ligkrans. A lå i min seng- en eneste nat
vågnede op om morgningen, og- da så a et skjær
væggen ved kakkelovnen. Så rejser a mig
sengen og ser ud ad vinduerne, for a tænker, at
er lyset fra vor nabos, der skjærer sådan, og da a
Ite mig tilbage igjen, var der ikke noget Så kunde
tænke, hvad det var. Nu står det hen en tid,
L glemte ikke, hvad a havde set. To år efter
vor nabos søster, en gammel pige, der var kommen
dertil, og da nu skillingerne er få hos os, og vi har
m have, så binder vi al tid selv Ugkransene og
ir derved vore fire mark. Så binder vi også en
til dette her lig, og da vi havde stået ved bordet
mndet den, siger a: »Hæng den nu der hen ved
;elovnen, så har det ende.» For nu vidste a godt,
jVar det, a havde seL A havde jo tænkt på det,
af og til, og af og til, hvad det var for noget
der nu gik vare for; derfor tykte a, det var bedst
ende på det. Det er al tid mest sikkert at se det
enten i morgningen eller lige efter at solen er nede.

615, Tummel i laden. Det er ikke længere siden
end i foråret, da lå der en lille dreng ved en gammel
aftægtskone i Bavnsgård i Lime, og om morgenen, da
han vågnede, sagde han: »Kreatureme kan vel ikke
komme til skade ved tærskemaskinen, for jeg har hørt,
at den har gået hele natten.« Nogen tid efter døde den
unge kone, og da manden var noget dårlig forsynet
med kom på loftet og manglede rug til begravelsen,
måtte de til at tærske, og maskinen kom således i gang.

616. Kistestrækkeme, Da vi boede på fegind,
så hændtes det en aften, da a kom ind fra malkningen,
te a stumlede over noget, der lå inden for kammerdOren.
Så råber a: »Hvad er det, I knægte har slængt her?s

I Men der var ikke noget alligevel, og nogle grinnede
I ad det og- sa^gåe: »Det er æ Dsewe\,'!- M.et\. ieX Mat ■&.

352

Sygdomme, liglam, varsler og lys.

^^^B nu ikke, for han gjdr ikke sådant noget £n tid efter,
^^^1 ja, det var aldrig så svar længe efter, da døde der en
^^^H stor pige til Jens Klavsens, og ved det a nu handlede
^^^H med klude, så kom de om til mig efter nogle klude til
^^^ de strækker, der er o æ kiste, og a griber da æ trævle-
r pose og slænger den midt på gulvet, og vi ligger der

og skraber imellem kludene. Men da var det netop på
' det selv samme sted, hvor a var stumlet nogle aftener

I i forvejen, og det var jo så trævleposen, der havde ligget

I i min vej. Ja, en skulde snart ikke tænke, der skulde

I kunne gå vare for sådan ringe ting, nej, hvem skulde

I tro det?

^^ 617. Lys for deden. En karl fra fegtnd tjente

^^L ovre i Salling i en gård, men ban kom derfra t udde
^^P og fik så tjeneste i en anden gård der i nabolaget Så
^^^ skulde datteren i den første gård have bojel, og dK
går fæstemanden, det var jo den karl, der havde gilde,
og så bruden hen og byder ham med, men det
konen i gården, hun var stiftnoder til datteren, meget
imod, for det hun kunde ikke lide karlen. Så anden
dags formiddag, da de skulde knaphændig til at have
deres onden, var de jo ved at danse lidt, og så forlanger
denne her karl hans gamle madmoder til at danse med
sig, men han var noget svirende, og hun nægtede ham
det. Så forlanger han en seng at Ugge på. Men det
nægtede hun også, for hun kunde ikke lide, at han var
kommen til bryllup, og gav ondt af sig og sagde, hvi
han sådan rendte og skabte sig, han kunde gå den vej,
han var kommen, hun havde ikke haft bud efter ham-
Den gang han så horer det, går han ud i gangen og
står og leder efter hans hat, men kunde ikke finde den,
og:da stod han og læste den salme: Ingen er så stor
en synder, at han jo kan redning se. Så var der en
gammel kone, der sagde: sDen salme skal du ikke læse,
så tror de, du er fuld.« Så rendte han. Den ene gik

V. Sfgdomme, ligUm, vaisler ag lys. 353

nu Og sagde til den anden: s£r han nu henne? han
render lige ad fjorden og drukner sig.« — »A, sludde«,
siger der en anden. Men skam få, g]'Or han det ikke
alligevel. De kommer endda i tanker om, at de vil hen

og se efter ham. Det var ikke svar langt at gå., og de
kommer til fjordsbredden, hvor der var en brink, og der
tænkte de, at han var løben i skjul, men da de så dem
om, fik de 5je på hans stOvlehæl, der sad op af dyndet.
Se, det havde de nu set vare for en 40 år fOr. Det
var en ild, der gik fra gården og ned til fjorden, og en
gammel kone havde en tid fOr brylluppet sagt, at nu
vilde det snart ske, for nu kom det f6r og fOr og til
sidst lige efter at solen var nede. Når der nu gik vare
så længe æfor ved, hvordan skulde han så blive fri fore
det, vil De sige mig det! nej, det var ham nu sådan be-
skikket. Min mand var så mænd med til at samle ham
af fjorden.

618. En løs hest. Tjenestekarlen hos en gårdmand
i Opperby var en aften i stalden og hørte tydelig, at der
gik en løs hest i grevningen. Han råber så: »Til bask
og da blev alt stille. Men som han nu gik op for at
binde den, var de bundne alle sammen. Kort tid efter
døde en aftægtsmand i gården, og da han skulde jordes,
blev en del fremmede heste sat ind i stalden, og en af
dem stCidte sig løs og gik i grevningen, da karlen kom
der ind. Han kom ind i stuen og var både bleg og
forstyrret og gjorde de andre forskrækkede også. Det
er vist, for min kone tjente der den gang, og de lod
karlen sove inde ved dem om natten, for det han turde
ikke sove ude i staldkammeret, og de turde ikke lade
ham være ene.

619. Hans eget vare. a. Jeg har kjendt en mand,
som i sin ungdom en sommermorgen så væggen åbne
sig, og en hvid skikkelse komme til syne i åbningen.
Nogle år efter fik han selv gigtfeber o^ Voto. t^ aX Ni-SKS?-

254 V. Sygdomme, liglam, varsler og lys,

i en seng, hvis alkovelåger i mellemtiden var blevne
flyttede og nu fandtes i væggen på det varslede sted.
Han blev da indsvobt i et lagen og tagen ud af sengen,
og således var varslet gået i opfyldelse.

620. Hans eget vare. b. For ikke mange år
siden hændte det i Haimner sogn, at en gammel mand
så nogle mænd komme bærende med ham selv, og at
han var druknet. Han var ikke siden som fbr, og ihvor
forsigtig han end var, gik han dog en gang fejl og
faldt i en mærgelgrav og druknede.

621. En synsk mand. En mand har fortalt mig,
at en aften, han gik gjennem Hastrup krat, tog det
lige med et til at spille op med krigsmusik tæt ved
ham, og det mylrede om ham med soldater, og dog
var der ingen ting. Han blev noget ræd, og da han
kom hjem, og lyset blev tændt, blev han syg.

Han siger ogsaa, at han har set et kridhvidt liglam
på vejen ad kirken til.

Han siger, at han kan se ligskarer og brudeskarer
og mange andre ting.

622. Hesten i ligfølget. Det er længe siden, det
var den gang, Jeg var pige, da var vi en søndag aften
forsamlede på gården. Povl var den gang kommen til
at tjene her i byen, han var ellers fra Ribe. På én
gang så siger han: »Gå af vejen, lille pige, der kommer
et lig!« Vi lo ad ham og sagde, at det var noget snak,
men han skad os til .side ud af sporet og stod så og
regnede op, hvordan hestene så ud, og hvem der kjørte.
Et par dage senere gik Povl om ved en hest, som de
kaldte »æ Fynbo«, og som stod tojret ved en af gårdene,
og udbrød, i det han gik forbi: »Det var svært, som du
gren til mig den anden aften!« Hestens ejermand, SOren,

1 vidste, hvad der var sket den aften på gaden, svor
at i hvilke heste der end kom for vognen, om der
' lig-, den skulde ikke komme -med. Nu, en tid fip35^"

SygdoDiaie, liglam, varsler og lys. 355

så døde en mand sønder i byen. SOren skulde naturligvis
følge og befalede, at det andet par heste skulde spændes
for. Det skete, men de var ikke til at drive af stedet.
Så blev »Fynboens« mage spændt for i stedet for den ene;
også omsonst, så manden var til sidst nødt til at lade
»Fynboem komme for vognen.

623. Gamvinden, Der var en kone i Mogenstrup,
som havde en søster, der var død, og så havde hun
arvet hendes gåårvindel. Da så hun om nætterne, at den
fik rundt, og hun tænkte meget på, hvad det skulde
betyde. Endelig faldt det hende ind, om det ikke var
for, at hun skulde tage den dødes biir, en eneste datter,
og da hun var kommen i tanker om det, sendte hun
strags bud efter barnet. Så snart de havde fået barnet
i gården, gik gåårvindelen aldrig siden.
I 624. Et brandforbør. Mikkel Impgård, der

handlede meget med uldtoj, boede i Impgård, Torning
' sogn. Da han en gang var rejst over til Kj6benhavn
' på handelens vegne, lå hans kone en nat og så, at der
' blev aldeles lyst i sovekammeret, og hørte en ligesom
trække et bord midt ud på gulvet. Derefter var det for
' hende, ligesom der faldt en stor bog ned på bordet, og
' at der så blev bladet i den. Hun blev meget bange,
log næste morgen talte hun til folkene om, hvad hun
|1)avde mærket, men de kunde jo ikke forklare, hvad
det var. Nogle dage efter kom der ild i naboen, Johan
Impgårds gård, og den brændte. Herredsfogden kom
da for at holde forhør, og det blev holdt i Mikkels
sovekammer, fordi der ude i stuen var så stærk en
trængsel af mennesker. Konen stod ved, da herreds-
fogden trak sovekammerbordet midt ud på gulvet og
smed forhørsprotokoll en derpå, og så kunde hun skjOnne,
at det var det, hun havde hart nogle nætter tOr.

625. Et Ug taget op. Det var et sted, a tjente
på Mors, te manden og konen kunde ikke komme til

Sfgdoaiae, Sg^am, tmnltr <■£ Ifx>

1

^

for den åisa^ ^yld, at konen vilde drikke:
i-^lnilde a nu Ugge oppe i et kammer, der var Osten
f(»- storestuen, og a mærkede jo nok, at der var kraslen
i hjomeme af kammeret, som det kunde være med
pajnr, og a var ikke si roeget hove fore det Så siger
a til folkene, om a kunde ikke blive fii for at ligge
der. Nej, det brod de dem ikke om. og så skulde a
h^er ikke. Men så en aften blev det så meget galt,
det rev og krattede t ptider og dyner og gjorde åg
slemt tiL A blev liggende for det forste, tor a tænkte,
det fik vel ende igjen; men så Hge med et gav det
sådan et forfærdeligt Gerald i storestnen, næsten som det
kunde være en basse, de skød af, og så springer a op
og tager klæderne under armen og farer ned i stuen
til folkene. »>Ju vil a ikke ligge der længere<. siger a,
og så bliver a også fii. Knap efter kom a derfra, og
manden og konen blev skilte ad, og stedet blev solgt.
Der kom en mand til at bo i stedet, de kaldte æ tugt-
huskræmmer, og han havde en husholder. En dag gik
hun om i nabolaget, og fem minutter efter at hun var
kommen tilbage igjen, var hun dod. Så troede folk jo,
tugthuskræmmeren havde enten forgivet hende eller på
en måde fået hende af med livet, og så kom ovrigbeden
der ud for at undersoge lingene. De tager hende så op
i det kammer, som han havde ligget, og opererede hende
eller tog hende op der for at se, om der var noget ved
deres mistanke. Nu mener a, te de lyd, a hørte, var
varsel for det,

626. Det fundne lig. Det var aftenen fbr i. oo*
vember for nogle år siden, at nogle karle var samlede i
Mærsk i Fjaltring, det er en lille kro, der er i søndre-
sognet, og deriblandt var en gårdmandssøn, som dagen
efter skulde flytte i tjeneste i et andet sogn. Det sneede
temmelig stærkt om aftenen, da han gik derfra, og de
andre mente, han gik \ijem, Iqi ■Me\ Viiwde. han drukket

en del, men var dog ikke egentlig beskjænket. Imid-
lertid kom han ikke hjem, og tnan begyndte så at tro,
at han vetr forulykket. Der blev ledt efter ham i mergel-
grave og andre slige steder, men han var og blev borte.
Hen ad vinteren kom til at gå rygter om, at han var
set i andre egne, på vejarbejde o. s. v., og forældrene
var nær ved at tro, at han var levende endnu. Det var
en lang og stræng vinter, og den stfirste tid lå der is
over alt vand. En gang i vinterens løb jftrede en mand
til flere, da karlen kom på tale: jI skal se, hans lig vil
nok findes i den søndre å.« — »Hvordan kan du sige det?«

— 9J0, for der har været set tre lys over åen for nogle
år siden«, sagde han, tmen fra den tid Nikolaj druknede

— det var en gammel mand, der boede nede i nærheden
af åen — brændte der kuns to, og da Petersens karl
på Ryssensten forleden vinter løb ned på skojter og blev
i åen, blev det andet lys også borte, så. der siden kun
har brændt et, men det er nu også blevet borte i vinter.«
Da isen gik op, blev den savnede karls lig også fundet
i åen.

627. Mærkeligt lys. I en |gård i Osløs på Hannæs
har der i et halvt hundrede år brændt et lys i et gjæste-
kammer. Kom man ind i storstuen, kunde man se en
lysstrime mellem gjæstekammerdoren og dOrtrinet, der
var noget slidt. Så snart man lukkede dflren op, blev
der imidlertid bælgmørkt i kammeret. Lyset skinnede
også ud af vinduet, men når man kigede derind, kunde
man ikke se noget, fordi et stykke lintOj som et lagen
hang for vinduet og bølgede frem og tilbage. Dette er
iagttaget af mangfoldige.

628. Tre lys på en hSj. En mand fra Vedersø
fortæller folgende: I Rens sogn i Sønderjylland hgger
en haj, der kaldes TrehOj, og oppe på toppen af den
brænder tre lys forten dage for Sanct Mikkeisisj;^ wj,

K dag-e efter. Det ene Ojeb'Hs. 'Via.Tv 6æ ■^3*. "5^
I

lomin«, liglam, Tarsler og lys.

1 de fare i«^|

brænde aldeles roligt, men i det nssste kan
imellem hverandre, så man ikke kan fæste Ojet på dei^
Derefter bliver de rolige igjen en tid. Det stOrste lys
står ai tid i midten, når de er så rolige, at man kan
skille dem ad. Sagnet siger, at på den mark, hvor
hojen ligger, gik en gang en fader med sine to sSnner
og hostede kom, men så blev de uenige, og det kom til
slagsmål imellem dem. Til sidst brugte de høleeme og
blOdte sig ihjel. Så blev de alle tre begravede der i
den boj, og det er faderens lys, der al tid står i midten,

629. Lys på en h&J. Der er en treskjelshoj her
nede på J^iy hede, hvor der har stået lys flere gange.
Det kan jo have både det ene og det andet at betyde.
Da a kunde være en 5, 6 år, da var der en mand her
ude i Fly by, der hængte sig. Han hed Morten Boje.
Min fader kom kjercnde med et læs ho, og han var den
første, der kom og skar ham ned. Han havde hængt
sig i hans egen skorsten og blev kastet der ned ude i den
treskjelshOj,

630. Et dræbt barn, I en gård i Osterhy på
Samsø tjent en gang en fattig karl. Han og en datt^
i gården blev kjærester, men det kunde hendes forældre
ikke lide, hvorfor han blev jaget fra gården. Noget
efter fødte pigen et barn, som forældrene dræbte og
nedgravede ude i haven, for at folk ikke skulde få det
at vide. Herover blev pigen sindsforvirret og løb og
tossede omkring, såsom ude i marken ved hyrdedrengene;
disse fangede fugleunger, som hun spiste rå, og hun
sagde, at de smagte ligesom duesteg, men inde i haven,
hvor barnet blev begravet, brænder om natten et lys

dette sted,

631. Varsel for en stranding. En vinter strandede
der mange skibe på vestkysten. Jeg var en stormfuld
å3Lg kommen om til en gård i Nissum i nærheden af

vet og- blev der om natten. Om. a.'in.evv^m ^■aSfii. \:aleGL

vi Sygdomme, liglam, vsreler og lys. aeg

på strandinger, og jeg hørte da bdmene sige, at deres
moder havde set varsel for stranding et par steder, som
de nærmere betegnede, og at folkene rimeligvis vilde
drukne. Jeg spurgte nu konen ud, og hun fortalte da,
at hun et årstid i forvejen en mørk nat, da hun kjørte
med raketapparat em e til et skib, som var strandet, havde
set et stort skib, der lyste som ild, i brændingen ud for
det nævnte sted. Om morgenen i lysningen kom der
bud om, at der var et skib i sigte, som måtte strande,
ti stormen var bleven ved at tage til. Da vi kom ud
til havet, så vi skibet komme fra nordvest, drivende for
stormen. Det slap lykkelig over revlerne og stodte ud
for det sted, som konen havde betegnet aftenen i for-
vejen. En del af besætningen druknede, deriblandt
kaptejnen, de øvrige reddedes ved raketapparatet, efter at
have siddet i flere timer på vraget. Det første levende,
der kom i land, var skibshunden, en stor, sort, langhåret
hund. Den skyllede over bord strags, da skibet stbdte.
Jeg troede først, det var en bylt klæder, lige i det
bølgerne skyllede den op på stranden. Da hunden
imidlertid vilde ud til skibet igjen, greb en mand den
og trak den op i en fiskerbod oven for og lukkede den
inde. Da jeg siden fortalte dette oppe i gården, sagde
pigerne, som havde været esepiger ude i boderne om
sommeren, at det var altså derfor, ingen kunde være i
den bod om natten, for der kom al tid en ind og kastede
en timg, våd gjenstand på de sovende i sengen, og des-
uden var der sådan uro der inde. De kunde nu forstå,
at det havde været varsel for hunden fra det strand-
ede skib.

632, Lys tra en kirke. Vejen, der fører forbi
Lem kirke, har i sin tid været slem at færdes på ved
nattetider. Undertiden skete det, når en vogn vilde
kjore der forbi, at der for som et lyn ud fra klrkaxv ci^jE.
Mev så stående, som det kunde væte eTv Vivi.^ti\ "-^-ca:- ^

V. Sygdomme, liglam, vuslei og lys.

stang, der truende spændte over vejen. En gammel
mand fra Lime, Jens i Limegård, har svoret dyrt på, at
han flere gange har måttet gjøre holdt der, fordi han
ikke kunde komme forbi. Så kunde det også undertiden
trække sig lige så hastig tilbage, som det var kommet,
men det skete ikke ret tit.

633. En brudeskare, a. En mand, der boede her i
Ungstrup, havde tjent nede i Hohtebro-e^Gi\. Der var
det en aften, at hans medtjener, der var født juleaften,
han så en brudeskare, der kom forbi, og han kjendte
alle kuskene så nær som ham, der kjorte den forreste
vogn. Han så også, at de kjorte ud på nogle kløveragre
ved siden af vejen op til kirken. Så var det en tid efter,
da bliver han buden til gilde og skal også være kusk.
Så tænker han: Dersom det skal nu være den brude-
skare, som varselet har været for, så skal jeg endda se
at hytte mig for at komme derud, da jeg nu kommer
til at kjøre den forreste vogn. Men den dag gildet
skidde være, var det blevet sådan en skrede, at vejen i
nærheden af kirken var ikke til at kjøre ad for dem,
der ikke havde sær godt skærpet. Han blev da
ræd for at kjøre det stykke, og ihvor nødig han end
vilde over på agrene, så måtte han dog til det og kjørte da
sådan til kirken, som han havde set det i forvejen.

634. En brudeskare, b. Der kom al tid så meget
fra Vadum forbi det vestre hj6me af den gård, hvor a
tjente i otte år. En aften så a, der kom en stor, bred
ildflage forbi, og så skyndte a mig at komme Osten ind
ad gården for ikke at møde det. Men a blev syg, da
a kom ind, og så siger min moster: »Hvad er der ved
det? a tykkes, du er så forrendt.« A svarede ikke, for
a dånede lige ned. Folkene i gården tykte nok, det
dumrede et bitte gran efter, men ellers kunde de jo ingen
ting se. Dette her blev til en brudeskare, en stor

bryllaj^ærd. Det skred aiåan a.i Veiv sA ■•j^JiCTi, xaen &

r

Sygdomme, liglam, varsler 6

kunde ikke kjende folkene, det kan min scin, som bor i
Skive, for han kan se sådant meget bedre end a, A løb
min vej for det, for a var jo ung og tårivon den gang
og ræd for, at det skulde have taget mig.

635. Varsel for bygninger, a. En to, tre år fOr
Elsborg vejrmølle blev bygget, var der af flere foik,
navnlig af naboerne, der bor vest for møllen, hørt en
forskrækkelig rumlen og hamren og banken på den
plads. Niels Drejer og hans kone sagde mange gange
til Johan Kellers kone: »Der er vist nok passeret noget
en gang, heller også vil der passere noget ved den hlle
hoj her norden for gården.* Så blev møllen bygget.

636. Varsel for bygninger, b. En mand har set
lys brænde, der hvor Stærdal mølle nu ligger, og præsten
akal også have set vare for det, fbr den kom til at
stå der.

637. Varsel for bygninger, c. Her oppe i Vester-
Lem boede for få år siden en enkekone, der blev kaldt
Birte Vinter, og hun var noget synsk. Så var der en
gård, der hed Kurup, og den skulde deles i to gårde, for
der var nemlig en son, som skulde have den ene halvdel
og Sytte ud. Så som skik og brug er, forsagte de at
kaste brønd, for hvor de kunde få vand, vilde de jo
lægge gården. De prøvede da vest for den vej, der går
fra Stærdal til Håstrup, men da enkekonen så det, sagde
hun; De skulde så skjæm nok lægge gården Osten ævej,
for det havde hun set. Der blev den også lagt og står
den dag i dag.

638. Forbrand. a. For en 40 år siden tjente jeg
i Rydbfærg skole, og da sad jeg i den tidlige mørkning
på en skammel uden for bordet og røgte mig en pibe
tobak, mens husholdersken stod med ryggen til bordet
og så ud ad vinduet inde ved den anden side af bordet
nærmest ved væggen. Vi kunde se et hus, der lå syd-
f«6t for skolen, hvor der boede en høker, som hed Hans

I V«BL lor SI

i62 V* Sygdomme, liglam, varsler og lys.

Jensen, og pludselig var det for os, ligesom der havde
slået ildsluer ud om huset, så at vi begge på én gang
udbrød: »Hyad er det?« Synet forsvandt med det samme,
men den påfølgende sommer afbrændte huset.

639- Forbrand. b. F5r Skavngård brædte, så en
gammel staldkarl det, som tjente der og en morgen
meget tidlig var ude at flytte nogle unge heste, der
stod på græs. Da han lige vendte sig om, stod gården
i lys lue. Han skyndte sig nu hjem, men det havde
da intet at betyde. Dette skete et par år f5r gården
virkelig brændte.

640. Forbrand- c- En mand i Tyregod sogn kom
en aften ridende til sit hjem. Lidt fOr han kom dertil,
så han, at der stak ild op i enden af stuehuset, hvorfor
han red skarpt til, og da han kom i porten og så ind i
gården, der var sammenbygget, så det ud, som om ilden
rendte rundt med tagskjægget på alle huse og til sidst
gik op i en stor flamme over gården og blev borte.
Manden blev helt underlig til mode over dette, men
efter at have forstummet lidt gav han sig til at bede
Vorherre om ikke at lade gården brænde hverken i
hans eller i hans bOms tid, og endnu er det ikke sket,
skj5nt flere har set den brænde og løbet forgjæves i
den anledning.

641- To gårde i forbrand. For en tre uger siden
brændte Lonborggård, og den brand snakkede folk meget
om i forvejen. De sagde, at ilden skulde komme op i det
nordvestre hj5rne, hvilket også godt nok indtraf Da
jeg kom op om morgenen efter og mærkede, at gården
var brændt, skyndte jeg mig derned, fordi manden er
noget af vor familje. Da jeg kom til færgemanden og
vilde over åen, kom han strags frem med det spørgs-
mål, om jeg troede på forvarsler. Jeg svarede, at jeg
vilde lade den ting stå ved sit værd, for jeg kunde nok
tænke, hvad han sigtede til, efter den snak, der var gået

Sygdomme, ligliun, '

363

imellem mand og mand. Ja, for de havde tit set for-
brand netop ad den kant, sagde han.

Holmgård, der ligger en mils vej her nord for, står
også i forbrand. Manden så det selv en aften, han havde
været fra by og var på hjemvejen. Så kjørte han alt
hvad han kunde, og da han kom nær til hjemmet og
skjOnnede, hvad det var, skyndte han sig med at komme
hen til taget og rykkede en håndfuld tag ud. Han talte
siden stråene og vidste så, hvor mange år det skulde
•vare, inden gården virkelig brænder.

642. Beskyttet mod brand. a. Styding by ved
Haderslev kan, mener man, aldrig brænde, og grunden
dertil skal være følgende. En mand kom en gang rejsende
fra Ribe, og da han kommer nær til Styding, ser han,
at den står i lys lue. Men manden hensatte branden i
en bæk, der løber i en da!, som hedder Dybdal, og så
længe der rinder en dråbe vand i den, skal byen ikke
bræmde. Da vandet i bækken kommer fra store
vældkilder, så er jo byen vel forvaret, og der har
heller ikke været ildebrand i Styding i den sidste men-
neskealder.

643. Beskyttet mod brand. b. Ligeledes skal
en gård i Simmersted, Mavstr-uf sogn, være beskyttet
mod ildebrand. Da nemlig en mand så gården i for-
brand, tog han sin ^Omestok og stak i diget, og så
længe den blev stående, skulde gården ikke brænde.
Men stokken groede og står nu som en vældig
tomebusk.

644. Beskyttet mod brand. c. I Trindholm
skov i Steppinge sogn står en uhyre stor bøg, der måler
en 25 fod i omkreds, den kaldes Trindholm-begen eller
kongebøgen. Dette træ kan ses mange mil vidt om-
kring, og det må aldrig fældes, da så Ojeblikkelig
Andrupgård må brænde, men så længe bøgen bliver
stående, brænder den ikke. "E-n. gan^ -^ri&e ^■^'exe.tv Tjt's^'e.

I

1

iQ* V. Sygdomme, ligUra. varsler og lys.

på at ^Ide den, men ved første øksehug floj ilden
af skorstenen på gården, så et ridende ilbad måtte
værge, at bøgen blev hugget

645. Et nyt arbejde. En søndag aften, da
stifmoder og jeg, der den gang var segs år, sad
dagligstue, kom min fader, der var smed og havde
været ude at beslå heste, hjem omtrent klokken otte og
satte sig hos os. Da han havde siddet lidt, hørte vi
hammeren slå på ambolten henne i smedjen, uagtet min
fader sad med nøglen til dSren i sin lomme. Jeg har
senere fortalt det til en anden smed, og han ytrede, at
noget lignende havde han en gang hørt. Det betød,
efter hvad han troede at have erfaret, at der vilde fore-
falde et nyt slags arbejde i smedjen.

646. Hundeskriget. Jeg kan huske fra min barn-
dom, lige fOr krigen i 4S, at en aften kom vor hund
og sprang imod yderdOren flere gange og skreg, så min
fader strags gik ud og så efter, hvad der var i vejen;
men han så intet usædvanligt. Men så en dag under
krigen kom der tre dragoner ridende forbi vor gård (i
S.-Felding sogn), og dem blev hunden så ræd for, at den
kom springende mod dOren og skreg flere gange livagtig,
som den hin aften havde gjort.

647. Forvarsel for jærnbanen. En aften, da en
tømrer fra Irandum, Sevel sogn, begav sig til sit hjem,
så han livagtig et tog komme skridende hen over
marken fra Rogtebæk til Trandum og fortsætte hen
efter Kirkegård, hvor det kom ham af Ojesyn. Der var
en 6, 7 vogne i rækken, og han kunde se lys for hvert
vindue i vognen. Det gik enten igjennem eller tæt forbi
Jens Krænsens gård i Trandum, og denne hørte en
underlig dundren, der tvang ham til at rejse sig op i
sengen og kige ud ad vinduet, og han så da et sidste
glimt af varslet. Over denne gård har man adskillige

gange set ild, og folkene ciet Vat t\t "Wi-rt ^^eaom. mi

V, Sygdomme, UgUta, raraler og Ijre.

365

bragen eller knitren af ild, og det betragtes derfor som
givet, at denne gård vil brænde en gang tidlig eller
s«it. — Togvarslet peger naturligvis hen på, at der vil
blive anlagt en jæmbane her, men det vU jo vist nok
vare mange år, inden det sker, da det var sildig om
aftenen, kl. 9, 10, man så det.

648. Den tilkommende ægtefælle. En gammel
degn i ROdding, der hed Bregnholm, havde en datter, som
en hojtidsaften vilde se, hvilken ægtefælle, hun skulde
have. Hun satte sig i et ensomt kammer ved midnatstid
med et spejl forved sig og tre glas, et med vand, et andet
med Ol og et tredje med brændevin. Så kom der også
én, da hun havde ventet i to timer, og tog vandglasset.
Hun kunde nok se ham, men måtte på ingen måde se
sig tilbage, og derfor kunde hun ikke se, hvordan han
kom ind eller ud. Noget efter traf hun på et marked,
som hun kom til, på en person, som hun tykte atkjende,
men kjendte alhgevel ikke, og han tykte lige så. De
blev kjærester og siden gifte. Men det kom også til at
passe med vandglasset, for de havde det fattigt alle tider.

649. Tre lys. I Lilholt enge i Skrydstrup sogn i
Haderslev amt, brænder hver aften i efteråret, i den tid
da engene slås anden gang, tre lys, det ene lidt hojere
end de andre. Sagnet mener, at en gang, da en fader
med sine to voksne sOnner slog græs i engen der, blev
de uenige og kom i slagsmål, hvilket endte med, at de
dræbte hverandre med høleeme.

650. Lys over en skat. For Tashtm sø blev ud-
tOrret, så man hver eneste aften et klart \ys brænde
midt på søen, og der måtte da sikkert ligge en skat
gjemt. Man siger da også, at en kjedel fuld af penge
står der ude, og stundom har fiskernes garn hæftet sig
fast ved den, så de har måttet rive gamet, for at få det
trukket til sig. Der har også været noget aparte på
.&erde der ude om natten, det \\a.T "m.a.T\, Ssæit \:^?jsS;^

366

V. Sjgdomme, Ugliua, vursler og lys.

mærket om vinteren, når søen var belagt med is; '
revnede denne stundom over hele soen, og det var i
turligvis ånden eller spøgelset, der vogtede skatten,
måtte bryde isen for at komme ned til den. I Ta^
boede en gang en karl ved navn Mogens, som al i
når man spurgte ham, om han ikke var bange, svare
»Næj, så mi si?l æ a ei, få dæ æ sammen engen 1
dæ vel ta mæ, uuntart/en dæ«d lys dæuu o æ s» vel 1
mæ.s Det skete virkelig således, ti en gang han var
ude for at bade, druknede han.

651. Dragen på skatten. Lidt norden for Kolind
sund, tæt ved byen Siiiesied, ligger en meget stor hoj,
hvorfra der er en ualmindelig vid og dejlig udsigt, den
hedder Lyshoj. Gamle folk der i egnen fortæller, at der
tit om natten brænder iys på hojen, og at der nok
skulde være en stor skat gjemt der inde, men den ruger
der en drage over og forlader den aldrig, undtagen når
den bliver altfor torstig, da må den ned til Kolind sund for at
drikke, og det skal nok være ved det lag, når solen går ned.

652. Den stjålne skat. Iraens jeg gik i skole,
fortalte en af mine gode venner, at de hjemme på
marken (i Orré) havde en kæmpehoj — hojen lindes
endnu som den gang — og i denne h5j havde, jeg tror
det var hans faders aldefa'r en gang hørt et vældigt
skrald. Det lød grangivelig, som når et låg faldt i på
en stor jæmldste. Siden var der gravet i hojen efter
kisten, og aftenen efter den første dags gravning havde
man endnu ikke nået kisten, men man fandt den dog
nok dagen efter, mente raan. Dette skete dog ikke, det

■ hele, der fandtes, var nogle ubetydelige gjenstande, men

der lagdes dog mærke til, at jorden var ulige lettere at

grave i, end den havde været dagen f&r, og man forstod

, at nogle skjælmer havde taget kisten op om natten,

1 for at det ikke skulde mærkes, havde man fyldt

ilet efter med jocd.

Sygdomme, liglam, varBler og Ijis.

653. Den fundne skat. Jeg har for 60 år siden
kjendt en gammel mand, nOjagtig og sandfærdig i sin
tale tror jeg nok han var, han hed Knud Brunhede, og
han fortalte mig, at der en gang tjente en karl henne i
æ Osten, og han drOmte en nat, at han skulde finde
sådan en middel og sådan rigdom her ude i æ Vesten
sunder æ rdnn, dæ stu i æ grSnn^ og så vågnede han
af hans drOm, og han står op og klæder sig på, og så
drager han her ud ad æ Vesten,

å hær træffer han Kjeld I-ongbjær,
I å så tæller han ham dehær,

å så skiides di, å Kjeeld gik da, som han vist da engen
I teng &w k sæjj,

å så finder han æ rOnn,
I dæ stu i æ grOnn,

I å så kaster han æ r6nn om,

å dææ fo«d han såf/en en meifel å rigdom,
, »få hue sku han ha tawwen et fræ? hans kuen håd ef
mier, end hwa hun stu å gik i.«

654. Kistens ©re. Da Sjorringsa var bleven ud-
tsrret, så man stadig lys brænde over et bestemt sted i
søen, og det blev da fortalt, at på det sted lå en skat
gjemL Nu var der en mand, som nok havde lyst til at
komme i besiddelse af herligheden, og derfor- gik han

I med sin karl ud for at grave efter den. De grov en
I tid og gjorde det stiltiende, som det sig hør og bør.
I Så støder de på en fordæmsens stor kiste med ører at

gribe i ved hver ende. Manden tog fat i et af ørerne
I og hev til sig, i det han glad udbrød: »Nu har vi den!*

Men så gik øret i stykker, og kisten blev borte mellem
; hænderne på dem. Det stykke af øret, som manden be-
I holdt, blev senere indsat i den indre kirkedOr i SjOrring

kirke, hvor det sidder endnu.

1'

I

I

[
1

I

I

sgg VL Religiøse sagn, legender m. m.

VI.
Religiøse sagn, legender m.

655. Pfgens lykke. Vorherre og Sanct I
om ved et stykke doven dreng, der lå på ryggen og
satte benene i vejret. Så var de ukjendte med vqen
og egnen, og så spOrger de ham om vej. Men han gad
ikke rejse sig, og så lå han og pegte med fbddeme,
hvad kant de skulde gå. Så gik de et bitte stød, for
den underretning blev de ikke stort kloge af, og der
kom de til en bitte pige og spurgte hende om vej, om
hun kunde sige dem, hvor de skulde hen for at komme
der og der hen. Ja åja, det kunde hun godt, og hun
løber med dem et lille stykke. Så siger Sanct Peder til
Vorherre: »Hvad lykke skal den bitte pige ha'? det var
sådan en rar bitte pige.« Vorherre svarer; »Hun får at
have den dovne dreng, der lå oppe på hojen og pegte.«
Ja, det tykte han var en sOlle lykke, den dreng tykte
han ikke der var nogen bjerring ved. Så siger Vor-
herre: »Jo, en doven og en duelig skal have hverandre,
for kommer to duelige sammen, vil de samle a raOj,
og kommer to dovne sammen, kan de ikke bjærge og
ernære dem.«

656. Vorherres vejr. Den gang Sanct Peder blev
gammel, blev han kjed af sådan at strejfe omkring, og
han forlangte da af Vorherre at få sådan et almindehgt
præstekald, hvor han kunde have det lidt mere mageligt
og sidde og røge sig en pibe en gang imellem. Så
siger Vorherre til ham: »Hvad kan det hjælpe, Per, du
forstår dig slet ikke noget på landvæsenet.« — »Jo, når
jeg bare må få regn og solskin, når jeg synes om det,
så skal jeg nok få min præstegård til at give noget.*
Ja, det lovede så Vorherre, han skulde både få kaldet
og vejret, som han forVai\gle det. S>^ ^qcÆr hans korn,

VI. Religiøoe sagii,r

369

Også, så-dan til, at hans naboer aldrig havde set mage.
Det blev så tæt og så langt, at det gik i leje alt
sammen, og da hflsten kom, var strået råddent, og kjæme
var der ikke noget af. Så kom Vorherre og spurgte
om: »Nu, Per, hvordan gik det med avlen i år?i — »A,
det blev meget dårligt. Det tegnede så godt, men
strået blev råddent, og der blev ingen kjæme.« — »Hvad
tror du vel, det kom af, Per? Mon det ikke kunde
have været gavn, at der var kommet lidt blæst en gang
imellem?« — »Jo, det kan godt være, men må Jeg så
ikke få det til næste år?« Det lovede Vorherre godt
nok, og Per såede sa ipjen og fik regn og solskin og
blæst afvegslende, ligesom han forlangte, og hans kom
stod ganske udmærket. Da hOsten kom, var Per ude
at se til komet, og så tænkte han, at nu skulde det
have en rigtig fyring af blæsten for at blive rigtig godt,
han kunde nok skjonne, at det var blæsten, der havde
gjort det så godt hidtil. Men om morgenen, da han
kom op og skulde til at haste, så var komet blæst af
alt sammen. Nu kom Vorherre igjen og spurgte til
Pers avl, og han beklagede sig da over, at nu var det
hele blæst af. »Ja, hvad vil du så gjøre, Per? nu har du
fået både regn og blæst og solskin. — »Ja, nu vil jeg
lade dig råde til næste år.s

657. Simple åringers nytte. En gang sendte
Vorherre Sanct-Peder ned på jorden for at se, hvordan
menneskene var tilfi-edse. Da havde det i mange tider
været frugtbare år, og derfor klarede folk sig godt,
levede godt, sang og lo hele tiden. Men ikke én tak-
kede Vorherre for hans godhed imod dem. Da nu
Sanct-Peder kom tilbage, sagde han: »Ja, folk leyer i
overflod og morer sig, men de glemmer aldeles dig,
kjære herre.« Nogle år efter skulde Sanct-Peder atter
ned blandt menneskene, og da havde det været tørke
og simple åringer, men da sukkede Ae q^ \i'4& "^^

370 ^^ Religiese sagiiy legender m. m.

herre. Nu kom Sanct-Peder tilbage med den besked,
og da sagde Vorherre: »Ja, således må jeg en gang
imellem skifte med gode og ringe åringer, for dersom
der al tid var overflod, glemte menneskene mig aldeles.

658. GJaerdesmutten. Vorherre og Sanct-Peder
kom en aften til en lille hytte, hvor de g^ ind for at
hvile sig og om mulig få lidt at leve af, da de var
sultne. Konen, som hed Gjertrud, sad netop og bagte
pandekager, og Vorherre bad hende da om at bage en
lille kage til dem. Gjertrud syntes ikke godt, at hun
kunde sige nej, og tog en lille klat dej og lagde i •
panden. Men Vorherre lagde sin velsignelse i det, og
kagen løftedes så stærkt, at den bredte sig over hele
panden. Så syntes Gjertrud, at det blev for meget til
de fremmede, og hun tog derfor en mindre klat dej og
satte over ilden. Også denne gang blev kagen for stor,
og hun tog nu en klat af størrelse som en fingerende.
Men da kagen var bagt, var den endnu for stor, hvorfor
de fremmede heller ikke måtte få den, og nu blev Vor-
herre vred og sagde, at hun for sin gjerrigheds skyld
skulde skabes om til en lille fugl, der stadig skulde
søge at skjule sig for menneskene. Så blev hun til den
fugl, vi kalder Gjertrudssmutten.

659- Hvordan viben blev til. En gang da Sanct-
Peder vandrede på jorden, kom han ind til en gammel,
gjerrig kone og bad om noget at spise. Hun stod just
og bagte pandekager, og så sagde hun, at han godt
måtte få nogle med, når han først vilde kløve hende
noget ved, mens hun bagte dem til ham. Det vilde
Sanct-Peder godt og begyndte at kløve ved, men konen
kunde aldrig få pandekagerne små nok til ham; den
første blev for stor, den anden ligeså, og således blev
hun ved at stå og bage, til Sanct-Peder havde fået alt
hendes ved kløvet, og så fik han endda ingen pande-
kager. Da blev han vred, og til straf herfor, sagde han

Religiaae sagn, legender

IHien, at nu skulde hun blive til en vibe, ligesom
stod der, med en spids hue på hovedet, og hun
skulde aldrig få ro, men bestandig blive en foragtet
fagl og Q.yve om og skrige: Kløv ved! Med det
samme blev konen til en vibe og for op gjennera skor-
istenen og skreg: »Kløv ved! kløv ved!«

660. Om småborn. a. FOr Kristi fOdsel var
bOmene ikke så hjælpeløse som nu og kunde både gå
og stå. Men da Jesus så, hvordan de begjærlige for-
ældre misbrugte de små bOms ævner og kræfter, gjorde
han det sådan, at de kom til at trænge hojlig til hjælp.
Vorherre og Sanct-Peder gik omkring som et par tig-
gere og kom på deres vandring til en vævers hus, hvor
de bankede på. Folkene havde imidlertid alt for travlt
til at lukke dem op og sendte et barn, der kun var et
par dage gammelt, hen for at åbne dOren. Da Vorherre
så dette, blev han vred, greb barnet om lænderne med
to fingre og lod det nu s3Tike hjælpeløst sammen. Der
er endnu hos alle småbOm mærker af Vorherres Jesu
fingre, og når disse jævnes, kan bOmene gå.

Andre fortæller, at Jesus og Sanct-Peder kom til
et hus og bankede på, hvor en kone lå, som nylig havde
fbdt et barn. Hun sendte nu dette hen for at lukke
dSren op, men enten var barnet for lille, eller dorklinken
sad for hojt oppe, det kunde ikke få dOren op, Jesus
lakkede så selv op og tog fat på barnet, som oven for
fortalt.

661. Om småborn. b. En gammel kone i Vest-
jylland har fortalt mig, at f5r Jesus blev født, kunde
alle bom gå, så snart de var fødte; men da Jesus og
hans disciple en aften kom til et hus og bankede på, og
der kom et lille halvt år gammelt barn og lukkede op,
blev Jesus vred og sagde, at det var synd at sætte
sådant et lille barn ril den gjeming; det skulde bhve

..sidste gang, at et lille barn således skulde blive misbrugt.

-yn 2 VL Religiøse ^agIl, legender m. m.

Derpå lagde han sin hånd på barnets hoved, hvor der
strag« blev et stort hul, som kun var lukket med skind
og dernæst sagde han, at fOrend dette hul groede
sammen, for skulde barnet ikke kunne gå alene.

662. Stærens sang. Da hver fiigl fik sin r5st at
synge med, spurgte Skaberen også stæren ad, hvorledes
den helst vilde synge. »Som gjøgen, som lærken, som
nattergalen, som . . .« og således blev den ved, indtil
Vorherre afbrød den, og for sin begjærligheds skyld må
den nu lade sig nOje med at efterligne andre fugles sang.

663. Musvittens sang. Der var en gang en gammel
mand, som var kjed af at leve. Han tog da et reb og
gik ud i skoven for at hænge sig. Som han der slog
rebet om en gren og vilde putte hovedet igjennem løkken,
er der en over hans hoved, som siger: »Slid din tid, slid
din tid!« Det var musvitten. Da fortrød manden sit
forsæt, opgav det og sled sin tid.

664. En hellig fugl. Storken er en hellig fugl.
Der var en præst i Oster-Allmg, der hed Tørslef, og han
havde en s5n, der var adskilligt i vejen med. Han
kunde ikke lære noget eller vilde kan ske ikke og gjorde
så mange kunster. Så skød han en stork, som havde
hjem hos en mand i sognet, der hed Per Morten.
Manden blev vred, og folk mente, at nu vilde præste-
sønnen enten hænde ondt eller gjøre ondt. Han kom
kort efter af dage på en uheldig måde.

En anden fortæller således: Peder Lassen i Vissing
tæredes hen og døde af brystsyge. De gamle koner
var enige om, at det var, fordi han havde skudt en stork.
Når et menneske havde aflagt falsk ed for retten, tæredes
han også hen og blev ligefrem til en benrad.

Storken må man ikke skyde, fordi det er en hellig
fugl. Således var der en mand en gang ved Rmg-
kjøbtng, der skød en stork, og han havde det uheld, at
han mistede fire koner.

r

VI, Religiase sagn, leEender n

665. Manden 1 raflnen. Der var en mand, dor
havde været henne at stjæle kål en aften. Så, kom der
en anden mand til ham: »Hvor har du været henne at
stjæle den armfuld kål?' — »Ja, den har jeg ikke stjålet«,
for han vilde jo ikke være ved, at han var kommen
uærlig- til dem. Så siger manden igjen: Jo, det havde
han, hvor skulde han ellers have været henne at hente
de kål ved nattetid. Ja, hvis han havde stjålet dem,
vilde han være tilfreds, han måtte komme til at sidde
oppe i månen med den armfuld kål, så de kunde se
ham over hele jorden a!le tider. Med det samme kom
han til at sidde der, og man kan se ham den dag i dag.

666. Vibens skrig. En pige, som syede for sin
frue og derfor benyttede dennes guldsags, fandt så stort
behag i den, at hun stak den til sig. Fruen savnede
snart sin sags og spurgte pigen, om hun havde taget
den, men dertil svarede hun nej og var meget påståelig.
Da fruen nu indstændig tilrådede hende at tale sandhed
og tilstå tyveriet, erklærede pigen, at om hun havde
taget sagsen, vilde hun ønske strags at blive til en vibe
og som sådan til evig tid flyve omkring og udskjælde
folk for tyve. Strags gik ønsket i opfyldelse, hun for-
vandledes til en vibe, og det er den, der den dag i dag
råber: »Tyv it, tyv itla

667. Viber og skronnegjege. I en stor mose
ude i Vesteregnen er der en svær masse af viber og
skronnegjoge. Det er alle pebersvendene og peber-
møerne, som efter deres dod er blevne forvandlede til
fiigle. Pebermøerne er viberne, og de råber: sHvi villd
doit?« Derpå svarer skronnegjagen: »Aturrit, a turr it!s

668. Ved Kristi kors. a. Da Vorherre blev kors-
fæstet, floj en del fugle hen over korset. Viben sagde:
»Pin ham, pin ham!* Rylen sagde: sRyk ham, ryk haml*
og stenpikkeren sagde: »Sten ham, sten ham!« Som
straf, fordi disse fugle ønskede ouii\. onct 'fiÆrtcjo,, \v«!.

XjA VL Religiese sagn, legender m. m.

folk siden måttet tage disses æg. Svaleir floj også hen
over korset og sagde: »Sval ham, sval ham!« medens
lærken sagde: »Læsk ham, læsk ham!« Allersidst kom
en tidsellærke (kom- eller bomlærke) flyvende og sagde:
»Vi, vi, vi er fii« Fordi svaler og lærker således
ønskede godt over Herren, blev disse fugle fri for strat
og man har ikke måttet tage deres æg.

669- Ved Kristi kors. b- Da Jesus hang på
korset, kom en vibe og skreg: »Pin ham, pin ham I« En
stork kom og sagde: »Styrk ham, styrk ham!« En svale
sagde: »Husval ham, husval ham!« og den lille rødkjælk
tOrrede sveden af hans ansigt med sine fjer. Deraf har
den de røde fjer for brystet. En gammel mand fortalte
mig, at en lille fiigl, han kaldte »gåsnef« (rimelige den
samme som rødkjælken), kom, da Jesus hængte på
korset, og vilde med sit næb trække sOmmene ud. Den
arbejdede så længe, til dens næb blev krumt, men da
den ikke kunde få sOmmene trukket ud, floj den omkring
Jesu hoved og tOrrede sveden af det med sine fjer.
Derfor har den de røde fjer om halsen, ligesom den
også den dag i dag har et krumt næb. Gamle folk
siger, at man ikke må dræbe en stork eller svale.

670. Ved Kristi kors. c. Nogle fugle er onde,
andre er gode. Da Kristus hængte på korset, kom alle
fugle flyvende der over, og da viste det sig, hvad sinde-
lag der var i dem. Storken sagde: »Styrk ham!« Svalen:
»Sval haml« Lærken: »Læsk haml« Men derimod sagde
høgen: »Hug ham!« Spurven: »Spark ham!« Ravnen:
»Riv haml« Viben: »Pin ham!«

671- Ved Kristi kors. d. Fuglene sagde således
ved Kristi kors: Viben: »Pin ham, pin ham!« Stenpik-
keren: »Sten ham, sten haml« Rylen: »Riv ham, riv haml«
Storken: »Styrk ham, styrk ham!« Spurven: »Spar ham,
spar ham!« Lærken: »Læsk ham, læsk ham!«

672. En hellig fisk. Djævelen kan ikke omskabe

w

VL Religiase sagn, legeader □

375

sig til en gjedde, da det er en hellig fisk. Et tegn
herpå er det, at den har et korsben i hovedet. Det var
også gjedder, Vorherre bespiste de 5000 med.

673. Fuglenes konge. AUe fuglene var en gang
samlede for at skulle have valgt dem en konge. De
kunde ikke komme til rette derom, og der var sagtens
mange, som gjæme vilde være hersker, nok er det, at
de omsider tog den bestemmelse, at den af dem, der
kunde flyve hOjest, skulde bære kongenavnet. Falken
syntes godt om det, for han havde farhg lange vinger
og mente nok, at han skulde komme hojest til vejrs.
Men det skete lige godt ikke, for en lille bitte fugl, de
kalder Tomas-i-gjærdct, den var så. snild, at den satte
sig op på falkens ryg, og da denne nu var flajet så
hfljt op, som den kunde, så sad Tomas-i-gjærdet på
dens ryg og var hvilt og godt til pas og floj endnu et
stykke hojere op. Den blev altså fiiglenes konge og
har været det fra den dag af.

674. Hoppen og ræven. Den gang det skulde
bestemmes, hvor længe dyrene skulde gå drægtige,
sagde ræven helt lumsk til hoppen : »Hvad vil du
helst, enten gå det korte, korte år eller den lange, lange
måned?« Hoppen var godtroende nok til at vælge
det korte år, og derfor går den med sit fol hele
året rundt så nær som en måned, men den måned blot
går ræven.

675. Regntid. De gamle i Vendsyssel siger, at der
al tid falder megen regn omkring ved den 10. søndag
efter Trefoldighed, fordi det er den søndag, vi har evang-
eliet om Vorherres gråd over Jerusalem.

676. Regn og blæst. Det har været et gammelt
ord, at Nordvestes sOn bejler til Sydostes datter. Så
siger Sydost: Jo, det kunde nok lade sig gjøre, men
han vilde da sige ham, at hun var meget slem til at
jnsse i sengen. Men så svarer beileren-, »^^.-■d_, ia -eifst

2^5 ^^- Religiøse sagn, legender m. m.

it nåd, få hon ka it pes mier i jæn uug, end a ka t66r
i jæn daw.«

677. Syv bom. Der var en pige, som ikke vilde
have bOm. Hun ventede da med at gifte sig, til hun
var 49 år; men så fik hun syv bOm på én gang. De
var så ussel små og blev alle sammen lag^ på en tal-
lerken og sat over til hende i sengen, at hun skulde se
dem. Så døde hun strags efter, og bOmene med.

678. Engelsk. Da Vorherre havde skabt alle
sprogene, havde han en hel del levninger, som han
kogte godt sammen i en kjedel, og det blev til det
engelske sprog. Der er nogle, som siger, at når man
kan jysk og tysk, så kan man også. engelsk.

Overgiven skjæmt med nogen alvor iblandt. Den hares kun i Vester-
egnen, ikke i Midt- og Ostjylland, hvilket er særdeles let forklarligt.
Man huske, at dér findes kvægdrivernes hjem, og dér falder strandiugeme.

679. En stor vandflod. For mange hundrede år
siden var Vesterhavet ikke et hav som nu, men en stor
bugt, der ikke gik længere syd på end til en linje,
der bliver dragen mellem Bovbjærg og det nordlige af
Skotland. Den gang så det da slet ikke sådan ud oppe
ved Limfjorden, som det gjor nu. Da kunde man
sejle helt ind til noget, der hed Sdwwering slot, og
da var der heller ikke noget vand mellem England og
Frankrig, de to lande hængte helt sammen. Så skete
det, at den engelske dronning blev vred på den danske
konge, og hun besluttede derfor at bortskylle hele Dan-
mark. Til den ende lod hun en del af sine folk grave
en stor kanal, og da de var omtrent færdige med den,
kjørte hun i en guldkaret med tolv heste for der ud at
se på arbejdet. I det samme blæste det op til en vældig
storm, som de danskes Gud sendte over hende, for vel
kunde han ikke hindre hende i at grave, men han vilde
dog hævne det på hende. Den storm sønderbrød det,
der endnu var tilbage af landet for enden af kanalen, og

VI, Religiase sagn. legeniJer m. m. -^-j-j

dronningen druknede tillige med alle hendes arbejdsfolk,
men vandet ude fra havet styrtede frem og overskyllede
en stor del af Danmark. Således blev Vesterhavet til,
og- det vilde uden tvivl have bortskyllet hele vort land,
hvis det ikke havde fort en stor del sand med sig, der
la^de sig op på kysten og dannede klitterne og således
hindrede vandet i at trænge videre frem. Se, således
dannedes kanalen mellem England og Frankrig, og der-
fra stammer klitterne ude ved Vesterhavet.

680. Øen Mors. SalUngboerne fortæller, at en
Sallingbomand en gang var nede ved Limfjorden for at
grave monnetOrv på den stærke engbund. Men det er
så længe siden, at Mors ikke var til den gang. Da han
havde gravet en stund, satte han sig på naturens vegne
på en af torvene, som han derefter smed ud i fjorden.
Denne torv flød væk og hen til det sted, hvor Mors nu
er. Det er altså oprindelsen til denø; og det er grunden
til, at Mors er så fed.

En nogel rS nalur-skjæml, omlrenl i lighed roed Loke? ved jEgirs-

681. Et langt liv. Der var en frue på Fyn, som
var så rig, at hun lod en kirke bygge for hendes egen
middel. Den gang hun var så færdig og havde den i
stand, gik hun op for alteret og bad en bOn til Vor-
herre, at hun måtte leve lige så længe, som kirken den
kunde stå, og for folk at tykke blev hun også bOnhørt.
Hun blev efterhånden så gammel og udmattret, at hun
var kun skind og ben, og der rejste en slægt af efter
en anden, men hun blev ved at leve. Så blev hun noget
langsom ved tiden og lå i sengen hver tag og kunde
ikke få noget til foden. Omsider førte de hende op i
hendes kirke og satte hende i et afsides kapel, og
præsten mødte hver juleaften, åbnede kistelåget og tog
lagenet af hende. Så rejste hun sig sagtelig over ende
og sagde; *Står min kirke endnu?« Præsten svarer ja.

7^8 ^^ Religiese sagn, legender m. m.

»Gud give at min kirke var brændt,

så var al min sorg fuldendte
Med de ord lægger hun sig ned igjen, og præsten går,
og hun Kgger endnu i den samme stilling.

682. De dødes gudstjeneste, a. En lille-juleaften
gik nogle folk forbi Vtndblæs kirke og så med undren,
at kirken var oplyst. De gik da hen for at se, hvad
der kunde være på færde ved den tid, og så da, at der
var en stor forsamling i kirken; nogle sad med hvide
skjorter om halsen, og andre havde noget underligt t6j
på. Forsamlingen sang, men folkene uden for kunde
ikke forstå et eneste ord. Præsten stod for alteret, men
af ham kunde de hverken se hoved eller hale. »Men
hvem er alle de folk?« sagde de til hverandre. »Det er
min salighed da fogden i Balle, der sidder«, sagde en
af dem. Men fogden i Balle havde været død længe,
og så var alle de andre i menigheden sag^tens også lutter
afdøde.

683. De dødes gudstjeneste, b. Man brugte i
ældre tider somme steder at holde fromesse eller morgene
gudstjeneste, og således var det også i Almind kirke.
En julemorgen, der skulde være tjeneste i kirken, var
en gammel kone kommen ikke så lidt f&r tiden, ved at
hendes klokke ikke passede rig^g, men til sin store
forundring så hun, at kirkedOren dog stod åben, og hun
dristede sig til at gå der ind. Her blev hun endnu
mere forundret ved at se en hel del menneskeskikkelser
samlede, og alle var de iførte hvide klæder. Iblandt
dem gjenkjendte hun en kone, der var død for et årstid
siden, og til hende gik hun hen og kom i samme stol.
Konen spurgte den afdøde om, hvad det var for en for-
samling, der holdtes ved denne tid. Hun svarede: »Det
er vi døde, som holder gudstjeneste, og jeg vil råde dig
til at komme ud herfra det første du kan, men for at
komme ud må du begynde at trække af din kåbe her,

I og så ffi

VL Religiese sogn, legender

Og så g^å baglænds ud af kirken. Når du da kommer i
dOren, skal du lade den falde af dig.« Konen gjorde,
som den afdøde sagde, og da folkene senere kom i kirken,
lå kåben og var splittet ad i mange små stykker, der
lå hist og her.

684. Spøgelset i kirken. En aften kom en
skrædder forbi Egtved kirke og så. da, at der var lyst
der inde. Han blev nysgjerrig efter at se, hvad der var
på færde, og da han vidste, hvor ringeren gjemte nøglen,
var det let for ham at komme ind i kirken. Men så
snart han kom ind, slukkedes alle lys, og foran hans
fadder lå der en dod hest, så han kunde ingen vegne
komme. Skrædderen var dog ikke rådvild, han tog sin
sags og khppede hen mod spøgelset. Det flj^tede sig
et lille stykke, han fulgte efter og klippede igjen, atter
flyttede det et stykke, og således blev han ved, til han
kom ud af kirken. Men så snart han kom uden for, blev
kirkedOren slået i, så kirken rystede,

685. En nat på en grav. En dag som en kone
stod og syrede en dej, kom en småmandskone ind til
hende, og hun sagde: >Du kan sagtens, du har sådan en
stor dej, havde det endda været min!« — sja, det er
også det samme«, sagde gårdmandskonen, »du må nok
få den, når du vil love mig én ting, og det er, at du
vil sidde på min grav den første nat, efter at jeg er
bleven jordet.« Det gik småmandskonen ind på, og hun
fik så dejen. Endelig døde den anden kone, og nu
blev småmandskonen så ulykkelig over, hvad hun havde
lovet. Hun gik da hen og sbgte råd hos præsten. Men
han sagde, at hvad hun havde lovet, det måtte hun
holde, og så gav han hende en kjæp med en krog på
og gik med hende op på kirkegården. Så satte hun
sig på graven, og præsten ridsede en kreds rundt om
graven, »Alt hvad der i nat kommer inden for denne
kreds«, sagde han, »skal du hale til ^b. "Dss ■r&.VQ-Kstftfc

380 ^> Religiøse sagn, legender m. m.

folk Og gå. til kirke, og der vil blive sunget, og præsten
vil præke, og af og til vil de sige til dig: Kom nu!
men du må ikke gå med, f5r jeg kommer og siger til
dig: Kom nu i Jesu navn!« Så g^ præsten hjem. Det
gik, som han havde sagt, der kom nogle og gik til
kirke, og præsten prækede, og de sang i kirken, og af
og til sagde de til hende: Kom nu! men hun kom ikke.
Til sidst kom det allerværste, i det der kom nogle hen
og tog den døde op af graven og flåede skindet af
hende og smed det inden for kredsen. Det fik him halet
til sig, men kunde da næsten ikke mere. Endelig blev
det morgen, og så kom præsten og sagde : »Kom nu i
Jesu Kristi navn!« Men da var hun sådan, at hun ikke
kunde komme, præsten måtte slæbe hende bort fra
graven.

686. Graveren og ånden. En graver gik en aften
op på kirkegården for at kaste en grav. Han kom da
til en åbning i jorden, hvor han tittede ned, og fik nu
lyst til nærmere at undersøge denne hule. Da han var
gleden ned, kom en hvid skikkelse, der førte ham om-
kring i hulen, og de kom under vandringen til nogle
smukke træer. Graveren kunde ikke løsrive sig fra
synet af dem, men ånden, der førte ham omkring,
skyndte på ham. Da de havde beset alt, hvilket efter
graverens skj5n ikke havde taget ret mange minutter,
førtes han til den åbning, hvorfi-a han var kommen ned;
men da han kom op, var alt forandret, alt ukjendt for
ham, som om det var flere hundrede år siden, han havde
set det sidst. Han vendte da tilbage til ånden i jorden
og spurgrte ham ad, hvordan det forholdt sig, da han
dog syntes, det kun havde varet nogle minutter. »J^
således går tiden i evigheden«, svarede denne.

687. Hvad man ser nyårsaften. Der var to
mænd, som hver var gift med en enkekone, og de
havde begge håb om, at dete?» Vlotæx ^kvside dø, inden

' Arfit var ■

VI. Religiøse sagn, legender

året var omme. For nu at få vished i sagen fulgtes de
ad ijyårsaften op på kirkegården for at få at se, hvem
der skulde do i det nye år. De stillede sig op inden for
iirkelågen, hver ved en pille og med et hvidt lagen
oveP hovedet, samt kirkegård s muld oven på dette. De
matte ikke tale og heller ikke se pi hinanden, men kun
se lige ud. Da de havde nu stået lidt, hørte de vogne
komme kjorende, og kort efter kom der nogle bærende
med en sort kiste. Lidt efter kom der nok en kiste, og
s& vendte mændene sig om mod hinanden og sagde:
»Skal vi nu gå hjem?* Det var nemlig deres egen lig-
færd, de havde set. Da de kom til deres hjem og keg
ind ad vinduerne, så de, at begge deres koner sad uden
hoved der inde, og nu vidste de, at konerne altså
også skulde dø i det nye år, men selv skulde de først
af sted.

688. Op 1 kirken. Der fortælles om en kzirl i
Hald ved Randers, at han hver juleaften (eller måske
nyårsaften) skulde op i kirken. Et år var der så megen
sygdom i Stovby, og da den begyndte, kunde karlen
sige, hvor mange lig der i årets løb skulde fra Stovby
i Hald kirkegård, vist om ved 30, og det slog til. En
aften, som han rejste sig fra bordet for at gå op i kirken,
vilde en anden karl møde ham, at han ikke skulde komme
af sted, og da var han nok i en svær knibe, inden det
endelig lykkedes ham at komme ud.

689. En synsk karl. I Salling boede i sin tid to
karle, der var meget gode venner, men hvoraf den ene
havde for skik at gå ude til langt ud på aftenen. Det
kunde den anden ikke lide, og han spekulerede en del
på, hvordan han skulde lægge ham af med det. At
han gik ude i mørke havde sin grund i, at han kunde
se alt hvad overnaturligt der foregik, såsom ligtog, vars-
ler, spøgelser, nisser o. s, v. En aften viklede den anden

,et lagen om sig^ og gik ud på. mat^tetv iot aX »ia.'^fe

382 ^ Religlese sagn, legender m. m.

sin kammerat. Han blev selv angst, ti strags da vennen |J
så ham, gav han sig til at skrige af fuld hals. Det
kunde karlen ikke lide og sagde så: »Vær ikke bange,
det er mig.« — »Jeg ser nok, hvem du er«, svarede den
anden, »men du ser ikke, at E)jævelen går bag ved (%
og glæder sig over, at du således vil gå hans ærendet
Det slog ham, og siden gjorde han det aldrig.

690. Grædt til live. Der er nu ikke længere
nogen præstegård i Almind^ for den blev nedlagt i be-
gyndelsen af dette århundrede, og det eneste, der minder
om den fordums præstegård, er nogle store lindetræer,
der står i bondegårdens have. Om en af de sidste præster
i Almind fortælles, at et af hans b5m blev syg^ og døde,
og det tog præsten sig så g^mme nær. Der kom \
imidlertid i samme godlag en klog kone til præste-
gården, og hun sagde, at barnet kunde grædes til live
igjen. Efter hendes anvisning løb da præstekonen
og pigerne rundt omkring huset og græd, og da der
var gået omtrent en time, begyndte det døde barn at
vise tegn på liv. Det kom også godt nok til live, men
forældrene havde ikke synderlig glæde deraf, da barnet j
blev en stakkel, så længe det levede. !

Er dette et minde om gråden over Baldur?

Om en anden tidligere præst fortælles, at da morderen
fra Klode mølle ikke vilde bekjende* førtes han fra
arresten i Viborg ud til gjemingsstedet og kom så
igjennem Almind. I det samme kom præsten i sognet
til og fik ham ved sin kraftige tiltale til at bekjende.

691. Sybilles spådomme, a. Sybille har spået, at
Silkeborg skal blive til en kj5bstad, og Moselund til en
herregård. Dette har fortælleren hørt for 40 år siden,
da der kun fandtes et par huse i Silkeborg, og da Mose- .
lund var en simpel bondegård, men nu er denne lige så j
nær en herregård, som Silkeborg er en kjObstad. Når
en hyrdedreng finder etv gvA^tm^ Mx^iL-ex eti sten på 1

VI. Religiøse sogQ, legender m. m. igi

Moselund mark, skal verden forgå. Men når kjærnen
vender sig i æblet, skal Sybilles spådomme intet have
at betyde.

692. Sybilles spådomme, b. Sybille har spået,
at når Bygholms vejle blev inddæmmet og Osløs kirke-
tårn faldt ned, så skulde verden forgå. Vejlen er nu
inddæmmet af en Engelskmand. Hun har også spået,
at samme vejle skulde blive til en grOn eng, og det vil
den vist blive om ikke mange år. Fremdeles er der et
tredje tegn på verdens undergang, nemlig at Bro mølle
skal synke. Det er en to stokværk hoj bygning, som
er bygget over en å og ligger i Ty ved Alborg-Tisted
landevejen. Der kan nok være sandsynlighed for, at et
sådant hus kan synke. Osløs ligger på Hannæs,

Hertil kan passende fOjes et andet sagn om nævnte
mølle.

693. Ved Bro mølle i Hillerslev herred findes en
stor kæmpehsj, hvori der for mange år tilbage boede
en httjmand, som var meget afholdt af beboerne der
omkring. Så kom der en gang en lindorm ude fra
klitterne og vilde overfalde hOjmanden, Det kom til
kamp mellem dem, og de stredes længe, men endelig
fik hOjmanden bugt med lindormen og fik den ned i en
mose, hvor den så blev liggende. Men hOjmanden
levede i mange år efter den tid. Sagnet går endnu,
at Bro mølle er bygget lige over lindormens hale, og
når den en gang trækker halen til sig, synker møllen
ned i afgrunden.

694. Sybilles spådomme, c. Sybille har spået,
at der en gang skal gro en tom op i Skanderborg sø,
og den tom skal en fugl — så vidt vides en due —
komme og bygge rede i. Den skal så lægge tre æg,
og af dem skal der udruges tre heste. Når der da
bliver så stor en krig, at alle de unge mænd er slåede
ihjel, og der ikke er andre end 8o-åxs raæni o^ -s.t-iiis.^

284 ^^ Religiese sagn, legender m. m.

«

drenge tilbage, så skal Holger Danske komme ridende
på en af de heste og samle både oldinge og b6m og
føre dem an i kampen. Han skal så overvinde fjenden
og frelse landet. Alt dette skal vist ske samtidig med, |
at Tyskerne vander deres tørstige heste i Viborg sø.

Hun har også spået, at mod verdens ende skal
man pl5je både bakker og bjærge og moser og kjær,
og sommer og vinter skal blive ens.

Der siges om Sybille, at hun havde en andefod og
en menneskefod, og at hun kunde lige så godt svOmme
på vandet som gå på landet

695. Sybilles spådomme, d. Sybille har spået,
at når vogne krydser hinanden uden heste, så er det på
hoje tide. Når broder ikke kan stole på broder, og
søster ikke på søster, lakker det mod enden, sådan falsk-
hed skal der komme imellem os. Derefter skal der
komme sådan en svære krig og strænge tider i nogle
år. Derefter skal komme en pest og udrydde en stor
mængde folk. Så skal der komme de dejligste tider,
der nogen sinde har været, og så er verdens ende nær.
Folkemængden skal blive så stor, at de skal bryde
bakker og bjærge og endda næppe få føden.

696. Sybilles spådomme, e. Hun har fremdeles
spået, at Skanderup kirke skulde komme til at ligge
midt i Skanderborg.

En gang vil der komme til at stå et blodigt slag
imellem Tårs bakker, og der skal ikke være andre
til at kæmpe end 1 8-års drenge og 80-års oldinge.
Da vil Tyskerne binde deres heste ved en ellebusk i
Hambo hule.

En gang vil der blive født et hvidt føl med rOdt
hoved og rød hale, og når det sker, da vil Holger
Danske komme tilbage, ti det skal være hans hest.

697. Sybilles spådomme, f. Sybille har spået, at
man en gang skal kottvttve \K\. ^X ^'^^ \«t^k. \ Torsted

VI. Re!ip«se sagn, legender m. m. igg

Sande. Endvidere skal hun have sagt, at Holstebro en
gang skal blive en meget stor by. Den skal gå helt
ud til Frojk mod vest, til Tvislund og Mejrup kirke
mod Ost og til Måbjærg kirke mod nord. Der skal en
l^ng blive si stor en oversvOmmelse, at vandet fra
iSønderlem mg skal gå ind ad nøglehullet på Håsum
VrkedOr. Når mændene og kvinde roe bliver ens i
Idædedragten, lakker det stærkt mod enden. Når sommer
■og vinter blændes, da skal verden endes. BOm skal en
gang spørge deres forældre om, hvad får, bier og storke
har været for skabninger. Det sidste store slag, som
Holger Danske skal vinde med drenge og oldinger, skal
Stå. på en eng, men hvor den er, véd ingen. Der vil
ferst komme en underlig stor ukjendt blomst frem på
den eng, og når man har fundet den, véd man, at
trængselstiden snart vil komme.

698. Sybilles spådomme. Når en gang Danmark er
sin undergang nær, og alle soldaterne er faldne mod
Tyrkerne, da skal alle gamle mænd og alle bom over ti
år samles og slå fjenden på Ravnkilde banker ved
Hobro. Der skal blive et sådant blodbad, at Norrevads
mølle i dalen ved byen skal forgå i bJodstrOmme, men
efter den tid skal der blive en varig fred i Danmark.

699. Verdens ende. Langs med stranden i Han
. herred går der en lindorm under jorden. Den går be-
standig vest på. For nogle år siden så man den i en for-

! dybning i bjærget Svinklov i Hjortdals sogn, men når
\ den kommer så langt, at den viser sig i en lignende
I hulning i Bulbjærg, si skal verden forgå.
■ På Hannæs og i Han herred fandtes tidligere

I hverken muldvarpe eller rotter, medens muldvarpene
' fandtes i Vendsyssel, og rotterne i Ty, men når de en
[ gang mødes, skal verden, eller i det mindste Danmark, forgå.
1 At der dog vil hengå nogen tid inden verdens

[ende, kan man vide deraf, at forældre tivSi. ifti^Ys Twa.i ^x

^^A.i:. Krintiintso: Bnga rsa o-iejlto. H. '^

^36 ^ Religiese sagn, legender m. m.

gjøre deres b5m begribelige, hvorledes en fisk har set
ud. De skal nemlig til den tid være blevne meget
sjældne. Det har Sybille spået.

Sådan er der også en dal lige Osten for Tisted
Der, sagde spådommen, skulde der opgro et træ, og når
det blev stort, skulde det store Holger Danske slag om
Danmarks fremtid stå i denne dal. Tresindstyve års
mænd og tolv års drenge skulde kæmpe for landet, og
efter slaget skulde der komme en konge (Holger Danske?)
ridende på en hvid hest og binde den ved træet, men
dens ben skulde være røde til op over koderne af det
blod, der havde flydt i dalen. Træet er allerede kommet
op midt i dalens bund, så der ikke kan være meget
længe, til Holger Danske kommer igjen.

700. Holger Danske. Holger Danske må efter
alle solemærker snart vise sig. Sybille har spået, at f5r
vi får tre otte-tal i årstallet, vil der komme en sådan
trængselstid over landet, at alle mænd og karle skal
slås ihjel, men da, når nøden er storst, 'skal Holger
Danske komme og samle alle oldinger og drenge under
sit mærke, og med dem skal han fi*else landet.

I Viborg sø var gjemt en underlig sten; når den
fandtes, skulde der opvogse en plante af søen, og når
den blev så stor, at man kunde binde en hest ved den,
skulde Holger Danske komme. Stenen er funden for
længe siden, og planten har været så hOj, at man kunde
binde heste ved den, men den er bleven savet af for en
del år siden, er atter skudt op og skal snart igjen være
stærk nok til, at man kan binde en hest ved den.

Hertil kan fojes følgende:

701. På Biersted kirkegård i Vendsyssel er en
trold begravet. Han spåede af, at når han var lagt i
jorden, skulde der gro en tom op fra hans hjærte,
og når den var så stor, at skaden kunde bygge
rede i den, skulde kirken falde en gang, når der

VI. Religiøse mgn, legender m. m- xQ-j

Rest folk i deiL Tornen er nu hOjere end en

702.

r Danskes s

• I riddersalen i

Holger E

kal Holger Danskes sværd hænge, skjontfolk,
kom ofte har gået igjennem salen, aldrig har set noget
ptil det ; for så pas en tredive år siden forsikrede de
[gamle arbejdere, at den sag var sikker nok, hans sværd
3iang i salen, og han selv ligger i en lang h5j vesten
fcr gården, som da også kaldes Holger Danskes hoj.

703. Holger Danskes sværd, b. På Bygholms
mark ved Horsens ligger der en hOj, og i den er Holger
Xbnskes sværd begravet. En gang forsøgte man at
grave hojen ud, fandt da sværdet og fik det læsset på
ba vogn for at kjore det hjem til Bygholm. Men jo
tffingere de kjørte. Jo tungere blev vognen at trække,
bg jo flere heste blev der spændt for vognen, så at
der til sidst var otte heste om at trække dcn, og de flod
■af sved over hele kroppen, da de endelig kom ind i
gården med vognen. Nu blev der et forfærdeligt spøgeri
på gården, og enden blev, at folkene måtte kjore sværdet
ud i hojen igjen. Skjdnt nu otte heste vanskelig kunde
trække sværdet hjem til gården, kimde to grumme let
trække det ud til hOjen igjen. Så forsvandt spøgeriet
fra Bygholm.

704. Jerusal6nis skomager, a. En gammel kone
i Vissing, Johan Hvids, fortalte, at der var kommet en
i menneskelignelse ind til hendes moster, og han havde
nogle læster på ryggen og et skjæg, der kunde nå til
bæltestedet, og så i det hele taget ualmindelig gammel
ud. Men i det samme hun fik ham at se, så vendte
han sig og gik ud af doren uden at forlange nogen
ting. Det var hun al tid siden enig med sig selv om,
at det var Jerusalems skomager.

705. Jerusalems skomager, b. Jerusalems sko-
kom en gang i en koks skikkelse ind i

•2 8 s VI. Religiøse sagn, legender m. m.

i Brundby på Sams og satte sig ved essen for at
varme sig.

706. Jerusalems skomager, c. For mange år
siden kom han over ved Sønderborg færgested. Han
så meget gammel ud, og hans klæder var helt over-
groede med mos. Da man vilde byde ham lidt at veder-
kvæge sig på, svarede han:

»Min klæder gamle ere,
over sytten hundred år,
penge må jeg ikke bære,
af Guds forsyn føde får.«

(Se visen om Jerusalems skomager).

Han må kun hvile på en plov, der står ude juleaften,
og skal således blive ved til verdens ende.

707. Jerusalems skomager, d. Vejen fra Hannæs
over Hanvejlen gik igjennem en gård i Kjærup. En
aften skulde karlen i denne gård ud at fodre hestene,
og da så han Jerusalems skomager komme med vejen
igjennem gården. Det var en lille, stærkt krumbOjet
mand, som var overgroet af mos både på ansigt og
klæder, og på ryggen havde han et knippe læster.

708. Jerusalems skomager, e. Han skal have
tilbragt en nat i Stejlbjærg, en enligt liggende gård i
udkanten af Kastbjærg sogn. Det var i slutningen af
forrige århundrede, da Svend Jensen boede i gården, at
hunden en aften tog så voldsomt på vej. Manden var
en dygtig skytte; han tog sin bøsse i hånden og gik
ud for at undersøge, hvad der var på færde. Han
bemærkede da, at den ene af vognportens dOre stod åbne,
og råbte der ind, at hvis der var nogen, skulde de komme
ud, ellers skød han der ind. Så kom der en lille bitte
mand ud og klappede hans træsko og bad om lov til
at blive der inde om natten, som han også fik. Om
morgenen, da manden kom ud, var den anden borte; men

i halmen i foderloen, mdetv iot ^o^cv^Qt\,^xv, n?æ der et

VI. Religiese sagn, legender m. m. iQq

lejested, ikke stBrre, end som en lille mand kunde have
ligget der. Men folkene mente, at det var Jerusalems
skomager, som havde haft husly i gården den nat.

Således er fortalt af Svend Jensens datters sOnnesOn
Anders Svendsen, som nu ejer gården.

709. De faldne engle, a. Bjærgmænd, ellefolk,
nisser, trolde, dværge og havfruer og hvad alle disse
overnaturlige væsener nu hedder, er blevne til på følg-

- ende måde. Da englene havde syndet, styrtede Gud
dem fra Himmelen ned til jorden, og de, der da faldt i
moserne, blev til ellefolk; de, der faldt på markerne, blev
til nisser og trolde; de, der faldt på de hoje steder, blev
til bjærgmænd og dværge; de, der faldt i havet, blev til
havfolk, FOr I'Cristi fodsel regerede disse væsener, men
ved kristendommens indførelse begyndte de at tabe
deres magt, og efter reformationen er de helt forsvundne,

710. De faldne engle. b. Det var den gang Vor-
herre stOdte englene ned af himlen, da faldt der nogle
på bjærgene, og de blev til bjærgfolk, dem, der faldt i
moradserne på elle, de blev til ellefolk, dem, der faldt
på den flade jord, de blev til underjordiske mennesker,
og dem, der faldt på hejene. de blev nisser.

711. Hundetyrker. Der sagdes, at Bonaparte var
ikke død, som folk skrev i bladene, men han var kommen
tU nogle mennesker, der kaldtes Hundetyrker, og de sov
aldrig, men lå i dvale to timer hver middag. Det gjorde
derimod Napoleon ikke, og da gik han om imellem dem.
Sådan fortalte min bedstemoder om Bonaparte, og ham
havde hun al tid megen snak om, men hvor hun havde
den videnskab fra, véd jeg ikke.

Skulde delta navn ikke sti i forbimleUe med nEvnet Hmmeme?

712. En spraglet orm. Det hændtes en gang, at
en pige gik fra by og undervejs kom forbi en meget
spraglet orm. Hun løb da hjem og tog en kjæp og så
lige så man^eiildtråde med de samme W*j et, ^

7 go ^^ Religiøse sagn, legender m. m.

havde, skyndte sig dernæst ud til den igjen og gav sig
til at sno et livbånd deraf. Men nu sprang ormen op,
snoede sig om hendes liv og bed sig til sidst så fast i
hendes hjærte, at ingen mæglede at frelse hende, og hun
døde. Der var en tid, da kvindfolkene meget brugte at
gå med spraglede livbånd.

713. Den sorte skole. Der var som bekjendt en
gang en skole, der hed »den sorte skole«. Det var nok
Fanden, der havde oprettet den, og han havde derfor
fået lovning på den sidste, der gik ud af skolen. Da
nu det sidste hold havde udlært, skyndte de sig natur-
ligvis at løbe ud ad, alt hvad de kunde rende, ti ingen
vilde være den sidste. Der var jo dog en, der blev den
bageste, men ligesom han kom i dOren, sprang han op
på ryggen af sin formand, og på den måde red han ud.
Således blev Fanden snydt den gang.

714. Syv mosebeger. I bibelen er der kun fem
mosebøger, men der har i virkeligheden været syv, og
de to er altså ikke komne til almindelige folks kundskab,
fordi man kunde gjøre ondt med dem. Det er nemlig
hegsebøger, og disse to lærer nogle af præsterne, dem
nemlig, der har gået i den sorte skole. Den ene skal
omtrent være lig med Cyprianus. At Moses har kunnet
hegse, ser man jo af hans trolddomskunster hos Farao.

715. Cyprianus. Der var en munk, som hed Cypri,
og en nonne ved navn Anne, som i fællesskab skrev
den berygtede bog Cyprianus,

716. Cyprianus's sjæl. Cyprianus udgav hans bog
for at se, hvor vidt den menneskelige ondskab kunde
gå. Han opdagede omsider, at bogen blev misbrugt,
og vilde have den tilbagekaldt, men det var blevet en
umulighed. Da han nu ikke kunde få den tilbage, be-
sluttede han at tage sig selv af med livet, for han tykte
ikke, han kunde leve og være vidne til, at hans bog
gjorde så mange ulykker. Han k^ørte så ud i skoven

VL Religiftse saga, legenda' 'n

391

med hans tjener og bad ham hjælpe sig med at fælde
et træ, og derefter beder han tjeneren hugge hovedet
af ham. Ihvor nødig han nu vilde det, så skulde han
dog til det. »Nu lægger jeg mit hoved på træstammens
siger herren, »og så snart det er skilt fra kroppen, så
vil der komme to fugle flyvende, en ravn og en due.
Kommer ravnen forst, så er jeg evig fordflmt, men
hvis duen kommer først, så er min sjæl frelst,« Det
første tjeneren havde hugget hovedet af ham, skreg
ravnen i nærheden, men duen var hurtigere og kom
først og satte sig på den dodes legeme.

717. Til dans. En kone havde givet sine bOm
lov til at gå til dans en aften. Mens hun nu sad ene
hjemme i sin stue, syntes hun med et, at hun så stuen,
hvor hendes bOm og mange fiere dansede. I en krog
sad der en sort én og grinede, og for hvert trin, de
dansende tog, floj den gloende ild om foddeme på
dem. *Nej, nu skal mine b5m aldrig få lov at danse,
niens mit hoved er oven jorde«, udbrod hun.

718. Skindlappen. En dag under gudstjenesten
skete det, at to koner kom op at slås om stolestaderne
i kirken, medens den øvrige del af menigheden lyttede
til præstens ord fra stolen. Men nede i kirken sad en
gammel mand, der iagttog det hele. Han så også, at
den Slemme selv sad oppe på en bjælke og skrev hvert
■ord op, de to koner sagde, på en skindlap. Men da
deres skjænderi varede længe, blev skindlappen ham
for lille, og derfor kastede han sine kløer i den
og traJc den stOrre. Konerne blev ved deres, og
Fanden blev ved sit, så længe prækenen varede,
så han til sidst fik et ordentligt synderegister
med sig.

719. Djævelens aftegning. En fattig maler skulde
til at male i kirken. Som han nu står og maler alter-
tavlen, tegner han forst Jesus af, og sk rciaXsx \vaa -aiKa^,

XQ2 VI. Religiase sagn, legender m. m.

efter Fanden ved siden a£ Så kommer der en ind i
kirken til ham og siger: »Hvad er det, du bestillerPc Ja,
han malede. »Hvem er det, du maler afPc Ja, det var
Jesus. »End så den anden figur?« Det var Fanden.
Hvorfor han malede ham så grrfmt af. Jo, for han var
ikke bedre værd, han var et ondt menneske og et grimt
dyr og skulde da males slet af. Ja, det syntes den
fi-emmede mand ikke, han skulde, »det er ikke værd, du
gj6r ham så g^rim, du kunde komme til at fortryde detc
Så gik den fi-emmede igjen. Denne her fattige, gamle
maler fik hans kost i præstegården ved siden af, og der
var netop selskab hos pragtens den aften. Så bliver alt
deres sølvtOj henne, da de havde afspist, og selskabet
var gået fi-a bordet Der blev gjort stor leden og stor
snak om det, de kunde ikke finde deres sølvtoj nogen
steder, og der var stor uorden i præstegården over dette
her. Pigerne blev mistænkte, og deres sager blev fesen-
terede, men der var ingen ting. Så blev maleren mis-
tænkt, for der havde ingen andre firemmede været i
gården. De kommer så til hans kone dagen efter og
spOrger, om hendes mand ikke var kommen hjem med
noget sager. Hun kjendte ingen ting til, og så blev der
set efter, og de fandt da alt sølvtojet i hans skab. Han
nægtede bestemt at have taget det, men det kunde jo
ikke hjælpe, og han blev arresteret I arresten blev
han ved hans påstand, og de kunde ikke få ham til at
bekjende. Det gik ham dog over, og han skulde hen-
rettes. Da dagen kom, og han var bleven ført ud på
retterbrinken, blev der jo først læst noget op for ham,
og så kom den samme person til stede, som havde været
ved ham i kirken, og spurgte, om han nu ikke havde
fortrudt, at han havde malet Fanden så grimt af. Han
svarer og siger, at det var ikke mere, end han skulde«
Ja, nu skulde han udfii ham, hvis han vilde love, at han
ikke mere vilde male Tiam sSi slemt af, og så tilstod

VI. Religiøse sago, legender m. m.

i at det var ham, der havde taget og båret sølvtCget
i hans skab. Dermed blev maleren frikjendt, og
anden gik hen og lagde sig på blokken, og s
mde de halshugge ham. Altså må vi ingen Fanden
lave mere.

720. Travlt ved rokken. Der var en gang en
gjerrig kone, som aldrig kunde få nok spundet. Hun
sad og spandt hver aften både helligt og sOgnt til langt
ud på natten. Men en juleaften, da hun sad og havde
travlt som sædvanlig, kom der en og rakte en blodig
hånd ind ad vinduet, i det den sagde;

iHer kan du se, hvad jeg vandt,
fordi at jeg juleaften spandt.«
Siden spandt hun aldrig om helligaftenerne.

721. Om Fanden. En morgenstund herte Fanden,
at lærkerne sang. Han skulde da også prøve, om han
kunde ikke lave sådanne sangere. Men det mislykkedes,
for det blev til frøer, og de kaldes da også den dag i
dag for Fandens lærker.

En anden dag vilde han prøve at skabe ænder, men
det gik også galt. Da han satte dem i vandet, var det
blevet til nogle smaa biller, man kalder vandhvirvlere,
som man tit ser kredse omkring på vandet.

En gang mødte han en kulsvier i en skov og spurgte
ham, hvad tro han havde. Han blev noget forfjamset
i førstningen, men fattede sig dog snart og svarede:
»Jeg tror det samme, som kirken tror.« — »Hvad tror da
kirken?s spurgte Djævelen igjen. »Den tror det samme,
som jeg trora, svarede kulsvieren, og nærere kunde den
Slemme ikke gå ham. Manden blev ved sit, og Djævelen
var lige så klog, da han gik, som da han kom.

722. Fandens lærker. Vorherre sad ved kanten
af en mærgeigrav og dannede fiigle af ler. Når han
havde en færdig, kastede han den op i luften og sagde:
tFlyv nu, lille lærke!« Så blev den og5.&. \e?ien.ii Q^%Ei\

XQA VL Religiese sagn, legender m. m.

kvidrende op i luften. Da kom Djævelen hen til ham
og vilde pgfså forsøge at skabe lærker, ti han mente at
kunne gjøre det lige så godt Da han havde en ferdig,
kastede han den op i luften og sagde: »Flyr nu, min
lorke!« (han kunde nemlig ikke sige lærke som Vor-
herre), men den kunde ikkefl3rve, faldt ned i graven og
blev til en tusse. Siden den tid er tusser og frøer blevne
kaldte Fandens lærker,

723. På kirkeloftet, a. Det har været en tro
imellem gamle folk, at den Slemme har sin bopæl i
kirken, og at man derfra kan kalde ham ud eller få
ham i tale. Hans leje er oppe på loftet lige oven over
alteret En pige, der gjorde håndlangerarbejde i Vindum
kirke, fortæller, at hun har set hans leje der, og der lå
en smule halm på stedet

Den gale Jørgensen på Vindum- Overgård mente,
at Helvede lå nord på. Han brugde meget den talemåde:

o

»A, gå du til Helvede!«, men det skulde dog aldrig fejle,
at når han sagde det, om han også vendte i sønder
med ansigtet, så vendte han sig nord på og peg^e der
op ad med fingrene.

724. På kirkeloftet, b. I TamdrupV^'k.e vest for
Horsens, der er meget stor, fortælles der, at Djævelen
ligger bunden med en stor jæmlænke oppe over det
nordre sideskib.

Man kan stundom se lys i kirken om natten og
høre klokken ringe, men når man kommer helt hen til
kirken, er der ikke noget

725. På kirkeloftet, c. I Oster-Iorslev kirke var
der et hjOme ovre på kirkehvælvingen, hvor der- lå
noget gammelt halm med spor af, at noget havde ligget
deri, og det kunde man flytte og lægge hen på en
anden plads, men det lå der al tid igjen. Folk havde
almindelig den tro, at Fanden lå der. Nu er der bygget en
helt ny kirke, og denbiaT sorcv s^^varX\^\^^>l^xvdb\iaalkeloft.

VL Religiøse sagn, legender

395

I passende udfyldning- kan her sættes en af de

i historier om hundelejer på kirkelofter:

p26. d. PS. hvælvingerne i Astrup kirke i Him-

ind skal der den dag i dag ligge en stor sort hund.

i har set den. En mand ved navn Peder Nielsen,

rør i NOrre-Hurup, har fortalt, at da han en dag

P dreng gik op ad vindeltrappen, der fører op til

Eeklokken, og så fik Oje på hunden, blev han meget

|. forskrækket. Den lå der på sin vanlige plads uden at

jl lade sig forstyrre, men han fik sådan angst i livet, at

han aldrig siden vovede sig der op.

I 727. I havsned. Nogle fiskere på Harboøre var i

havsnød. Så er der en, som siger; sAae, hærre Jessus,

[hjælp wås, ncET wi mo kom gåt i lawd, så wel æ gi tåæ

iigslys te æ kjærk.s Dertil bemærker den anden fisker:

»Hur wel do fo pææng te tåa^ ugslys frÆ, du s5)le faa/e

Btooder? do æ jo så ami, te do hår ei så m6f sk.]owi, te

do ka fåwåår di tUtv onder.« Men den første svarer: »Tøs,

[tøs, bette faer! æ snager får æ niawd så lænng æ ær

o æ haTf, nar æ kommer i la«d, ska han missæl alder fo

en talleprq;5.

I 728. Skipperens lefle. En skipper var i havsnød

I og så. snart ingen redning. Han havde imidlertid hørt,

at det i slige tilfælde kunde hjælpe at gjore et løfte til

I Vorherre, og han besluttede da at prsve dette råd. sMå

'. jeg komme levende til land, Vorherre«, sagde han, sså

skal jeg aldrig spise polse." Han holdt nemlig så uh3nre

meget af blodpølse). Det lod til, at det hjalp; ti skuden

, nærmede sig nu rask til land. Da skrækken nu svandt

noget, fortrød han løftet, men sagde dog: »Ja, spiser jeg

pølse, så skal jeg dog aldrig spise pølseskind.« Han

nåede landet, men var bange, at han ikke en gang kunde

holde det sidste løfte. »Ja ja», sagde han, sspiser jeg

pølse og polseskind, så vil jeg dog aldrig spise pøls epind.s

Det sidste løfte skal han have holdt.

L.

xqd VL Religiese sagn, legender m. m.

729. Fra Agger. Når fiskerne ved Agger og i
den omeg^ i gamle dage skulde på æ hav, så forret-
tede de først bOn, fOr de gik ud, men i det de skød
båden i vandet, da påkaldte de deres skytshelgen, Sanct-
Tøger, og de tog deres tag efter det opråb: »Tøger,
Tø-ger!« i sted for at skibsfolkene ellers siger: Hallqj!
eller: Hiv op! eller lignende.

Aggerboeme er slemme til at bande, men når de er
på havet, så bander de aldrig.

730- Gammel bon til jomfru Marie. a.
Jomfru Marte hun sad på en sten,

hun børsted og fletted, hun toed sine ben,
hun bad til Gud den kjære,
at han vil os nådigen være,
at solen han vil lade skinne,
og vejret han vil lade linne.

Amen!

731- b- Marie sa/* po stææten,
hon bøøstet å hon flæætet,
hon baj te Guj i he/røelen,
dæn r<m den vild heet;

så heet dæn r^n,

så ske;^t dæn sol;

klar åp i sk6^*

Gus engle 15;',

læ fatte mands \iu kom bejjsend te bø/',

læ riig mands \lu set sæ håt i dO;^

hon ka it kom hjæ»^ fa i moon aze/ten.
732. c. Mar/ hun Scuf ve stææ/e,
hon bøst hende h^r, hon flææ/ed,
hon bad te Gud, den hellige regn måt hææ/e
Så hææt ed let, klar op i skø;',
la toogen dryivw, la foze/len flyivw,
la fattemands kow kom bæjsend te bø;*!
Gro terrr — rr!

G\, remse fra Testrup v. Gxeii%^.

r
r

3.

ID

r

VI. Religiese sagn, legender ns. m. jgy

733.

Lille Mamæt'
hun sad pa stæt'

bøst hind flæt',
llim bad te Gud, a vejr vild' linn',

sowl vild skinn'.
Xlar op i sky,
slå ned i by!

den fattig mands ku kam bejsend te by,
den rig' mands ku sad så håt i dy,
di lewt hind' op mæ kjæpper å stonng,
di fulde hind' hjæm mæ piwer å tromm,
di ga æ hjoor en påt søød grød i hans lådden lomm,
han bandt' å han suer, han fæk alder en kromm.

I decae remse er der kommet naget andet uvedkommende ind, i det
en anden remse er bleven knyttet til. En anden forfn af vor terase er:

734. Klar op i sky,
lad ringel i by,
lad duggen dry^vw,
lad fuglen flyww,

lad Himmerigs dOr stå åben !
Alle disse former (og mange liere, jeg endnu har liggende) viser klart,
brad ea gammel helgenretiise ved at vandre fra mund til mund i vor
prolestan fiske lid er bleven til.

735. AftenbBn. a.
Jesus han gik i sin urtegård,
jhan svedte vand og blodig tår",
lian så til sine hellige fem sår,
som al tid åbne står.
Han talte til sin kjære sOn:
I^in sOn, stat hårdelig, strid mandeUg,
døden er endelig,
iglæden er evindelig.
I Hvert Guds barn den bOn læse kan
tre gange hver aften, tre gange hvet motg^«^,

7q8 VL Religidse sagn, legender m. m,

fbrend han op står, forend han ud går,
forend han æder af verdsens brød,
han skal ikke lide hunger eller nød,
han skal ikke brændes af helvedes glød,
men Vorherre Jesu Kristi legeme og blod skal være

hans sidste brød.

Meddeleren tilfojer, at han har lært bonnén af sin moder, der var
fadt i Ovdrup v. Legster, og hun igjen af hendes moder. Han læste den
som barn hver aften, n&r han var kommen i seng, og når der var fremmede,
som harte ham læse den, gav de ham skillinger for at læse den igjen.

Til sammenligning hidsættes følgende aftenbon fiaStevns:
Der går et bånd omkring vort hus
ved det hellige evangeliums Ijus.
Hvem bandt båndet?
Det gjorde Jesus med sin hojre hånd.
Hvem sang salmen?
Det gjorde jomfru Marie;
bogen har hun i sin hånd,
barnet har hun på sit skjød.
Gud bevare ild og vand,
Gud bevare kvinde og mand.
Gud bevare mig og mine.
Gud bevare alle dem, der er her inde!
Her må ingen tyv under taget gå,
og intet skam for dOren stå,
ti Jesus er her inde.

736. b- Når jeg til min seng mon gå,
fjorten engle for mig stå:
to ved mit hoved, to ved mine fodder,
to ved min h5jre side, to ved min venstre side,
to skal mig vække, to skal mig dække,
to skal mig vejen vise til paradis.

737- d. Nu vil a til min seng gå,

tolv Guds engle skal hos mig stå:
to ved mit hoved

VI. Religiøse sagn, legender ra. ra.

Og to ved min tå
og to ved hver en sid' af mig,
to skal mig op vækk',
og to skal mig ned dækk',
I navn G. F., G. S. og G. H.
Araen.

738. Sallingboernes aftenbon.
No læ/er a mæ i mi søde mill.
Gu la-w/æ alder a sæwgen trill!
Gu bewifr wos wal få ste?^gs tyrer
å roø myrer,
manndhwolms gasser
å skt^ns basser!
Gu bew/fr wos wal få ha7«er å håwwtånng!

Denne nidboo kildes og pi andre egne »Grfinhoj hjordes aftenbSn«,
et navn som ikke er si. nelTenl: endda. Hyrden, nedsunkeo i trældom og
muldvarpeliv, beder om at fries fra det onde, der nærmcit vedrsrer ham :
l^re blandt kvæget, myrer, □J.r han vil sidde netl og æde sin meldmad,
gasser, nilr han driver nd fra garden, vildsvin pi de vilde heder og endelig
al slags lorEJerelse. Gronhoj er det gamle navn for Frederikshoj på Alheden,
i gamle dage et sSre ede sled.

739. Aftenbon, a.

Hææ le/er a i mi søde mill;

Guj læ mæ alder a sæMgen triUI

fri mæ fræ ste«gs tyyr

å røo myrer,

fræ skånnbassier

å manndhwolra gassier,

fræ hawer å håwwtonng.

740. b. No læ^e a_m Æ--^-°" — "'ng sneild,
Gu^r>-" ' trelid!

TIS tye

1

^OO ^^ Religiøse sagn, legender m. m.

å manndhwolm gassie,

fræ æ ha/røe å æ howwtånngl

De fire sidste opskrifter ser ud til at være pur ironi eller foirrseog^
«lse. Men det kunde dog måske befindes, at der har yæret nogen alvor
iblandt, ikke just gudelig alvor, men dog alvorlig bdn om at fries for,
hvad der til den givne tid ans&s for farligt eller slemt.

741. En gammel mands bon.

I Jesse naze/n lae^e a mæ te hæjj,

boode Fanden å Dæze/len ska væ åi-mæ å fgejj

boode i aze/ten o i måån awten o jæn aze/ten te.

742. Edder- For at fri fra edder, død og* levende,
har man brug^ at læse følgende formel:

Der kommer en hjort med takker sine.

— Hvorfor hælder du med takker dine?
Jeg maa vel hælde med takker mine,
den edderkonge haver slaget mig.

— Haver den edderkonge slaget dig,
da skal det falde på skjel og sten
eller på død mands ben,

som ligger under muld;

det skal forsvinde, som dug i dal,

eller val, i tre mænds navn.

Eller følgende:

Hjorten stander på heden og hinker og heger:
Jeg skal fri dig fra drage og edderslag,
i tre mænds navn.

EUer følgende:
Hjorten stander på heden og råber så såre:
»Flig-fleg haver slaget mig!«

Det var ikke Flig-fleg, men det var Hul-Karls broder.
Tag ned til jorden i Jesu navn. Amen.
I tre mænds navn.

X>CL

^' ''en himmelske hjort, som vi også finder nævnt i andre lign-
ende besværgelsearcvfinularer, der frier fra dragen, edderkongen, her nævnt
^lig-Beg, og som ikke e.r nogen anden end seVve r>\«^e\^\\..